Elsker? Elsker ikke? skal? skal ikke?

Kære sol bruger,
jeg er havnet i et store problem.
jeg er gået hen og blevet forelsket i en vidunderlig fyr. men har alligevel afvist ham :(
fordi:
1-jeg har allergi over røg, og han kan ikke stoppe rygning. han ryger hele tiden.
2- Jeg læse til tandlæge og han er datamekaniker (4 år efter folkeskole tror jeg).
3. Han (28 år) skriver alt for søde kommentar til sine veninder(18-20) på facebook.(bl.a. om at de ser lækker ud osv..)
fordele ved ham:
1. Han kommer fra samme oprindelig by som mig. - ikke DK
2. vi har samme religion.
3. samme interesser
skal jeg se bort fra disse 2 hindringer, hvis jeg elsker ham og mener han kan være far til mine børn?

Jeg vil sige at din første mavefornemmelse har fortalt dig at han ikke er noget for dig..
Det tro jeg du skal holde fadt ved…
De to første fordele ved han kan du godt glemme de er ikke fordele, bare meget praktiske..

Ulemperne ved ham er noget større speciel nr. 3
At han ikke vil stoppe med at ryge eller bare vil prøve fortælle også at han ikke vil ofre noget for dig.
Jeg vil sige glem ham

Jeg har haft en del forhold til tyrkiske/mellemøstlige kvinder og jeg synes sgu det er svært at vurdere.
Jeg har også kendt en del (mere end 2), som er endt i tvangsægteskab.
Jeg kender ikke din familie, men det er antagelig derfor du lægger så meget vægt på religion og landsbybaggrund.
OK helt steoretypt (og du må tilgive mig, hvis jeg er for steoreotyp), så findes der to slags indvandrerfyre: de religiøse og playerne. I hvert fald i københavnsområdet. På vestegnen hvor jeg kommer fra findes der de religiøse og muhammederne (som ligner brianerne bortset fra hudfaven, jeg har faktisk gået i skole med en brian, som endte i rockermiljø og en muhammed, som er blevet bandeleder, virkelig underlig oplevelse)
Anyway hvis han er religiøs og traditionsbunden, så tag ham. Men det lyder jo ikke sådan.
Jeg tror snarere, at du kommer til at gå ind i et parforhold, hvor han opfatter dig som sin mor og så kører parallelle forhold til facebook-vennerne.
Hvis jeg var dig, så ville jeg blive salafi og melde mig ind i islamisk trossamfund. Hvis du gør det, så får du støtte til at leve mere selvstændigt uden at skulle bryde med familien og så drop fyren. Der findes mange intelligente veluddannede kvinder i det miljø, som kan vejlede dig, så der er du ikke alene.
Dit problem er så at finde en anden mand og hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg du burde se på nogle danske fyre i stedet, fordi mange af dem kommer fra mere feminine hjem. Prøv at finde den rigtige på arbejdet eller i fritidsbeskæftigelse og få ham til at konvertere på en pædagogisk måde (jeg kan godt være behjælpelig). Mange iranere er også veluddannede, men går det an med en shia?
Men altså: nej jeg tror ikke det skal være dig og ham. Måske hvis han forandrer sig, men det kan jo tage lang tid.
Held og lykke:)

som du lyder, så synes jeg helt bestemt du og han bør finde sammen og danne par. Ville da være synd hvis andre skulle hænge på en af jer to 😮