10tilføjet af

Vasketøjskurven - hvad mener I?

Hej alle,
Jeg studerer til dagligt og sidder i øjeblikket med mit bachelorprojekt. Da jeg skulle vælge mit emne, tænkte jeg pludselig på vasketøjskurven. Meget spøjst, for det er for mig ikke noget jeg normalt skænker en tanke.
Det blev så emnet i min bachelor. Mit udgangspunkt et at gøre vasketøjskurven mere funktionel og dermed også gøre hverdagen lettere i forbindelse med at vaske tøj. Derfor vil jeg gerne høre om jeres oplevelser, erfaringer, tanker og ideer til en helt ny type vasketøjskurv. Der er helt frie rammer. Tager gerne imod historier fra jeres hverdag. Fx. hvad der er irriterende i forbindelse med tøjsvask etc., fx. når tøjet skal fordeles osv.
Jeg har udarbejdet et spørgeskema og jeg vil blive rigtig glad hvis i alle hjælper med at svare på de spørgsmål jeg nu har:) (linket er herunder). Glæder mig til at høre alle jeres meninger!!
http://spreadsheets.google.com/viewform?formkey=dG9Sbzd OTko5eXpkeG1CNS1GRWFJUWc6MQ
Mange hilsner Thomas
tilføjet af

Linket

Her er linket igen ... det første virkede desværre ikke:)
http://spreadsheets.google.com/viewform?formkey=dG9SbzdOTko5eXpkeG1CNS1GRWFJUWc6MQ
tilføjet af

som almindelig forbruger

Synes det er smartest hvis vasketøjskurven kan hænges op på væggen så man kan støvsuge under den.
Hvad med en vasketøjskurv på hjul, lidt ligesom det kufferter man kan få med håndtag som man trækker efter sig..har boet et sted hvor vaskeriet lå flere 100 meter væk. Det tror jeg der er mange der kunne få brug for
tilføjet af

Bag enhver succesfuld mand står en kvinde

- bag enhver succesfuld kvinde står... en vasketøjskurv.
- Der kan da ikke være så meget at betænke sig på, hvis man i bund og grund er for ligestilling.
- Giv os vaskerierne tilbage!!!!!
tilføjet af

Hæve sænke kurv

Godt input mht at kunne støvsuge under kurven. Det havde jeg faktisk slet ikke overvejet. Rart med et nyt syn! Måske kunne man lave noget a la hæve sænke.... :)
tilføjet af

Batmobil-vasketøjskurven

Hej Thomas
Fint initiativ. Det er altid dejligt med nogle opfindsomme og kreative mennesker. Jeg har svaret på dit spørgeskema, men har et par ting at tilføje.
Jo, jeg vil da godt have sådan en batmobil-vasketøjskurv som kan alt muligt, MEN jeg tænker bare at dem der har mest brug for de mange funktioner, nok er folk der, som jeg selv, bor i en mindre lejlighed som skal slæbe hele molevitten på vaskeri (jeg har et der hører til boligblokkene jeg bor i) i tide og utide.
Hvis man bor i hus med masser af plads og har vaskemaskine stående i bryggerset (eller hvor nu den slags placeres) er det ligegyldigt med smarte rum til dit og dat.
Os der bor i de mindre lejligheder som skal på vaskeri, bor her ofte fordi det er hvad vi nu engang har råd til, og så skal sådan en vasketøjskurv svare til hvad vi ellers formår. Det vil sige at den skal være billig og fylde meget lidt af de få m2 vi har til rådighed.
Vil det ikke være for omkostningsfuldt for dig at producere noget, som skal kunne sælges så billigt?
Jeg har nok i virkeligheden brug for 4 vasketøjskurve, men det har jeg sandelig ikke plads til, så jeg har en stor blå ikea-pose i bunden af hvert skab og de bliver så brugt som vasketøjskurve.
Jeg kunne på en måde godt tænke mig sådan en form for "pensionist-trailer" (indkøbstasker med hjul på) til at slæbe det i, men de fylder også for meget i lejligheden når de ikke er i brug. Jeg er nød til at kunne slæbe hvad der svarer til 4 maskiner til vaskeriet af gangen.
Hvis du opfinder en vasketøjskurv som både kan vaske, tørre, lægge sammen og på plads, SÅ vil jeg (og mange andre husmødre) nok til gengæld være villig til at betale tusinder af kroner for den😃
tilføjet af

Måske, men

ikke noget der er for avanceret at opsætte og flytte!
tilføjet af

Gode inputs

Hej Marie.,
Mange tak for dine input. Er enig med dig i langt størstedelen af dine tillføjelser:) Jeg skriver et ordentligt svar tilbage her i aften.
Men en batmobil kunne være super fedt. Måske også som navnet på en vasketøjskurv til børn:)
Hilsen Thomas
tilføjet af

Spørgsmål

Hej Dulkis,, :)
Jeg har læst dit svar og er ikke sikker på jeg forstår hvad du mener og hvor du vil hen med dine 3 punkter. Kan du uddybe...❓Det ville gøre mig glad:)
Hilsen Thomas
tilføjet af

Bedre sent end aldrig

- alle former for spøg lider under forklaringer.
tilføjet af

Gode inputs

Jeg ved ikke så meget om vasketøjskurve og har ikke rigtig så mange inputs, men det ville da være oplagt at se hvilke typer af vasketøjskurve der allerede findes og sammenligne disse på funktionalitet, design osv.
Jeg ved godt det er et ældre indlæg og måske er input ikke så aktuelt længere. Men så kan du måske fortælle hvordan det går/gik med projektet? :)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.