9tilføjet af

Øv-dag

Af og til er det ligesom jeg bare falder ned i et sort hul - og har svært ved at se noget som helst positivt i livet. Sådan en dag har jeg idag... Jeg kan ikke tage mig sammen til noget som helst - ligger bare på sofaen, lejligheden flyder, vasketøjet ligger klar til at blive hængt op nede i kælderen, køleskabet skriger på at blive fyldt op og alligevel ligger jeg bare her på sofaen istedet for at komme igang. Jeg har ikke lyst til at se andre mennesker - føler mig tyk, bumset,kikset og jeg kunne blive ved.
Jeg mistede min mor til kræft her i sommer - alt for tidligt - så er efterehånden vant til at have nogle rigtigt dumme dage, hvor jeg har det sådan, men er bare træt af at det er er sådan. Gider ikke at acceptere det længere!! Hvad gør i andre når I bare har en rigtig dum dag?
Hilsen Julie
tilføjet af

Siger til mig...

selv, at det er OK. Bare ikke det er hver dag.
Disse årets korteste dage er for mig altid forbundet med næsten total stilstand; og det er OK.
Lad være med at fokusere på alt det du ikke når og alt det "kiksede". Find den lille bitte ting der "lyser" og fokusér på det.
Noget helt andet - så er tabet af nær familie jo ofte forbundet med "nedture".
Har du fået hjælp til at bearbejde det?
En god tommelfingerregel er at lade være med at "slå sig selv i hovedet" - det gavner INTET.
Vær lidt god ved dig selv.
Har du badekar, så fyld det med dejligt varmt vand, tag en kop te med og flyd ud til du går i opløsning ;-)
Rigtig godt Nytår 2009 til dig - du er god nok..... ;-)
tilføjet af

PS....

det er OK ikke at have lyst til andre mennesker - det giver mulighed for at mærke sig selv - på godt og ondt...
tilføjet af

Selvom det er trist

så er det desværre ikke ualmindeligt at få sig en uhelbredelig kræftsygdom - selv her i det nye årtusind.
Jeg mistede begge mine forældre pga kræft for hhv. 2 og 6 år siden. Kæft hvor tiden render stærkt...
Så jeg ved hvor svær den første jul uden mor eller far er...
Men du må forsøge at trøste dig med, at du er LANGT fra alene med dit problem...Man går altid og tror man er den eneste i verden
Ved ikke hvad jeg skal sige ang. depressioner mht den mørke tid, andet end at jeg virkeligt håber du er A-menneske, såh...du fåpr så mange lyse timer som overhovedet muligt
Øv-dage har jeg masser af(ikke pga mørke tider - men pga jeg sover for længe)Tiden er rendt fra mig, så det hele er bare noget lort!
Nå jeg så vasker op samtidigt med at tænke de kedelige ting igennem, kan jeg faktisk bedre overskue de ting... Måske fordi man nu er gået i gang med sine "hængepartier"..?
Hvis jeg deriomd bare blir liggende i sengen, gloro jeg mig bare blind på alting - og falder i søvn
tilføjet af

Sådan gør jeg

Det er ikke ualmideligt at få den slags dage. Husk det 🙂
Når jeg har sådan en dag, kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg kan tænke positivt igen. Og når jeg har en almindelig dag og er ovenpå, kan jeg ikke forstå, at jeg kan falde ned i hullet. Jeg har mine dæmoner at kæmpe med, men jeg har også en masse postivt i mit liv. Jeg har efterhånden lært, at sådan er mit mønster, og det er ok, så længe det ikke er for tit.
Når dagen er sort husker jeg mig selv på, at det går over igen, og at jeg om 1 eller 2 dage slet ikke kan forstå, at jeg har været nede i kulkælderen. Jeg tror det er vigtigt, at man accepterer disse dage, og så i øvrigt tænker mindst muligt og træffer færrest muligt beslutninger.
Hvis det er muligt, tager jeg en hjemme-hygge dag. Går rundt i nattøj hele dagen, ser mine yndlingsfilm og læser bøger. Hvis der er ting jeg SKAL gøre, skriver jeg en liste og tager 1 time med pligter. Når timen er gået har jeg som regel fået klaret de vigtigste ting, og nogen gange har jeg endda fået overskud til at tage 1 time mere.
Frem for alt - lad være med at slå dig selv i hovedet. Det er irriterende at have det sådan, men det er ikke forkert. Og det går over igen. Nogengange har man brug for en off-dag...Se det som en signal om at du skal forkæle dig selv lidt ekstra sådan en dag.
Op med humøret, "lige om lidt" er du ovenpå igen 🙂
tilføjet af

Du er OK, mange har det som dig.

Du tror det løgn, men nej - denne julelykke er skabt af pressen. Den er ikke så rosenrød som du tror. Som altid vil en klog psykolog give gode råd om opbrud af ægteskab og samliv - kort efter nytår.
Du er ikke alene - og absolut ikke en taber. Men måske en der ikke skilter med det.
Det gør ingen forskel! Forskellen er at gøre en forskel fremover. Og det tror jeg netop du gør, da du med dette indlæg har vist, at du har reflekteret over livet og året der er gået.
Du har jo gjort det godt!. Du skal ikke sammenligne dig med alle de pladderhistorier og succeshistorier, som - når det kommer til en prøvelse - ikke holder luft.
Ja, du har været meget igennem. Men du kommer styrket ud.
Du kan glæde dig over, at du på denne "konto" har aftjent din "værnepligt", og nu har det "gode/sjove/lykkelige" til gode.
Sandsigeren, Hanlsen
tilføjet af

jeg har også

mistet en og hvad jeg har besluttet er,simpelthen at have noget at lave hele tiden.Jeg kender godt føelsen og det er helt ok.
tilføjet af

Tak for svarene

Tak for svarene:) Kan godt være jeg skal arbejde med at acceptere at have en øv-dag ind imellem, men det er svært, synes jeg.
Har været langt nede i flere år pga. først min mors sygdom og nu død - hvilket har resulteret i flere kilos overvægt, isolation fra omverdenen i lange perioder mv. Her den sidste måned har det bare kørt derudaf - kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt - spist sundt, dyrket en masse motion og set en masse folk og så BUM, ramte jeg ligesom bunden igen imorges og det føles ligesom bare ekstra hårdt nu jeg har været oppe at flyve i lang tid - men ja højt at flyve, dybt at falde.
ØV øv øv - har hyggespist til den helt store guldmedalje, så jeg føler at hele sidste måneds fornuftige spiseri nu er spildt. Men men men,prøver at tænke positivt og har lige meldt mig til en gang spinning imorgen kl 10, så hele dagen imorgen ikke ender på sofaen under dynen ligesom idag. Så håber jeg at jeg at det får endorfinerne i hjernen til at danse rundt og kiloene til at rasle af igen:) Julie
tilføjet af

Godt nytår

Hvor er det bare godt at høre, at du er på vej op ad hullet igen. Du har fået overskud til at planlægge nogle af de ting, du ved gør dig glad. Næste skridt er at følge planen, og jeg er sikker på, at når du har været til spinning i morgen, har du det endnu bedre.🙂
Næste gang du ryger ned i hullet så husk dig selv på, at der også er gode dage. Du har haft en hel måned, hvor livet har været godt. Det er en sejr! Husk på de goder tider, og accepter når der ind i mellem kommer en øv dag.
Rigtig godt nytår [l]
tilføjet af

Du lyder...

som én der har brug for at bearbejde en sorg vedr. din mor.
Selv arbejdede jeg i laaaang tid med samme type sorg over min far. Man KAN IKKE lukke følelsesmæssige huller med hyggespisning, overdreven motion etc.
Jeg genkender meget op/ned turen du beskriver. Når der "er gang iden", så mærker man ikke ind i sig selv; så bliver man underholdt og alt det grimme holdt på afstand. Men der kan jo ikke være gang i den hele tiden, og så kommer hullet. Og tro mig det bliver dybere, hvis ikke du ser "spøgelset" (sorgen) i øjnene. Jeg kan varmt anbefale at gå til en Rosenpædagog - det havde jeg meget gavn af bl. a. Gamle traumer skal forløses, ellers laver de ballade i dit liv.
Godt Nytår til dig...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.