angst angst og atter angst

jeg ved godt hvad årsagen til angsten er og jeg prøver også på, at bearbejde det...
Men angsten er så domminerende, at den styrer og bestemmer så meget i mit liv og der er flere ting, jeg ikke tør..
Jeg har kun 1 gang taget noget beroligende af gruppen benzo, men det virkede kun ca 2 timer og jeg blev sløv resten af dagen og kunne ikke køre bil i de første mange timer, da jeg tog pillen - ja, det var faktisk den mindste dosis jeg tog....
Jeg i terapi, men jeg synes ikke det hjælper, angsten bliver bare værre og værre og jeg har fået panikangst....
Angsten er så slem, at jeg ryster flere gange hver dag, spænder mine muskler og har hjertebanken....
Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre, så dette er et råb om hjælp..

Du må snakke med din læge igen og din terapeut. Sig ligeud det samme som du har skrevet i dit indlæg. Hverken mere eller mindre. Få undersøgt om din ængst skyldes biologiske faktorer – for er det tilfælles så er der ingen vej udenom medicin. Er angsten udelukket psykisk, socialt betinget så venter der en lang og slidsom vej forude. Til gengæld har mange andre med samme problemer ad åre fået styr på deres angst og dermed fået et bedre liv. Du må ikke fortvivle, det er meget vigtigt at du selv er parat til at kæmpe for dit liv. Jeg selv led i mine unge dage af angst anfald og troede fejlagtigt at jeg var syg. Min angst var psykisk betinget og kunne bekæmpes – jeg konfronterede angsten og gjorde bevidst ting jeg var bange for! Efter ca. 11-12 år var jeg angsten kvit og livet har haft givet mig mange vidunderlige oplevelser og jeg har, kunne være til gavn for andre. Det har været en stor glæde, at komme fri af angsten, men også medens jeg levede med angst, var der lyspunkter. Jeg lærte nemlig som sagt at leve med angsten. Jeg håber for dig at du får fremgang og selv kommer fri af angsten. Du må have stor tålmodighed og mod. Lykke til og giv aldrig op. Tal med din familie og venner om dit problem. Det er vigtigt at du beholder social kontakt. Du må ikke plage dine omgivelser med dit angst problem, men der er intet ondt i at fortælle om hvordan du har det. Kun hvis dine venner ved hvordan du har det kan de forstå dig når du få brug for at tale med nogen.

at der er forskel på at være angst og så at være bange!
Angst, kender man ikke "ophavet til". Der er en dybereliggende årsag til angst, som man ikke kender!
At være bange, er noget" man kender" årsagen til.
Jeg forstår ikke helt, hvad det er du lider af? (du må ikke misforstå - det er ikke for at moppe dig)
Snakker vi symptombehandling eller årsagsbehandling? Det er vigtigt , du kender forskellen og skelner!
Hvis du kender årsagen, forsvinder symptomet, når du fjerner årsagen!
BMW - der virklig prøver på at hjælpe

og psykisk betinget, men jeg ved ikke, om jeg har fået det dårligt fysisk pga at jeg har det dårligt psykisk, så nu er jeg på vej til at blive undersøgt på sygehuset....men jeg er så angst for sygehuset, for det minder mig om død og sygdom, som det jo netop er, men jeg har oplevet så meget det sidste års tid på sygehuset, at jeg bliver så angst så angst, når jeg bare tænker på sygehuset..
Jeg har sagt til min terapeut, hvordan jeg har det og han mener bare, at jeg skal begynde at arbejde igen, men kun halvdags, så jeg kan få noget andet attænke på - og det er rigtigt nok, men når jeg vågner op, så går der ofte nogle timer til en halv dag, før jeg kan samle mig, af bare angst - ryster, hjertebanken, ondt i maven osv.

Rigshospitalet har en særlig afdeling for patienter med angst, hvor du kan blive henvist til, hvis du bor i nærheden.
Men jeg ved selvfølgelig ikke, hvor i landet du bor.
Jeg har selv lidt af angst/panikangst i 5 år, men har fået det bedre efter, at jeg fik en medicin, der hedder Zyprexa, (den virker ikke sløvende eller påvirker evnen til at køre bil).
Er det en psykolog eller en psykiater, at du går hos?

Har du prøvet at få behandlinger hos en hypnoterapeut?
Søg efter hypnoterapi på google, så finder du sikkert
en i dit lokalområde.
Held og lykke

angst, da der er nogle områder, som jeg ikke kender til - nemlig at jeg har det dårligt fysisk, som ondt i maven nogle gange, kan ikke tåle alt slags mad, hvorfor ved jeg ikke...
Jeg er bange for at være syg og skal død, min behandler siger, at jeg ikke er hypokonder og det mener jeg heller ikke, at jeg er.
Vi snakker nok om både symptombehandling og årsagsbehandling, men mine fysiske symptomer forsvinder ikke, så det hele kører i en ond spiral, som jeg er kørt fast i og ikke kan komme ud af...
Jeg skal til undersøgelse på sygehuset for kræft og jeg er så bange, at det gør helt ondt, for der er flere i min familie, der har haft kræft..

få hypnose, da jeg er bange for at miste kontrol.

du er bange for at blive undersøgt for kræft.
Der er en, der foreslår hypnoterapi, det kan jeg også varmt anbefale, jeg er selv ved at blive trappet ud af Zyprexa, fordi jeg er startet på hypnoterapi.
Hvis du ikke vil indlægges for at blive undersøgt, kan du eventuelt få henvisning til privatpraktiserende speciallæge og blive undersøgt ambulant i stedet.

hvor der foregår positive livsbekræftende ting. Hofteopererede-der danser ud, glade forældre med deres nyfødte guldklumper, uheld-der bliver lappet sammen, smerter-der bliver lindret, organtransplantationer - der redder liv. . . . you name it. På med nogle andre briller ;-))

for at komme i hypnose, men er glad for, at jeg gjorde det.
Du falder ikke i søvn, men er faktisk vågen under hypnosen, og du kan til enhver tid selv stoppe forløbet, hvis du vil det.

hej jeg kender alt til det med angst har selv kæmpet en kamp i snart 4 år med det, men det går bedre og bedre men det er en lang process. jeg har selv været så fortivlet og bange for at blive sindsyg at jeg tilsidst valgte at få psykolog hjælp, da jeg ikke ville tag piller, har aldrig taget noget mod min angst. Det bedst er at du sætter dig små mål hele tiden så du vinder små kampe hele tiden og tror på dig selv. gåture og en god ven/veninde som kan gå med og en du føler du kan fortælle ALT. God opbakning og forståelse fra familie og venner betyder alt .stress og bekrymringer er dine værste fjender så gør alt for at undgå dette. Det er har hjulpet mig meget er at tale meget åbent om det med alt og alle så hvis man har en dårlig dag så kan man ringe og snakke eller be om lidt selvskab for tryghed er guld. Tænk positive tanker, tænk på gode minder skriv evt en slags dagbog så du kommer af med alle din tanker gode som dårlige. dette er ting som har hjulpet mig håber de kan hjælpe dig lidt knus og kram xeina

Du har jo ikke kontrol over noget som helst.
Hvad for en slags hjælp vil du egentlig have? Uanset hvad vi foreslår, opponerer du jo!
Hvad havde du egentlig forestillet dig her på Sol - debat, at vi skal hjælpe dig med?
Er du interesseret i at betale os professionelle for vores tjeneste/tid? Eller hvad?
BMW - der venter spændt på svaret.

Du gøre, hvis du ikke havde sol?
Du retter dig aldrig efter solens råd? Du bliver ved og ved og ved. Er du ikke bange for at du dør af skræk?
Sidst skulle du undersøges for mavesår, og så refluks. Hvem tror du det er der svarer dig? De læger der evt. er her på nettet, vil aldrig drømme om at give dig andre råd end søge professionel hjælp.
Det er ikke særlig befordrende at svare dig, da du ikke foretager dig noget som helst du bliver anbefalet og svarer tilbage hvordan det er gået, ikke andet end fortsat ynk.

Nu har du kørt i samme rille det sidste år.
Tag nu og reager på de svar som venlige mennesker svarer til dig, i stedet for bare at jamre.
Og sig oplys os læsere om hvad du har reageret på og gjort! Tak!