Afskaf diplomati
Det er fjenden der har skabt diplomati. Og det er os, der ryger i den fælde.
Nu skal jeg fortælle jer en historie fra det virkelige liv om diplomati. Den er ikke politisk, men den viser i høj grad hvorledes fjenden anvender sin modstanders trang til diplomati til at styrke sin egen sag:
Jeg bor i et botræningssted. En gang fik vi en ind, som ikke lige passede til dem der nu engang er i dette botræningssted. Det var en hyperaktiv og larmende person.
En dag var vi ude og køre en tur i minibussen. I bussen larmede han, og pædagogerne blev ved med at sige til ham, at han skulle holde op. Men fordi han vidste, at de jo ikke kunne gøre ham noget eller fratage ham noget, så blev han ved. De blev ved med at sige "vil du ikke nok holde op". Flere timer gik på den måde.
Han gjorde det bevidst fordi han vidste, at der jo ikke kunne ske ham noget. Han sagde endda ligeud: "Hvad vil i gøre ved det?" og pædagogerne kunne jo intet svare - for de vidste ikke hvad de ville gøre ved det.
Diplomati virker ikke.
Det kan kun udskyde tingene - men denne udskydelse giver altid fjenden den ekstra tid.
Politisk og militært er dette farligt. Man skal ikke anvende diplomati. Lad os få konflikterne ordnet på den måde konflikter skal ordnes på. Og det er med magt.
Diplomati er som et plaster på et sår der er på en legemsdel der er behåret, og som langsomt trækkes af. Det er pinefuldt og det tager lang tid.
En krig er hurtigere end diplomati. Den kan tage lang tid, men ikke nær så lang tid som diplomati. Og så har man samtidig vist omverdenen hvad der sker, hvis man ikke gør hvad vi siger.
Diplomati er noget fjenden har skabt.
Nu skal jeg fortælle jer en historie fra det virkelige liv om diplomati. Den er ikke politisk, men den viser i høj grad hvorledes fjenden anvender sin modstanders trang til diplomati til at styrke sin egen sag:
Jeg bor i et botræningssted. En gang fik vi en ind, som ikke lige passede til dem der nu engang er i dette botræningssted. Det var en hyperaktiv og larmende person.
En dag var vi ude og køre en tur i minibussen. I bussen larmede han, og pædagogerne blev ved med at sige til ham, at han skulle holde op. Men fordi han vidste, at de jo ikke kunne gøre ham noget eller fratage ham noget, så blev han ved. De blev ved med at sige "vil du ikke nok holde op". Flere timer gik på den måde.
Han gjorde det bevidst fordi han vidste, at der jo ikke kunne ske ham noget. Han sagde endda ligeud: "Hvad vil i gøre ved det?" og pædagogerne kunne jo intet svare - for de vidste ikke hvad de ville gøre ved det.
Diplomati virker ikke.
Det kan kun udskyde tingene - men denne udskydelse giver altid fjenden den ekstra tid.
Politisk og militært er dette farligt. Man skal ikke anvende diplomati. Lad os få konflikterne ordnet på den måde konflikter skal ordnes på. Og det er med magt.
Diplomati er som et plaster på et sår der er på en legemsdel der er behåret, og som langsomt trækkes af. Det er pinefuldt og det tager lang tid.
En krig er hurtigere end diplomati. Den kan tage lang tid, men ikke nær så lang tid som diplomati. Og så har man samtidig vist omverdenen hvad der sker, hvis man ikke gør hvad vi siger.
Diplomati er noget fjenden har skabt.