Jeg er efterhånden snart så forarget og direkte gal over alle de offentlige myndigheder og ministre der fralægger sig ethvert ansvar og tvære det af på diverse forvaltninger, der heller ikke kan forstå, at mens de slås, trampes græsset!
Jeg har netop set TV om den lille 6 årige pige, der skal rives ud af sin gode trygge tilværelse hos sin plejefamilie gennem mere end 5 år, blot fordi adoptionsnævnet igen påtager sig rollen som GUD den almægtige!
Ministeren står og siger at hun "håber" man sætter sagen i bero, mens ombudsmanden undersøger sagen!??????
Men adoptionsnævnet vil ikke dikteres, de vil bestemme og det skal der ikke rokkes ved. Uanset om det er en lille pige og hendes sagesløse plejefamilie, der nu må gå under jorden.
Jeg skal sige at jeg på Dulkis foranledning fik sat mig ind i sagen og derfor også har skrevet under på at hun ikke bør fjernes fra sine trygge rammer.
Og hvad er det så for en mor, der ikke kan tage vare på sit barn, og bedst som det går godt der hvor barnet er, bestemmer at hun skal bortadopteres til en anden familie?
Vær sød ude på solen at give mig nogle svar, under alle forhold, var det godt at komme af med min harme, men jeg håber det bedste for den lille "sammenførte" familie.
God aften til alle Løvemor
tilføjet af jetpost
Fatter ikke
hvordan man kan være god nok som plejefamilie men ikke som adoptivforældre
tilføjet af drudeheksehyl
Gud faders bevares.
Så har Anders Fjog gjort det igen....menlig ansat en halvstor umoden pige i en ministerpost.
Det kan kun gå galt,pigebarnet har ikke engang selv børn.Hun har således ikke en jordisk chance for at fatte noget som helst.
Nu har hun fået sig et par små fikse dragter og så forventer jeg ikke meget mere af hende,end at hun kan stå og se pæn ud.
Hvilken lykke om hun blev skiftet ud med en voksen kvinde.
tilføjet af Løvemor
De er jo blevet godkendt
De er efterfølgende blevet godkendt som adoptivforældre, hvis jeg ellers har forstået det ret. Men her er det jeg mener adoptionsnævnet spiller gud og jeg alene vide hvad der er i barnets tarv!
ØV stakkels lille pige
Løvemor
tilføjet af Løvemor
For tamt.....
Ja, det er da for tamt at tvære den ud på ombudsmanden og håbe på.... FOR F....... hun er minister hun skal sgú da vide......Sådan en vat nisse.
Pardon my language
En vred Løvemor
tilføjet af Amish
Så hvis man ikke har
børn er man ikke i stand til at bedømme sådan en sag!
Dvs.
Hvis man ikke er skatteyder, kan man ikke bedømme skattesager.
Hvis man ikke er muslim, kan man ikke bedømme koranen.
Hvis man ikke har hus, ved man ikke noget om ejendomsskatter.
Det er helt skudt ved siden af makker! -Sådan hænger tingene ikke sammen.
tilføjet af studt
I blander tingene sammen
1. Jeg er præcist lige så oprevet som I over sagen om pigen og har for længst skrevet under på protesterne. Sagen er tydeligvis kørt af sporet i det øjeblik, plejeforældrene - i første omgang - stillede sig skeptiske over for, at pigen overhovedet skulle bortadopteres, hvilket Adoptionsnævnet har valgt at tolke som om, der var tvivl om plejeforældrenes "reelle" interesse for pigen ( - efter at have haft hende i pleje i 5 år! ).
2. MEN!!! : I kan IKKE laste ministeren, at hun ikke går ind i sagen - Adoptionsnævnet er en UAFHÆNGIG instans, og det vil være ren bananrepublik, hvis en minister ophæver et nævns uafhængighed pga. en enkeltsag. Det lader sig ikke gøre, og det MÅ ikke kunne lade sig gøre - hvis det var muligt, ville ministeren jo i enhver sag kunne få det sidste ord, og det er da bestemt ikke at ønske sig. At nævnet så - i følge alt, hvad man har kunnet læse om sagen - har truffet en tilsyneladende uforståelig og urimelig beslutning, er dybt betænkeligt, og jeg håber bestemt, at det vil få følger, både generelt og for den pågældende families vedkommende.
3. Jeg forstår derimod SLET ikke, at man ikke sætter adoptionen i bero, før ombudsmanden går ind i sagen. Det virker på mig, som om sagen skal hastes igennem for at understrege, at nævnet ikke lader sig påvirke af folkelige protester - men det er jo bestemt ikke barnets tarv at skulle kastes frem og tilbage på den måde, og jeg forstår så udmærket, at familien er gået under jorden. Hvorfor er de mon det - fordi de ikke har "reel" interesse for pigen??
tilføjet af Phusker
Fat det dog!!
Adoptionsnævnet er IKKE underlagt ministerierne, og står ikke til ansvar overfor ministerierne, og derfor KAN vores familie minister ikke gribe ind i sagen.
Hun har derfor heller ikke de store beføjelser til at få sagen sat i bero, og hvis hun forsøgte ville hun få på puklen for at blande sig i sager der ikke kommer hende ved, og som hun ikke har forstand på.
Sundhedsministeren går heller ikke ind og blander sig i hvordan en kirurg fjerner en blindtarm, vel?
Sagen er dybt ulykkelig, og pigen burde helt klart blive hos den famillie hun er vokset op ved, men folk herinde skyder på den forkerte for famillieministeren kan ikke omstøde adoptionsnævnets beslutning, det kan kun adoptionsnævnet selv. De ændrer næppe mening, da det er det samme som at sige de har begået en fejl i sagen.
Jeg synes også det er lidt påfaldende at plejefamillien reagerer så sent og der skal gå så lang tid inden de søger om adoption.
tilføjet af Løvemor
Jeg skyder ikke kun på ministeren
Vi er enige, blot bliver der ikke lagt mærke til at jeg rent faktisk siger at adoptionsnævnet jo ter sig som GUD i denne sag. Den burde henlægges til ombudsmanden har undersøgt sagen.
Jeg mener at ministeren kunne have henstillet til at adoptionsnævnet ville træffe den foranstaltning, og ikke bare håbe på!
Når ministeren ikke har ansvaret, så forstår jeg ikke hvem der egentlig er den ansvarlige i denne sag?
Løvemor
tilføjet af sjoveren
Du skyder bare,, mest for at skyde..
Har du egentlig sat dig helt ind i sagen? De fleste oplysninger som adoptionsnævnet sidder inde med er ikke offentlig tilgængelige, sagens omfang og aspekter er nok ikke så lige til som du i din iver mener at fremstille dem. Som DU beskriver det... er det da klart.... synd for pigen.
Men mon ikke der er andre vinkler på sagen som VI/DU ikke kender detaljerne i?
Jeg, tror ikke et uvildigt og uafhængigt nævn, vil træffe en ulogisk afgørelse blot for at genere en plejefamilie. De mennesker der sidder og vuderer denne sag er kompetente, mere kompetente end en tilfældig mening i samfundet, dannet på baggrund af aviser og nyheder.
Beslutningstagerne i denne sag har ikke personlige fordele af at træffe en uporpulær afgørelse. De tager deres afgørelse ud fra overordnede forhold. Det er det de er udvalgt fra og godkendt til. Det letteste ville være at føje meningsdannere i befolkningen, det gør de så ikke. Jeg tror helt sikkert de har deres grunde, derfor er det væsentligt at respektere deres beslutning.
;-))
tilføjet af adoptivmor
det er penge der skiller
plejeforældrerne af.
De mister jo plejetillæget, nå de adopterer, og det er rigtig mange penge.
Jeg har ikke skrevet under, for jeg kender meget forskel at være pleje- og adopterer forældre.
Jeg syntes virkelig det er synd for barnet, men hun er måske bedst tjent med nye forældre, som ikke kun tænker på penge. men tager hende og giver hende kærlighed uden der er penge imellem, jeg er skuffet over den plejefamilie, som først sagde nej, og så jo, så må I andre selv tage stilling hvad der er rigtig og forkert.
tilføjet af Phusker
Problemet er foreløbigt løst
Det par der var godkendt til adoption har trukket sig. Netop sagt i radioavisen klokken 14....
Nu er så spørgsmålet om de tidligere plejeforældre kan godkendes efter de er stukket af med pigen?
tilføjet af noden
Vurdering
Hehe. Det lader til at næsten alle offentlige instanser tager alle de forkerte beslutninger. Lige som Tøndersagen hvor børnene ikke blev fjernet.
Jeg tror bare ikke de sætter sig ordentligt ind i sagerne. Ellers sidder de med en grønspættebog fra 1741 og forsøger at finde løsningerne deri.
Lige som de virksomheder som måtte lukke fordi kommunerne ikke betaler deres regninger til tiden. Heller ikke de store regninger.
Hende som kom til at skylde Told & Skat flere millioner fordi Told & Skat lavede en tastefejl. De penge gad de da ikke betale tilbage. De ignorerede bare den stakkels dame som derfor var gået konkurs. De har jo alt for meget magt. De sylter bare sagerne. Håber folk glemmer om dem.
Der er desværre alt for mange historier at fortælle om sådan noget. Også politiet, som selv "undersøger" klagesager med dem selv. Hvem husker ikke politibilen som bakkede 900 meter i nødsporet på motorvejen for at de kunne komme lidt før hjem fra arbejde.
Politiet ville ikke gøre noget ved det selv om der var beviser for de havde gjort det. "Vi gør ikke noget med mindre der kommer en anmeldelse". SÅ de ignorerer krimimalitet de ved foregår. Hvad gør de så hvis de ser en voldtægt!? "Ingenting, for der er jo endnu ikke en anmeldelse!? Der står godt nok i grundloven at man skal hjælpe efter evne.. Men det gælder åbenbart ikke politiet.
Og så kom jeg lige af med det. Og undskyld jeg var lidt "off topic".
Så ja.. De tror nok de er guder.
tilføjet af yofilo
Intet påfaldende der
"Jeg synes også det er lidt påfaldende at plejefamillien reagerer så sent og der skal gå så lang tid inden de søger om adoption."
Citatet er taget fra dit eget indlæg.
Jeg synes faktisk ikke at plejefamiliens handlinger er påfaldende overhovedet. Plejefamilien har haft pigen i seks år, hun er anbragt permanent udenfor sit biologiske hjem. De har formodentlig vidst at de var for gamle til at adoptere pigen og derfor undladt at søge, i den tro at hun skulle blive hos dem.
Til gengæld mener jeg at lovgivningen er påfaldende...idiotisk indrettet på dette område;
Denne sag burde slet ikke være opstået. Jeg fatter ikke at en biologisk mor som ikke er i stand til at tage vare på sit barn og som aldrig har draget omsorg for det, pludselig kan have ret til at forlange pigen bortadopteret. Hvis den mor havde sin datters bedste for øje, så ville hun vel for pokker have trukket anmodningen tilbage da alle disse oplysninger kom frem?
Det giver ingen mening at hun skal have noget at sige efter så mange år. Som det er oplyst i medierne, har pigen vidst ikke haft ophold hos sin biologiske mor overhovedet, så hvorfor skal hun have noget at sige i sagen???
Jeg mener virkelig det er grotesk, at det er den biologiske mors ønske om bort-adoption der har forårsaget det her problem, sammen med en meget underlig lovgivning. Hun burde slet ikke have nogle rettigheder når barnet har været hos familien i så mange år, og der burde ikke på nogen måde, lovmæssigt, stilles spørgsmålstegn ved familiens evner som forælder, når hun har været hos dem i så mange år. Det er meget muligt at de er over den almindelige aldersgrænse i forhold til adoptivbørn, men hvis de er gode nok som plejefamilie så burde de dæleme også være gode nok som adoptivforældre!