10tilføjet af

1 års garanti?

Jeg købte for nu for halvandet år siden en HP laptop. Da jeg havde haft den i lidt over et år, kunne batteriet kun holde strøm i ca. 10 min. på en fuld opladning, hvilket bestemt ikke var hvad den startede med at kunne holde. Jeg gik ned i A-Z, hvor jeg havde købt den, og klagede over batteriet, men der sagde de at HP kun have 1 års garanti på deres hardware, og at jeg derfor ikke kunne få et nyt.
Er det ikke lovpligtigt at der skal være 2 års garanti på et produkt købt i Danmark, eller er det mig der tager fejl?
tilføjet af

Jo.

Jeg er MEGET sikker på man SKAL have 2 års garanti. Men jeg har også altid fået at vide i butikkerne, når de forsøger at sælge en en forsikring på tingene, at der kun er et års garanti i forvejen, men det mener jeg at have hørt de faktisk ikke må.
tilføjet af

Der er 2års garanti.

Afsted igen ned til forretningen.
Du har 2 års garanti på din pc,også bateriet omfatter den garanti.
tilføjet af

Garanti...

Det er fordi der er forskel på "garanti" og "reklamationsret".
Reklamationsretten er som udgangspunkt på 2 år, dvs du KAN klage - men får sandsynligvis ikke meget ud af det.
Lige præcis med fx batterier i bærbare, så er det lige så sikkert som at man ikke kan forvente en liter mælk holder i 2 år.
Det samme gør sig eksempelvis gældende med blækpatroner, eller brugte biler, som også kan være særdeles svære at brokke sig over.
Om det er bedst for forretningsdrivende eller kunderne kan man så have sin mening om... Men det er sådan det foregår i praksis. Du har RET til at "brokke dig" i 2 år, men om du får noget som helst ud af det er stærkt tvivlsomt...
I nogle få tilfælde kan der dog være en egentlig garanti fra producentens side som kan var 3-5 år, så kan man nogen gange få held med at kontakte producenten, men det er som regel en langsommelig procedure ;)
Så altså ikke 2 års GARANTI men 2 års "BROKKE-RET". I praksis er det tæt på umuligt at få byttet batterier, uanset om det er til bærbare computere, en bil, eller blot din fjernbetjening til fjernsynet...
tilføjet af

Nix

Faktisk er der slet ikke garanti, men reklamationsret.
Efter som batteriet er en forbrugsvare ligesom en liter mælk hos købmanden er det, eller en blækpatron eller 1 pakke rugbrød, så kan man ikke forvente ombytning udover hvis fx man inden for en uge efter købet oplever unormalt meget reduktion i ydelsen...
Ellers ville alle folk jo få deres batterier ombyttet gratis hvert andet år, da en ombytning ville betyde fornyet reklamationsret på batteriet... og så ville alle computer-sælger firmaer drukne i krav om ombytninger og til sidst gå konkurs...
Sådan er det bare...
tilføjet af

er reklamationsretten så ikke noget værd?

Jeg ved godt, at batterier til bærbare har det med at miste holdbarheden efter noget tid. Men normalt så holder batterier til bærbare da meget længere end ét år, hvis altså ikke det var lavet med fejl.
Og hvis reklamationsret = brokkeret, kan producenterne i teorien ikke bare vælge, at lukke ørene for folk, der klager over deres produkter, selvom det er inden for reklamtionsretten? Der må der være en lov der siger, at producenterne skal tage sig af klagen, og evt. erstatte det defekte produkt med et nyt. Ellers så er reklamationsretten da intet værd?
tilføjet af

Der er du altså

helt forkert på den. På http://www.taenk.dk/gode-raad/garanti-og-reklamationsret/?nyhedsbrev20100305 kan du læse: Få styr på dine rettigheder i købeloven.
Ved køb af produkt - Formodningsregel
Hvis du opdager en mangel ved en vare inden for de første seks måneder, formodes det, at fejlen også var til stede ved købet. Sælgeren skal bevise, at du har behandlet varen forkert.
Reglen gør det nemmere at få ombyttet varen, hvis fejl og mangler opdages inden for det første halve år.
Om du kan få byttet til en ny afhænger dog af, hvor dyr varen har været, hvor stor fejlen er, og hvor hurtigt den kan repareres.
Inden seks måneder
Ombytning eller reparation
Som udgangspunkt kan du vælge, om den defekte vare skal repareres eller byttes til en ny.
Dermed skulle du kunne undgå flere reparationsforsøg af samme vare.
Sælgeren kan kun slippe uden om dit valg, hvis det enten er umuligt eller er for dyrt.
Der vil i den konkrete vurdering blive
lagt vægt på varens pris, manglens omfang, og om sælger kan stille en låne-vare til rådighed under reparationen.
Inden et år
Garanti
En garanti er en service, som ligger ud over købeloven – altså stiller forbrugeren bedre, eksempelvis fem års gratis reparation.
Hvis en (net)butik giver et års garanti, skal den bevise, at en fejl ikke skyldes en mangel ved varen for at slippe for at reparere eller ombytte den.
Inden to år
Reklamationsret
I op til to år kan forbrugeren ifølge købeloven klage til forhandleren, hvis varen går i stykker.
Hvis varen allerede havde en fejl, da den blev solgt, har du ret til at få byttet varen til en ny eller få fejlen repareret.
Så du er lidt på den med batteriet, for det er det samme når du køber mobiltelefon, så er der 2 års reklamationsret på telefonen men kun 1/2 garanti på batteri og oplader!
På siden kan du også læse: Hvor lang tid må reparationen tage, og hvad er rimelige afhjælpningsforsøg.
tilføjet af

Helt rigtigt

Og en tommelfinger regel, at med ledning 2 års garanti.
tilføjet af

Nej

Du er faldet i den helt samme misforståelsesgrøft som rigtig mange andre er efter den nye købelov trådte i kraft.
Når du køber en vare, brugt eller ny, er der et halvt års garanti (6 måneder), men der er to års reklamationsret.
Det betyder at indenfor det første halve år er alle problemer med varen garantifejl som sælger SKAL udbedre under garantien. Derefter kan du reklamere over fejl, men skal kunne bevise at det var en fejl fra købsdato for at kunne få det gratis igennem. Ofte udmønter dette sig i at køber og sælger deler udgiften til udbedring af fejlen til en vis grad. Jo længere fra købsdato du er ved fejlens opståen, jo dygtigere skal du være til at føre bevis for at det er en potentiel fejl allerede ved købet og derfor vil større og større andel af fejlens udbedring påhvile dig om ikke det hele.
Iøvrigt ligger loven herom frit tilgængelig for enhver på nettet bl.a.
tilføjet af

formodningsreglen er ikke en garanti

De første 6 måneder efter et køb er IKKE en garanti men en omvendt bevisbyrde.
Normalt er det sådan, at du selv skal bevise, at der var en fejl på produktet fra risikoens overgang (altså købstidspunktet), men inden for de første 6 måneder er det butikken, der skal bevise, at der ikke var. Kan butikken derimod bevise, at fejlen er kommet efter købstidpunktet, er der intet at gøre.
tilføjet af

Desværre. ikke 2 år.

Desværre. Det er der forbavsende mange der tror.
Du har 24 måneder på f.eks din computer men batteriet bliver slidt ved brug og med mindre der er tale om en decideret defekt ved batteriet (og det er det ikke at der efter et års tid er reduktion i mængden af strøm den kan holde.) så har du kun 12 måneder. Jeg har arbejdet i et callcenter hvor folk også brokkede sig meget over dette.
Det kan godt være producenten så lover f.eks 24 måneder og så er det fint. Men rent lovmæssigt er der ikke noget at komme efter.
Du kan f.eks heller ikke købe et par sko og gå lange ture i dem og så klage over at efter 20 måneder er sålerne slidte.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.