9tilføjet af

15årig vil væk hjemmefra.

Hej alle sammen.
Jeg er en pige på 14 år, men jeg bliver 15 om mindre end en måned.
Jeg bor sammen med min mor, min stedfar og to små søskende. Jeg vil meget gerne væk hjemmefra. Min mor og stedfar siger at jeg ikke kan finde ud af noget. De forventer virkelig meget af mig. Jeg prøver at leve mit liv så ærligt som muligt, så derfor siger jeg altid hvis jeg har gjort noget forkert. Men de vil ikke høre på mig, når jeg taler sandt. Min stedfar er meget slem. Han er meget uvenlig overfor mig. Jeg hjælper meget til herhjemme, og det er også fint nok, men hver gang jeg gør noget, så er det forkert eller ikke godt nok. Det er meget frustrerende, og det gør mig rigtig ked af det. Han hundser med mig og min lillebror. Min stedfar er også min lillebrors stedfar. Men det er altså virkelig slemt det her. Jeg kan ikke beskrive det ordentligt.
Min mor har et stort forbrug af hash. Pot. Hun ryger mindst én gang hver time. Hun ryger bong.
Min familie lever for under den danske fattigdoms grænse, som ligger på 11.000 kr., har min mor sagt. Derfor er der ikke råd til at give mig eller mine søskende lommepenge, og jeg skal selv sørge for mit tøj. Hvis jeg virkelig har brug for penge, kan jeg nogle gange få lidt, og det er jeg også taknemmelig for. Jeg har ikke noget job heller, for det er næsten umuligt at få et job her hvor jeg bor, hvis man er under 15. Dog går jeg til sang på musikskolen. Det har min mor villet bruge penge på, og det er jeg også rigtig glad for. Det koster 330 kr. om måneden, og det er ret mange penge for os.
Mine forældre siger også at jeg kun tænker på mig selv, og at jeg selv tror at jeg er ’åhhh-så-klog’. Men det er helt forkert. Det er nærmest helt modsat. Når de siger sådan noget, bliver jeg i tvivl om de overhovedet kender mig. Jeg er generelt god til de ting jeg laver. Jeg passer min skole, og så er jeg meget kreativ. Jeg har mange ting at gøre og lave, og meget ansvar. Jeg har travlt, for at sige det direkte. Det har påvirket mig fysisk. Det startede med at jeg havde problemer med mine øjne. Jeg kunne ikke fokusere ordentligt, og mine øjne blev meget hurtigt trætte og ’ubrugelige’. Så fandt vi ud af at jeg havde stress. Det er meget ubehageligt. Jeg kan hurtigt mærke, hvis jeg har lavet for meget. Så får jeg det dårligt og bliver sløv. Og så hvis jeg bliver nød til at lave mere, får jeg nærmest ’stress-flip’, hvor jeg ryster og er bange for noget jeg ikke ved hvad er. Jeg har det også som om at jeg ikke kan trække vejret. Disse flip’s kommer oftere og oftere, og jeg bliver altid virkelig bange når det sker. Jeg er dog sikker på at ’stressen’ ikke kun skyldes at jeg har travlt. For SÅ travlt har jeg heller ikke. Jeg tror at det skyldes at jeg altid er så nervøs, når jeg er hjemme. Jeg bliver altid nervøs, når jeg er sammen med min far, eller hvis jeg tror at han kommer ind på mit værelse. For det gør han kun, hvis jeg har gjort noget forkert. Jeg tror at nervøsiteten er en stor skyld til stressen.
Jeg har udholdt min stedfar i otte år, og jeg vil virkelig gerne væk nu.
Mine spørgsmål er om det overhovedet er muligt at flytte hjemmefra, hvis man er 15. Kan man bo i en slags ungdomsboliger? Når mine forældre bliver vrede på mig, spørger de hvorfor jeg ikke flytter hjemmefra. Og det er ikke kun af vrede at de siger det. Jeg har også tænkt at jeg måske kunne komme på efterskole et år, for at komme væk. Men det har vi ikke råd til, og man kan kun få hjælp af staten, hvis man har problemer som f. eks. ordblindhed. Det har jeg undersøgt på nettet, og så har jeg spurgt nogle lærer på min skole. Jeg tror ikke at jeg ville kunne komme i plejefamilie, for jeg tror ikke at kommunen ville mene at problemerne var store nok. Men kan det virkelig passe, at ens forældre skal være alkoholikere og at man skal blive slået, før at man kan komme væk hjemmefra som 15årig?
Jeg er bange for at jeg ender på gaden, hvis jeg ikke kan komme væk.
Jeg håber virkelig at i ikke tror at jeg er en eller anden selv medliden og rebelsk teenager.
tilføjet af

Hvor er det synd for dig

- Sådan skal man slet ikke have det, når man er 15 år.
- Kommunikationen med din forældre er gået helt galt i byen. Og hvorfor ryger din mor så meget pot? Kan hun heller ikke holde ham ud? De kender dig tilsyneladende slet ikke, men fat nu mod min pige.
- Du har ikke søgt rigtig på nettet. Og jeg tror virkelig, en efterskole ville være en rigtig god ting for dig. Måske du ville få "det bedste år i dit liv" sådan et sted - indtil videre. Og det er en meget bedre løsning, end ungdomspensioner etc.
- Du skal gå ned til en familievejleder på kommunen. Du har ikke som 15-årig en socialrådgiver, der er "din egen", så henvend dig blot i informationen og bed om en familierådgiver. Han/hun visitere dig videre til den rette person, som du så forklarer, hvad problemet er, og hvad du gerne vil have hjælp til.
- Støder du på problemer i den anledning er du velkommen til at kontakte mig på mail Dulkis@sol.dk, så skal jeg hjælpe dig med at komme igennem til "systemet".
- Jeg forstår godt, hvis du har svært ved at formulere problemet skriftligt, men det kan jeg også hjælpe dig med, og du skal vide du er hjertelig velkommen til at henvende dig.
De bedste hilsener[l]
//Dulkis
tilføjet af

PS - det haster

- for tilmelding er længst overstået, så du skal også have tid til at "overtale" en forstander til en "friplads af pædagogiske årsager" 😃 men vær fortrøstningsfuld. Og husk at pessimister er de værste tåber, for de tør ikke tro på, hvad de håber.
- vi skal nok finde ud af det. 😃
tilføjet af

Åh nej

Hvor blir jeg dog ked af det når jeg læser dit indlæg...
Jeg har selv boet mange år hjemme hos min mor der drak alt alt for meget.. Hun hjalp mig dog økonomisk så længe jeg boede hjemme... Men jeg fik os ofte skæld ud fordi hun ikke mente jeg gjorde tingene ordentligt, alt imens det eneste hun tænkte på var at få et glas vin mere..
Da jeg var 16 fik jeg nok..._ droppede ud af skolen, fandt et job og flyttede hjemmefra.. Og jeg sir bestemt ikke det var en god løsning at droppe ud af skolen, men kunne bare ikke se der var andre muligheder...
Mit råd til dig vil være at du snakker med en af dine lærere som du er fortrolig med..- ved godt det er ferie nu og det føles nok som meget lang tid at vente... Ellers kan du henvende dig på kommunen... De kan fortælle dig om dine muligheder.
Du har ihvertfald al min støtte og ønsker dig det bedste!
Stine
tilføjet af

Det var dog utroligt!

Har din mor og stedfar ingen respekt for dig overhovedet?!?😮 Du skal ALDRIG nogensinde se på dem som gode eksempler.
Mit råd er, at du skal tale med en lærer. En lærer har nemlig muligheden for at hjælpe dig psykisk og måske ordne dine problemer meget hurtigt. Måske skulle din stedfar engang straffes juridisk for vold mod familien, og din mor skal på afvænning!
Snak med en lærer! Så vil alting helt sikkert ordne sig.
Held og lykke🙂[s][l]
Tiguaren, 16 år.
tilføjet af

Hjælp her

Hej saliva
Det berører mig meget at læse din historie. Alt efter hvor du bor er der forskellige muligheder for at søge hjælp, men kommunen vil altid uanset hvor du bor kunne hjælpe. Jeg har tidligere hjulpet andre unge i ligende situationer, og vil gerne tilbyde dig min hjælp også. Det kan være rart at have nogen at spørge tilråds, eller endda have med til at slå i bordet for en. Uanset hvad du måtte have brug for stiller jeg mig tilrådighed. Jeg hedder Jessica og er 25 og du kan kontakte mig på jessicanina@sol.dk Jeg håber at høre fra dig og få mulighed for at hjælpe dig, og elles ønsker jeg dig al held og lykke
Mvh jessica
tilføjet af

Søde Dulkis

Det er dejligt at du vil hjælpe pigen :)
Skønt at der findes mennesker som dig [l]
Til dig, pigen på 15 år vil jeg sige, at det er uholbart at du skal leve sådan. Jeg har selv af andre årsager ønsket at flytte hjemmefra som 14 årig.
Når man, så ung vitterlig gerne vil hjemmefra - så er derogså en GOD grund til det.
Jeg kontaktede en skolepsykolog, og som Dulkis fortæller dig, en familierådgiver på kommunen.
Jeg endte med en frivillig anbringelse fra min mor, som var træt af at have min boende. Jeg kom på efterskole i 2år - hvilket reddede mit liv, helt bogstavlig talt.
På efterskolen var der voksne som havde tid og overskud til mig - og som syntes jeg var værd at bruge tid sammen med.
Der var støtte og kærlighed - det var min barndoms lykkeligste år - en fantastisk tid, jeg jeg lykkeligt mindes.
Du skal være ærlig og fortælle kommunen om dine problemer og at du ikke vil bo hjemme.
Jeg ønsker dig det aller bedste - og føler i den grad med dig.
Bare jeg havde haft en Dulkis, der havde tilbudt mig støtte og vejledning dengang - jeg havde desværre absolut ingen desværre, og det var meget meget svært at være mig kan jeg huske.
Det er det jo altid når man oplever det største svigt, fra den man skal kunne stole mest på her i verden - ens mor !
Så jeg forstå dig så udemærket -
Idag er jeg blevet voksen, og har på trods af svære ods et rigtig godt liv, med mand, børn, arbejde og masser af tryghed og kærlighed.
Så det kan lykkeds - du tager ansvar for dit eget liv, i en tidlig alder. Du har masser af styrke i dig selv - brug den 😉
Ayla
tilføjet af

præcis på samme måde. :/

HEj.
jeq har det præcis på samme måde, bortset fra at det er min rigtige far.
alt jeg gør er forkert.
de ryger oqså "hash" og det er til at dø af.
jeg er begyndt at få anfald hvor jeg ryster og føler man braser helt sammen.
jeg ligger tit og græder i søvn da jeg næsten altid er ked af det.
jeg har ikke haft noget "barndom". jeg skulle altid være stærk. jeg fik en kæreste for ca 2 år siden der er 4 år ældre. det hjalp meget, jeg fik meget selvtillid, følte mig værdsat. men nu er det slet ikke sådan mere😕jeg føler mig helt glemt , og er helt nede igen, jeg er bange for han en dag blir træt af at høre på mine problemer og øm-heder😕jeg flækker nogen gange helt sammen hvor jeg bare græder uden at ha en grund😕
jeg ved ikke lige hvad der sker for mig . men det er virkelig synd for diq. og håber DU kan få hjælp. jeg er desværre for bange til at gå komunen og bede om at blive fjernet😕
men er sikker på hvis jeg nu gik derhen og sagde alle mine problemer oq sådan, så vil jeg nok godt kunne komme væk fra hjemmet, så det tror jeg også godt du kan.
men held og lykke med det.
tilføjet af

kan det måske hjælpe ?

jeg er også en pige på 15 år :)
du kan eventuelt komme i plejefamilie
hvis ud går ned på kommunen og fortæller tingene som de er kan du komme i plejefamilie
det er jeg kommet havde stort set de samme problemer :)
min plejefamilie er rigtig søde et godt råd du vil blive glad for det 🙂
tilføjet af

jeg har brug for hjælp

Hej jeg er en pige på 14 år, mine forældre er skilt og jeg bor ved min far. Jeg kan ikke klare det pres mere, jeg går i skole, lave alt arbejde derhjemme. Jeg skal også passe min bror og alt det der, men jeg kan altså ikke klare det mere! Der er heller ikke plads til at lave fejl, og jeg må heller ikke gå ud, drikke eller noget lignende!
Jeg var næsten ved at begå selvmord, men det virkede ikke som planlagt.
Jeg vil ikke bo her mere, og nogle gange ønsker jeg at jeg havde en rigtig familie.
Hvis man tager op på kommunen, og de så vil hjælpe med at komme væk, hvordan sker det så?

Jeg ved godt at denne debat er meget gammel, men det lød som om der var nogle som kunne hjælpe. Håber at der er nogen.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.