ARGH! Jeg hader mænd!
*Grrrr* ! Jeg er helvedes frustreret!
I får forhistorien i en MEGET kort og mangelfuld version ->
Jeg fik en kæreste, vi kom sammen i et år. Vi slog op pga. for mange diskussioner og for meget jalousi. Det er et halvt år siden nu, og vi vil gerne prøve igen. Vi har 'haft noget' i et par måneder.
.. og i løbet af de her par måneder har vi ses 2 gange. THAT'S RIGHT! 2 sølle gange!
Begge gange var spontane, hvor han var stiv og savnede mig.
Ser i.. han har travlt. Han dyrker meget sport, og skal passe sine studier for ikke at blive smidt ud. Derudover bor vi 60 km fra hinanden, og ingen af os har kørekort - han er igang med at tage det.
Men jeg er bare ved at dø af frustration! Han har ikke et klart svar på, hvornår han kan ses. Han bliver ved at sige en hel masse ævl om 'næste weekend' eller 'i påsken' eller.. whatever. Men han har bare aldrig tid, og han kan åbenbart ikke finde ud af at planlægge mere end to dage frem! AARRRGGHH! Er på INGEN måde i tvivl om, at han gerne vil. Jeg er bare så skide frustreret over, at han ikke bare kan sætte sig ned og sætte et kryds i kalenderen, og så har vi en aftale?! HVORFOR ER DET SÅ SKIDE SVÆRT?!
Jeg går bare rundt her og venter og venter og venter og.. !! Der sker ikke en skid! Han har heller ikke specielt meget tid til at snakke sammen i løbet af dagen, og hvis jeg kommer med en reaktion på hans stærkt mangelfulde prioritering, så bliver han bare sur og siger, at jeg hunser med ham, og om ikke jeg har forstået, at han gerne vil, han har bare travlt.
Er der noget at sige til, at jeg efterhånden er en lille smule bitter?! OG JEG ER TRÆNGENDE SOM EN I HELVEDE! Gud fader..!
Jeg føler mig som en skide jomfru, der render rundt i et tårn og venter på at prins gulerod bliver færdig nede på pubben, så han kan få nosset sig sammen og få smækket sin røv op på den fede hest og komme afsted, så jeg kan komme NED herfra!
Hvorfor er mænd så pisse dårlige til at prioritere og planlægge?! Jeg bliver mere og mere ked af det, vred, skuffet.. for hver gang han siger 'jeg ved det ikke endnu'. Jeg er bare så træt og ked af det, og jeg prøver virkelig at være tålmodig og give ham plads, så at sige. Men jeg har altså også mine behov?! Hvordan helvede skal det her btw nogensinde blive til et forhold, hvis ikke han får taget sig lidt sammen? JESUS KRISTUS ALTSÅ!
Og efterhånden.. hver gang han ikke har tid, så kaster jeg mig bare ud i at fantasere om en anden mand i stedet. Jeg får mere og mere lyst til at flirte lidt i byen.. mærke lidt bekræftelse? Det går jeg virkelig også ud fra er ganske naturligt, når han ikke har tid til mig. Jeg er bare ked af, at det skal være sådan?
Hver gang han kun har tid til 3 stavelser på sms, så synes jeg det er meget sjovere at ligge og fantasere om en anden flot fyr.
Hvad helvede skal jeg gøre?
I får forhistorien i en MEGET kort og mangelfuld version ->
Jeg fik en kæreste, vi kom sammen i et år. Vi slog op pga. for mange diskussioner og for meget jalousi. Det er et halvt år siden nu, og vi vil gerne prøve igen. Vi har 'haft noget' i et par måneder.
.. og i løbet af de her par måneder har vi ses 2 gange. THAT'S RIGHT! 2 sølle gange!
Begge gange var spontane, hvor han var stiv og savnede mig.
Ser i.. han har travlt. Han dyrker meget sport, og skal passe sine studier for ikke at blive smidt ud. Derudover bor vi 60 km fra hinanden, og ingen af os har kørekort - han er igang med at tage det.
Men jeg er bare ved at dø af frustration! Han har ikke et klart svar på, hvornår han kan ses. Han bliver ved at sige en hel masse ævl om 'næste weekend' eller 'i påsken' eller.. whatever. Men han har bare aldrig tid, og han kan åbenbart ikke finde ud af at planlægge mere end to dage frem! AARRRGGHH! Er på INGEN måde i tvivl om, at han gerne vil. Jeg er bare så skide frustreret over, at han ikke bare kan sætte sig ned og sætte et kryds i kalenderen, og så har vi en aftale?! HVORFOR ER DET SÅ SKIDE SVÆRT?!
Jeg går bare rundt her og venter og venter og venter og.. !! Der sker ikke en skid! Han har heller ikke specielt meget tid til at snakke sammen i løbet af dagen, og hvis jeg kommer med en reaktion på hans stærkt mangelfulde prioritering, så bliver han bare sur og siger, at jeg hunser med ham, og om ikke jeg har forstået, at han gerne vil, han har bare travlt.
Er der noget at sige til, at jeg efterhånden er en lille smule bitter?! OG JEG ER TRÆNGENDE SOM EN I HELVEDE! Gud fader..!
Jeg føler mig som en skide jomfru, der render rundt i et tårn og venter på at prins gulerod bliver færdig nede på pubben, så han kan få nosset sig sammen og få smækket sin røv op på den fede hest og komme afsted, så jeg kan komme NED herfra!
Hvorfor er mænd så pisse dårlige til at prioritere og planlægge?! Jeg bliver mere og mere ked af det, vred, skuffet.. for hver gang han siger 'jeg ved det ikke endnu'. Jeg er bare så træt og ked af det, og jeg prøver virkelig at være tålmodig og give ham plads, så at sige. Men jeg har altså også mine behov?! Hvordan helvede skal det her btw nogensinde blive til et forhold, hvis ikke han får taget sig lidt sammen? JESUS KRISTUS ALTSÅ!
Og efterhånden.. hver gang han ikke har tid, så kaster jeg mig bare ud i at fantasere om en anden mand i stedet. Jeg får mere og mere lyst til at flirte lidt i byen.. mærke lidt bekræftelse? Det går jeg virkelig også ud fra er ganske naturligt, når han ikke har tid til mig. Jeg er bare ked af, at det skal være sådan?
Hver gang han kun har tid til 3 stavelser på sms, så synes jeg det er meget sjovere at ligge og fantasere om en anden flot fyr.
Hvad helvede skal jeg gøre?