Vi er urolige for vores teenags dattet!!

Hvad skal vi stille op med vores teenags datte på 13år?
At hun ikke er helt ærlig over for os kan vi måske acceptere, men at hun konstant lyver om alt, det har vi det svært med.
Hun lyver om hvem hun er sammen med, og konfrontere vi hende med, at vi ved hvem hun hænger ud sammen med siger hun, at vi aldrig tror på hende. (Vi har selv set hende sammen med dem) Det er nogen meget uheldig typer, hvor drengene er omkring 18år og de er alle i plejefamilie og under opsyn af SSP pga. tyveri mv.(En oplysning fra klasselæren)
Vi har prøvet at forklare hende at vi "bare" vil passe på hende, men hun mener ikke det er nødvendigt, da hun kan paseer på sig selv.
I fredags skulle hun til fest og vi havde aftalt, at hun skulle komme hjem kl 23.30, men hun kom først kl 02.00. I går (tirsdag) skulle hun i ungdomsklubben og vi spurgte hende, hvornår hun selv mente det var rimligt at hun kom hjem, hun svarede 21.00 vi sagde ok. Hun kom først kl 22.30!!
Vi har som så mange andre forældre givet vores barn en mobiltelefon både for, at vi kan få kontakt med hende og hun med os ved behov, men også fordi vi mener at de unge mennesker idag bliver socialiseret via mobilen og sms. Problemet er bare, at hun ikke reagere på vores sms´er og hun afviser også vores opringninger!!
Når hun er hjemme er hun kun på værelset, bag en låst dør, med mindre hun skal spise. (som vi har sagt SKAL foregå i køkkenet) Hun slår og kalder hendes små søskende alle mulige ukvmsord, så de faktisk er bange for hende og ikke tør være alene hjemme, hvis hun er hjemme.

Hun skulle til Sverige med klassen på mandag, men vi har efter en masse ballade og løgne sagt til hende, at hun ikke kommer med, da vi ikke kan stole på hende og derfor ikke tøt sende hende afsted.
Vi mener at vi skal vise hende, at der er koncekvens ved hendes handlinger og derfor holde fast i beslutningen om, at hun ikke kommer med.
Hvad skal vi stille op? Er det os den er galt med? Har vi misforstået ansvaret? Skal vi også lade hende mærke disse fejl på hendes egen krop selvom det vil give store og rigtige mange ar, der måske aldrig vil heles?

Hold fast i jeres beslutning.
vis hende hvem der bestemmer

skift skole

drop magtkampene vis at i stoler på hende - kan man ikke finde kærligheden derhjemme finder man den ude -vis hende at i stoler på hende - lad hende invitere de her drenge hjem, prøv at lære hendes venner at kende - i øvrigt en mærkeligt udsagn fra en klasselære men de har heller ikke altid opfundet de vise sten.
Med mobiltlf. bliver de unge hele tiden kontrolleret det må være irreterende.
respektere hende for den person hun er og vær der når hun har brug for det.
I kan ikke stille noget op - de gør alligevel, hvad der passer dem - giv hende lyst til at være hjemme - hun er jo et "voksent medlem" af familien. kræv at få at vide hvor hun befinder sig og vis hende at i stoler på det.
prøv at opnå fortrolighed med hende og husk ingen bebrejdelser og fordomme men lyt til hende og vis at i elsker hende og er der for hende.

Jeg tror, at det ville være rigtig godt for hende at komme på efterskole! Der er der nogle faste regler, og der bliver hun behandlet som et ansvarligt ungt menneske. Vi forældre (har selv børn på 15 og 13) kan ofte have svært ved at erkende, at vores børn ikke er små mere. men på efterskolen vil hun møde mange andre teenagere, der også kæmper med at finde ud af at blive voksne.
Min søn var også nærmest voldelig ved sin lillesøster, men nu efter godt 1 år på efterskole, er bøtten totalt vendt! Nu insisterer de begge på, at de er hinandens bedste venner. Dejligt at høre på.

Sidste år flyttede hun skole pga. flytning (hun valgte selv skole skiftet, da hun sagsten ville kunne cykle til og fra skole.
I starten søgte hun piger der var som hende selv stille og rolige håndboldpiger, men nu søger hun det modsatte og er sjælden til håndbold. Skal vi flytte hende igen?

Hej.
Vi har talt om efterskole, men hun er selv i tvivl indimellem, men vi skal besøge to som hun selv har valgt her søndag den 26/9 til efterskolernesdag.
Måske hjælper det, vi kan kun håbe for os alle sammen.
Tak

Jeg ville også være meget bekymret, hvis det var min datter, der opførte sig så respektløst overfor mig!!
Men for søren hvor er det svært at råde jer. Vi har jo alle vores opfattelse af hvad der er rigtigt og hvad der er gået forkert.
Jeg kan derfor kun svare for mig selv.
Havde det været for 20 år siden, ville min kommentar sikkert have været anderledes, men i dag er der så mange stoffer og de bliver ikke betragtet som farlige af de unge selv. Alene derfor ville jeg holde min datter i en meget kort snor. Hvis min datters kommentar var at jeg ikke stolede på hende, tror jeg mit svar ville være: Du må jo bevise overfor mig at du kan tage ansvar for dit liv. Du kan jo starte med at komme hjem til den aftalte tid. Så kan vi tage den derfra. Den tid du kommer for sent bliver taget fra dig i morgen og så fremdeles. Hvis du fortsætter med at komme for sent, ender du blot op i ikke at kunne komme ud. Jeg har ikke noget imod at du er hjemme,- det er kun dig selv det går ud over når du ikke viser at jeg kan stole på dig....
Og god idé med at sige til hende at hun ikke kan tage med til Sverige. Hun skal mærke at det har konsekvenser at hun ikke kan indordne sig under de regler der findes i familien (som jo er lavet for at alle kan have det rart sammen og passe på hinanden). Ingen arme - ingen kager!!!
Den tid hvor hendes klassekammerater er i Sverige skal hun kun gå i skole og derefter være derhjemme.
For at få hende til at deltage kunne i lave en familieaften om ugen, hvor i foretager jer noget sammen. Så kommer hun da ud fra værelset.. Og husk at det er jer som forældre, som bestemmer hendes regler og grænser og dermed også jer, der skal håndhæve dem og straffe når de ikke bliver fulgt.
Hvis ikke I kan skære igennem med en løsning som denne, er en efterskole måske en meget god mulighed. Ikke så meget for hendes skyld, men mere for hendes søskendes skyld. Der er ingen grund til at de små bliver ødelagte fordi jeres ældste ikke kan finde ud af hvor hendes grænser går til.
Alt i alt: Meget strammere snor på hende og straffe i form af mindre frihed, når hun bryder reglerne.
Pøj pøj

Vi kan godt forstå det du siger, med det er så svært at lade hende fejle, når vi elsker hende og er bange for at se hende ulykkelig - Kærlighed? det mener vi bestemt der er tale om.
Vi vil ikke smide ansvaret fra os og lade hende sejle i hendes egen sø, men vi vil forsøge at beskytte, råde og vejlede hende så godt vi nu kan. Vi indrømmer gerne, at det er svært når vi ser vores elskede, kønne datter styre mod afgrunden... vi forsøger desperart at sætte en faldskærn på ryggen af hende inden hun falder og falder - hvor dybt ved vi jo ikke!
Vi er hendes omsorgspersoner og vi må tage ansvaret, vi er bare kommet der til at vi søger råd og vejledning til at gøre det mest hensigtsmessigt.
Vi vil prøve at invitere vennerne hjem som du foreslog, måske kommer det noget positivt ud af det.
Tak.

Hej "Mor & Far"
Jeg er selv mor til 3 teenagepiger og ved hvor hårdt det er. Kan kun anbefale i holder fast i jeres regler. For lige meget hvor meget i ændre dem, så hun skal blive tilfreds, så bliver hun det ikke. Det er nogle utrolige sure tider. Men jeg hørte engang en klog mand sige; Undgå konfrontation med din teenager, men hvis det ikke kan undgås, så skal du vinde den!!!
I skriver at hun har en mobil, den kan faktisk bruges som middel. Det gør vi, hvis reglerne herhjemme bliver brudt, koster det mobilen i et par dage. Og hvad angår tider, har vi indført følgende regler: Hvis man kommer for sent hjem (Under en ½ time), så skal man være hjemme en time tidligere næste dag. Mere end en ½ time, så kommer man ikke ud næste aften!
Heldigvis er der håb forud... Det bliver bedre!!
Mine 2 ældste er ikke længere så slemme. Vi kan faktisk være sammen uden skænderier og råben, det kunne vi ikke før! Men husk at hun aldrig må vide at hun er ved at vinde!!
Held og lykke!
knus teenagermor.

Tak skal du have!!
Du giver nogen godt og stabile råd som vi er helt enig i.
Tak for det... det var dejligt.
Knus fra Mor & far

...MIN KOMMMENTAR TIL ELIZA´S SVAR ER AT HUN ER IKKE VOKSEN. HUN ER 13 ÅR. DET ER IKKE VOKSENT. NOK OPFØRER MANGE UNGE I DE TIDLIGE TEENAGEÅR SIG SOM VOKSNE, MEN INDADTIL ER MAN UUNDGÅELIGT ET BARN NÅR MAN ER 13 ÅR, OG SKAL OVERHOLDE DE VOKSNES REGLER.

...DEN IDE MED AT INDDRAGE MOBILEN SOM "STRAF" ER GOD. DET ER KONSEKVENSPÆDAGOGIK OG DET VIRKER SOM REGEL.

Hvor er i i fra i landet? Hvis hun interessere sig for sport, eller har gjort, så var en idrætefterskole måske sagen, - selvom det godt kan ske, at det i er lidt sent ude for tilmelding for de skoler. Men de har nu også reservelister i såfald at nogle springer fra.
Har selv gået på Idrætsefterskolen Grønsund (på Bogø) i 1996/97, den skole ihvertfald, og ligeså med andre idrætsefterskoler (eksempelvis på sjælland Haslev, Gundslevholm, Gørlev eksempelvis) fornemmer man, er der er en hvis disciplin og en hvis "hård" hånd.
Ved Grønsund syntes jeg en af fordelene var, at der ikke var mere end 50 - 54 elever, og selvom ikke alle er lige gode venner, er i de samme "grupper" mv., så bliver alle nød til at omgå og tilpasse sig alle, så man ikke kun er sammen med sine "egne" hele tiden.
Under alle omstændigheder, sørg for at hun bliver der de første par weekender eller 3, istedet for at rejse hjem hver weekend. Både for at skabe afstand til hendes kontakter hjemme og holde hende til ilden på sin nye skole.
Men til problemerne i øjeblikket. I må sørge for at visse hende konsekvens når hun bryder reglerne, - måske i skulle tage jeres husregler om til revidering sammen med hende, hvis hun føler sig uretfærdigtbehandlet. Men hun skulle jo tilsidst gerne forstå, at det altid er jer som har det sidste ord. På den måde kan hun også fortælle sig om siden utilfredshed til jer.
Derudover skal hun også have at vide, at i sætter pris på hende, når hun retter sig efter jeres (evt nye fælles) regler, altså ros. Og beløninger, dermed ikke sagt at hun skal lokkes.
Men hvis det ikke rigtig lykkedes så må i jo være "hårde", hente og bringe hende fra skole, ungdomsklub, sport osv.
Først fjern nøglerne fra husets indvendige døre, hvad skal de egentlig gøre godt for? I sidste ende, løft hendes dør af hængslerne, og sæt dem på ved senge tid.

Tak for dit svar.
Vi vil prøve med hurtig konsekvens straf som du beskriver flot med mobil fridag og reducering af "ude" tiden, ved at komme forsent hjem.
Gode råd vi helt sikker kan overholde, så hun mærker at det hurtigt falder en konsekvens når hun ikke overholder det aftalte. Vi er jo en familie som alle gerne skulle leve her i huset.
Tak herfra

ej helt ærligt..
sådan er alle teenagere..
d er ikke fordi der er noget galt med hende..
så lad da for helvede være med og være så skide parnoid..

Så lær dog for helvede at stave.

Hej
Vi syntes dine hårde metoder måske godt kan bruges i vores dagligdag. Vi ønsker jo at se mere til hende og det store problem er den skide dør der altid er låst. Den kommer af efter hun har fået tøj på og på igen når hun skal i seng.
Vi vil bruge noget tid på at arbejde med husregler som vi alle kan leve under... og vi kan som du skriver finde præcis finde ud af hvad hun er utilfreds med.
TAK

Det var så lidt....
Men hvis det andet (nye regler) i første omgang ikke lykkes/virker og i ender at fjerner døren, så find et eller andet forhæng, måske ikke lige 70'er/bambus stilen, hehe, der skal jo også være frihed til privatliv mv.
Men nu hun er aggressiv, så var det måske en ide med en ny sport, boksning, kickl eller thai-boksning, taekwondo eksempelvis, nogle af de ting som kræver fysik og nærkontakt med de andre.
Glemte også, nu skal ældre venner heller ikke værre problemet, eller at hun ikke interessere sig for håndbold mere. Meget naturligt at drenge i hendes alder ikke lige "passer" sammen med pigerne.
Men hun skal jo nok finde nogle lidt yngre drengevenner, på godt 15 istedet, eller ihvertfald nogle som ikke er i ssp/politiets søgelys. At de er i plejefamilie, kan der jo være mange årsager til, så døm nu heller ikke drengene på forhånd.

Heej..
Jeg er ikke uenig med jer, slet ikke.. men, at give hådere sraffe kan også medføre at hun gør alt for at bryde ud af dem. kender det selv fra en veninde..
mine forældre gør det sådan, at det er "frihed under ansvar".. i starten havd ejeg selvfølgelig regler, men da jeg blev de 14 år (er 15 nu, fylder 16 til november), m¨tte jeg selv bestemme hva tid jeg kom hjem, men jeg skulle møde veloplagt op i skolen næste dag.. i et par dage prøvede jeg det af og kom først hjem rigtig sent, men til sidst fandt jeg ud af af det egentlig ikk var så fedt.. synes det som efterskole lyder som en god idé.. har hjulpet mange af mine veninder og venner ud af det "lort" de havde gang i .. :)
Ved ikke om i kunne bruge det til noget, men altså
- held og lykke :)

Det er bestemt også rart at høre fra teenager der selv står midt i suppedasen. I har måske nogen løsningsmuligheder vi "gamle" ikke lige kan få øje på.
Tak for dit svar.. vi vil måske prøve det med "frihed under ansvar" men bestemt ikke lige nu.
Tak for ideen.
Held og lykke med dit liv.

Hej igen.
Vi mener ikke at det er fordomme men en vis form for forforståelse vi besidder. Vi holder ufattilig meget af vores datter, men er utrolige bekymrede for hende.
Vi vil prøve at anbefale hende en ny sport, der kan hun måske også møde nogen søde unge mennesker der er i et bedre lag end det hun søger nu.
Måske skal vi bare invitere vennerne hjem, så kan det jo være interessen daler for dem?
Tak

Jeg er enig helt enig

lad hende gøre som hun vil

Send hende væk andet er der ikke at gøre

lær hende at stå på egne ben

Du skal banke hende til hun forstår

Efterskole er en rigtig god ide

Det er det vi kalder dårlig pædagogik.

Ja børn og unge mennesker skal lære at stå på egne ben, men hvornår er det omsorgssvigt fra forældrene?? og hvornår er det indblanding i privatlivet??
Den er svær

Hej. Hvis hun selv vil så send hende på efterskole.. Har selv lige været to år på efterskole. Det er HAMRENDE fedt.. Ville ikke undvære dem hvis jeg kunne gøre det om..
Det er hårdt både for forældre og den unge, i starten, men alle vænner sig hurtigt til det. Man får mange gode venner/oplevelser og man bliver mere selvstændig, og i jeres tilfælde måske vigtigst, MAN LÆRER AT INDORDNE SIG under visse regler og at tage hensyn til andre. Den unge skal dog selv være fuldt ud indstillet på at være på efterskole, ellers får man INTET ud af det. Har oplevet ca 4 på de to år, der ikke selv var fuldt ud indstillet på det.. De var ret hurtigt væk igen. Kort sagt: Jeg kan virkelig anbefale efterskole.

Da jeg i folkeskolen kom i elendigt selskab i løbet af 9 klasse blev det mine forældre for meget. De gav mig 3 valg. 1: find en læreplads omgående. 2: Flyt og kom ikke igen. 3: tag 10 klasse på en efterskole vi alle kan gå med til.
Valgte at tage på efterskole.
Det blev til mit allerbedste skoleår uden sammenligning. Mange af de venner jeg fik det år har jeg stadig nu i dag over 10 år efter.
Personerne som jeg tidligere var i selskab med er ikke længere interessante for mig. De fleste af dem er enten dybt kriminelle, i fængsel, totalt væk på forskellige stoffer eller døde.
Har skabt mig et liv og en vennekreds uden for dette miljø og det kan jeg takke mine forældre og mine lærere på Tømmerup Efterskole for.
Hvis det har interesse er her linket til skolens hjemmeside: http://www.tfe.dk/

Kære mor og far!
Jeres datter har brug for nogle, der sætter grænser for hende. De kan være enormt barske i den alder og skyr ingen midler for at såre jer og trykke på alle jeres ømme punkter og dårlige samvittighed.
Skift til en skole, der giver faste rammer. Er der en privatskole i nærheden af Jer? En god, håndfast, velrenommeret én af slagsen? Desværre er der desværre ofte lang venteliste på de gode skoler :-/ men prøv alligevel. De er ofte deres sociale ansvar meget bevidst.
Hold fast og hold ud! Hun må ikke styre Jeres familie. Hun må ikke terrorisere hendes yngre søskende. Det er ikke rimeligt for nogle af parterne. I er forældrene. I er de voksne.
Der er også familie-terapeuter. Det kunne være en mulighed for at lære "et fælles sprog", hvor I kan kommunikere med Jeres datter.
Vis hende kærlighed og konsekvens. Tryk avler modtryk. Brug enhver anledning til ros og omsorg.
Der er ikke noget her, I ikke allerede har hørt tusind gange. Det er skræmmende, når ens barn ikke opfører sig som man havde forventet/håbet. Elsk dem trods alt.
Knus og held&lykke

Først vil vi sige at det er flot at du klare dig flot idag, tiltrods at du var på vej den gale vej i din tidlig ungdom.
Vi håber det samme for vores datter og forhåbenlig kan vi sidde sammen om 10 år og glæde os over at vi har været her på debatten hvor vi har fået så mange gode løsningsforslag og håb som er vær at leve efter.
Videre held og lykke

jeg har selv fået mange bank som barn derfor siger jeg af erfaring slå ALDRIG det hjælper ikke

DITTO

det er en periode

i skal ikke lade hende være men tage ansvaret so i gør i klare det flot fortsæt

lyt til jeres egne behov for at vise ansvarlighed. i vil kunne mærke på jeres barn hvad hun har brug for og hvor det er i skal sætte ind over for hende

Jeg er overbevist om at i har fat i den lange ende. Jeg kan læse mig frem til at i nok skal klare dette
jeg har klaret 5 piger
så kan i også klare en
held og lykke

efterskole hjælper kun hvis hun selv vil

KOMMER HUN MED TIL SVERIGE?

I LYDER LIGE SÅ ÅNDSVAGE SOM MINE FORÆLDRE.
JEG HAR ONDT AF HENDE

IKKE SLÅ DET ER ULOVLIGT

Hun skal selvfølgelig ikke med til sverige hvis jeg skulle bestemme

at lyde som dr.phil...
Tag de goder fra hende hun har...
Hver gang hun lyver, stjæler, kommer for sent osv, så tag noget fra hende (giv det ikke tilbage bare fordi hun græder eller bruger grimme ord)- om I så skal rydde hele værelset, så tag de ting fra hende...
Så hun kun har sengen tilbage..
Giv hende stuearrest, hver gang hun er "ulovlig".
Når hun ikke kan passe sine aftaler burde hun slet ikke få lov til at tage afsted...
Jeg var selv en lille rebel - ville ønske jeg var opdraget med konsekvenser for så havde jeg kunne mærke jeg betød noget. Jeg var netop så rebelsk for at få en "streng" reaktion.
Mine bløde forældre lod mig gøre som jeg ville...dvs "lod". For de sagde det og det må du ikke, og gjorde jeg det alligevel havde det ingen konsekvenser.
Udover skæld ud....
I dag er jeg midt tyve og har svært ved at begå mig i den voksne verden.
Kan vikle alle om min lillefinger og indeni synes jeg verden er uretfærdig hvis jeg møder modgang, ikke en reaktion fra en voksen...
Jeg er ked af at være sådan.
Jeg er ked af de ting jeg har gjort.
Jeg er ked af at jeg har såret mine forældre på den måde-det kan jeg aldrig tage tilbage!
Jeg havde - som jeres datter - også "ældre mænd",(som de er når man bare er 13 og de er 18)
Den dag i dag føler jeg mig billig og kan næsten ikke lade min egen mand røre mig uden at få de tanker om at det var det jeg duede til.At jeg ikke var mere værd.
Det var SÅDAN jeg fik den opmærksomhed jeg ville have.
Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.
Det kan godt være jeres datter "hader" jer i nuet fordi I gør de ting (ovennævnte). Men 15 år senere sidder hun og har lavt selvværd og ville ønske I havde gjort det dengang.
Hvad er vigtigst?
At hun gør hvad hun vil og må tage de konsekvenser hun i virkeligheden slet ikke er klar til at tage ?
Eller :
At hun måske er sur i nuet og får en god opvækst og god selvfølelse som voksen?

Der er forskellige grunde til hvorfor ens teenage børn kan være så idiotiske og (øreindtævende indbydende) nogle gange (er selv teenager)
min søster var mange gange irriterende og besværlig indtil hun var 17 og hun droppede ud af skolen. Vi skal så lige sige at hun har haft psykolog i flere år før da. Men det hele ændrede sig så da hun fik et arbejde på tryklåsen (en voksen arbejdsplads).
Min teori er at hun manglede faste rammer, det fik hun så på hendes arbejdsplads. hun kunne ikke få de faste rammer derhjemme fordi vores mor ikke er god til at sætte grænser (psykiske problemer og sådan). Det hjælper også børnene at vide at de kan bruge deres forældre som en sikker "base" selv når de er blevet teenagere.
Det er måske ikke faste rammer jeres teenager datter har brug for, men det var det i vores tilfælde.

En klog teenager....

lad hende komme med

en rigtig god ide

JA LAD OS HÅBE DET, MEN MAN KAN ALDRIG VIDE SIG SIKKER...

Det er mest synd for jeres datter..........
Opdragelse idag går mest ud på at børn, selv skal sætte rammerne for deres opvækst - intet kan være mere forkert.
Børn skal have faste rammer.
Så TPR kan jeg kun give ret.
På den igen, som var hun lille barn.
Regler - konsekvenser - uden at diskutere "ditten og datten" med hende.
Og så reflekter lige lidt på jeres yngre unger - så I ikke "fører" dem og jer ud i selvsamme situation om nogle år.
Børn skal have en tryg opvækst - og det får de når de voksne tager ansvar for dem.

Ikke alle teenagere er sådan, har selv to stk, som respektere huset regler.
Vi skal alle kunne være i hjemmet uden at en lille pige på 13 år skal styre.
Det er sådan nogle som dig hun ikke skal omgåes, du lyder som enten møj forkælet eller meget uopdragen, ellers skrev du ikke på den måde i en debat, der er startet af voksne mennesker, du kunne lære en masse af.

Jeg synes virkelig også at en efterskole ville være godt for Jeres datter.
Det virker som om hun mangler et sted at stå fast, med de samme venner (som ikke laver kriminalitet), faste rutiner, og pligter...
JA; Efterskole er svaret---
Held og lykke til.

Hej jeg er selv teenagser på 14 snart 15 og jeg ved hvor svært det er at være i den alder..... jeg luver tit overfor mine forældre fordi jeg føler de ikke er tilfreds med mig og det jeg gør vis i víl ha hun skal være mere åbne overfor jeg så kommer det ikke fra den ene dag til den anden med over et stykke tid....... start med og sig at i et til fredse med hende som den hun er og at i elsker hende..... og i altid er der for hende vis hun har brug for jer.....
håber i kan bruge mine råd, for jeg ved hvad jeg snakker om.....
hilsen gygy-pigen