Viden medfører glæde

I naturvidenskaben opererer man med et kundskabssystem, hvor man indhenter kundskab baseret på empirisk information, der tilpasses nye fakta, efterhånden som de dukker op.
Men i den vediske videnskab kaldes den metode for uvidenhed. Viden er viden. Enten ved man det, eller også ved man det ikke. Viden forandres ikke fra dag til dag. Det, der er sandt, er også sandt i morgen eller om en million år. Hvis viden forandrer sig og er nødt til at tilpasses ny information, er det ikke viden men uvidenhed. I virkeligheden er det ikke tingene, der forandrer sig. Tingene er som de er, men vores opfattelse af dem forandrer sig i forhold til den information, vi modtager om dem. Det er en mental tilstand, der i den vediske version kategoriseres som uvidenhedens kvalitet.
Man kan tale om relativ viden, men relativ viden kategoriseres også yderst set som uvidenhed. Meget af det, som i naturvidenskaben hyldes som foranderlig, tilpassselig viden, er i virkeligheden blot uvidenhed, og beviset herpå, er, at man konstant bliver nødt til at revidere sin såkaldte viden, når ny information fremkommer. Hvis ny viden eller fakta invaliderer den forrige viden, så var den forrige viden ikke viden til at begynde med men uvidenhed, og hvis den nye viden, man så kommer frem til, igen bliver revideret af den viden, man 'opdager' i morgen, så er det heller ikke viden men uvidenhed.

En anden ting er, at metoden i Vaishnava religionen gør en i stand til at måle viden. Dette gøres gennem at forstå viden i forhold til naturens 3 kvaliteter - godhed, lidenskab og uvidenhed. Jeg kan komme nærmere ind på dette, hvis der er nogen, der er interesseret, men grundliggende siges det, at viden i godhedens kvalitet er, hvor man ser alle levende væsener som den åndelige bevidsthedsgnist (sjælen) indeni i kroppen. Man identificerer ikke et levende væsen med dets krop men ser alle levende væsener som dele af den samme helhed. Dette gør, at man ser sig selv og alle andre, uanset hvilken krop, de befinder sig i, som tilhørende den samme familie.Man ser, at Krishna er vores allesammens fælles ophav.
Viden i lidenskabens kvalitet betyder, at man ser alle levende væsener som værende identiske med deres fysiske krop. Man idenficerer alle andre levende væsener med deres fysiske fremtoning. På den måde opstår racisme og klasseskel. Enheden mellem alle levende væsener går tabt, og man forsøger i stedet at skabe enhed og fællesskab gennem nation, samfund, familie, køn, klasse, klub eller omgangskreds.
Og viden i uvidenhedens kvalitet betyder, at man ser sit arbejde som sit et og alt. Vi kender allesammen historien om manden, der går helt i spåner, fordi han bliver arbejdsløs. Ikke pga af pengene, men fordi han føler sig tilovers og værdiløs.
Eller en videnskabsmand ved måske en masse om sit speciale, men hvis han identificerer sig selv med sit arbejde, befinder han sig i uvidenhedens kvalitet. Hans arbejde beskr4iver ham. Et andet og måske bedre eksempel på viden i uvidenhedens kvalitet er, når man fabrikerer bomber. Det kræver uden tvivl avanceret viden om elementerne og deres vekselvirkninger at fabrikere en atombombe, men eftersom resultatet er destruktivt, er der tale om viden i uvidenhedens kvalitet.
Generelt kan det siges at godhed befordrer opretholdelse, lidenskab befordrer skabelse, og uvidenhed befordrer destruktion. Des mere ens viden er i godhedens kvalitetet, des mere ser man alle levende væsener som sjæle - evige dele af den samme helhed. Og des mere den viden, man kultiverer, fjerner sig fra den forståelse og gør, at man ser andre levende væsener som deres kroppe (og dermed udelukkende som objekter for ens egen selviske nydelse), for ikke at tale om når man helt lever for sit arbejde - des mere er ens viden i uvidenhedens kvalitet. Des mere ens viden er godhedens kvalitet des mere kan man nærme sig det transcendentale stade, fordi man ser tingene som de er, og jo mere ens viden er i lidenskabens og uvidenhedens kvalitet, jo mere bliver man cementeret ind i sin egen selviske opfattelse af virkeligheden, og des mere bliver man således underlagt illusion.
Vaishnava religionen giver os formler til at forstå og adskille de fysiske, psykiske og åndelige planer. I den vediske metode (Vaishnava religionen) arbejder man med mange formler, gennem hvilke naturen kan observeres og forstås som den er. Den vigtigste formel til at forstå naturen er formlen af naturens 3 kvaliteter - godhed, lidenskab og uvidenhed og hvordan de blander sig med de 24 materielle elementer.
At man ikke kan vide noget med sikkerhed om livets formål og sandheden om vores eksistens, er blot ateistisk propaganda, som desværre langt de fleste, selv folk der påstår sig ikke at være ateister, ligger under for.
Jeg kender en metode til at studere og forstå Gud, sjælen og naturen og komme frem til den absolutte sandhed. I dagens atmosfære bliver man mødt med stor mistro og fjendtlighed, hvis man ved det. Det hænger vel sammen med, at så mange misbruger religion og filosofi til deres egne frormål.
For at maximere ens nydelse i tilværelsen og minimere lidelsen bliver man nødt til at udvikle virkelig viden om naturen, så man kan handle på en sådan måde, at naturen samarbejder med én og opfylder ens ønsker, og når man er blevet træt af det efter mange liv i sansenydelse, kan man begynde at blive renset for materiel besmittelse, og når man er blevet renset for materiel besmittelse, kan man begynde at gøre sig fri for sit falske ego, og når man er blevet fri for sit falske ego, kan man begynde at udvikle sin kærlighed til Krishna, og når man har udviklet sin kærlighed til Krishna, kan man vende tilbage til den åndelige verden og blive genetableret i sin oprindelige åndelige form og i den nyde evigt i leg med Krishna. Der er nok at tage fat på, og man kan aldrig nå til vejs ende, for eksistensen i den åndelige verden er evig ekspanderende glæde.
Dette er i kontrast til materiel glæde, dvs. nydelse der erfares gennem kroppen, og som altid afløses af lidelse eller ender med at blive kedelig.
I modsætning til dette er åndeligt liv evigt ekspanderende. Det bliver aldrig kedeligt. Åndeligt liv er fri for dualiteten lykke-lidelse. I den materielle verden kan lykke kun forstås på baggrund af lidelse; i åndeligt liv bliver man gradvist fri for den materielle verdens dualitet og bliver genindsat i sin åndelige position. Menneskelivet er den eneste mulighed for sjælen at komme til indsigt om det håbløse i materielle bestræbelser, hvad enten de er gode eller onde, for de er under alle omstændigheder midlertidige, og derfor kan de aldrig tilfredsstille sjælen, der er evig, og derfor kræver evig tilfredsstillelse. Ateismen er ond fordi den fjerner denne mulighed fra menneskelivet og afholder sjælen fra at opnå sit fulde potentiale.
Det er sandt, at alle levende væsener er målorienteret. Det kaldes i den vediske version at være knyttet til resulatatet af sit arbejde. Det højest opnåelige mål er at have kærlighed til Krishna, for kun det mål kan fult ud tilfredsstille os, og det er også det eneste mål, der kan beskytte os mod den største fare.
Den største fare er, når man endelig har fået en menneskelig form, igen at falde ned i udviklingsforløbet i de 8.400.000 former for liv. Dette kaldes for åndeligt selvmord. Hvis man udelukkende lever for at sove, spise, parre sig og forsvare sig, selvom det så gøres på meget sofistikeret vis som menneske, hvor man spiser med kniv og gaffel, sover og parrer sig i en vandseng og forsvarer sig med missiler, så forspilder man den mulighed, man som menneske har for at opdage den absolutte sandhed og blive guddommelig.
Det eneste og virkelige formål med den menneskelig tilværelse, er at opdage og lære at kende den absolutte sandhed. Spise, sove, parre sig og forsvare sig kan man gøre i en hvilken som helst livsart.

det du skriver her.
Har du lyst til at fortælle lidt om dette:
(jeg citere dig) "Den største fare er, når man endelig har fået en menneskelig form, igen at falde ned i udviklingsforløbet i de 8.400.000 former for liv".
Citat slut.
Spørgsmål: "...når man (altså mennesket) endelig har fået en menneskelig form ...". Vil du uddybe det lidt?
Kosmos

Og det er ikke noget jeg selv har fundet på. Jeg har blot modtaget kundskaben fra den evige kilde, Vedaerne, der siger, at for sjælen findes der ingen fødsel eller død, den er evig. Kun kroppen fødes og dør. Den materielle krop er sjælens køretøj i den materielle verden. Sjælen faldt ned fra det åndelige plan, fordi den blev misundelig på Krishna. På det åndelige plan er det kun Krishna, der er den aktive nyder. Alt andet bliver nydt af Ham. På det åndelige plan består alting af bevidsthed, og al bevidsthed består af evighed. kundskab og lykke. Dvs. at sjælen oplever den højeste lykke ved at blive nydt af Krishna.
Det siges, at den første fødsel, sjælen tager i den materielle verden, er som skaberguden Brahma. Brahma former universet, men ingredienserne og tegnigerne får han af Krishna. Dernæst falder sjælen ned i det bevgidsthedsmæssige ufviklingsforløb i de 8.400.000 arter. Ud af disse er de 400.000 menneskelige arter. Halvguderne og en primitiv hulemand tilhører alle de menneskelige arter. Og de findes naturligvis ikke alle på jorden.
I alle disse arter gennemgår sjælen en bevidsthedsmæssig udvikling (evolution:). Bevidstheden kommer forskelligt til udtryk i forskellige arter, men ens for dem alle er, at de spiser, sover, parrer sig og forsvarer sig. Det er kun i den menneskelige form, at sjælen kan blive bevidst om Gud og Sandheden og meningen med alting.
Bevidsthedsudviklingen foregår fra fisk til planter til insekter til krybdyr til fugle til dyr og til mennesker.
Vi har været igennem milliarder af liv, hvor vi har forsøgt at blive lykkelige ved at spise, sove, parre os og forsvare os. Når vi endelig når til den menneskelige livsform, anses det for et stort tab ikke at engagere den i ægte åndelig forståelse. Tilfredsstille sine sanser kan man gøre i en hvilken som helst livsart. Den største fare anses for at være igen at falde ned i de lavere arter, når man endelig er nået op til den menneskelige livsform. Så må man gennem millioner af liv før man igen får chancen som menneske.
Hvis du gerne vil lære mere om dette kan du skrive til mig på jahnu@pamho.net
Krishna siger:
I denne bestræbelse er der intet tab eller forringelse, og selv små fremskridt på denne vej kan beskytte en mod den største fare. (Bg 2.40)
Krishna

Den menneskelige udvikling, samt Universets udvikling i milliarder af år ”i den virkelighed vi relatere os til” samt ”den virkelighed der ligger før vor virkelighed” og som vi ikke kender til ud over vor filosofiske tilgang.
--------------------------
Derfor mit spørgsmål:
Har du lyst til at fortælle lidt om dette:
(jeg citere dig) "Den største fare er, når man endelig har fået en menneskelig form, igen at falde ned i udviklingsforløbet i de 8.400.000 former for liv".
Citat slut.
Spørgsmål: "...når man (altså mennesket) endelig har fået en menneskelig form ...". Vil du uddybe det lidt?
Citat af Kosmos slut.
---------------------------
og dit svar som jeg siger tak for, der uddyber mit spørgsmål. Du skriver (jeg sætter fokus på nogle afsnit jeg så vil kommentere bagefter):
…. for sjælen findes der ingen fødsel eller død, den er evig.
Kun kroppen fødes og dør. Den materielle krop er sjælens køretøj i den materielle verden. Sjælen faldt ned fra det åndelige plan, fordi den blev misundelig på Krishna. På det åndelige plan er det kun Krishna, der er den aktive nyder. Alt andet bliver nydt af Ham. På det åndelige plan består alting af bevidsthed, og al bevidsthed består af evighed. kundskab og lykke. Dvs. at sjælen oplever den højeste lykke ved at blive nydt af Krishna.
------------------------
… den første fødsel, sjælen tager i den materielle verden, er som skaberguden Brahma.
Brahma former universet, men ingredienserne og tegnigerne får han af Krishna.
Dernæst falder sjælen ned i det bevgidsthedsmæssige ufviklingsforløb i de 8.400.000 arter.
Ud af disse er de 400.000 menneskelige arter. Halvguderne og en primitiv hulemand tilhører alle de menneskelige arter.
Og de findes naturligvis ikke alle på jorden
------------------------------
I alle disse arter gennemgår sjælen en bevidsthedsmæssig udvikling (evolution:).
Bevidstheden kommer forskelligt til udtryk i forskellige arter, men ens for dem alle er, at de spiser, sover, parrer sig og forsvarer sig. Det er kun i den menneskelige form, at sjælen kan blive bevidst om Gud og Sandheden og meningen med alting.
Bevidsthedsudviklingen foregår fra fisk til planter til insekter til krybdyr til fugle til dyr og til mennesker.
-----------------------
Vi har været igennem milliarder af liv, hvor vi har forsøgt at blive lykkelige ved at spise, sove, parre os og forsvare os.
Når vi endelig når til den menneskelige livsform, anses det for et stort tab ikke at engagere den i ægte åndelig forståelse. Tilfredsstille sine sanser kan man gøre i en hvilken som helst livsart.
Den største fare anses for at være igen at falde ned i de lavere arter, når man endelig er nået op til den menneskelige livsform.
Så må man gennem millioner af liv før man igen får chancen som menneske.
Citat slut.
----------------------------------
Kommentar:
Det er meget interessant, men jeg ser ingen afvigelser fra den ”uden for Hara Krishna filosofien”og så til den alm. filosofi der igen krydres med Videnskaben.
Jeg ser heller ingen divergenser mellem Bibelens lære der har sin oprindelse i en nedskreven filosofi fra omkring ca. 6.000 år siden og som vi har i oprindelig udgave fra tiden.
Der hvor uoverensstemmelserne møder hinanden er vel mere de ”afsnit” man har sat fokus på i dette milliardlange udviklingsforløb.
Kosmos

Det du skal forstå, er, at den vediske version er den oprindelige verrsion fra Gud selv.
At videnskaben og kirken falder sammen med den, viser blot hvor disse mere ufuldstændige og magelfulde systemer rammer rigtigt. Det hele er allerede blevet beskrevet i Vedaerne. Det er ikke den veidske kultur, der blandet moderne videnskab og kristendom ind i sin indsigt. Det er omvendt. Videnskaben og Kirken har det fra den vediske version. Hvis du tænker dig om, kan du forstå, at Kirken er en mangelfuld udgave af Gud. Der er ingen gode svar på de vigtige spørgsmål i livet.
Hvis vi ikke har eksisteret før, som både naturvidenskaben og Kirken er enige om, hvorfor har Gud så valgt at lade nogle blive født til elendighed og armod, mens andre er født med en guldske i munden. Bare på det simple spørgsmål falder hele den kristne teologi sammen.
Man kan simpelthen intet forklare om folks forskelligheder uden at have reinkarnation og karma med i billedet. Kirken har ikke evnet at komme med en god forklaring på theodise spørgsmålet (hvordan ondt kon ind i verden) i de 2000 år den har været til, men det havde man allerede forklaret konsistent og sammenhængende for millioner af år siden i den vediske version.
Krishna siger:
I denne bestræbelse er der intet tab eller forringelse, og selv små fremskridt på denne vej kan beskytte en mod den største fare. (Bg 2.40)
De, der befinder sig på denne vej, er beslutsomme i deres fortsæt og deres mål er ét. Men intelligensen hos de ubeslutsomme er svækket.
(Bg 2.41)
Mennesker med ringe viden er meget knyttede til Vedaernes blomstrende sprog, der anbefaler frugtstræbende handlinger med henblik på at blive eleveret til de himmelske planeter, efterfølgende god fødsel, magt osv. Fordi de ønsker et overdådigt liv i sansenydelse, siger de, der intet er ud over dette. (Bg 2.42-43)
Den resolutte beslutsomhed om at tjene den Højeste Herre i hengivenhed opstår aldrig i sindet hos dem, der er alt for knyttede til sansenydelse og materiel velstand. (Bg 2.44)
Vedaerne omhandler hovedsageligt emner vedrørende den materielle naturs tre kvaliteter. Hæv dig over disse kvaliteter, O Arjuna. Frigør dig fra alle dualiteter og ængstelse mht. profit og sikkerhed og bliv etableret i selvet. (Bg 2.45)

Nu er der 3 ting jeg ikke synes du fortæller. Jeg vil derfor gennemgå dine informationer og så må vi snakke om det. Jeg citere:
1)
Har du lyst til at fortælle lidt om dette (spurgte jeg):
(jeg citere dig) "Den største fare er, når man endelig har fået en menneskelig form, igen at falde ned i udviklingsforløbet i de 8.400.000 former for liv".
Citat slut.
Spørgsmål: "...når man (altså mennesket) endelig har fået en menneskelig form ...". Vil du uddybe det lidt?
-----------------------------------------------------------------
2)
Kun kroppen fødes og dør. Den materielle krop er sjælens køretøj i den materielle verden. Sjælen faldt ned fra det åndelige plan, fordi den blev misundelig på Krishna. På det åndelige plan er det kun Krishna, der er den aktive nyder. Alt andet bliver nydt af Ham. På det åndelige plan består alting af bevidsthed, og al bevidsthed består af evighed. kundskab og lykke. Dvs. at sjælen oplever den højeste lykke ved at blive nydt af Krishna.
------------------------
2a)
… den første fødsel, sjælen tager i den materielle verden, er som skaberguden Brahma.
Brahma former universet, men ingredienserne og tegnigerne får han af Krishna.
Dernæst falder sjælen ned i det bevgidsthedsmæssige ufviklingsforløb i de 8.400.000 arter.
Ud af disse er de 400.000 menneskelige arter. Halvguderne og en primitiv hulemand tilhører alle de menneskelige arter.
Og de findes naturligvis ikke alle på jorden
------------------------------------------------------------
2b)
I alle disse arter gennemgår sjælen en bevidsthedsmæssig udvikling (evolution og iflg. dine informationer ligeledes en fysisk materiel evolution).
Bevidstheden kommer forskelligt til udtryk i forskellige arter, men ens for dem alle er, at de spiser, sover, parrer sig og forsvarer sig. Det er kun i den menneskelige form, at sjælen kan blive bevidst om Gud og Sandheden og meningen med alting.
Bevidsthedsudviklingen foregår fra fisk til planter til insekter til krybdyr til fugle til dyr og til mennesker.
---------------------------------------------------
2c)
Vi har været igennem milliarder af liv, hvor vi har forsøgt at blive lykkelige ved at spise, sove, parre os og forsvare os.
Når vi endelig når til den menneskelige livsform, anses det for et stort tab ikke at engagere den i ægte åndelig forståelse. Tilfredsstille sine sanser kan man gøre i en hvilken som helst livsart.
Den største fare anses for at være igen at falde ned i de lavere arter, når man endelig er nået op til den menneskelige livsform.
Så må man gennem millioner af liv før man igen får chancen som menneske.
Citat slut.
----------------------------------
Kommentar:
Det er meget interessant, men jeg ser ingen afvigelser fra den ”uden for Hara Krishna filosofien”og så til den alm. filosofi der igen krydres med Videnskaben.
Jeg ser heller ingen divergenser mellem Bibelens lære der har sin oprindelse i en nedskreven filosofi fra omkring ca. 6.000 år siden og som vi har i oprindelig udgave fra tiden.
Der hvor uoverensstemmelserne møder hinanden er vel mere de ”afsnit” man har sat fokus på i dette milliardlange udviklingsforløb.
--------------------------------------------------------------------
3)
Det du skal forstå, er, at ”den vediske version er den oprindelige verrsion fra Gud selv”.
Hvis du tænker dig om, kan du forstå, at ”Kirken er en mangelfuld udgave af Gud”.
”Der er ingen gode svar på de vigtige spørgsmål i livet”.
”Hvis vi ikke har eksisteret før” ,
” Kirken har ikke evnet at komme med en god forklaring på theodise spørgsmålet (hvordan ondt kon ind i verden) i de 2000 år den har været til, men det havde man allerede forklaret konsistent og sammenhængende for millioner af år siden i den vediske version”.
Citat af 3) slut.
---------------------------------
Kommentar:
Nu må jeg så spørge dig. )
ad 1) "Den største fare er, når man endelig har fået en menneskelig form, igen at falde ned i udviklingsforløbet i de 8.400.000 former for liv".
Udviklingsforløbet i disse 8.400.000 former for liv, vil du fortælle hvilke?
--------------------------------------
ad 2) ”Vi har været igennem milliarder af liv ..”
Vil du fortælle om de forskellige milliarder af liv, vi har ”været igennem”?
--------------------------------------
ad 3) ”Den største fare anses for at være, igen at falde ned i de lavere arter, når man endelig er nået op til den menneskelige livsform. Så må man gennem millioner af liv før man igen får chancen som menneske”.
Vil du fortælle lidt om de milliarder af liv, vi har været igennem?
Kosmos

Tillad mig at være uenig.
Jeg synes det er en fantastisk ting, at man ændrer sin viden, efterhånden som man opdager at den ikke er komplet, eller at den er forkert. At tro at vi ved alt, er så arrogant at kun meget religiøse mennesker begår den fejl.
Jeg ser to væsentlige forskelle:
Videnskabelig:
Vi har noget data(observationer). Vi konstruerer en forklaring(teori) så vi ved hvorfor data opfører sig som det gør. Hvis vi får nye data, der ikke længre passer i forklaringen, må vi manipulerer den så den passer både med det ny og det gamle data.
Religiøs:
Vi har fra starten besluttet en forklaring. Den kan ikke fraviges. Får vi data der ikke passer ind i forklaringen, må vi manipulerer data. Kan data ikke manipuleres forkastes det.
Med den videnskabelige tilgang må vi leve med, at vi ikke ved alting, og at forklaringen kan ændres fra det ene øjeblik til det andet. Man kan altså ikke sige, at vi ved noget med 100% sikkerhed. Tilgengæld er vi sikre på hele tiden at komme tættere på den rigtige forklaring.
Med den religiøse metode har vi forklaringen på alt, men den er ikke nødvendigvis rigtig, og den bliver det heller ikke. Udvikling er sådan set ikke nødvendig. Forklaringen findes i forvejen.
Uvidenhedenskvalitet... tjaeh, vi kan godt blive enige om, at man skal passe på med at bygge sin identitet op omkring sit arbejde, eller hvor mange penge man tjener. Jeg mener dog også, at man ligeledes skal passe på med, at bygge sin identitet op omkring en religiøs sekt. I begge tilfælde bliver man fanget, og holdt fast, fordi man har ikke har en identitet udenfor. I begge tilfælde er man tilbøjelig til, at lukke øjnene, og accepterer ting man ikke burde accepterer. Man får svært ved at være kritisk.

Jeg fortalte om udviklingsforløbet i de 8.400.000 for liv. Der foregår en bevidsthedsmæssig udvikling eller evolution fra fisk til planter til insekter til krybdyr til fugle til dyr og til mennesker.
De fleste sjæle i den menneskelige livsform har været igennem alle disse arter måske op til flere gange. Det er ikke til at sige med sikkerhed i hvilken rækkefølge og hvor mange af hver art, men en ting ved vi med sikkerhed og det er, at i alle disse arter spiste, sov, parrede vi os og forsvarede os. Nogle gange spørger folk mig om jeg ved hvad jeg var i mit sidste liv. Jeg siger altid, at det ved jeg ikke. og det er på sin vis heller ikke interessant, men jeg ved hvad jeg lavede - jeg spiste, jeg sov, jeg parrede mig og jeg forsvarede mig.
Det, der er enestående ved den menneskelige livsform, er, at den tilbyder en mulighed for for sjælen til at ebryde ud af samsara - den endeløse cyklus af fødsel og død og vende tilbage til sin oprindelige evige tilstand. Hvis man som menneske ikke benytter sig af den mulighed signalerer man til naturen, at man ikke har brug for en menneskelig livsform, og så vil man blive sat tilbage til endnu en rundtur i alle arterne før man igen kommer til den menneskelige livsform og får endnu en chance til at forstå Sandheden.

er at mennesket blev til ved en tilfældighed, og at vi bare er et lidt mere intelligent dyr, end alle de andre dyr.

Hej igen,
Jeg synes det er interessante tanker du kommer med og ”de er sådan set slet ikke fremmede for mig”. Jeg citere dig:
Jeg fortalte om udviklingsforløbet i de 8.400.000 for liv. Der foregår en bevidsthedsmæssig udvikling eller evolution fra fisk til planter til insekter til krybdyr til fugle til dyr og til mennesker.
Citat af jahnu slut.
-----------------------------
Nu citere jeg dig igen:
”Og så er der den om amøben, hvor der voksede ben ud på, og så lærte den at tale. Jeg mener, hvor uintelligent må man ikke være for at tro på sådan en gang bras”?
”Der er simpelthen intet sandsynligt ved at en art forvandler sig til en anden ligegyldigt over hvor lang tid, det foregår, og der er slet intet sandsynligt ved at liv opstår fra kemiske vekselvirkninger. Det er derfor, at det kræver gigantiske trosspring at være ateist - man tror på de mest bøvede, usandsynlige, ubeviste ting. Som teist tror man i det mindste på sandsynlige ting”.
Citat af jahnu slut.
---------------------------------
Kommentar:
Var der nogen mulighed for at du kunne opsummere disse to udsagn?
Kosmos

Jeg forventer, men håber ikke du vil poste flere indlæg før du har færdiggjort dette.
Kosmos

I virkeligheden er det et spørgsmål om autoritet. Hvem vælger du at lytte til? Hvor går du hen for at finde svar på de vigtige spørgsmål i livet? Går du til naturvidenskaben, går du til Kirken, eller går du et andet sted hen?
Den vediske version er det mest komplette kundskabssystem i verden. Det er den eneste religion på planeten, der kan forstælle dig hvem Gud er, hvad Han laver, og hvorfor Han har skabt verden.
Hverken naturvidenskaben eller Kirken har detaljerede og sammenhængende svar på tilværelsens filosofiske, religiøse og eksistentielle spørgsmål. En person, der seriøst ønsker svar på disse spørgsmål vil naturligvis søge svarene der hvor de er tilgængelige - nemlig i den vediske version.
Krishna siger:
Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig, med sindet fæstnet på Mig, kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl. Jeg vil nu udførligt forklare denne viden for dig - både den materielle og den åndelige. Når du ved dette, er der intet mere tilbage for dig at vide. (Bg. 7. 1-2)
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde.
(Bg. 9.2)

Ok, jeg tænkte i et svagt øjeblik, at du muligvis anede hvad du taler om, men det kan jeg så se, at du ikke gør. Helt i orden, men hvis jeg var dig ville jeg skrue lidt ned for nedsablingen af alle andre.
Se, een ting er, at kende visse skrifter og noget helt andet er at kunne "beherske" disse.
Det var derfor jeg spurgte, men da jeg ingen svar får må jeg konkludere, at "du ved det ikke".
Det er så ingen skam, men nedgør ikke andre i din egen magtesløshed.
Kosmos

Lad os høre - hvad er din autoritet. Min autoritet er guru, sadhu og sastra - den åndelige mester, vismændene og de åbenbarede skrifter. På den måde har man tre reference punkter i det vediske kundskabssystem. De må allesammen stemme overens.
Veda betyder viden. Vedaerne udgøres af mange tusinde bøger. Der er videnskabelige afdelinger af Vedaerne, der omhandler matematik, astronomi, geometri, helse, medicin, militærvidenskab osv. Det er fx. fra Vedaerne, at vi har tallet 0 og titalssystemet, uden hvilke, der ikke var noget, der hed moderne matematik. Der er lovbøger, der handler om verdslig etik og moral og hvordan man skal handle i verden for at minimere sin lidelse og maximere sin nydelse.
Dernæst er der de filosofiske, religiøse og eksistentielle afdelinger af Vedaerne. Her behandles de eksistentielle, metafysiske, psykiske og religiøse spørgsmål i tilværelsen. Essensen af den viden findes i Bhagavad Gita. Bhagavad Gita beskriver forskellige mennesketyper i forskellige grader af uvidenhed og viden og metoden gennem hvilken, man kan bedømme sig selv. Bhagavad Gita beskriver hvordan, man overkommer alle former for mental og eksistentiel angst og lidelse ved at se sig selv som et evigt væsen, en sjæl, frem for at se sig selv en forgængelig krop. Bhagavad Gita beskriver hvordan man bliver lykkelig ved at overgive sig til Krishna.
Alt dette er noget man kan undersøge og verificere rigtigheden af.
Det, jeg ikke kan verificere rigtigheden af, er Vedaernes udtalelser om universer, planeter og stjerner. Men fordi jeg kan se, at de andre ting, der beskrives er sande fx. gennem at opleve en højere lykke ved at meditere på Krishnas navn, så har jeg tillid til at beskrivelserne af de ting, som jeg ikke direkte kan få bekræftiget gennem empirisk observation, ikke desto mindre er forholder sig sådan.
Personligt kan jeg se, at Vedaerne beskriver en verden, der er helt i overensstemmelse med, hvad jeg selv kan observere. Det gør naturvidenskaben ikke. Det naturvidenskaben påstår, at alting er materielle vekselvikninger og atomer og molekyler, kan jeg ikke bekræftige gennem direkte sansleig opfattelse. Naturvidenskaben har dog givet mig teknologi, men ikke alverdens teknologi kan gøre mig til et mere lykkeligt, tilfreds og helt menneske. Tværtimod, naturvidenskaben siger intet sige om det, der virkeligt er vigtigt i tilværelsen, nemlig min opfattelse af den. Det er det, Vedaerne handler om.
Det kaldes videnskaben om selv-realisation. I den empiriske videnskab bruger man sin bevidsthed til at undersøge man og studere materien, dvs. det der ligger uden for en selv. I den åndelige videnskab, som Vedaerne beskriver, anvender man sin bevidsthed til at undersøge og studere sin bevidsthed of sit sind. Det er forskelligen på åndelig og manteriel videnskab.
Vi er vokset op i en Coca-cola kultur, hvor vi bliver bildt ind at videnskab udelukkende drejer sig om empisriske undersøgelser af materielle objekter. Men den selv-realisations metode, der beskrives i Bhagavad Gita er også en videnskab, dvs. det er en kundskab, der kan efterprøves og verificeres. Men man bliver nødt til at anvende sig selv (sin egen bevidsthed) som studie objekt.
I dag er det let at se, at naturvidenskaben blot er blevet et redskab for ateister til at fornægte Gud og en højere mening med tilværelsen. Det er ikke naturvidenskabens fejl, det er ateismens fejl. Den grundligggende fejl ved ateismen er, at den blokerer mennesket evnen til at realisere sit højere potentiale og reducerer det til et dyr, der blot lever for at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Derfor er ateismen ond. Ateismen er symbolet på menneskelig uvidenhed og uvidenhed er menneskets værste fjende.
Krishna siger:
De, der således er forvirrede, tiltrækkes af dæmoniske og ateistiske anskuelser. I denne vildledte tilstand, bliver alle deres håb om befrielse, deres frugtstræbende handlinger, og deres udvikling af viden altsammen forpurrede. (Bg. 9.12)

.... jeg vælger indsigten.
At have viden eller være vidende er eller bliver aldig det samme. [s]