9tilføjet af

Her er 5 ting du ikke må smide i tørretumbleren

Når bunkerne med vasketøj hober sig op, og vejret ikke indbyder til udendørs-tørring, så kræver det en rummelig vaskekælder at få plads til det hele på snorene - hvis man da ikke vælger den nemme løsning, nemlig at smide det meste af tøjet i tørretumbleren. Og den løsning er der rigtig mange af os, der vælger.
Du ved sikkert godt, at tørretumbleren slider på dit tøj, ligesom du formentlig også er bekendt med, at det ikke er alt dit tøj, der kan tåle en tur i varmen. Men ved du også, hvilket tøj du skal holde langt væk fra din tumbler? Læs med her, hvor lektor og hygiejneekspert Michael René guider dig gennem fem ting, du ikke må smide i din tørretumbler.
1. Tør aldrig uld eller bomuld
Uld og bomuld krymper let op imod en hel størrelse, hvis du fejlagtigt kommer tøjet i tørretumbleren. Når du vælger at vaske og har brug for at tørre disse trøjer, så kan du med fordel placere et tykt håndklæde ovenpå dit tørrestativ og placere din uldtrøje for at tørre den. Inden da kan du forsigtigt give det en mild form for centrifugering - forudsat din vaskemaskine har den mulighed. Alternativt kan du meget forsigtigt puffe det overskydende vand ud af tøjfibrene uden at ødelægge og uden at vride tøjfibrene itu.
2. Tør aldrig akryl
Akryl er et syntetisk materiale, der ligner uld, og det anvendes ofte i tøj blandet med uld i striktrøjer. Akryl er varmefølsomt og kan miste faconen, hvis det vaskes ved for varme temperaturer, eller hvis det tørres i tørretumbleren. Tør derfor akryl på samme måde som beskrevet for uld og bomuld.
3. Tør aldrig silke
Du må aldrig tørre dit tøj fremstillet af silke i tørretumbleren. Du kan med fordel tørre det på dit tørrestativ ovenpå et rent tykt håndklæde. Hvis det fremgår af vaskesymbolerne, at silketøjet kan tåle en strygning kan du med fordel stryge det, mens det stadig er fugtigt og vendt på vrangen. Alternativt kan du sende dit silketøj til rens.
4. Tør aldrig hør
Du må aldrig tørre dit tøj fremstillet af hør i tørretumbleren, da det krymper. Du kan med fordel tørre det på dit tørrestativ ovenpå et rent tykt håndklæde. Alternativt kan du sende dit tøj lavet af hør til rens.
5. Du må ikke overse at tømme filteret
For at minimere dit strømforbrug, og for at optimere din tørretumblers levetid, kan du nemt rengøre det mikrofilter, der sidder foran kondensatoren på de fleste varmepumpetørre-tumblere. Mikrofilteret sidder typisk bag en lille låge nederst på tørretumbleren. Dertil kan du nemt rense fnugfilteret i lågen, hver gang du har tørret tøj. Du kan med fordel købe tørretumblere med et selvrensende system.
tilføjet af

DET var sandelig nyttig viden...!

Ku' du eventuelt supplere os med flere af dine (kopierede) guldkorn...
- feks. en grundig vejledning i hvordan man reder sit hår på den rette måde...
- eller hvordan man binder en korrekt knude på sin affaldspose....
[(:]
tilføjet af

Her er 5 ting du ikke må smide i tørretumbleren

Kun energisvin bruger tørretumbler.
tilføjet af

Nå da.

Altså hverken uld, bomuld, akryl, silke eller hør? Med andre ord må man altså slet ikke bruge den til at tørre tøj? 😖
tilføjet af

Her er 5 ting du ikke må smide i tørretumbleren

Tøj som IKKE kan gå i tørretumbleren høre ikke til i mit hust hus ....så nemt er det !!! 😃
Tror iøvrigt det gælder de fleste hjem med børn.
tilføjet af

Her er 5 ting du ikke må smide i tørretumbleren

Kopieret eller ej, så er det dog nogle gode råd, hvis man tørrer tøj i en tørretumbler 🙂 Jeg var faktisk ikke klar over, at man ikke bør tørre bomuld i en tørretumbler.
Det ville selvfølgelig være at foretrække, hvis det slet ikke var nødvendigt at bruge tørretumbler overhovedet, men i nogle situationer kan det måske være den bedste løsning.
Tak for de gode råd 🙂
tilføjet af

Her er 5 ting du ikke må smide i tørretumbleren

Hvorfor har i ikke nævnt Bomuld? Min kone siger altid, at jeg ALDRIG NOGENSINDE MÅ putte BOMULD i TØRRETUMBLEREN!!!
tilføjet af

Her er 5 ting du ikke må smide i tørretumbleren

Hvorfor er der ingen der nævner H.B.H? Han beviser jo tydeligt, at man ikke selv, må tage en tur i tørretumbleren.
MVH
Megaprofilos
tilføjet af

Her er 5 ting du ikke må smide i tørretumbleren

de kloge siger bomuld kryber ca 5% i tørretumbleren, jeg løber chancen med det hele minus uld.
tilføjet af

Her er 5 ting du ikke må smide i tørretumbleren

Hvorfor har i ikke nævnt Bomuld? Min kone siger altid, at jeg ALDRIG NOGENSINDE MÅ putte BOMULD i TØRRETUMBLEREN!!!

Hvorfor læser du ikke trådstarters oplæg før du kommenterer?
Du kunne med fordel koncentrere dig om punkt et i oplægget...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.