7tilføjet af

Generet af underbos grill

Ja så kan jeg godt lukke vinduet atter engang. Nu griller de sørme igen! Jeg bor i en lejlighed med kun to etager, og dem nedenunder har have. Og det hele ligger ret tæt sammen, så når en af de tre nærmeste underboer griller, fiser det direkte ind af mit stuevindue. Og de griller faktisk ret ofte om sommeren, og det er jo netop der jeg har brug for at lufte ud, her bliver jo så varmt. Det varer også altid flere timer før lugten er væk igen.
Jeg er bestemt ikke en der bare brokker mig. Bryder mig faktisk ikke om at sige noget til folk, og har aldrig brokket mig over noget. Men når det hele ligger som det gør, ret tæt sammen, og grillosen jo flyver op, kan det så overhovedet være rigtigt at de må grille? Det er jo faktisk lejligheder og ikke huse. Jeg har også allergi, og kan godt mærke det snørrer sig sammen i tuden når de tænder grillen. Dem der bor forneden mærker jo garanteret ikke ligeså meget til det, for osen flyver jo op. Der er græsplæner man kan sidde på, men de vælger altså haven, tror i overhovedet de må det? Må jeg fx. grille på altanen? Hvis jeg gjorde det, ville det jo ikke engang genere ligeså meget.
tilføjet af

Sædvanligvis ikke tilladt i etageejendomme

Hvad siger din husorden?
Min siger at grillen skal placeres mindst 10m fra facaden. Og så store haver er der ingen der har... og altanerne er kun 1,2m dybe, så de klarer heller ikke frisag.
Gå til bestyrelsen og spørg. Hvis der ikke er regler for det, så tag det op til næste afdelingsmøde.
Du kan selvfølgelig også bare smide en spand vand ud, og undskylde med at du trode der var brand med al den røg der pludeselig væltede ind i din lejlighed. Eller måske kan du prøve at tale med dem. Måske kan der laves en aftale om, at grillen placeres så langt fra husmuren som muligt, og at man undgår at grille når vinden sender røgen ind af vinduerne.
tilføjet af

Giv dem et grillkursus

- hvis det ryger i det omfang, du siger her, så gør de noget forkert.
tilføjet af

kylling

Det kan godt siges pænt til dem, ellers læg en hunde høm høm på deres dørmåtte.
Se bort fra det sidste, reglerne er som tidligere skrevet.
Det er da respektløst fra deres side.
tilføjet af

Vær strateg...

Tag en flaske god rødvin med ned - og sig at I ligesågodt kan spise med, når der nu er lavet så rigeligt! 🙂
Inden længe vil du stå utålmodigt og vente på, at underboen får tændt op i kuglen! 😃

M47
tilføjet af

Der er mange lejligheder hvor man IKKE må

både pga. røgen og brandfaren.
Jer der er generet af det kan foreslå afdelingsbestyrelsen at der indføjes i vedtægterne at grillning skal finde sted på bestemte områder hvor det ikke generer nogle.
Men ellers er det med den slags som med så meget andet. Alting med måde.
Griller man engang imellem er der næppe nogle der har et problem med det, men er det hver dag, bliver naboerne irriterede over det og så er det man skal til at lave regler for det.
Personligt forstår jeg ikke mennesker der ikke selv kan se den slags og tager det som en selvfølge at man viser hensyn.
Men under alle omstændigheder bliver de vel trætte af at grille på et tidspunkt. Det kan være at de lige har købt en kuglegrill og skal igennem den fase hvor de synes at den er mægtig interessant at lege med. Derefter finder det jo nok et mere afdæmpet niveau.
tilføjet af

Hvad gør de forkert?

du ved jo alt, så du ved nok også hvordan man får en grill til at holde op med at ryge.
Det ryger også en del i starten når jeg tænder op grillen og det ryger lidt igen når kødet kommer på.
Hvad gør jeg galt?
tilføjet af

tænker som din profil

du tænker ligesom din profil...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.