Nu har jeg læst det SÅ mange gange, og hver gang synes jeg det lyder lige dumt! De her "kloge" mennesker påstår jo at folk for 100 år siden, kun fik 500 gram sukker om året, og i dag får vi hele 70 kg. om året! Det lyder godt nok vildt. Jeg har lige regnet ud at det skulle betyde en gennemsnitsperson i dag får 191 gram sukker, hver eneste dag, og det har jeg godt nok svært ved at tro på. Jeg regner ikke med de tæller frugt med (det fik de jo også for 100 år siden), men fx sukker i rugbrød, på cornflakes, i hvidt brød, og tilsat sukker i kaffen, og ting som det, og selvfølgelig slik og kage og sådan noget, som jo nok har mest at sige. Men helt ærlig? Jeg ved da selv, at jeg aldrig nogen sinde når der op, måske på nær et par dage om året hvor man virkelig æder, til en eller anden fest fx. Man kan jo selv prøve at regne ud hver dag, når man spiser noget, hvis man altså bare spiser nogen lunde ordentligt, og hvis sukkermængden står på pakken. Hvis gennemsnittet nogen sinde kan blive så højt, så må der godt nok sidde nogen et sted der ude, og hælde den ene pose sukker ned, efter den anden, og så er det vist mere de personer man bør tænke på, end gennemsnitspersonen.
Nå men ligeså tåbeligt bliver regnestykket, når man ser 100 år tilbage. Det svarer altså til at en person får under 1,5 gram om dagen! Når jeg ser film og serier fra gammel tid, så står de da ellers i kø langt ud af døren, hos købmanden, efter flere pund sukker! De brugte vel også sukker i deres kaffe, og de bagte da meget, så vidt jeg har hørt, så med mindre de var meget glade for sødestoffer (hvilket vist ikke var fremme den gang) så synes jeg altså der må være et eller andet galt med de her tal. Helt ærligt... Skulle de virkelig holde sig under 1,5 gram sukker om dagen? De fik vel også lidt dessert en gang imellem? Og noget helt andet er, hvor fra skulle forskerne egentlig kende de her tal?
tilføjet af dulkis
Du har da ret i det lyder lidt skævt
- men tænker du på den anden side over det skjulte sukker? Ved du, at der f.eks i K-salat´s færdige "let" kartoffelsalat er tilsat så meget sukker, at det endelig kalorietal er højere end i den almindelige med en højere fedtprocent? Tænker du over hvor meget sukker, der f.eks er i en yoghurt og andre mælkeprodukter?
Min morfar fik i hvert fald ikke "let" produkter eller yoghurt, og cornflakes tror jeg egentlig aldrig han har smagt. Han fik ikke meget sukker via sin kaffe, for det fik han kun søndag og til selskab. Det samme gælder sodavand. Slik så de til jul og det holdt de kun en gang om året, hvor vi vel ret beset (mange af os) holder juleaften hver fredag eller lørdag.
- Jeg tror i bund og grund at det primært er det skjulte sukker, der "snyder os".
tilføjet af Sukkerchokket
Ja det tænker jeg faktisk over
Og det ved jeg der er mange i min familie der også gør. Jeg er godt klar over der er meget "skjult sukker" i de forskellige ting, det er ikke sværere at finde ud af, andet end at vende fx kartoffel-salaten om, og se hvad der er i. Men jeg har jo netop også nævnt ting som det, jeg regnede jo ikke med jeg behøvede gå samtlige kølediske igennem, fra en ende af. Jeg ved da også de lavede syltetøj før i tiden, og flere andre ting, der krævede sukker, så du må da indrømme det lyder dybt godnat, med under 1,5 gram om dagen. Og så må man godt nok være glad for k-salat, for at nå op på 191 gram om dagen.
tilføjet af dulkis
Nedj det regnede du ikke med
- men forventede du at finde sukker i kartoffelsalat? Jeg bruger ikke smagsforstærker i min hjemmelavede mad som f.eks sukker - undtaget grønlangkål...😃
- det er rigtig vi kan vende det hele om og læse, men det gør vi ikke, der hvor vi ikke forventer sukker.
- Jeg ved ikke rigtig, hvor meget syltetøj, du formoder de spiste den gang, men jeg kan betro dig det var ganske meget mindre end det vi sætter til livs idag tag et kig på produkthylderne. Tror du det står der til pynt. Jeg tror de stiller de varer op, de forventer at sælge. Læs så hvad der er i det syltetøj!! Det er grunden til jeg stadig bruger mormors opskrift.
tilføjet af Sukkerchokket
Helt ærlig?
Vidste du IKKE at der var sukker i kartoffelsalat? Selvfølgelig er der da sukker i kartoffelsalat, hvad troede du ellers de brugte? Der er da også sukker i leverpostej, og masser i ketchup, remoulade og meget, meget andet. Hvor forventer vi ikke at finde sukker? Der er sukker i ALT. Jeg ved det godt ja, jeg har faktisk interesseret mig for kost i rigtig mange år. Men der er altså grænser for hvor meget man spiser om dagen. Det er jo ikke sådan at jeg spiser 30 forskellige typer pålæg om dagen. Jeg prøver selv at spise rimelig sundt, og spiser ikke så meget slik. Selv de dage hvor jeg får slik, tror jeg ikke engang på jeg kommer op på 190 gram, for så meget mad æder jeg altså ikke. Hvis jeg fx æder 100 gram chokolade, har jeg måske fået 60 gram sukker, så har jeg altså 130 gram igen, så der er laaang vej der op. Skulle alle de 130 gram så komme fra mad? Ja goddag siger jeg bare!
Jeg vejede faktisk engang min mad gennem dagen, fordi jeg skulle bruge det til en biologitime. Jeg fik ca 1400 gram mad om dagen. Det vil sige at for hver 100 gram mad jeg spiser, skal der være ca. 14 gram sukker i, hvis jeg skal nå 190 gram. Selvfølgelig mindre de dage man spiser slik. Havregryn UDEN sukker om morgenen, der er vel knap 2 gram sukker i havregryn naturligt (hvilket der også var for 100 år siden), så når jeg har spist 60 gram af dem, har jeg fået under 1,5 gram sukker. Ca. 90 gram rugbrød, med 2,5 gram sukker i. Pålæg, fx ost, leverpostej, kødpølse og sådan noget. Har ikke lige udregnet et gennemsnit af hvor meget sukker der er i det. Aftensmad er tit fisk med kartofler, og måske remoulade eller andet, med sukker i, men jeg har svært ved at tro den klat remoulade, kan bringe mit sukkerindtag helt op i skyerne. Kartofler spiste de vist også rigeligt af dengang. Jeg spiser kun friskfanget fisk hvor der ikke er tilsat noget, andet end selvfølgelig lidt salt, som man jo ikke kan undgå. Der ud over drikker jeg 2 glas mælk, det tror jeg også de drak lidt af dengang, og så spiser jeg grøntsager, og ca tre stykker frugt. Da hverken frugt eller mælk, kan være medtalt, kan man jo så udregne nu, at jeg IKKE kommer op på 190 gram sukker om dagen. Jeg ved da godt det ikke er alle der spiser sådan, men faktisk er der alligevel folk der tænker over hvad de spiser i dag, og det betyder jo så netop bare, at andre folk skal spise ENDNU mere, for at sætte det gennemsnit. Du MÅ da indrømme det er overdrevet?
Hvis man tæller naturligt forekomment sukker med, så overskred de vist også 1,5 gram, for 100 år siden, så det er nok ikke med. Hvis der i snit skal være 14 gram sukker per 100 gram mad jeg får, så skulle den samme mændge mad dengang, altså indeholde 0,1 gram sukker... Øhh, hvordan er det muligt? Så vidt jeg ved så var der altså sukker i butikkerne, og hvem var det så der købte det, hvis det ikke var menneskerne selv?
Jeg formoder faktisk de åd rimelig meget syltetøj, men jeg VED det ikke med sikkerhed, ligeså lidt som forskere og andre ved det. Faktisk spiser jeg aldrig nogen sinde syltetøj. Det lyder som om det er det folk har stående mest, i deres køkken i dag, men det tror jeg nu langt fra. Faktisk er der flere og flere i dag, der bruger mere uforarbejdede varer, det gør jeg selv, for jeg vil simpelthen ikke have alt det der mærkelige tilsatte, men man kan jo selvfølgelig ikke undgå det hele. Desuden ved du egentlig hvad der stod på produkthylderne for 100 år siden?
Gider du ikke godt komme med en kostplan, som den kunne se ud for 100 år siden, hvor i der højest indgår 1,5 gram sukker om dagen? det kan jo faktisk ikke lade sig gøre, med mindre man helt ophører med at spise.
tilføjet af dulkis
Hænger du oppe i det røde felt nu?
- Eller taler du sådan i almindelighed? Du reagerer som om du bliver angrebet. Prøv lige at læse min overskrift - og så resten af min indlæg.
- Det hander vist ikke så meget om, hvad DU gør, men hvad flertallet gør. Hvis de levede som du gør, var de nok ikke fede og i konstant sukkerchok - tror du?
tilføjet af Sukkerchokket
Angrebet?
Næ sådan har jeg det nu ikke, men det er selvfølgelig lidt svært at se på en tekst, hvad den anden føler nogen gange. Jeg skriver bare de kedelige fakta om, hvordan det var, og hvordan jeg mener det var, dengang. Det er der vel ikke noget galt i?
Hvorfor skriver du jeg skal læse overskriften, og resten af dit indlæg, det er jo det jeg lige har besvaret... Jeg læser altid hvad folk skriver, før jeg svarer.
Grunden til jeg nævner hvad jeg selv gør er, igen, fordi jeg ved der er flere der er begyndt at spise sådan nogen ting, og derfor kan jeg regne ud at der så må være andre der gør det endnu værre, før gennemsnittet kan komme op på de her 190 gram sukker om dagen. Der er jo også kommet flere sunde varer i dag, og dem må der jo også være folk der køber, siden der kommer flere og flere af dem.
Jeg ved UDMÆRKET at folk langt fra lever som de rene engle, men jeg tror selv at det værste i dag, hovedårsagen til at folk bliver fede, og syge er alle de tilsætningsstoffer, sødemidler, kemikalier og sprøjtegifte. Og desuden stress. Hvis man ser på alle de ting, tror jeg faktisk sukker kan stå længst nede i bunden, selv om det selvfølgelig langt fra er sundt med for meget sukker. Jeg tror nemlig de spiste masser af sukker dengang, men alting var bare meget, meget renere. De havde ikke køleskabe, og brugte masser af sukker til at konservere tingene. Det er jo ikke det rene gætværk, det VED man jo de gjorde.
Men helt ærlig, gider du ikke godt svare mig på en ting? Tror du virkelig på, at de højest spiste 1,4 (bliver det faktisk mere præcist på regnemaskinen) gram sukker om dagen? Det skulle jo næsten betyde de stort set ikke havde sukker i huset. Og der var jo altså masser af sukker i butikkerne, så nogen må jo have købt det.
tilføjet af ernst_kolding
Det er sq nok sukkerchocket
der gør det.
Hvor har du det fra, at du får så lidt sukker af at indtage 100 gram chokolade ??, chokolade af middelmådig kvalitet er næsten ren sukker, kun hvis du køber den dyre med over 70% cacao er der mindre sukker i.
Tænk lige på, at hvis du drikker en ganske almindelig sodavand/cola, altså 1/4 liter, så får du en sukkermængde der svarer til 17 sukkerknalder, og i ½ liter er det dobbelt så meget, så det er meget let at indtage 190 gram sukker i døgnet.
Det med at der er sukker i alt, gør også livet som diabetiker vanskeligere, vi skal jo vide hvad der er i alt vi spiser og mange fødevarer er ikke forsynet med en deklarering der siger noget om sukkerindhold, kun kulhydrat, og det kan jo reelt stamme fra meget andet end lige sukker.
Noget andet er, at sukker er den eneste form for "brændstof" kroppen kan bruge, så helt så slemt er det nu ikke.
Gammeldags syltetøj var lavet af ½ sukker og ½ frugt, så jo de fik sq sukker så det ville noget.
tilføjet af dulkis
Jeg prøver igen
Min overskrift:
"Du har da ret i det lyder lidt skævt" - hvad er der i den sætning, du ikke forstår?
Med hensyn til "masser af sukker i butikkerne", så er det ikke mit indtryk, men der er masser af syltetøj i butikkerne nu om dage, og det mener du jo så altså er til pynt og ikke fordi de sælger det. Det er så heller ikke mit indtryk.
Og så ved jeg end ikke hvor du har dine tal fra, som undervejs er blevet opgraderede til "sandhed, der skal modbevises" Men jeg ved ret meget om, hvordan min bedsteforældre levede og de er født i 1902 og 1906 - så det er ikke noget jeg har fundet nødvendigt at spørge "forskerne" om, hvilket er fint nok, når du nu siger, de slet ikke ved det.
- Jeg synes det er en syg diskussion, så jeg er af den her tråd nu.
God nat.
tilføjet af Chokket igen
Så lidt sukker?
Synes du 60 gram sukker fra 100 gram chokolade er lidt da? Faktisk er selv det tal overdrevet. Du må godt nok have søgt både højt og lavt, for at finde en chokolade, middelmådig eller ej, med så meget sukker! Hvad får dig egentlig til at sige den næsten er ren sukker, når du tilsyneladende slet ikke har kikket efter, så er det jo ikke andet end det rene gætværk du kommer med alligevel? Jeg sidder her med en dejlig, hvid chokolade fra Lidl, meget billig iøvrigt. Der er 52 gram kulhydrat i, og da du jo har ganske ret i at ikke alt kulhydrat er sukker, men at alt sukker er kulhydrat, kan vi jo så udlede af dette, at højest 52% af chokoladen kan være sukker. Prøv at tage et kik på det næste gang, det er meget nemt. Der er nogenlunde den samme mængde kulhydrat i mørk chokolade, ved jeg, men helt sikkert mindre sukker.
Nu er det jo ikke alle mennesker der drikker sodavand, men dem der gør drikker ofte ret meget. En halv liter Cola indeholder omkring 34 gram sukker, og så har man stadig næsten 160 gram sukker tilbage, for at nå op på gennemsnittet, så ja, der er lang vej endnu.
Jeg har selv PCO, og er derfor meget disponeret for at få sukkersyge, og har faktisk fået at vide jeg skal spise som en med sukkersyge. Men det er ret svært, og jeg synes også det er for dårligt når der mangler deklaration på varerne.
Jeg synes selv der er alt for meget sukker i tingene i dag, det er der ingen tvivl om, men jeg tror sgu ikke på at en gennesnitsperson, kommer helt der op. Kommer de op på bare 100 gram, er det vel også mere end rigeligt.
tilføjet af Sukkerchokket igen
lidt skævt?
Prøv med meget skævt.
Måske skulle du selv prøve at gennemlæse emnerne igen. Det jeg siger er at selv med det syltetøj, tror jeg ikke på folk når helt der op i snit. Og helt ærlig, syltetøj?... Hvor meget syltetøj tror du en gennemsnitsperson får? Så vidt jeg ved er det ikke engang alle mennesker der spiser syltetøj. Så dem der gør, må jo æde 4-5 glas hver dag, for du mener jo tilsyneladende at syltetøj er problemet alene.
"Sandhed der skal modbevises"? Ordet sandhed, var jo så et ord du selv fandt på. Du siger jeg ikke ved om jeg har ret i det jeg siger, men hvorfra ved du at forskernes tal er sandheden? Man skal passe på man ikke bare fuldstændig blindt tror på forskerne, det er der rigtig mange der gør, men når det så kommer til stykket, så har de egentlig ingen ting at have det i. Der imod synes jeg det lyder rimelig fornuftigt at påstå, at man nærmest umuligt kan få MINDRE end 1,5 gram sukker om dagen, hvis man altså spiser. Går vi der imod tilbage til istiden, er det jo noget helt andet, da de jo slet ikke havde sukker dengang. Men sukkeret var opdaget for 100 år siden, og det var jo nok ikke husdyrene der blev fodret med det.
Du sagde til mig at det nok ikke så meget var hvad jeg spiste, men hvad gennemsnittet spiste. Det gælder vel også dine bedsteforældre? Mine bedsteforældre ÅD fx sukker, så det stod ud at kæften på dem. Men tror du egentlig selv dine bedsteforældre de så på en varedeklaration, og talte sammen hvor meget tilsat sukker de havde fået? Hvis de selv troede de kun fik et gram om dagen, så tror jeg i hvert fald de har regnet galt.
Jeg tror vist i virkeligheden der var dig selv der blev lidt sur der? Men hvis du ikke kan klare en ganske almindelig diskussion, så godnat da.