Mobning

Har endnu ikke set dette emne i de par måneder jeg har deltaget her.
Tænker nu ikke kun mobning på arbejdspladserne, hvor man ellers kunne tror folk kunne behandle hinanden pænt, - men også den mobning vi alle kender fra skoletiden.
Formålet med indlægget skulle gerne være, at I skulle fortæl om nogle oplevelser, historier, meninger etc., positive som negative.
Men for at ligge ud, har 3-4 ting jeg husker fra min skoletid, den er ikke flere meneske aldre siden, hehe. Bh. Klasse til 10 klasse, 87-97.
Nu har jeg altid været en "velvoksen" dreng, og mindes 1 gang jeg selv blev "mobbet" af nogle fra 3 klasse, - det var en enkel dag i 1 første klasse, og jeg blev kladt ved navnet "fodbold", hvilket egentlig var indlysende nok, hehe. Dette går vel nærmere ind under drilleri. Og har ikke oplevet noget gå udover mig siden, som jeg vil betragte som mobning. For vi alle har vel oplevet uønsket drilleri, tyk som tynd, briller eller normalt seeende, populær som "almindelig" i gruppen.
Jeg gik på en privat dag- og kostskole (senere overtaget af andre og kendt sidste år som "hashskolen"), hvor målet bl.a. var at holde klassekvotienten nede på max 16 elever.
Det var i 2 eller 3 klasse, og vi havde fået i ny klassen (den første nye elev som kom ind i klassen siden alle vi andrebegyndte i børnehaveklasse). Phillip hed han, talte en smule affekteret, og vi måtte af og til høre om hans fine og dyre legetøj, - og så blev mere eller mindre ubemærket frosset ud af os 7 - 8 årige børn. hHn gik der et års tid. Om det var jantelov, eller vi bare havde nok i os selv, skal jeg lade være usagt.
Sidste oplevelse jeg mindes, var vist i 3-4 klasse, hvor vi fik en ny pige, Rikke, i klassen, vi var 8 - 10 stykker tilbage af den oprindelige børnehaveklasse, hun kendte så en af os andre, en pige fra samme by som hende. Måske "heldigt" for hende, ellers havde vi måske ikke holdt os tilbage.
Hun blev nu også ofte holdt udenfor, vi var for at sige det mildt unfair og til tider "onde" over for hende, ikke fysisk men alligevel. Nogle gange var hun så inde i "varmen", blandt andet når hun holdte fødselsdage, - det var ikke fordi vi jublede flere dage i forvejen, men det var altid hyggeligt og super rart ude hos hendes mor, papfar og lillebror (som hun iøvrigt forgudede). Nu kom vi alle stort set fra landet og "landsbyer", så det var ikke miljøet med deres heste, kaniner og åbne marker som påvirkede os, - Det var nu bare godt der.
En episode jeg husker, som jeg efterfølgende ville ønske, vi havde været "store" nok til at være overbærende med, - var da hun en en dag troppede op i sit nok lidt slidte arvet tøj (blev nu selv udstyret med arvet tøj, "tak" mor, hehe), med et tyl/prinsesse skørt uden på. Den dag fik hun godt nok nogle grimme ord og hentydninger at vide. Og vi fik hende ikke så underligt nok til græde. Jeg kan godt "forstå" vores reaktion, og det var måske den bedste ting at møde op i.
Har så ofte siden haft dårlig samvittighed overfor hende, hvor vi ikke bare opførste os pænt, da hun jo egentlig var sød og flink ved os andre. Det bliver så ikke bedre af, at jeg 3 års tid efter denne klasse blev spredt for alle vinde (jeg var den eneste der blev på skolen), møder hende et par gange i løbet af skole året 96/97 på slagelse station (jeg gik på Idrætsefterskole det år), totalt, helt og fuldstændig ignorere hende da hun hilser på mig.
Man sidder helt og skammer sig. Jeg har forsøgt mig for et par år siden eller 3 at køre forbi, for at se om de stadig boede samme sted som dengang, men fandt aldrig rigtig ud af noget. Ville gerne sige "undskyld", og håbe på at jeg/vi ikke har gjort for stor skade psykisk skade på hende. Kan heller ikke huske hendes efternavn, hvilket kunne have været en hjælp i disse internet dage.
Har også en positiv erindring, i 3 - 4 klasse fik vi en ny dreng i klassen, Jesper. Og det gik glat efter min mening. I 5 klasse fik vi et stile emne, der gik ud på at skrive om en eller noget vi satte pris på, - husker jeg skrev om min morfar. Nogle dage efter aflevering kaldte min klasselærer til efter en dansk time. ÅH NEJ, var vel det første der slog slog en, hehe, - men så var det Jesper, som havde benyttet dette emne, til at skrive en stil "om mig". Om hvordan jeg havde hjulpet ham i fællesskabet blandt os gamle elever, hvor andre vist nok havde været lidt afvisende overfor ham i starten.
Tag jeg i agt for en masse slåfejl og grammatiske fejl, gider ikke læse det igennem, må have noget aftensmad snart.
Tak til dem som har kæmpet sig helt til bunden, hehe. Håber andre vil give deres bidrag.

Det største problem er nok skammen.
Når man bliver mobbet, skammer man sig.
(Læg mærke til, at jeg ikke skriver "jeg", men "man" - for på en eller anden måde, sidder skammen der endnu).
Pludselig bliver dét de andre siger til sandhed. Man begynder at TRO på, hvad de siger.
Sikke noget pis....

De der mopper andre, dækker i virkeligheden over deres egne mindreværdskomplekser, hvor de ved mopningen søger at aflede opmærksomheden på deres egne svagheder, og lede den over på andre.
Mentalt står det med andre ord ikke godt til hos mopperne.
Prøv at negligere sådanne typer, og tænk istedet på, at de ikke har det så godt med deres egen selvværd.
I kan jo med rette stille dem spørgsmålet: Om de på noget tidspunkt har søgt hjælp til, at bearbejde deres mindreværd hos psykolog, et sådan spørgsmål vil nok få dem til, at holde inde med mopperiet.

Kebab syntes dit svar er godt, og giver dig ret!
Men det er en besked vi kan formidle som voksne, men børn kan næppe gøre dette, jeg har selv en datter som har en sygedom som gør hende større end gennemsnittet, og tro mig det kan afstedkomme meget onde bemærkninger, hun er heldigvis på bedringsvej og har fra at have en overvægt på 80% nu en, overvægt på 10% og det er jo ikke meget mere end så mange andre, men hun har så tit oplevet at blive drillet stirret på og fået dumme bemærkninger, det der er værst er ikke at børn kan finde på det, men mere at voksne kan finde på det, tror den værste jeg nogensinde har hørt er en mor der sagde til sit barn der plagede slik, nej for så kommer du til at ligne hende der, hvad tror i at man som mor har lyst til at gøre? :-( børn kan være ubetænksomme og dumme og onde.. men trods alt de er børn, voksne derimod!!
Nææ mobbning er noget af det mest lede der findes både for den der bliver mobbede og familierne der skal prøve at få lidt selvtillid ind i den der bliver mobbede.
Min datter er nu 8 år, og hun går i en klasse hvor det ikke bliver accepeteret at man mobber, hun har et hav af gode venner så når der sker noget for hende er der altid adskellige andre unger der kommer hende til undsætning med det samme, men tro mig mere end en gang har man haft lyst til at stikke en eller anden møg unge en på hovdet...
ved at mobberen har et kompleks selv, men det kan man ikke bruge til noget når man er 8 år.....

Jeg blev mobbet og endte selv med og mobbe🙁det er jeg meget ked af det over.. og har også undskyld til dem jeg har mobbet, for ved selv hvordan det var! det sidder stadig i mig at jeg blev mobbet, og endte med og såre andre!
Tror grunden til jeg mobbede var fordi jeg havde det dårligt, og fik det godt af og være ond mod andre. Jeg syntes de skulle prøve det samme! og have det dårligt med sig selv! er glad for jeg fik hjælp, for var en af de typer der var temmelig langt ude..

Jeg ved at Sverige med stor held har gennemført et projekt, hvor social medansvar blev et undervisningstema. Her lærte børnene, at tage et medansvar for hinanden, og føle noget for hinanden, således at børnene selv reagerede på overgreb og dårlig behandling af klassekammeraterne, det fik mobningen bragt til ophør.
Børnene er nu hensynsfulde overfor andre såvel i klassen som i almindelighed. Det viser, at børn er hvad de gøres til, de bliver som omgivelserne påvirker dem til, at blive.
Børn af voldelige følelseskolde forældre udvikler forældrenes psykopat træk som den sociale arv. Her er det muligt, at redde børnenes personlighedsudvikling, hvis der gribes ind i 5 års alderen, da de største personlighedspræg udvikles indtil det 7. år, hvis disse børn får omsorg i de følgende år ved tvangsfjernelse eller ved tilsyn, bliver deres personlighed normal igen.

DU ER HELT FÆRDIG MAN LÆR AT TALE DANSK forpoker og hvad er det for et navn kebab

undskyld hvis jeg har såret dine følelser not!!!!!

vi ses tilgrinsen håber du får det godt i kebab land😃