SuperDebat.dk > Familie & Samliv > Fri debat: Familie & Samliv
7tilføjet af Skilsmisseklar
Vi har ingen fremtid sammen
Jeg kan ikke se os sammen i fremtiden. Det liv, vi har nu, er ikke et godt ægteskab for mig.
Vi kommunikerer ikke.
Vi small talk'er.
Vi løser ikke problemer.
Vi ignorer dem.
Vi har ingen fælles interesser.
Vi lever hver for sig.
Jeg stoler ikke på ham mere, for det har han vist mig er spildt tillid. Alligevel bliver jeg. Men tankerne om at "slippe af med ham" er igennem mit hoved tit og ofte. Jeg gider ikke miste alt jeg har, men jeg orker ikke ham. Han er så dræbende kedelig, initiativløs og fuld af løgn. Er livet da ikke for kort til at bruge alle sine kræfter på at leve med det?
Jeg føler, jeg spilder mit liv ved at blive i forholdet, men jeg kan heller ikke overskue at bryde ud. Måske er det bare lidt for praktisk at være to om udgifterne og sådan. Ja py ha bare tanken om at skulle sælge et hus i disse finanstider gør mig træt..
Hvordan kommer jeg videre?
Hvor er lyset for enden af tunnelen?
tilføjet af flaks
Tag så ansvar for dig selv ;)
Hvis du ikke kan overskue at blive skilt nu. Så lad være med at spilde din tid. Tag en uddannelse. Få hjælp til selvhjælp. Boost dit selvværd og brug mindst mulig tid på ting du ikke vil.
tilføjet af NN7
Når troen og tilliden
er væk, så er der INTET tilbage og livet er bestemt alt for kort at blive i sådan et forhold - uanset hvor uoverskuelig en skilsmisse synes. Du kommer videre ved at blive skilt og så selv arbejde dig hen mod lyset for enden af tunnelen. Held og lykke med det!
tilføjet af Skilsmisseklar
Uddannelse?
Jeg har ikke råd og overskud til at tage en uddannelse. Men ellers foretager jeg mig i forvejen alt alene. Alle oplevelser inkl. ferierejser tager jeg alene. Det er jeg begyndt med for nogle år siden, da det gik op for mig, at jeg ellers aldrig ville opleve noget.
Men jeg synes ikke, min selvtillid er særlig stærk. Ikke lige nu i alt fald.
tilføjet af Skilsmisseklar
Første skridt?
Hvad vil være et godt første skridt i den rigtige retning?
Hvis en af os skal flytte, vil der blive to udgifter til husleje, og det kan vi ikke. Men tanken om at blive boende sammen, når først beslutningen endelig er taget, er også uudholdelig.
tilføjet af mormor
Jeg forstår det ikke
Hvorfor er jeres økonomi ikke bedre? I har været gift i mange år. Det her er ikke nogen ny idé du lige har fået, hvorfor har du ikke sikret jeres økonomi, så du kunne rykke, når du ville? Det havde jo været et skridt i den rigtige retning.
Kunne du evt være den der flyttede, og så måske flytte til din veninde indtil huset var solgt eller har du arbejde i nærheden af, hvor du bor? Ville det ikke være okay med en meget beskeden bolig, indtil huset var solgt og rovet delt?
tilføjet af Skilsmisseklar
Måske
At have planlagt "en flugt" i mange år, synes jeg er lidt skræmmende. Det kunne jo så måske være det, jeg skulle begynde på nu? Jeg kan bestemt ikke lide tanken.
Jeg har nu fået kigget på lejligheder, og det ser faktisk ikke helt umuligt ud, hvis jeg kan klare mig med et værelse (huer mig ikke men er en mulighed). Om jeg så bare bliver sat bag i køen, ved jeg ikke, for jeg har ikke boet til leje i 25 år. Men det kan jo undersøges med indflytning, lejeperiode osv.
Jeg må prøve at få det hele sagt til ham og se om vi kan snakke om, hvordan det hele så håndteres herfra. Må modet komme til mig!!
tilføjet af flaks
Hvordan kan
Hvordan kan man ikke have råd til at tage en uddannelse? Det forstår jeg ikke. Ja jeg ved godt at på indtægtssiden går det kraftigt ned. Men i er to til udgifterne og det er en investering i ens fremtid.
Men uanset hvad, så syne sjeg du skulle læse de her to bøger. Start med den af dem du får først fat i og lær hvad ud kan af dem. 😉
Undskyld dit liv venter på dig http://www.nyreformation.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=212
Helbred dit liv http://www.tomasfriis.dk/?p=14