Ahhh kan ikke finde ud af vores forhold

[:*(]Jeg kan lige fortælle lidt om os selv, Vi er et par på 22 år og 29 år og har en søn på snart 4 år og en hund på snart 6 år. Vi har været sammen i snart 6 år på godt og ondt. Vi har virkeligt været meget igennem sammen i både tykt og tynt.Men jeg har altid synes der var noget galt med min mand og han har haft brug for profesjonelt hjælp. Som ahn så har avist.Vi taler ikke sammen så tit og det er også ok det skal man helder ikke altid, men vi taler virkeligt sjælendt sammen mere. Vi er aldrig ude og lave noget sammen som et par eller rigtig som fammilie, hvilket både går mig på og iretere mig. Og har taget det op med ham så tit men har nu opgivet.Manden bliver 30 altså så bør man da vide man skal ud med sin søn og kone, gør man ikke?Jeg har ingen venner mere da han altid finder på noget der er galt med dem, og bliver sur.Så har droppet at tale med nogen eller lære nye folk at kende. Vi har kun min mor og hans fammilie på besøg hvis vi endelig har gæster og ellers er det hans venner der kommer for dem kan man stole på siger han. Hver dag er det en gåde om hvordan han er når han kommer hjem fra job, For det meste er han sur og ikke taler til mig, hvilket virkeligt gør mig ked af det.Jeg har ikke nosser til bare og gå, for så ved jeg jeg skal bo hos min mor med min søn og den går slet ikke da vi ikke kan sammen desvære, og han er ikke voldelig så vil helder ikke på krisesenter.Men jeg synes virkeligt der er noget galt her. Han skal i militæret fra d 1/4 og jeg glæder mig som et lille barn til han ikke skal være hjemme. ikke fordig jeg ikke holder af ham eller elsker ham for det gør jeg, men føler også han kvæler mig. Så mit spørgsmål er, hvem er "rigtig" og "forkert" på den? ser jeg forkert på tingene og ikke kan se jeg har en god mand eller, er det rigtigt at man ikke skal leve sådan?
Jeg er meget gammeldags og har altid kæmpet for mit forhåld men nu kan jeg snart ikke selv mere, føler jeg er ved at blive skør, har en træng til at skade andre for at komme ud med min vræde og fustration over for alt det her som jeg kun kan se og leve i men ikke se fornoft i. Håber i kan hjælpe mig for har virkeligt brug for nogen råd😖[:*(]

God morgen til dig, ikke just en opmundrende historie, her fra morgenstunden, og ved ikke lige hvad jeg ligt p.t skal sige, men kender en god side, hvor du kan finde dit svar..
http://www.kaerlighedikrise.dk/news.php
Held og lykke med din endelig beslutning..

at du - sådant et ungt menneske har så triste tanker påske morgen.
Glædelig påske - så er det sagt....

Jeg kommer til at tænke på, om du er lidt i vildrede mellem dine egne behov - dels at få frihed og bevægelse tilbage - og dels, at du ikke forlader din mand - da du elsker ham og er gammeldags, som du selv beskriver det.
Din kæreste skal afsted om kort tid.
Kunne du bruge tiden, hvor han er væk til følgende:
- afklare, hvordan du selv kan få indflydelse på dit eget liv igen - skabe eller genskabe sociale relationer.
- finde ud af, hvor meget han egentlig betyder for dig.
- finde ud af, hvordan det egentlig er at være enlig mor - og om du er klar og kan se det i øjnene.
- undersøge de økononomiske muligheder, der ikke hedder din mor, hvis du beslutter dig for at flytte.
jeg ser den kommende tid som et springbrædt for dig - til at få en ordenlig og gennemtænkt/afprøvet mulighed for fremtiden....

Jeg ønsker dig alt held og lykke

Tidlig Morgen

Ført og fremmest syntes jeg, at du skal flytte, der er masser af hjælp at hente, med hensyn til at finde en lejelighed til dig og dit barn.

Derefter skal du vise ham at du sagtens, kan stå på egne ben uden ham. Vis at du kan skabe dig et liv uden ham, find vennerne igen, tag ibyen med dem eller i biffen osv.
Hvis der stadig er kærlighed mellem jer, så bed ham om at skaffe hjælp imellemtiden, og så skal i begge stile nogle krav mht jeres forhold. Derefter kan i overveje, om i skal flytte sammen igen.
held og lykke.[l]🙂[l]

Det er ikke det mest almindelige at flytte hjem til sin mor efter en skilsmisse. Jeg tror du begrænser dig selv, det behøver du slet ikke kæresten til.
Tænk i muliheder og løsninger i stedet for "problemr", der ikke behøver opstå.

På grund af man ikke bare lige kan få noget at bo i da min søn og jeg skal flytte hvis vi går fra hinanden, der for har jeg ikke andre muligheder ind at flytte hjem til hende ind til jeg så har fundet en ny bolig. der for hjem til mor. Jeg kan ikke drømme om at fløtte hjem til min mor igen og gør det der for helder ikke. men søger bolig uden han ved det og venter og ser hvad tiden viser.😉

snak med ham om det, og hvis han ikke hører efter så forlad ham og tag børnene! <3