"Arbejdere skal stemme S eller DF, kapitalister skal..."
Min mor voksede op i 60'erne i en socialdemokratisk familie. Hun fik at vide at i hendes familie var man arbejder, og uddannelse for noget for borgerskabet. Alt i alt levede min mor i en familie for hvem klassesamfundet ikke bare levede, men også skulle bevares.
Min mor gik som så mange andre unge i oprør i 60'erne og 70'erne, og for hende gik oprøret også imod hendes families "klasse" inddelte samfundssyn. Alle mennesker er lige, tænkte hun. Og således blev min mor liberal, og begyndte at uddanne sig.
Hele mit liv er jeg af min mor og far blev lært at ingen mennesker, uanset uddannelse eller sociale eller økonomiske baggrund er mindre eller mere værd end én selv. Så længe man brænder for det man laver, fortjener man respekt. Klasseforskelle blev aldrig diskuteret i vores hjem, fordi klasser eksisterede slet ikke. Hos os var man alle mennesker.
Så kommer jeg i gymnasiet, og bliver konfronteret med denne klassetænkning som jeg hidtil havde betragtet som tabu og decideret et udtryk for noget dårligt. Men her er det nogle der glorificerer én samfundsklasse frem for en anden. Nemlig socialister.
Og således lærte jeg desværre at jeg kun var én af de få for hvem klassesamfundet faktisk var dødt. Andre ville have det styrket. Andre folk der hellere ville cementere forskellene istedet for at fejre vores forskellighed, fejre at alle mennesker ikke er ens.
Så jeg væmmes når man skal høre fra gamle reaktionære røster, det være sig enhedslisten eller Dansk folkeparti: "Det er kun de rige der stemmer borgerligt". Gu' fanden er det ej. Min bror der er ufaglært (men alligevel har mange kurser bag sig) stemmer borgerligt. Det er jo heller ikke kun "arbejdere" der stemmer på Socialdemokratiet eller DF.
Drop klassekonflikten. Danmark skal ikke have et klassesamfund. Lad vær at sætte jer selv i bås. I er alle danskere, uanset hvad arbejdsfunktion i har, har i alle værdi for samfundet. Samfundet kan ikke køre rundt kun vha. økonomer eller kun vha. mekanikere. Det kræver samarbejde. Så drop småborgerligheden og den gammelkommunistiske indstilling til andre faggrupper. Plads til alle.
Min mor gik som så mange andre unge i oprør i 60'erne og 70'erne, og for hende gik oprøret også imod hendes families "klasse" inddelte samfundssyn. Alle mennesker er lige, tænkte hun. Og således blev min mor liberal, og begyndte at uddanne sig.
Hele mit liv er jeg af min mor og far blev lært at ingen mennesker, uanset uddannelse eller sociale eller økonomiske baggrund er mindre eller mere værd end én selv. Så længe man brænder for det man laver, fortjener man respekt. Klasseforskelle blev aldrig diskuteret i vores hjem, fordi klasser eksisterede slet ikke. Hos os var man alle mennesker.
Så kommer jeg i gymnasiet, og bliver konfronteret med denne klassetænkning som jeg hidtil havde betragtet som tabu og decideret et udtryk for noget dårligt. Men her er det nogle der glorificerer én samfundsklasse frem for en anden. Nemlig socialister.
Og således lærte jeg desværre at jeg kun var én af de få for hvem klassesamfundet faktisk var dødt. Andre ville have det styrket. Andre folk der hellere ville cementere forskellene istedet for at fejre vores forskellighed, fejre at alle mennesker ikke er ens.
Så jeg væmmes når man skal høre fra gamle reaktionære røster, det være sig enhedslisten eller Dansk folkeparti: "Det er kun de rige der stemmer borgerligt". Gu' fanden er det ej. Min bror der er ufaglært (men alligevel har mange kurser bag sig) stemmer borgerligt. Det er jo heller ikke kun "arbejdere" der stemmer på Socialdemokratiet eller DF.
Drop klassekonflikten. Danmark skal ikke have et klassesamfund. Lad vær at sætte jer selv i bås. I er alle danskere, uanset hvad arbejdsfunktion i har, har i alle værdi for samfundet. Samfundet kan ikke køre rundt kun vha. økonomer eller kun vha. mekanikere. Det kræver samarbejde. Så drop småborgerligheden og den gammelkommunistiske indstilling til andre faggrupper. Plads til alle.