Aargh! Hvad sker der med loven/forældremyndighed.

Jeg må lige ud med min vrede, frustrationer og undren.
Har lige været i retten vedr. fuld forældremyndighed (Som jeg søgte).Manden dukker op og ligner en zoombie, kan ikke huske, dårligt tale og er helt væk . Faderen sidder i fængsel pt., er stofmisbruger/alkoholiker/pillemisbruger hvilket han selv indrømmer i retten. Jeg disker op med en laaang række eksempler på hvordan han opfører sig overfor mig i situationer hvor han vil have sin søn hos sig og jeg nægter ( hvor jeg dog har amtet på min side), Han truer, river i mig, vil ikke aflevere drengen igen, og opfører sig som en meget påvirket idiot( det var inden fængsling). Han ser sin søn en gang om ugen derinde da jeg har tilladt det og ellers når han er ude igen kan han se sin søn hos sine forældre, derfor kaldes jeg jo samarbejdsvillig. Fint. Han sætter ikke spørgsmål ved noget som helst vedr sønnen, så han er derfor også samarbejdsvillig. Og så længe vi kan samarbejde og vores søn ikke har taget skade af vores uenigheder SKAL vi beholde den fælles forældremyndighed iflg. den nye lov der blev lavet for 1½ års tid siden ( eller noget), så er det faktisk lige meget om han er junkie, øksemorder, eller rablende gal, bare han virker samarbejdsvillig. Hvordan fanden hænger det sammen, at en mand der ikke engang kan tage vare på sig selv har ret til at bestemme over en lille drengs hverdag/fremtid også selv om han i flg. en samværsaftale ( der er noget helt andet end forældremyndighed) kun må være sammen med ham overvåget pga. hans misbrug og tilstand i det hele taget. osv. bare fordi han har titlen "far/forældre", skal man virkelig strække den så langt, at der skal være fælles forældremyndighed uanset hvad fordi det er bedst for barnet? Og er det nu også det? Jeg vil da aldrig lade mine uoverensstemmelser med faderen gå ud over min søn , og så længe det ikke går udover ham bliver det sådan iflg ny lov. Kan det være rigtigt, at min søn først skal have taget skade inden man kan overveje at fjerne faderens forældremyndighed? Min søn er kun 2 år og jeg frygter når faderen igen kommer ud og vi igen skal gennem de episoder hvor jeg skal holde på at han ikke kan se sin søn andet end f.eks hos hans forældre.
Bevar mig vel Et samfund.

Den nye lov om forældermyndighed er elendig - den skulle varetage børns ve og vel, men jeg har også i flere nærtstående tilfælde, været vidne til dybt ulykkelige børn og forældre.
Nu spørger jeg dig lige ud - du skriver din dreng kun er 2 år gammel, hvorfor i alverden har du fundet på at sådan et vrag som du beskriver faderen som, skulle have lov til at være far til dit barn ??????
Nu skal du ikke blive alt for sur på mig - jeg har stået i samme situation med min datters biologiske far - han er "bare" psykisk syg, og fuldstændig skør i hovedet.
Og hold da op hvor har jeg kæmpet mange umulige kampe med den mand !
Og hvis du vidste hvor mange gange jeg har, og stadigvæk bander mig selv over at jeg kunne finde på at få et barn med sådan en mand 😮
Nu ved jeg jo ikke hvor gammel du er❓
Men jeg kan love dig med at du bliver en smule bedre til at tackle tingene og problemerene, jo ældre du bliver 😉
Jeg er ovenud lykkelig for at jeg fik den fulde forældermyndighed for ca 5 år siden 🙂
Jeg ved det ikke, men jeg tænker på om det er godt at du tager dit barn, med på besøg i et fængsel ?
Det kunne jeg aldrig selv have drømt om - men hvordan ser myndighederene på det ???
Jeg tænker på at man så evt kunne, begrunde sin sag på at faderen har haft spartansk kontakt til sin søn ?

Ayla

Ja hvad fik mig egentlig til at vælge sådan en hat af en mand.... Det var først efter vi fik vores søn at det gik i fisk for ham, depression, misbrug, kriminalitet osv og bare eskaleret med tid. Fortryder inderligt ( bortset fra den totalt dejlige søn jeg har, han er bestemt fejltagelsen værd og mere til😉)
Jeg er selv i syv sind om det med fængslelsbesøgene, kan vist godt tillade mig at nægte det, og overvejer det også kraftigt. Det er bare ikke altid lige så nemt sagt som gjort, da jeg hele tiden skal overveje om det kan have konsekvenser for mig/min søn på længere sigt. Jeg er i starten af 30érne og måske du har ret i at det bliver nemmere med tiden. Jeg ved da at jeg allerede er blevet en hel del bedre til at vise klør, jeg har bare det problem, at jeg er for god af mig. Må lige prøve at mande mig op igen. ( Det er farmor/farfar der har drengen med i fængslet, jeg har ikke kontakt til faderen andet end hvis han skulle kontakte mig, hvilket kun sker når han er ude.) Og hver gang jeg endelig har fået stoppet at de har ham med derind kontakter de mig igen og igen med nye forslag til hvordan det kan forgå så han kan se sin søn. ( p.s. farmor/farfar har regelmæssigt samvær med min søn også uden de er i fængslet).
Jeg kunne ligge mig og tude og alle er også hele tiden efter mig om hvordan jeg dog kan tillade det, det er virkelig hårdt og piner mig usigeligt......
Hvia jeg skulle begrunde det med at han havde haft spartansk kontakt med faderen fordi jeg ikke ville tillade at han kom på besøg i fængslet, ville det være mig der har været usamarbejdsvillig og det kan skade min sag :(

Jeg har ikke prøvet det du står i lige nu - men føler bare at jeg vil sender dig nogle tanker. Hvor står du i en trist situation - dog nytter det ikke noget at ærge sig over at du fik din søn med den mand - sket er sket og du har fået dig en guldklump.
Samtidig tænker jeg også at man måske skal huske på at din søns far ikke har til hensigt at såre din søn, og nok heller ikke dig, men at han er en sølle mand som kæmper med mange personlige ting - jeg vil hverken forsvare eller forsøge at forklare hvorfor han gør som han gør - men jeg er sikker på at han som forældre giver det han er i stand til at give, men at det desværre er langt fra nok...
Jeg ønsker dig al mulig hed og lykke - og jeg håber at alt ordner sig til din og din søns fordel.
Vær stærk for din søns skyld.
Varme tanker [f]

Hvis han nu er så slem, hvordan er det gået til du har fået et barn med ham?
Hvis ham er samarbejdsvillig og du alligevel kører løbet hvad er så problemet?

på mig... den der med...hvordan fanden kunne du få barn med sådan én.
Jeg har selv stået i lignende situation og faren blev først psykotisk og begyndte at drikke osv da drengen var 1 år. Indtil da var alt i orden...
Jeg måtte også meget igennem før jeg fik den fulde forældremyndighed...men med ny lov kunne han jo bare søge og ?? vi skændes jo heller ikke og samværet forløber nu fint.. men jeg ved da, at skrider hans kærste.. såååååå er han da igen på stoffer og piller...
Ny lov beskytter ikke børnene og de kalder det barnets ret til begge forældre... de mener farens ret koste hvad det vil 🙁

hvorfor fik du overhovedet barn med ham !!!!
hvor konstruktiv er du❓
Nu står der ikke på panden i folk om de f.eks er psykopater eller sådan...vel !!

fik du ikke fat på en god advokat?
Ja undskyld jeg bander, men det er da at spille hasard med din søns liv!😕
Hvornår lærer vi at de børn vi har sat i verden er VORES ansvar og ikke samfundets?
Love er muligvis noget juks, men den er der, derfor er det dine rettigheder at finde dig en advokat og vinde den sag til din søns fordel.
Desuden er forældremyndigheden en ting. Samværsretten en anden. Du siger amtet er med dig. Nå god så nægt ham samvær, så længe han ikke er OK!
Løvemor

og så er det ellers med at komme videre.
Og tage ansvaret på dig. "Ja jeg har fået barn med en idiot, god så. Jeg tager vare på barnet på bedste vis."
Løvemor

Jeg har faktisk en meget dygtig advokat, hun har speciale i familieret, og har selv undervist andre advokater og nogle dommere i de nye love ( bare ikke hende denne dommer😉) Hun har udgiver adskillige bøger og er en af de dygtigste inde for sit felt. jeg tror bare dommeren var en vatnisse, der ikke turde statuere et eksempel fordi den nye lov kun er under 1 år så virker det som om, at dommerne selv er lidt usikker på den fordi den siger, at fælles forældremyndighed frem for alt medmindre der vurderes at der er tungtvejende grunde til at fjerne den, og så er det jo op til dommeren at vurdere hvad der er tungtvejende, og da loven er så ny virker det som om man ikke er helt enige om hvad det kunne være. Min advokat var faktisk meget dygtig og gik også i dybden med selve loven og de undtagelser der var, tror bare ikke dommeren helt forstod pointen. Selv politimanden der var med min x-mand sagde til mig bagefter, at det forstod han bare intet af, den dom og det slet ikke kunne passe. Så må bare håbe at det går bedre når vi anker.... Og jeg nægter ham også samvær, så kan han selv kontakte amtet hvis han skulle være utilfreds så må de vurdere om han er klar oven i hovedet.

jeg mine hårde ord.
Jeg kan virkelig forstå din vrede og frustration og jeg føler med dig. Jeg håber du får retten med dig når i anker beslutningen.
Ja det er ski da helt hen i vejret med den dommer 🙁
Jeg tænker med rædsel på min egen situation sidste år, hvor jeg også skulle have været i retten, hvis ikke min eksmands advokat havde trukket sig 😖
Nå, men det vigtigste er jo at din søn ikke behøver have noget at gøre med idioten til daglig og der har du forvaltningen med dig. Stå fast for drengens skyld. 😉
Det skal nok gå, når du bare står fast, så respekterer alle dine beslutninger. 🙂
Løvemor

Har selv lige været i retten omkring forældremyndighed og samvær. Min eks er er ikke misbruger - men er gået helt fra forstanden efter vi blev skilt. først depressiv (DYB depression), selvmordstrusler HELE TIDEN, truede med at myrde mig, min familie og vores børn, 1 selvmordsforsøg med indlæggelse, psykiatrisk behandling, medicinsk behandling m.v. Han skriver hele tiden til mig. Han kan ikke lade være. Truer med at "få børnene til at hade mit klamme fjæs for evigt", skriver hele tiden hvor klam han synes jeg er blevet, at jeg er en dårlig mor, at han nok skal fortælle børnene sandheden så de kan hade mig. Han har bedt dem gå hjem og plage mor om at flytte sammen med Far igen, Han har sagt til dem han rigtig gerne vil have dem med i tivoli og ud og ride, men mor vil ikke have i ser mig. I 6 mdr. tog jeg det hele i mig og levede KUN for at de kunne se ham. Når han havde det godt, var det bare ud til far, når han havde det skidt måtte jeg nægte det. Jeg fik ofte passet børn og tog hjem og "passede ham". Statsforvaltnigen gav ham overvåget samvær i 2mdr. som lige er udløbet - og så skulle vi i retten.
Til trods for ALT hvad han truer med og hans chikane - så var der INGEN medlidenhed eller forståelse. Den lov er SINDSYG. nu får han børnene i dobbelt så mange timer, overvåget af sin egen bror. og kun i 5 uger - derefter tager de stilling igen og jeg er næsten 99 % sikker på han begynder at få alm. dagssamvær derefter. For de var LIGEGLADE med hans trusler og hans psykiske vold på børnene, blev kommenteret af børnepsykoogen "nå ja, men truer han med fysisk vold"...... Jeg fik bare at vide at jeg måtte lade være med at læse hans mails (så jeg ikek så truslerne) - han fik ikke engang at vide han skulle STOPPE med at skrive chikanemails.
Samarbejdsproblemer - glem det. Vi SKAL samarbejde. til trods for at jeg skal igennem 50 mails med de værste og ondskabsfulde personlige krænkelser, trusler om sindsyge ting han vil sige til børnene (f.eks. jeg afliver hunden imorgen og siger det var dig der bestemte det), falske anklager om at min far udøver incest mod vores børn. Falske anklager om at min bror er narkoman, anmeldelse til kommunen for "socialbedrageri" (som også er løgn), nu ligger der en ny anmeldelse for "omsorgssvigt" fordi han mener jeg udleverer børnene til pasning hos en narkoman (det er løgn løgn løgn. min bror har ikke engang rørt en smøg hele sit liv.)
Også lige meget. Vi skal samarbejde. jeg må jo bare finde mig i det - det siger de ikke, men det mener de. FAR har RET til sine børn. Punktum. Det er lige meget om det går ud over børnene på nogen måde, eller om han udøvre chikane imod deres mor og faktisk også imod dem.
Det er for langt ude............og jeg vil godt pointere, at jeg INTET har imod at børnene ser deres far, og jeg ville da ønske alt fungerede fint og godt og han kunne have dem MEGET mere. Men det fungerer ikke. HAN fungerer ikke. Men retten er ligeglad. Far har ret til sine børn. punktum. også selvom der er fysisk eller psykisk vold.......jeg FORSTÅR ikke hvordan de kan gøre det her imod vores børn som jo er de HELT store tabere i det her spil.

Hvem er hende du havde?
For jeg står og skal bruge en god en :)

Vil nu lige siger dertil, at et sted for hen havde faderen ikke den store ret til noget. Mødrene fik for det meste ret i det meste og dommen faldt til deres fordel, har selv oplevet kun som børn godt nok, men det var ikke noget med man blev blandet ind i det, selv om man ikke ville være hos ens moder. Har da overlevet det og er kommet videre.
Nu har jeg så selv fået et barn, hvor moderen har en meget svær depresion og vil ikke acceptere hun har den, må hun har forsøgt selvmord og truede med det, og jeg kan ikke være så meget ved det.
Søgte fuld forældremyndighed på datteren som er ca. 1½år, fik det også godt nok, men den person ved forvaltningen snakkede da godt nok for ex-konens sag om fælles myndighed.
Så kom vi så til samværet og lige pludseligt kunne moderen ikke have hende mere en hver anden weekend, da hun ikke have råd til mere sagde hun.
Dette var så efter hun lige havde mistet myndigheden lige nogle minuter før.
Sådan var det jo bare, men er da glad for jeg fik hende på fuld tid.
Så da jeg kom hjem ringede ex-konen så og spurgte om jeg ikke kunne tage vores datter i dag fordi hun ikke orkede og have hende efter dette.... nye samværsaftale startede vel og mærket før ugen efter, og vi havde en 7/7 deling ellers, så hun var på skift uge for uge.
Så skal hun så have hende i denne weekend og hun tager hende så med hen og holde weekend hos den nye filejs hun faldt imens vi var gift, og tror nu bare det er for og pisse mig mere af, for hun gider til tider ikke vores datter, som hun sagde på et tidspunkt, så fik hun hende for og rede vores ægteskab... og jeg kan så ikke være noget imod, at hun snakker ondt om mig imens vores datter er hos hende, eller nægte hende og se hendes datter på grund af loven.😖
Det jeg vil hen imod er at moderen har stadigt en hvis ret som faderen nok aldrig kan få. Så der med retten er til for faderen passe i hvert fald ikke.
Kan godt forstå nogen mener det når man ikke får det man vil selv, men jeg håber bare vores børn får det godt nok alligevel, når nu hverken staten eller forældre kan finde ud af det...😕

www.barnetstarv.dk
www.barnetstarv.nu (professionelles hjemmeside)
www.bedsteforaeldrene.dk
Og foreningerne:
Børn og samvær
Børns vilkår
Mødrehjælpen
samt
Lokk (Kvindekrisecentrene).
Vi må forene os og bekæmpe den groteske lov.
Jeg er selv tvunget til at sende min 1½ år gamle datter på samvær hos en plimskør psykopatfar. Det er forfærdeligt. Retten gad dårligt nok undersøge ham, selvom der var en lang række udtalelser på ham fra psykologer og psykiatere, der betvivlede hans forældreevne.
Og min datter har det bestemt ikke godt hos sin far... Det er regulær børnemishandling. Og samværet kan først stoppes, når hun bliver gammel nok til selv at sige fra. Jeg går ud fra, at gråd, stenansigt, store bange øjne og anspændthed ikke tæller i retten. Jeg kan jo heller ikke bevise noget. Ligesom jeg ikke kunne bevise, at han udsatte mig for systematisk psykisk vold, mens vi boede sammen. Psykisk vold som jeg først gennemskuede bagefter. Mens vi boede sammen, påstod han, at det var mig, der var skør. Hvorfor? Fordi jeg altid lagde ting fra mig og ikke kunne finde dem igen - bagefter har hah selv indrømmet, at det var ham, der gemte dem... Jeg troede, jeg var skør, fordi jeg nærmest oplevede, at han skiftede personlighed - nu hvor jeg er kommet væk fra ham kan jeg se, hvordan han kan skifte mellem manisk overgearet, blid charmetrold og ondskabsfuld psykopat på splitsekunder og flere gange på få minutter...
Det er forfærdeligt ikke at kunne beskytte sit barn!

Jeg fornemmer helt klart hvad du er igennem. Hvordan kan man beskytte sit barn når man er den eneste der har opdaget at den biologiske far er psykopat? Jeg har tonsvis af papirer om samvær og diverse uenigheder fra Statsamt/-forvaltning og nu også fra retten. Det kan da virkelig ikke være rigtigt at man skal bruge oceaner af tid og energi på at beskytte sit barn mod en psykopat som bare får mere og mere samvær, men vælger at have mindre og mindre samvær? Hvordan kan man som mor skulle dømmes til fælles forældremyndighed, når man selv har valgt at forlade denne psykopat som man ved man er dybt uenig med og ikke kan samarbejde med? Retten har så at sige dømt mig til psykisk vold. Sjovt nok er der ingen konsekvenser når den biologiske psykopatfar ikke overholder aftaler - men når det er moderen der ikke overholder aftaler, så er fanden løs! Der er noget helt galt i det danske retssystem!

Jeg har gemt mit barn i flere måneder nu, fordi jeg ikke vil udlevere til samvær med overnatning. Faderen er fuldkommen vanvittig, og jeg var lettet over endelig at turde forlade ham - blev alt for længe, fordi jeg var bange for at blive slået ihjel.
Og nu: Uovervåget samvær med overnatning. Alle samvær siden vi stak af fra ham har været psykisk vold for mig, fordi jeg skulle møde ham igen. Vores barn er bange for sin far - men alt for lille til at blive hørt i Statsforvaltningen.
Og jeg VIL ikke have at mit barn bliver skadet! "Desværre" har vores barn to dejlige søskende med en dejlig far. Alle tre bor hos mig. Og de to andre SKAL se deres far, for de har det bare så godt sammen. Desuden er han en god aflastning for mig, for når børnene er på samvær hos ham, er jeg helt tryg ved det og glæder mig over at have lidt tid til mig selv eller til at komme på forkant med det praktiske herhjemme. Så det er ikke en udvej at flygte til udlandet. Ellers VAR jeg smuttet!!!
Hvorfor kan de ikke forstå, at når en mor, som har udleveret to børn til samvær igennem 7 år uden samarbejdsproblemer gemmer sit yngste barn og går under jorden - så MÅ der være problemer med den yngstes far. Ingen sygemelder sig og går under jorden frivilligt!

jeg er selv kvinde og ved at være godt træt hører andre kvinder ynke over systemet kvinder har det sku for nemt i dagens dk, og helt ærligt hvad med lige stilling uanset hvad har barnet ret til en far og mor hvis det kører i retten eller forvaltning. Men hvad så med mændene tænk på dem de har der det fandme heller ikke nemt.
Bare et eks: min forlovede har kørt diverse sager gennem retten og forvaltning mod sin eks kæreste, en bopæls sag omkring sin datter, hvor moren i sin tid ikke ville havde datteren boende hos sig da den yngste knægt er vigtigere og nu da pigen er 12 år og hun blevet tvunget hjem og bo hos sin mor selv om der er vold,stoffer samt alkohol i hjemmet.
Sag nr 2:faderskab vedr en søn der ikke er hans:
Søn er født i 2001, før ny lov.
Moderen har en affære for godt 9 år siden, fortæller hun er gravid til den person som hun har haft samleje med, han vil ikke havde noget med hende eller barn at gøre, da han privat har kone som også venter barn.
Moderen fortæller så min forlovede at det i stedet er hans far, og min forlovede troede på hende den gang, men i år finder han ud af det ikke er hans barn alligevel, han har ikke anerkendt eller skrevet under på noget i sin tid, men retten skider på manden alligvel.
Mor skal skaffe bevis på han er far til sønnen, mor kan ikke retten lader som ingen ting for alle fordele går til kvinden.
Så helt ærligt brug hovedet før du ligger sådanne ting ud på nettet, du er kvinden, ergo dit ord er lov og jo et barn skal tage skade men legmelig skade før de gør noget

Kan godt forstå din harme over systemet. Men det er en myte at det er på mødrenes side.
Aldrig før er så mange gode og normale kvinder flygtet til udlandet som nu. Det er den eneste måde de kan beskytte børnene på. Og da der er udleveringspligt i hele Europa, må mødrene til andre kontinenter for at beskytte deres børn. Kvinderne har ingen tilknytning til de lande de flygter til. Hvor mange helt almindelige kvinder med hjem og familie i Danmark tror du frivilligt flygter til udlandet og opgiver lejlighed og arbejde for at flytte til et land, hvor de ikke engang kan sproget?
Der er både mænd og kvinder i klemme i loven. Fælles for alle er at de børnesagkyndige og juristerne rigtig tit er inkompetente i forhold til at skelne mellem normale og fuldkommen uegnede forældre.
Er samvær altid godt? Det mener politikerne og de folk, der arbejder i systemet. Forældre ved tit med almindelig sund fornuft, når der ikke burde være samvær. Men de kan ikke beskytte børnene.
Selvfølgelig er det hamrende forkert at blive udlagt som far til barn, man ikke er far til. Hvis han er gået ind som far for barnet og har knyttet sig til barnet og barnet til ham, så må bordet fange - uanset om han er biologisk far eller ej. Hvis han har betalt til barnet uden at se det, og barnet ikke er hans, så skal han selvfølgelig have pengene tilbage. Der er også fædre, som bruger kvinder som rugemødre. Boller kvinden tyk og lover hende ægteskab og kærlighed. Men så snart kvinden er gravid, skrider han i ni måneder. Og når barnet så er født, anlægger han samværs og bopælssager resten af barnets barndom. Det er der mange kvinder der står i. En af dem kender jeg, for hun var nødt til at flygte til Asien for at få fred, efter at fars retssager havde kostet hende flere hundrede tusind i advokatregninger, en depression og et barn som var ødelagt af konflikterne. Hvad er værst? Måske skulle vi stoppe med at snakke køn og sammenligne historier og i stedet tale om børnene. For det her er ikke en kønskamp men de gode forældres afmægtige og forgæves forsøg på at passe på børnene:
I Danmark fordeler myndighederne bopæl og samvær fuldstændig som om det var et lotteri. Gode forældre flygter, går under jorden og fængsles. Dårlige forældre har alle rettighederne. Sådan er det bare. Kan I ikke lide mosten, må I flygte til et andet land.
Og det er både fædre og mødre, som er i klemme. Barnets tarv er fred og ro og kærlighed. Ikke at vokse op hos en voldelig far eller alkoholiseret mor. Men politikerne har bestemt, at barnets tarv i stedet er to forældre.
Det er utroligt som forældre, der ville have fået børnene tvangsfjernet, hvis de var blevet sammen med den gode forælder, pludselig får rettigheder til samvær, selvom de kun har forældreevne i de to gange tre timer, hvor den børnesagkyndige kigger på dem. Barnet, som til daglig er bange for far eller mor, smiler henrykt fordi der er overvågning og det er trygt. Så bliver samværene udvidet. Barnet er utrygt, græder og har mareridt hos bopælsforælderen, fordi det er bange for samværet. Kommunen har kun én sanktion: At tvangsfjerne barnet fra bopælsforælderen.
Men kvinders ord er bestemt ikke lov i retten. Det er vi mange, der kan skrive under på. Vores ord har ikke været fem potter pis værd, selvom vi talte barnets tarv, mens far bare manipulerede. Først års mishandling og hustruvold, som man ikke tør politianmelde, fordi man er bange for at blive slået ihjel. Så stikker man af fra idioten. Og så er det pludselig barnets tarv at se sin far, som aldrig har passet barnet med andet end kold ignorering og latterliggørelse. Psykisk vold kan ikke bevises. Altså er far en god forælder. Sådan fungerer loven i dag.
Og så kan man spørge: Hvorfor fik du barn med en idiot? Problemet er bare, at idioter først viser, at de er idioter, når man ikke kan komme væk fra dem. For eksempel når man er gravid. Så tør de vise deres sande jeg. Og så er man på skideren. For man kan ikke komme væk mere. Idioterne skulle have et stempel i panden: Misbruger. Psykopat. Narcissist. Borderline. Men det har de ikke. De ser ud som alle andre og får børn som alle andre. Forskellen er bare, at de både kan og vil gøre deres partners og børnenes liv til et helvede. Og det er der ingen lovgivning imod.

Psykopati og stalking tillægges ingen vægt i samværs- og forældremyndighedssager.
Her er et forsøg på at hjælpe ofrene og kortlægge stalkingen. Undersøgelsen er for kvinder, som har barn med stalkeren. Svarfrist 10. marts 2013.
Undersøgelsen er anonym og bliver foretaget via et spørgeskema på internettet af professor Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet.
Stalking indbefatter gentagne handlinger, som er uønskede af offeret - herunder også henvendelser til myndighederne om barnets mor, retssager, falske underretninger, påvirkning af barnet for at skade moderen m.v. Altså ikke kun trusler eller fysisk kontakt!
Kvindelige stalkingudsatte som har børn med deres forfølger kan henvende sig ved at sende en mail til: stalkingafkvinder@gmail.com
Mailen skal indeholde din mailadresse samt et par ord om din situation. Herefter vil du modtage et link med mere information samt et onlinespørgeskema som vil tage ca. 45 - 60 min at udfylde.
Dansk Anti-Stalking Forening, Bopam og en række andre volds- og børneorganisationer støtter og anbefaler undersøgelsen, der har som mål at søge viden om stalkingens betydning for stalkingudsatte kvinder med børn.

Jeg må lige ud med min vrede, frustrationer og undren.
Har lige været i retten vedr. fuld forældremyndighed (Som jeg søgte).Manden dukker op og ligner en zoombie, kan ikke huske, dårligt tale og er helt væk . Faderen sidder i fængsel pt., er stofmisbruger/alkoholiker/pillemisbruger hvilket han selv indrømmer i retten. Jeg disker op med en laaang række eksempler på hvordan han opfører sig overfor mig i situationer hvor han vil have sin søn hos sig og jeg nægter ( hvor jeg dog har amtet på min side), Han truer, river i mig, vil ikke aflevere drengen igen, og opfører sig som en meget påvirket idiot( det var inden fængsling). Han ser sin søn en gang om ugen derinde da jeg har tilladt det og ellers når han er ude igen kan han se sin søn hos sine forældre, derfor kaldes jeg jo samarbejdsvillig. Fint. Han sætter ikke spørgsmål ved noget som helst vedr sønnen, så han er derfor også samarbejdsvillig. Og så længe vi kan samarbejde og vores søn ikke har taget skade af vores uenigheder SKAL vi beholde den fælles forældremyndighed iflg. den nye lov der blev lavet for 1½ års tid siden ( eller noget), så er det faktisk lige meget om han er junkie, øksemorder, eller rablende gal, bare han virker samarbejdsvillig. Hvordan fanden hænger det sammen, at en mand der ikke engang kan tage vare på sig selv har ret til at bestemme over en lille drengs hverdag/fremtid også selv om han i flg. en samværsaftale ( der er noget helt andet end forældremyndighed) kun må være sammen med ham overvåget pga. hans misbrug og tilstand i det hele taget. osv. bare fordi han har titlen "far/forældre", skal man virkelig strække den så langt, at der skal være fælles forældremyndighed uanset hvad fordi det er bedst for barnet? Og er det nu også det? Jeg vil da aldrig lade mine uoverensstemmelser med faderen gå ud over min søn , og så længe det ikke går udover ham bliver det sådan iflg ny lov. Kan det være rigtigt, at min søn først skal have taget skade inden man kan overveje at fjerne faderens forældremyndighed? Min søn er kun 2 år og jeg frygter når faderen igen kommer ud og vi igen skal gennem de episoder hvor jeg skal holde på at han ikke kan se sin søn andet end f.eks hos hans forældre.
Bevar mig vel Et samfund.

Ja, det må du sgu nok sige, da i sgu da forstår at få fat i de rigtige når i skal gøres med rogn. 😃

De fleste kan falde for en karakterafviger. Den psykopatiske lidelse viser sig først, når offeret er svagt. Så man kan kende sin partner 3-4 år, før det går op for den raske partner, at de mærkværdigheder, den anden siger og gør, ligger uden for normalområdet og er et sygt/patologisk mønster.
Den psykiske vold begynder først under graviditeten og eskalerer sidenhen.
Hvis du er i et nyt forhold, kan du altså selv være sammen med en psykopat uden at vide det. Det er uhyggeligt. Jeg har aldrig været i et voldeligt forhold, før jeg mødte en psykopat. Og jeg troede heller ikke, det kunne ske for mig. Jeg er en stærk, veluddannet kvinde med en sund dømmekraft.