Hjælpmin søn er syg i hovedet.

Hvad skal jeg dog stille op med en syg søn.Alle mulige underlige beskyldninger skal jeg(Hans Mor)stå model til.Det har stået på i flere år,og det bliver værre og værre med ham.Han er så forvirret oppe i hovedet,at det hele køre rundt for ham.Har sendt mig en mail med mine 20 fejl,i punkter f,eks punkt 1 er jeg sådan og sådan og punkt2,ja sådan kan jeg fortsætte.Intet er godt nok til ham.Julen ødelagde han også for mig og den øvrige famile,ved at nedgøre mig i andres påhør,så hans ondskab rigtig kom frem i ham,for ond,det er han.
Han er veluddannet og en tiltaldende ung mand,som går ind i folk med træsko på,det er den gode side af ham,men den skræmmende side af ham,ER meget uhyggeligt.Han forsømmer ekke et øjeblik på at nedgøre folk,hvis de ikke lige kan formulere sig som han vil have,så kører han på disse mennesker,og han bliver bare ved og ved.En anden side af ham,er at han også har givet udtryk for i meget ulækre udtryk,at han gerne ville have en 12 årig pige til at gøre ting på sig,for hun skal bare gøre som han siger.Dette har han sagt mens jeg og min ven hørte på det,og også hans venner har han givet udtryk for,hvad han ville gøre med en mindreårig.Hans venner vil heller ikke mere se ham,da han bare er for ulækker og skræmmende at omgås.-Det skal lige siges,at jeg har været alene med ham altid,og nok har været for overbeskyttende mod ham,men at han er blevet sådan en ond person,kan jeg ikke forstå.
Jeg nægter simpelhen at være i stue med ham mere,og jeg ønsker heller ikke mere at se ham.Han er flyttet til Hovedstaden nu,det var vist godt han kom væk,for ellers svare hans venner ikke for,hvad de ville gøre mod ham.
Skal jeg gå til mundigherne,og fortælle om det med de mindreårig han vil gøre,eller skal jeg bare lade som ingen ting.Jeg aner jo ikke om han kan finde på at gøre alvor af sine hensigter.

Som mor og den eneste der har opdraget ham må du stille dig selv det spøgsmål, hvor han lærte det han kan, og hvem der viste ham hvordan man opfører sig. Svaret kan jo ikke blive meget andet end at det er dig.
Sådan hurtigt tolket fra dine sparsomme oplysninger, så er der noget der tyder på, at du alene fokuserer på dig selv. Det er en lang jeremiade, hvor du skruer mere og mere op for blusset for at fortælle hvor ond syg og pervers din søn er.
Se det lidt fra hans side (for en gangs skyld?). Find ud af hvad der har gjort ham så vred. Er han for alvor pædofil, skal der gøres noget ved det, men mon ikke han siger den slags for at såre dig? Da du var alene med ham, opdragede du jeg det voksne menneske han er i dag, så hvad var det der fik til at lære ham den slags opførsel? Hvad var det der gav ham al denne vrede? Hvilke af hans psykiske behov har du dækket i hans liv, og hvilken form for undertrykkelse har du udøvet mod ham? Hvilke mænd har haft adgang til at have en postitiv og maskulin indflydelse på ham? Hvilke mænd har du givet mulighed for at være det forbillede han skulle danne sit eget billede af?
Meget tyder på at du godt kan have været en rigtig "ond" mor. Du nævner at du sikkert har været for overbeskyttende, men overbeskyttelse skaber ikke sådanne voksne. Overbeskyttelse er derimod ofte et udtryk mødre bruger, når de forsøger at få medynk, og når deres børn ikke opfører sig som mor vil. Den slags er igen oftest udtryk for at moderen ikke har brugt mange timer af barnets opvækst på at søge at stimulere ogtilfredsstille barnets psykiske og sociale behov.
Så i stedte for at have så ondt af dig selv, er et på tide du får ondt af ham, og det er på høje tid du lytter til ham og tager hans ord til efterretning. Først når du begynder at tage ham alvorligt, er der håb. Som det er nu har du kun ondt af dig selv, og det er det sidste sin søn har brug for.
Du er nødt til at se i øjnene at du har noget at kæmpe for, og at du er nødt til at give i stedet for bare at kræve.

Hvordan kan du tillade dig at svare mig sådan på mit indlæg.Du aner ikke hvad du selv siger.Hans opførsel startede da han kom ind i miletæret,det er der det hele starter,og før var der ikke noget galt,så noget er gået galt.Jeg orker ikke at kæmpe med den dreng mere.Jeg har også ret til en ordentlig behandling.Han er ikke blevet undertrykt.Jeg har altid været der for ham,men på et tidspunkt,kan selv en forældre få nok.

søde du kan ikke gøre så meget og du har ikke gjort noget forkert. Jeg er selv enlig mor og min søn vente fra at være den søde venlige og altid stille og rolige til det værste uhyr.
Ja vi har selv opdraget dem men vi har ikke opdraget dem til at blive uhyr jeg er ked af at sige det men det er den verden de lever i der påvirker dem At han snakker som han gør om så unge piger tror jeg ikke på har noget på sig for sådan noget praler mennesker med de lyster ikke højt om. Men jeg tror at han som min egen søn har noget der trykker på og at blive ved med at presse på hjælper slet ikke. Giv ham tid og gør som det er nu det er mit råd. Jeg har selv måtte SMIDE min 22 årige søn ud da det var endt med at jeg blev kaldt ludder møjso kælling og smadres skulle jeg også Jeg har kæmpet siden han var 14 år idag er han 22 og jeg orkede ikke mere. Det er hårdt men nogen gange skal det gøre ondt før det gør godt*s* Jeg håber mit svar hjalp dig bare en lille smule du skal vide at du er ikke alene vi er mange... Knuzz.

Jeg blev så glad for dit svar.Ja,vi er i samme båd.Tiden må vise hvad der sker,Hej til dig.

desværre forholder det sig sådan at det at være ond kan bære mange forklædninger. Det jeg hæfter mig ved, er at du uden videre sætter benævnelsen ond på din søn. Hvor meget skal der til før man kan kalde nogen ond?
Jeg tror at din søn forsøger at befri sig fra dig på den måde fordi, at grænserne imellem jer har været for utydelig. Og så også til dels på grund af de ting som blir sagt i det første svar. Jeg har iøvrigt været i en meget lign. konflikt med min mor, og derfor en endnu værre med mig selv, så det er ikke bare fordi at jeg er "ond" at jeg svarer sådan. Man får ikke altid de svar man ønsker at høre. Du ville gerne have haft sympati og medfølelse, men stempler uden videre din søn som ond, tænk over det, hvor meget skal der til før man kan pr. definition kan kalde nogen det. Men for din søns vedkommende er det her måske en god ting. Hvis det lykkes for ham at komme fri af dig, kan han måske tilgive dig en gang.
Du tror mig måske ikke, men jeg ønsker dig intet ondt.
Medfølelse klæder alle mennesker.
Venlig hilsen en søn

Forældre har ikke altid haft heldet med sig til at gøre den gode indflydelse gældende.
Din søn er voksen, og du skal ikke finde dig i hans anklager og uforskammethed, han har selv et ansvar for sit liv.
Du kan ikke tvinge ham til at ha´ respekt for dig, det er jo noget man har eller ikke har, - men du skal sætte en grænse for hvad du vil finde dig i - og indtil det er på plads, må han holde sig væk fra dig.
Der kan være mange grunde til at det er gået som det er, - jeg tænker om du altid har beskyttet og forkælet ham`? jeg har set eksempler på, at det kan være een af grundene til at børn bliver ved at provokere deres forældre, - muligvis for at fremprovokere en reaktion, - men under alle omstændigheder skal du ikke finde dig i at blive svinet til af din søn, - han er voksen nu og du skal stille et mindste krav til ham om, at tale og opføre sig ordentligt når han er sammen med dig.
Måske er der noget der trykker ham, det kan være noget fra barndommen som har efterladt lidt vrede til dig, det ville være godt af få afklaret.
Spørg ham lige ud om noget er galt, og hvis, så få snakket om det.
Jeg håber i finder melodien, jeg ved erfaring, at voksne børn kan være noget "krævende"..med de skal have det mod/medspil som andre voksne.
Håber i finder en løsningsmodel til jeres videre fremme.
Hilsen Marianne

Hej En søn. Jeg er glad for dit svar og vil som en mor tage det til mig. Mange gange er det svært for os forældre at forstår vores børn som det også kan være svært for vores børn*s* Jeg selv har ALTID givet min søn frie tøjler han har styret sit liv som han ønskede siden han blev 18... Jeg har så bare altid været der når han hade brug for mig men jeg har jo nok været der for meget... Jeg ved min søn ikke er ond og at han nok skal komme når han selv vil men det er hårdt ikke at have nogen kontakt overhoved og det er hårdt når man skal smide sin søn ud det er jo ikke det man ønsker for sin søn. Jeg håber vi alle der er i samme båd kommer godt igennem det og at vi alle bliver kloger og passer godt på hinanden når det gælder... vi har kun hinanden og ingen ved hvor længe.... Knuzzz til jer alle og alt godt i fremtiden*s*

Hej Marianne tak for dit svar. jeg har valgt at gå den tunge vej ved at gøre som du siger det er hårdt men det er nok det der skal til... jeg ved min søn har noget der trykker på og jeg ved også hvad har også prøvet at får styr på det Jeg er ikke den der har gjort ham ondt men jeg er desværre den det går ud over og det forstår jeg også jeg er jo den der er nærmest... det er ikke altid nemt at være forældre eller barn/voksen søn-datter... og der er ingen der har sagt det var nemt vi lærer hele tiden hele livet... Jeg ved at problemer er til for at blive løst så løsningen kommer... Men at høre andres mening kan mange gange hjælpe vi har jo alle fejl og dem må vi jo bare rette op på hend af vejen det kan andres mening hjælpe med...Jeg takker for svarne og meningerne... Knuzz

at kontakte myndighederne(politiet)det sted han flytter hænd.jeg kan høre at din søn er meget ustabil physisk og hvis der sker noget vil du bære en del af den moralske skyld.desuden kan jeg høre at du ved at den er gal og det må den være siden du som mor kan sige det om din egen søn.kort sagt hvis du vil undgå at noget muligvis går galt må du tage de forholdsregler der skal til for der er ingen tvivl om at din søn er syg og skulle tale med en læge meget hurtigt inden det går galt

Uha...der er mange mulige årsager. Og lige til Dr. Phill(ed with idioti)..har du intet konstruktivt at sige, bør du hellere tie).
Det virker ikke som om han er dum oveni, tværtimod. For du ved bedre, og beskriver det også. Men han har tydeligvis problemer. Intelligente folk ser mange ting, derfor bliver de ofte samfundsrevsere. Men lige nu nøjes han med at revse folk i hans miljø.
Jeg tror at din søn er understimuleret, og at han er lidt utilfreds med sit liv. Han har behov for en ventil for at lukke det ud, og her bruger vi desværre ofte det nærmeste omkring os. Og det er i DEN grad unfair at bruge sin familie.
Jeg håber at han får nogle flere stimulig, så han bliver "udfyldt" med opgaver.

bla. er den opførsel du beskriver helt uden indfølelse med andre. Den er truende. Og han taler om at udrette noget kriminelt. Desværre altsammen dele af det der kendetegner mennesker med psykopatisk adfærd i en eller anden grad.
Jeg er helt enig i at det kan du ikke løse alene, men må få myndighederne med, før han gør noget alvorligt galt.

..du skriver og foreslår en mor....har du ikke bemærket at sønnen er et voksent menneske, som hun ikke bare kan "tvangsbehandle" eller melde til politiet....hvad skal kan meldes for ?
Hvis politiet og myndighederne skulle tage vare på alle med lidt anderledes tanker, så fik de mere end rigeligt at se til.
Man har lov at sige stort set alt, - det er kun handlingerne der tæller, og vurders lovligt eller ikke lovligt.

Ja, du har overbeskyttet din søn, og det er ingenlunde sundt.
Det er grunden til at han er blevet sådan efter en tur i militæret.
Han er ikke psykopat, men han er bare blevet godt og grundigt
manipuleret med i militæret.
Hvis du havde ladet være med at overbeskytte ham, så var
han aldrig blevet sådan efter en tur i militæret. Han har i militæret
lært at verden er barsk, og det har ført til nogle psykiske nederlag.
Den første opgave i militæret; At nedbryde folk psykisk, og
genopbygge dem. Så de kan anvendes til kanonføde.
Det er en psykisk reaktion på den oplevelse, fordi hans hårde skal
beskytter imod hans bløde kerne. Indeni er kan sikkert ved
at knække psykisk sammen. Du kan bryde den hårde skal med
massere af kærlighed. Husk at du skal elske din fjende. ;-)

at det ikke er din 12 årige datter han møder på en dårlig dag,

du glemte at læse tingene igennem.jeg har selv været i millitæret i 5 år og der er ikke nogen der køre dig ned,det er for det meste en drenge skole der gør dig stærkerer men ikke ødlægger dig husk der er folk der ser alle tegn hver dag og er der nogen tegn på det du siger bliver de skånet og bliver fjernet fra militæret som ustabile.

For moderen skrev at sønnen først ændrede opførsel efter en tur i militæret.

kunne jo være at det var der han så sit sanne jeg

Der er altså langt fra tale til handling,- havde han virkelig de tanker ville han holde sig for god til at sige det højt.
Jeg ved ikke mere end i andre, men jeg tror han provokerer, det er slemt nok, - men tror du politiet tager sig af det !..nej vel, vi ved fra den virkelige verden at der skal ske noget før nogen skrider ind.
Jeg håber da ikke at der sker nogen noget, men vi skal også passe på med ikke at gå i selvsving- mener jeg.
Moderen ved nok bedst, og er den eneste der kan følge udviklingen, så må hun tage tiltag hvis det bliver nødvendigt...

Eller også mødte han en militær leder, der var en
sand psykopat. Dem findes der også en hel del
af i dansk erhvervsliv.

"Hold kæft, ham ville jeg banke til plukfisk". Kan nogen her sige sig helt fri for at have tænkt eller sagt det i en oprevet situation? Og hvor mange har så ført det ud i livet? Nej, vel? Det er helt helt tynd is man bevæger sig ud på ved at anmelde nogen for udtalelser alene.
Hvis moren kan underbygge de udtalelser med børne porno fra Internettet, så begynder det at ligne noget. Men nej, hvem vil stemple en anden for evigt på baggrund af et par udtalelser? Det er da SÅ fåfaldende at han provokerer. Jeg retter sgu osse på folk der ikke kan stave. Gør det mig til psykopat?

Undskyld, men det er altså bare dit navn...:)

at du kun spekulerer på hvor ondt mit svar gør på dig, tyder voldsomt på, at der er meget rigtigt i mit svar. se dog lidt på dig selv. den anden mor, der er i samme situation som dig, giver dig et svar du er glad for... det er rart, men I behøver se lidt på jer selv. Tænk dig om: du har ikke del i det din søn gør... det begyndte først i militæret! Nej, undskyld det begyndte længe før... men kom til overfladen da han kom fri af dig

Kære arkimedes
jeg synes at mit indlæg er yderst konstruktivt, men det bliver det selvfølgelig først, hvis man begynder at reflektere over det. Jeg kender ikke de rigtige baggrunde, men gætter/formoder (som jeg også skrev i indlægget). Hvis nu moderen prøvede at bruge indlægget som en mulighed for at granske lidt i egen adfærd, og for at REELT forstå sin søn, eller sætte sig ind i hans føleleser, så vil mit indlæg være særdeles konstruktivt. Men hvis man søger efter blot at få ret i, at det er "de andre" der er dumme, og at man selv kun har een fejl "at man er for god", så kan man sagtens læse mit indlæg som destruktivt...
Lad mig sige det på denne måde: Der skal to til at danse tango!
Andre mødre har støtter den første og erklæret sig enige. De burde også reflektere over deres egen andel.

Jeg har også lyst til at komme med noget her, min søn som i dag er 20 år, har jeg virkelig haft mit hyr med siden ca de 14 år, først det med at drikke og så kærster og nu vil i nok tænke er det noget problem!! jeps især når man ikke kommer hjem, siger ikke hvor han er passer ikke skolen, han startede så på HTX det gik så heller ikke.. startede så om igen for så at droppe ud efter 5 mdr. Det kan og er meget svært at opdrage unge mensker idag der er ikke nok respekt, og vi voksne vil jo også gerne være de gode og forstående, og vi kender alle den med det må de andre osv. Men indrømmet min søn har aldrig kaldt mig eller min kone noget som jeg har læst i jeres indlæg... men han har sku" nok tænkt sit, i dag er han så startede på en frisk (igen) og så håber jeg bare det lykkes for ham denne gang.

mine forældre er overbeskøtende (eller hvordan man staver til det) og det pisser mig fucking meget af nogen gange, han går glip af en masse ting når du har været for meget sammen med ham uden at lade ham hænge ud med sine venner, alt det han måske burde have gjort gør han nu, du skulle aldrig holde ham inde, det fører ikk til noget bedre, total nar at være så overbeskyttende... jeg er selv ved at blive sindssyg når mine venner altid må mere end mig, men jeg må dog en del ting, så jeg overlever, men jeg havde også flippet fuldkommen banan, hvis du har været for overbeskyttende og ikke ladet ham komme ud og lave det man gør i de unge år (som man ikk kan lave med sin mor) det gider ingen fra de er 12-18. så lad ham tale med en psykolog og se hvad der sker. men det sgu desværre nok din skyld, selvom du har gjort det for at være kærlig.