psykiatrisk medicin

Er der en psykiater tilstede?

Hej jeg er en pige kald det kvinde på 22 år
har et spørgsmål?
sagen er den at jeg blev tvangsindlagt til observation på ungdomsafd glostrup da jeg var 14(siden tvangsindlagt på henholdsvis hillerød psyk/bispebjerg/roskilde(stadig ambulant)
har været tvangsordineret med diverse psykofarmaka et par kan nævnes her(navne/dosering)
Zyprexa,Truxal(60 mg nat),Risperdahl(2 først siden 4mg)/Zyprexa,Seroquel(200-250mg),Abilify(først 15 siden nedsat til 10),Alopam,lysantin,Rivotriller,Invega(nyere udgave af risperdahl)....nok for nu mener det er i omegnen af 23 forsk stoffer jeg har fået-husker ikke alt jeg har fået i de år
min diagnose er paranoid skizofreni(mild grad-vrangforestillinger)/social fobi, og angst efter psykiaternes samlede vurdering-men min psykolog mener det er asperger jeg har(min mor også)
har aldrig optrådt voldeligt forsøgt selvmord aldrig haft syns/hørehallucinationer

har gået glip af både skole, job, og venskaber undervejs
kom ud for en ulykke, for et par år siden:har en øjenskade
er førtidspensionist pt.pga.min diagnose/manglende færdigheder
er bekymret over alt det jeg har været fyldt med!
gad godt begynde på noget job som ufaglært evt.frivilligt

som i al sin simpelhed;-)er:-)
forslag til hvad jeg skal lave i min situation
gode ideer modtages meget gerne
velkommen
til mit dødssyge liv, som jeg nej, ik har opgivet, men godt vil gøre noget ved[f]

Jeg sluger selv mange piller om dagen, Rivotril/Efexor/Lamictal...
Men jeg vil nok anbefale at du kigger lidt på disse sider...
http://www.psyknet.dk/
http://www.depnet.dk/

Held og lykke med det hele :)

Hvordan kunne du blive tvangsindlagt, hvis du ikke har forsøgt selvmord eller været voldelig???😮
Så vidt jeg ved, skal der MEGET til for at blive tvangsindlagt. Man SKAL enten være til fare for sig selv eller andre???😮
Ang. det der medicin, du har været på, må jeg nok desværre meddele dig, at det nok ikke ligefremt er særlig sundt. Kan godt forstå, du tænker meget over bi- og følgevirkninger.
Prøv at gå på biblioteket og lån nogle af Erik Kirchheiners bøger. Han skriver en del om farerne ved bla. de former for psykofarmaka, du nævner.
Ang. hvad du kan tage dig til?? Tja, hvad med at søge et skånejob nu du er førtidspensionist??
Så kommer du og ser andre og får endda lidt håndører for det.🙂
De søger faktisk folk til skånejob en sjælden gang i avisen.
Du kunne også begynde at træne. En pige i et fitness center vil altid få en del henvendelser fra fyre, så måske?? Og ellers kan du jo snakke med damerne ved siden af, når du sidder på kondicyklen.
Mvh🙂

Bekymret over medicin, du har taget? Hvad tager du nu, og hvordan fungerer du i hverdagen, sover du normalt og spiser normalt? Medmindre du ikke fungerer godt helbredsmæssigt, ville jeg ikke bekymre mig et sekund om medicin, der er spist. At det "ikke er sundt," er noget pjat. Medicin er nødvendig, når man er syg.
Måske kunne du tænke dig noget frivilligt arbejde, se frivilligjob.dk
Ellers er der jo politiske organisationer.. eller aftenskolekurser
Glem diagnosen;) Kig på dig selv, fordi du har været syg, er der ingen der siger, at du vil være syg altid. Slet ikke🙂

men det er en længere sag, som jeg ik kan vinde-jeg vil blot spilde mine krafter der, og roskilde(fjorden)jeg er knyttet til behandler mig ik på samme måde, er bare ambulant nu, og kommer kun til en snak engang imellem, så det er eft.lagt bag mig-men det har skadet mig at være isoleret fra alm socialt fælleskab, og tvangen, men jeg er ik alene med den historie-det eneste man kan gøre ved tvang, er at gå med på det, og samarbejde og så selv om det bygger på manglende forståelse-tror jeg har aspergerpersonlighed irl men vil helst udenom alt det

fittnesscentre er ikke lige mig så hellere være udenfor, og gå ture-ønsker mig at få en hund på et tidspunkt når jeg er flyttet til et sted det er tilladt(måske en collie:-)

har alletiders søde kæreste

du har ret det er ingen nytte til at bekymre sig om det sket er sket, og det med den dårlige behandling i psykiatrien, er jo, ingenting i forhold til at jeg døjer med fysisk skade dårligt syn plus smerterne i øjnene(kronisk)
tak for linket til den side skal nok se på det

mvh mig[s]

det vil jeg da strax gøre-får kun abilify 10mg er jeg nede på(mindste dosis)alopam som pn(har aftale på mandag-fordi jeg har sideeffekter, og godt vil drøfte det med min psykiater)

fungerer har da et par månedtlige dage hvor jeg har problem med at falde i søvn, men det er sjælendt det sker:-)
spiser det jeg har lyst til har hverken taget på/el.tabt mig-har ik forstoppelse/kvalme, så på den måde fungerer det-men blir svimmel ukoncentret og mat umiddelbart efter jeg tager pillen, er åbenbart meget følsom over for det stof, så må skifte til noget andet, el.stoppe-hvis de er med på ideen

gad godt prøve kognitiv adfærdsterapi🙂
har hørt meget godt om det
og tror jeg har brug for hjælp udefra tror det er for sent at arbejde mig ud af mine problemer med angst for social kontakt mm.alene-og det hæmmer mig meget

da jeg var 14 til observation 1 måned på Gentofte intensiv afd.pga.jeg kun vejede 31 jeg havde sultet mig selv, og var fysisk svækket,og medtaget(havde anorexi/bulimi fra jeg var 9-15 år-men har kæmpet mig ud af det-det bundede nok i at jeg havde det dårligt i skolen, og udviklede mig tidligere end de andre end mig klasse, og blev mobbet over min vægt da jeg var barn, og pga.af jeg så op til de syge idealer samfundet stiller dengang, og troede det ville gøre mit liv lettere, men udviklede en psykose efter jeg havde sultet min krop i månedsvis, og der opstod min diagnose, som er fulgt efter siden-min mor gik ik med på at jeg skulle indlægges medicineret, men de fandt det nødvendigt, og det medførte at hun fik frataget forældremyndigheden, og de overtog ansvaret-hun er stadig mærket efter det-blev myndig som 18 årig, og indvilligede i et ophold på en instituation(det holdt et år befandt mig ikke godt med de andre unge på stedet)

har du fundet dig en kæreste, hvis du er så bange for at være social????
eller det var måske ham der fandt dig??😃
lidt må du jo komme ud og omkring når du kan finde en kæreste??

men ikke venner/veninder jo, vi mødtes på et værtshus

jeg kommer godt ud af det med(der er dog langt imellem)oftest nogle der selv har indsigt i de problemer jeg har-det virker ligesom en magnet, det at jeg har været indlagt i psykiatrien skræmmer de fleste "normale" mennesker, da de nok forestiller sig det værste, og helst ligger afstand, og så skal jeg jo ud i at lyve lidt, el.bevæge mig udenom emnet men det er lidt svært når det har fyldt det hele siden jeg var 14, og ik kender til de ting andre oplever i de år-fordi jeg bare har ligget mellem fire vægge, og vadet om som zombie resten af tiden-det fyldte for meget i min mors og min bevidsthed

men normalt socialt samspil der fungerer jeg ik, er blevet udnyttet i mange tilfælde det er slut nu-men de sår skal hele

det du skriver om...
har selv den samme diagnose som dig.
Vær glad for, du kun er 22 år.
Jeg er 30 nu, og fik først for nylig min diagnose.
Har spildt de sidste 15 år med at være psykotisk, Gik stort set glip af hele min ungdom😖.
Synes også, det er vildt at mærke, hvordan folk fordømmer og tager afstand, ligeså snart
de lærer sandheden. Det er jo ikke noget, jeg selv har valgt.
Men sådan ter andre sig ind imellem.
Men det nytter jo ikke at sidde og tude over det.
Nu kan det vel kun gå fremad??
[:|]

lipo
og suktion
kan forstå du lajer gåt
men oss er du intersert??
kan kåm forbbi nu idag??
gi maj nmurrr kvinne=?
hilsæn
the don