Elsker kristne soldater krig?
Nej, kristne ønsker fred - fredsønsket er centralt i evangeliet. Men indtil Gud overtager "rattet" vil forfølgelse og krig være en del af den virkelighed vi lever i, så miltær og politi vil være en nødvendig del af livet, selvom de indimellem er nødsaget til at anvende vold. Vi ved der var soldater blandt de første kristne.
Den første hedningekristne var såmænd en romersk officer (Kornelius). Jesus sagde aldrig noget om, at han eller andre soldater skulle skifte hverv, for at blive kristne, ej heller gjorde Johannes Døberen. Faktisk sagde Johannes Døberen specifikt om soldaterne:
"Også nogle soldater spurgte: »Hvad skal så vi gøre?« Og til dem sagde han: »Ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lade jer nøje med jeres løn.«" Luk 3:14
Her er ikke antydningen af et forbud imod militærtjeneste. Men soldater bør opføre sig ordentligt, er budskabet (man aner, hvordan datidens soldater opførte sig i praksis). Nogle år senere skriver Paulus:
"Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser." Fil 3:20
Paulus skriver her fra sit fangenskab i Rom, at hans virkelige borgerskab ikke er det romerske, men det himmelske. Det er der lidt ironi i, fordi han netop var havnet i Rom, ved at hævde sin ret som romersk borger (ApG 22:25-29). Det samme borgerskab, som sikrede Paulus en massiv militær eskorte, for at beskytte hans liv (ApG 23:23-27). Men nu skrev han altså alligevel, at det slet ikke var det romerske borgerskab der interesserede ham.
Men centralt for denne debat er det naturligvis, at ApG 23:23-27 viser, at Paulus aktivt sørgede for at blive beskyttet af en tungtbevæbnet militær eskorte. Her er heller ikke antydningen af et forbud imod militæret, vel? Og hvem er det overhovedet han taler med i sit fængsel i Rom? Såmænd de romerske elitesoldater, den prætorianske garde. Det ser vi her:
"Jeg vil have, at I skal vide, brødre, at forholdene her hos mig snarest har ført til fremgang for evangeliet, så det er blevet klart i hele borgen og for alle andre, at det er for Kristi skyld, jeg er i lænker, og i tillid til Herren har de fleste af brødrene ved mine lænker fået større mod til at tale ordet uden frygt." Fil 1:12-14
Når jeg kan være så sikker på, at Fil 1:13 er en reference til den prætorianske garde, skyldes det, at ordene der er oversat med "kejserens borg" egentligt betyder "kejserens prætorianere". Paulus forkyndte altså evangeliet for kejserens elitesoldater, og refererer at han har stor fremgang med det.
Den prætorianske garde var forøvrigt berygtet for sit stærke politiske engagement (se eksempelvis http://en.wikipedia.org/wiki/Praetorian_guard ) - denne politiske interesse fremgår også af Fillipperbrevet, hvor Paulus omtaler, hvorledes ikke alle soldaterne havde rent mel i posen, når de forkyndte Jesus Kristus:
"Nogle prædiker ganske vist Kristus af misundelse og lyst til kiv, men andre gør det af god vilje, og de gør det af kærlighed, da de ved, at jeg er sat til at forsvare evangeliet; men de andre forkynder Kristus for at hævde sig selv og ikke med rene motiver, for de tror, at de kan føje ny trængsel til mine lænker. Men hvad! Kristus bliver i alle tilfælde forkyndt, hvad enten det er på skrømt eller oprigtigt, og det glæder jeg mig over." Fil 1:15-18
Faktisk har ordet haft så stor en fremgang blandt kejserens elitesoldater, at Paulus afslutter brevet:
"Hils hver enkelt af de hellige i Kristus Jesus! Hilsen til jer fra brødrene hos mig. Hilsen til jer fra alle de hellige, især fra dem, der hører til kejserens hus." Fil 4:21-22
Mange af disse barske elitetropper var altså blevet "brødre", som Paulus sendte specielle hilsner fra. Her ser vi den meget rummelige måde Paulus tolkede evangeliet på - soldater kunne godt være kristne, ovenikøbet selvom de direkte tjente kejseren. På trods af, at kristendommen handler om at elske sin næste.
Ikke blot viser det Nye Testamente at der var mange soldater der blev kristne - uden at det antydes, at de skiftede hvarv da de skiftede tro. Nej, vi ved faktisk, at de ikke skiftede hverv, for Cæsars elitetropper, den prætorianske garde, havde kristne soldater i blandt sig - kristne soldater der fortsatte med at at arbejde i den prætorianske garde (oversættelsen siger de stadig tilhørte "kejserens hus").
Personligt ville jeg næppe egne mig som soldat. Men jeg beundrer de kristne der påtager sig det tunge hverv at beskytte andre i politi og militær, og håber og beder til at de må leve op til fredsbudskabet og Bibelens krav om at beskytte, i stedet for at undertrykke. Det er et stort ansvar de påtager sig, fordi det nok er let at blive "krigerisk" i kampsituationer - og den går jo altså ikke for kristne soldater.
Den første hedningekristne var såmænd en romersk officer (Kornelius). Jesus sagde aldrig noget om, at han eller andre soldater skulle skifte hverv, for at blive kristne, ej heller gjorde Johannes Døberen. Faktisk sagde Johannes Døberen specifikt om soldaterne:
"Også nogle soldater spurgte: »Hvad skal så vi gøre?« Og til dem sagde han: »Ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lade jer nøje med jeres løn.«" Luk 3:14
Her er ikke antydningen af et forbud imod militærtjeneste. Men soldater bør opføre sig ordentligt, er budskabet (man aner, hvordan datidens soldater opførte sig i praksis). Nogle år senere skriver Paulus:
"Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser." Fil 3:20
Paulus skriver her fra sit fangenskab i Rom, at hans virkelige borgerskab ikke er det romerske, men det himmelske. Det er der lidt ironi i, fordi han netop var havnet i Rom, ved at hævde sin ret som romersk borger (ApG 22:25-29). Det samme borgerskab, som sikrede Paulus en massiv militær eskorte, for at beskytte hans liv (ApG 23:23-27). Men nu skrev han altså alligevel, at det slet ikke var det romerske borgerskab der interesserede ham.
Men centralt for denne debat er det naturligvis, at ApG 23:23-27 viser, at Paulus aktivt sørgede for at blive beskyttet af en tungtbevæbnet militær eskorte. Her er heller ikke antydningen af et forbud imod militæret, vel? Og hvem er det overhovedet han taler med i sit fængsel i Rom? Såmænd de romerske elitesoldater, den prætorianske garde. Det ser vi her:
"Jeg vil have, at I skal vide, brødre, at forholdene her hos mig snarest har ført til fremgang for evangeliet, så det er blevet klart i hele borgen og for alle andre, at det er for Kristi skyld, jeg er i lænker, og i tillid til Herren har de fleste af brødrene ved mine lænker fået større mod til at tale ordet uden frygt." Fil 1:12-14
Når jeg kan være så sikker på, at Fil 1:13 er en reference til den prætorianske garde, skyldes det, at ordene der er oversat med "kejserens borg" egentligt betyder "kejserens prætorianere". Paulus forkyndte altså evangeliet for kejserens elitesoldater, og refererer at han har stor fremgang med det.
Den prætorianske garde var forøvrigt berygtet for sit stærke politiske engagement (se eksempelvis http://en.wikipedia.org/wiki/Praetorian_guard ) - denne politiske interesse fremgår også af Fillipperbrevet, hvor Paulus omtaler, hvorledes ikke alle soldaterne havde rent mel i posen, når de forkyndte Jesus Kristus:
"Nogle prædiker ganske vist Kristus af misundelse og lyst til kiv, men andre gør det af god vilje, og de gør det af kærlighed, da de ved, at jeg er sat til at forsvare evangeliet; men de andre forkynder Kristus for at hævde sig selv og ikke med rene motiver, for de tror, at de kan føje ny trængsel til mine lænker. Men hvad! Kristus bliver i alle tilfælde forkyndt, hvad enten det er på skrømt eller oprigtigt, og det glæder jeg mig over." Fil 1:15-18
Faktisk har ordet haft så stor en fremgang blandt kejserens elitesoldater, at Paulus afslutter brevet:
"Hils hver enkelt af de hellige i Kristus Jesus! Hilsen til jer fra brødrene hos mig. Hilsen til jer fra alle de hellige, især fra dem, der hører til kejserens hus." Fil 4:21-22
Mange af disse barske elitetropper var altså blevet "brødre", som Paulus sendte specielle hilsner fra. Her ser vi den meget rummelige måde Paulus tolkede evangeliet på - soldater kunne godt være kristne, ovenikøbet selvom de direkte tjente kejseren. På trods af, at kristendommen handler om at elske sin næste.
Ikke blot viser det Nye Testamente at der var mange soldater der blev kristne - uden at det antydes, at de skiftede hvarv da de skiftede tro. Nej, vi ved faktisk, at de ikke skiftede hverv, for Cæsars elitetropper, den prætorianske garde, havde kristne soldater i blandt sig - kristne soldater der fortsatte med at at arbejde i den prætorianske garde (oversættelsen siger de stadig tilhørte "kejserens hus").
Personligt ville jeg næppe egne mig som soldat. Men jeg beundrer de kristne der påtager sig det tunge hverv at beskytte andre i politi og militær, og håber og beder til at de må leve op til fredsbudskabet og Bibelens krav om at beskytte, i stedet for at undertrykke. Det er et stort ansvar de påtager sig, fordi det nok er let at blive "krigerisk" i kampsituationer - og den går jo altså ikke for kristne soldater.