17 og gravid..shit.

heey alle sammen..
som overskriften siger er jeg 17 år og fandt ud af i går, at jeg er gravid. (skal til læge i morgen)
jeg står mellem valget at beholde barnet eller abort.. [:*(] og jeg er så meget i tvivl. -ved godt de fleste siger, ta´ en abort så er det overstået og nemmest.. og selvfølgelig ville jeg gøre det, hvis det ikk var fordi jeg har sårn en stor følelse for at beholde barnet og frygter en abort virkelig meget.
ved virkelig ikke hvorfor jeg helst vil beholde barnet, selvom jeg ved det vil begrænse min ungdom og mit liv i den grad, og også farens jo. 😕
på en måde tror jeg, at jeg frygter aborten fordi jeg har haft det svært den seneste stykke tid (spiseforstyrrelse/cutting), og er endelig kommet ovenpå, også er jeg bange for at falde tilbage, hvis jeg får en abort..
jeg ved ikk hvad der er bedst, alle siger abort.. men den ene halvdel af mig kan jo godt se det er nemmest når jeg er så ung, men den anden vil bar beholde barnet.. har bar en følelse det er mest rigtig.. [l]😕
HJÆLP!?.. er der nogle som har nogle råd? KUN SERIØSE tak. evt, en som selv er ung mor.
hilsen, den fortvivlede

Hej fortvivlet
Jeg blev selv mor som 17 årig, og har ikke fortrudt det et øjeblik.
Jeg er i dag mor til 3 børn og i gang med og tage min uddannelse, alt kan lade sig gøre hvis man har viljen.
Jeg syntes du skal tænke dig godt om, og vælge med dit hjerte.🙂
Har en veninde der fik en abort der hun ikke magtet det, hun har det rigtig dårligt med det i dag (det er 7 år siden) hun kæmper med skyld følelse, og har fortrudt hendes valg i dag.
Så tænk dig godt om før du tar en beslutning, og snak evt. om det med faren til barnet. Valget kan ikke laves om når beslutningen er taget.
Ønsker dig held og lykke, og håber du finder den rigtige løsning for dig 😉

tusinde tak for dit svar.. tænkte på, hvorfor du netop valgte at beholde barnet.. hvorfor ikk en abort? var der nogle specielle grunde?

...hvad der er bedst for dig, men tænk på at et barn aldrig skal være til for at rette op på ens person, eller som støtte og trøst i en skidt tid. Du skal kunne have overskud til dit barn, og ikke omvendt. 🙂
Søg i dit hjerte hvad der vil være bedst for barnet, og beslut dig ud fra det. 🙂
Held og lykke. 🙂[f]

så meget for ligestilling ano 2009

men os mødere får jo også alle goderne i form af fripladser i børnehaver, boligsikring, børnecheck, ekstra ordinær børnccheck samt bidraget fra børnenes far. Så helt dårlig stillet er vi trods alt ikke vel😉 knus fra kernemor til 3 dejlige unger

mest for dit ufødte barns skyld. Du kan ikke klare et barn - og hvad så? Familiepleje? Døgninstitution?
Få bestilt tid til den abort.

beholde barnet, og være ung med dit Barn/Børn, hellere komme galt af sted en slet ikke, mange venter i dag med at få børn til de er over 30, det er synd synes jeg, har en bekendt som fik abort, og nu hvor hun vil have børn kan hun ikke få nogen, da der er noget galt med æggestokkene. Held og lykke hvad du end beslutter[s][f]🙂

- når du har mulighed for en abort. Den er opfundet til piger i din situation.
- Hvis "alle" er folk, der kender og holder af dig, så skal du nok lytte grundigt efter, hvad de giver dig af begrundelse.

Jeg spekulerer på, hvor mange af de børn, der er blevet født under lignende omstændigheder og nu er voksne, der adspurgt ville sige, at de ville foretrække ikke at være blevet født...
En abort er udelukkende for morens skyld, men det kan jo også være grund nok.

Hvordan kan en abort nogen sinde være det bedste for barnet? Det lyder som en forslidt kliché som folk fyrer af, uden at tænke over, hvad den egentlig betyder.
Abort handler om, at noget liv ikke er ønsket. Det er rimeligt nok, og jeg er tilhænger af abort, men at finde på undskyldninger som "det er det bedste for barnet", virker lidt virkelighedsfornægtende.

Hvem går det ud over når moderen, grundet psykiske problemer, ikke længere kan tage vare på sit barn? Og hvem bruger undskyldninger? Jeg bad hende bare om at tænke på det ufødte barns tarv. Det er vel forhåbentlig også vigtigt i din bog.

at du ikke skal have barnet. En abort kan desværre skade dig så du senere i livet ikke kan få børn, det er sket for mange. Så det er bestemt ikke en selvfølge at du ikke skal have barnet. Men det kræver selvfølgelig en masse overvejelse og tror nu nærmere det er dine nærmeste du skal tale med om det her end nogle her på sol......

Jeg valgte og beholde hende fordi tanken om en abort lå mig meget fjernt, hun er i dag 8 år og jeg har ikke fortrudt et sekund.
Jeg nyder og være ung sammen med hende og have det ekstra overskud 🙂
Som en anden var inde på med hendes veninde os havde fået en abort, og siden har fortrudt og ikke kan få nogen i dag pga. problemer med æggestokkene.
Det samme problem har hende os som jeg skrev om [:|][f]
Du skal ikke spekulere på folks fordomme, men træf dit valg, så har du truffet den rigtige beslutning 😉
Det en svær beslutning du står i, men følg dit hjerte og lyt ikke til andre. [f]

- Hvor tror du chancen for skader er størst her? For barnet eller for moderen - sådan rent statistisk set...

- fra familieplejerne og døgninstitutionerne.

nu synes jeg det bliver for sarkastisk. Vi kan ikke sidde her bag vores små computerskærme og se om denne unge kvinde er i stand til at tage sig af et barn eller ej. Vi ved ikke hvor moden hun er.
Min kæreste var 19 år da vi fik vores første barn og det er jo kun et par års forskel og det går da fint.
Så mit råd er at overveje hvad du vil med dit liv. Vil du ud at rejse,uddanne dig eller vil du have et barn og være tilfreds med det og de begrænsninger som det vil give i dit liv.
Det er ikke nogen let beslutning at tage og jeg vil ikke sige at du skal vælge aborten for måske kan du klare det her, men det ved jeg jo ikke.

Jeg har bare svært ved at se, at det bedste for et barns tarv er at blive slået ihjel... Hvad hvis barnet er født? Jeg kan ikke huske noget, før jeg blev 4 år, så man kunne vel indføre en art fortrydelsesperiode på 2 år efter fødslen, hvor forældre kunne have lov at henrette deres afkom... Princippet er det samme, forskellen er hvor man sætter grænsen, og de fleste synes vel den skal sættes så tidligt som muligt.
For mig starter livet, i det øjeblik sædcellen befrugter ægget, og det slutter i det øjeblik hjertet slår sit sidste slag. At ende liv mener jeg kun er i livets egen interesse, hvis der er tale om alvorlig sygdom. Derfor mener jeg abort er en ren egoistisk handling, men det betyder ikke, at jeg ikke mener, den kan forsvares.
Og bare lige for en ordens skyld: Nej, jeg går ikke ind for at henrette fødte børn.

Tror du seriøst de ville bede om at blive slået ihjel?

...på dette tidspunkt, synes jeg er usmagelig.
Jeg har ikke videre kommentar til dit indlæg.

Er der en god udsigt oppe fra din høje hest?
Det er da overhovedet ikke usmageligt. Man skal tage stilling til abort på det rette grundlag, ikke et eller andet pladderromantisk billede af, at man gør det rette for barnet.
Pigebarnet har rodet sig ud i noget skidt, og nu må hun jo tage konsekvenserne. Jeg synes det er forkert at fortælle hende, at hun da bare skal få en abort, fordi det er det rigtige for barnet. Faktisk synes jeg, det er manglende respekt for liv.
Bortset fra det synes jeg også hun skal vælge aborten.

.. hvorfor skulle jeg ikke kunne tage mig af barnet som en ansvarlig mor? bare fordi man er ung.. jo, der er betydningdsfuld vanskligere.. men ikke umuligt.

tak for svareneog interessen.. kan se der er rigtige mange meninger.. og er glad for at hører jeres meninger... så har jeg lidt nogle andre perspektiver at se ud fra. [l]

det er da rigtig dejligt at hører, at det ikke er et katastrofe at beholde barnet.. hvilket jeg overvejer stærkt.. begynder at græde hver gang der bliver snakket om abort nu [:*(].. så hele risikere at mit liv ikke bliver som de fleste unge, osv..

Jeg er ikke født under lignende omstændigheder. Jeg var planlagt. Men af de forkerte årsager.
Jeg burde ikke være blevet lavet. Og hvis uheldet havde været ude, burde jeg have været en abort.
Det mener jeg den dag i dag. Jeg er 32, mor til to og har en IQ over middel. Jeg elsker mine børn, ønsker dem alt godt i livet. Ønsker dem livet. MEN jeg burde have været en abort. Og det har jeg ment lige siden at jeg begyndte at blive bevidst omkring tilværelsen...vel ca. i teenageårene.
Så der findes altså en enkelt ude i det danske samfund der ville have ønsket at hendes forældre tog et andet valg!!!

INTET er en selvfølgelig. Hold fast i det. Det er din krop, og de svære beslutning.
Når det er sagt, så har du også et tredje valg, nemlig at bortadoptere barnet. Så hvis du slet ikke magter en abort, så har du nogle måneder til at overveje om du selv skal have barnet, eller nogle forældre der længes efter det allerede nu. Der ER faktisk ganske få danskere der bortadopterer deres barn, så helt alene ville du ikke være. Og du ville få god støtte går jeg ud fra.
Men under alle omstændigheder bliver det hårdt. Abort, bortadoption, få barnet. Det hele er hårdt, på hver deres måde. Så jeg håber virkelig for dig at du har et godt netværk og nogle der holder af dig.
Svaret ligger i dit hjerte, men også i dine resourcer. KAN du tage dig af barnet?
Hvis du ser "de unge mødre", håber jeg at du ryster på hovedet af rigtig mange af dem. Og hvis du synes deres tilværelse ser fed ud...både baby, fester og smøger, så er du ikke helt klar til at beholde barnet. (Undskyld mig kære unge mødre)
Jeg tror faktisk du allerede har svaret. Ikke at jeg har gennemskuet det, bare rolig. Du har svaret, tror jeg, men er bange for at leve det ud, hvad det så end er. Tror vi alle altid har svaret, men er bange for det ofte.
Jeg ønsker dig alt det bedste :o)
Knus til dig i en svær tid

Nej ingen katastrofe, tværtimod en gave for livet [l]
Når man først sidder med sådan en lille størelse i favnen, glemmer man alt andet.
Håber du finder ud af det til i morgen du skal til lægen 🙂[l]
Ønsker dig alt held & lykke 😉

Det er da trist, at du finder dit liv så ringe, at du hellere er det foruden, men jeg tror ikke det er tilfældet for de fleste af os.
Min far skulle f.eks. heller ikke have været til, men det ville jo have undergravet min eksistens lidt, og jeg tror ikke han har et dødsønske. Sådan er der jo så meget.

- der har jeg nu ikke været ude, men har du kigget på selvmordsstatistikkerne?

- og det tjener ikke noget formål.

- alene fordi man er ung. Det er gået vældig godt for mange unge mødres børn. Men du har vist også nogle andre ting at slås med, er det ikke korrekt antaget? Hvad siger dine nærmeste, skulle være årsagen til at de anbefaler dig en abort? Du skriver jo selv "alle" og hvis der slet ikke er nogen, der kender dig, der synes det er en rigtig eller okay ide at få et barn, så er det vel ikke uden grund, eller hvad mener du selv?

- du er ude i noget helt andet og fuldstændig irrelevant, men at du ikke kan se forskellen er jo ikke min fejl.
- Tror egentlig også du kan, men bare lige har fået en raptus og ikke vil.
- Med hensyn til fortrydelsespille efter 2 år, så findes den i bedste velgående. Den hedder familiepleje. Så klap nu i, inden du dømmer et barn til den oplevelse.

- og hvis det er din holdning, hvorfor så alt det andet usmagelige pladder fra dig?

heej.. tjo jeg har da lidt at slås med, men vil sige at det er godt som ovre, selv man nok altid vil ha´anoreksi. Men jeg tror tilgengæld, at lysten til ikke at komme tilbage og virkelig være rask, kun vil blive stærkere af et barn. (mener ikke det er gunden til at beholde det). for så er jeg netop et barn at tage hensyn til, og ikke bare mig selv.
og tro mig, jeg er en stærk pige, hvis jeg vil. Og har taget meget ansvar på mig selv (er enebarn)
og grunden til dem jeg kender synes jeg skal tage abort, er tildels at jeg er for ung, og de nok tvivler på om jeg virkelig kan tage vare på barnet.

Fordi jeg som sagt synes man skal tage stilling til abort på det rette grundlag. Når man vælger en abort, vælger man imellem sit eget liv og barnets. I dette tilfælde er der 2 børn involveret, og jeg synes ikke det er urimeligt, at den gravide pige vælger sit eget liv frem for det ufødte barns, og jeg synes ikke, det er noget hun skal have dårlig samvittighed over. Men jeg synes også det er vigtigt, at man gør sig klart, at man står i en situation, hvor man umuligt kan gøre, hvad der er bedst for alle parter. Har du set Sophie's Choice?
Jeg vil medgive, at jeg måske gik lidt i selvsving i går, men ikke at min holdning er usmagelig. Derimod synes jeg, at det er usmageligt, at manipulere pigen til at foretage den beslutning, man selv synes er den rigtige, ved at fremsætte falske præmiser, og det var det Kasja gjorde. At en abort er det bedste for det ufødte barn er i min verden en eklatant falsk præmis. Det kan være det bedste for pigen, og det kan være det bedste for samfundet som helhed, men ikke for barnet, medmindre det da er meget sygt eller lignende

Men jeg er oprigtigt nysgerrig...
Men ja, jeg ligestiller de to ting. Som sagt kan jeg ikke se, at det normalt er i et livs eget interesse at blive bragt til ophør.

- været skrækscenariet, men jeg mener ikke det er mulige resultater man skal lukke øjnene for. Hvis du forstår mig ret.
- Med hensyn til anoreksi, så er en almindelig bivirkning af den sygdom at kropsfunktioner som eksempelvis menstruationen går i stå. At du nu er gravid tyder på den del i hvert fald er bedret og din kropsvægt oppe, men det er ikke almindeligt at "stærke" personer skærer i sig selv, vel? Du skriver hvis du vil, så er det jo bare spørgsmålet hvad du vil - og så skulle du måske også lige spørge barnefaderen hvilken rolle han påtager sig.
- Hvad er det for noget ansvar du har taget på dig selv? (vi kan vist godt se bort fra prævention) Hvad mener dine forældre? Er der støtte fra dem uanset hvilket valg du foretager?
- Jeg spørger fordi, helt alene klarer du det ikke. Jeg formoder du ikke engang har en fair chance for at forsørge hverken dig selv eller dit barn de næste mange år. Hvor langt er du i uddannelsesforløb?

- og ligeledes de fleste af vi andre.

Jeg synes ikke du har argumenteret for det synspunkt, men jeg kan forudse dine (i øvrigt rimelige) argumenter, så pyt med det.
Sjovt nok har den almene holdning til abort altid været sort og hvid, men farverne skiftede engang i 60'erne eller hvornår det nu var.
Jeg håber ikke mine indlæg bliver opfattet som provokation, de er skrevet i bedste mening, om et emne jeg synes er meget vigtigt og meget langt fra moralsk sort/hvidt.

- et verdensbilled, der er så unuanceret og samtidig så broget broderet!! Sophie´s Choice? Tag dig sammen, mand!!! Hvilken relevans skulle den film have til abort?
- Her manipulerer vi ikke. Vi bidrager til en debat. Usmagelig - jo, for du sidestiller levende børn med børn der ikke er endnu.
- Den sidste del af dit indlæg er jeg fuldstændig uenig i. Med den holdning kan man jo ikke engang gå ind for prævention. Men du mener måske også, at traditionelle spiraler er mord?

- men du tabte da lige mig
- Kan du forklare den her nærmere: "Sjovt nok har den almene holdning til abort altid været sort og hvid, men farverne skiftede engang i 60'erne eller hvornår det nu var".

Jeg skrev tidligere, hvordan jeg definerer liv. Når man undfanger et barn har man startet en proces som gennemsnitligt 80 år senere ender med et sidste hjerteslag. Hvis denne proces stoppes af menneskehånd betragter jeg det som at tage et menneskes liv. Jeg synes ingenlunde, at det er et urimeligt synspunkt. Hvornår er et startet liv et barn for dig? Når det bliver født? Efter 3 måneder, eller hvad grænsen for abort nu er?
Selvfølgelig er jeg ikke imod prævention og det ved du jo også godt. Jeg er heller ikke imod abort, men jeg er imod, at det bliver gjort til en fantastisk løsning, som er det bedste for alle.

I 1973 var det at aborten blev fri. Bare 20 år før det var det utænkeligt at tale om at tage et ufødt barns liv. Nu er det utænkeligt at foreslå at afskaffe den fri abort. Det burde være nok til at indse, at det i den grad er en moralsk gråzone.

- ikke mig, men når den situation opstår, som den frie abort er tiltænkt, så synes jeg ærligt talt...
- Og ved du hvad, den der med at de må tage konsekvensen.. og bla bla bla. Det giver jeg ikke meget for, for det er barnet, der kommer til at betale halvdelen af den konsekvens.
- Min grundholdning til tilværelsen er, at invitere man et menneske ind i sit liv, må man lave plads til det. Det gælder endnu mere for et barn. Kan man ikke sikre det bare nogenlunde ordentlige betingelser, så skal man lade være.
- Nogen kommer rigtig godt fra en graviditet i "utide". Det har såmænd ikke så meget med alder at gøre, men oddsene kan altså være så indlysende dårlige, at der er dømt tab tab og atter tab. Vil du være den ansvarlige for at sætte det barn i verden?
- Og så spurgte jeg ikke til prævention i almindelighed men til traditionelle spiraler.

- der blev foretaget masser af aborter, men under forfærdelige forhold og med liv og lemmer som indsats. Hvorfor i alverden tror du ellers den hedder den "frie" abort?
- Tror du, at den frie abort kun blev indført for letsindige pigebørns skyld eller kunne du måske, ved lidt omtanke komme frem til man også ville tilgodese det ufødte barn?

mine forældre vil støtte mig uanset hvilket valg jeg tager, ligeledes vil mine svigerforældre.
med hensyn til min uddannelse er jeg ikke specielt igang med en, er nu 10 klasse. Men faderen er i læring med fast indkomst og vi prøver at finde ud af om det kan række med økonomien.

De grunde du anfører her, er glimrende årsager til at have fri abort. Har du i øvrigt læst æblemostreglementet? Det er også en udmærket historie om, hvorfor aborten absolut bør være fri.

- hvilket også gælder "Ditte menneskebarn". "Guds blinde øje", "Køn og skæbne" og så er jeg født i 1955 og har fulgt Hanne Reintofts gøren og laden, siden jeg var teenager. ..
- Jeg kan også huske, min mormors søster bare lå og lå i tre uger og det eneste hun foretog var at bløde....

Hvis du er trådstarteren. Men sagen er åbenbart noget anderledes nu, end ved første indlæg.

Jeg er stor tilhænger af den frie abort, men jeg kunne aldrig selv gøre det. Jeg stod som 18-årig i en situation hvor jeg var gået næsten 2 uger over tiden og var ret sikker på at jeg var gravid. Jeg var for genert til at gå på apoteket og købe en test for alle de ansatte kendte mine forældre, og dengang var der ikke tests i supermarkederne. Nå, men jeg ringede selvfølgelig til min veninde som sagde noget klogt, hendes moster engang havde sagt til hende.
Når man først har fået barnet, elsker man det ubetinget, også selvom man en gang imellem er ved at blive skør over alle opgaverne, ansvaret, søvnmanglen, økonomien osv. Man kan aldrig rigtigt fortryde det, man elsker allermest i verden, vel?
Jeg var alligevel ikke gravid, viste det sig, men udfra disse ord besluttede jeg, at jeg aldrig ville have en abort uanset omstændighederne.
Der er ingen andre end dig der kan tage valget. Det er godt at lytte til velmenende menneskers gode råd, men det er KUN dig alene som kan tage beslutningen. Uanset hvad du vælger, håber jeg det bedste for dig.

tak for dit svar.. det gav lidt at tænke over.. selvom jeg svinger mellem abort og ikke, konstant. [l]

fortælle dig at mosters ord desværre slet ikke er ikke så kloge ,jeg har det meget tæt inde på livet lige pt , denne kvinde har fået en datter for godt ½ år siden , hun var ung som trådstarteren og meget i tvivl men besluttede sig for at få barnet, hun fik en svær nedtur efter fødslen (ikke en fødselsdepression)og har endnu den dag i dag ikke fået de moderfølelser som alle tager som en selvfølge , det er en meget ulykkelig situation. Selv om det er tabu i vores verden at sige man har fortrudt et barn , så er det det der er sket i dette tilfælde hun har fortrudt sit valg og det har desværre meget store omkostninger for alle implicerede parter.
Til trådstarteren : du frygter en nedtur hvis du får en abort og derfor falde tilbage til gamle selvdestruktive handlemønstre, har du tænkt tanken , hvad nu hvis du får den nedtur pga en graviditet og et barn som du ikke ønskede❓så skal du kunne håndtere både barn og alle de problemer du frygter kunne udløses ved en abort
Jeg håber for dig og dit ufødte barn at du træffer det rette valg. Held og lykke