En vej der virker for mig...
siden jeg var ca.18 har jeg været fuld næsten hver 2. dag. Da jeg kom op i 30'erne begyndte det at tage til og blive et problem. Det startede med at være sjovt, men da jeg kom op i 30'erne stoppede det med at være sjovt.
Pigerne synes ikke det er fedt at man er stiv i tide og i utide og det er ufedt at passe et job med tømmermænd. Det endte med at jeg drak mig stiv hver dag efter et brud med en kæreste og udsigten til en meget usikker økonomisk fremtid pga. nedskæringer i min branche.
Jeg fik efterhånden hints fra folk i min omgangskreds om at det tog overhånd og at de f.eks. bemærkede at jeg rystede på hånden. Ikke at jeg tog det specielt til efterretning.
Nå, men efter at have brændt aftaler nok af og lavet nogle ret grove stunts i stiv tilstand indså jeg at jeg desværre havde et alkoholproblem og siden den dag gik det fremad.
Jeg gik op på hospitalets alkoholambulatorium og bad om en tid. En ret pinlig og grænseoverskridende handling, men det skal der til for at man kan vise sig selv at man faktisk gør noget for at ændre sig.
Den flinke doktormand var vild med at give mig antabus og jeg skal give dig med hans piller. Dem ville jeg ikke have, men sagde ja tak til nervepiller der kan tage abstinenserne og det vil jeg anbefale, da man i høj grad drikker fordi det er rigtig ufedt at have abstinenser.
Jeg vil ikke have antabus for det skal være hjernen og viljen og en ny holdning til alkohol som skal bestemme at man ikke drikker. Ikke udsigten til en straf i form af fysisk ubehag.
Jeg tog nervepillerne for at stoppe de fysiske abstinenser. Afholdte mig fra alkohol i fire måneder fra januar 2005 og begyndte kun at drikke igen i små mængder i weekenden. Lidt kærestesorg igen og bingo så sad jeg igen og pattede i flasken.
Min fejl var at jeg troede at jeg kunne genoptage en moderat drukvane a la være fuld næsten hver 2. dag og i det mindste kunne gå på druk hver weekend lissom alle vennerne kan.
Efter et halvt års selvovertalelse gik jeg tilbage og tog kuren igen i januar 2006. Denne her gang dog med den regel at jeg kun må drikke i højtiderne og aldrig dagen før en arbejdsdag eller på hverdage selv om de ligger i ferieperioden.
En weekend, barnedåb, at møde en gammel ven, whatever er ikke en særlig anledning til druk. Jeg vil dog til enhver tid give mig selv lov til at drikke på en første date, da vin jo kan få stemningen til at blive mere afslappet.
KUN ferier. F.eks. kan man i påsken nå en drukweekend i påskeferien (eller to, hvis man regner udfra skolernes påskeferie) og igen nyde at sjove den på bajere, men må så vente helt til pinse med næste gang.
Jeg var stiv fire gange i påsken i de to weekender og kunne mærke at jeg havde lyst til at drikke videre, men fordi jeg havde tre måneders afholdenhed med i bagagen og vidste at det så ville ende som sidt var det ikke ubehageligt lige at overleve en enkelt dag med drikketrang og så var det væk.
Nu glæder jeg mig til pinse, hvor jeg igen skal fulde mig med vennerne og jeg tror faktisk selv på at jeg kan overholde det denne her gang.
Mit mål i længden er måske at kunne drikke mig stiv den første weekend hver måned.
Det behøver ikke være sort/hvidt, men som alkoholiker med selvindsigt bør man vide med sig selv at man bare ikke kan drikke mere som 'alle andre gør'.
Dels fordi mange af 'de andre' faktisk ikke drikker halvt så meget som en selv på en uge eller absolut skal på druk hver weekend eller også fordi at mange af 'de andre' faktisk også burde gøre noget ved deres forbrug af alkohol.
At det kan synes 'normalt' at drikke sig stiv i tide og i utide i vores samfund betyder jo ikke at man selv skal være det, når man først har indset at man ikke selv kan styre sprutten.
Jeg er simpelten så glad hver eneste dag over at jeg ikke mere har dårlig samvittighed eller stinker af øl.
Sidste år faldt jeg i - i sommerferien, men jeg tror faktisk på at jeg denne gang kan lade være fordi jeg ved at jeg ikke kunne styre det sidste sommer.
Min næste trin er at arbejde på mit forbrug af cannabis og cigaretter. Jeg er bekymret for sundhedsfaren ved cigaretter og selv om cannabis er udskadeligt for helbredet og lægernes mindste bekymring, så sløver det jo stadig en, men langt hellere det end alkohol som smadrer kroppen og gør en afstumpet og ulækker.
Tak fordi du læste dette indlæg. Jeg bruger det til at komme videre i mit liv og til at vende tilbage til, hvis jeg en dag hænger med næbbet.
Pigerne synes ikke det er fedt at man er stiv i tide og i utide og det er ufedt at passe et job med tømmermænd. Det endte med at jeg drak mig stiv hver dag efter et brud med en kæreste og udsigten til en meget usikker økonomisk fremtid pga. nedskæringer i min branche.
Jeg fik efterhånden hints fra folk i min omgangskreds om at det tog overhånd og at de f.eks. bemærkede at jeg rystede på hånden. Ikke at jeg tog det specielt til efterretning.
Nå, men efter at have brændt aftaler nok af og lavet nogle ret grove stunts i stiv tilstand indså jeg at jeg desværre havde et alkoholproblem og siden den dag gik det fremad.
Jeg gik op på hospitalets alkoholambulatorium og bad om en tid. En ret pinlig og grænseoverskridende handling, men det skal der til for at man kan vise sig selv at man faktisk gør noget for at ændre sig.
Den flinke doktormand var vild med at give mig antabus og jeg skal give dig med hans piller. Dem ville jeg ikke have, men sagde ja tak til nervepiller der kan tage abstinenserne og det vil jeg anbefale, da man i høj grad drikker fordi det er rigtig ufedt at have abstinenser.
Jeg vil ikke have antabus for det skal være hjernen og viljen og en ny holdning til alkohol som skal bestemme at man ikke drikker. Ikke udsigten til en straf i form af fysisk ubehag.
Jeg tog nervepillerne for at stoppe de fysiske abstinenser. Afholdte mig fra alkohol i fire måneder fra januar 2005 og begyndte kun at drikke igen i små mængder i weekenden. Lidt kærestesorg igen og bingo så sad jeg igen og pattede i flasken.
Min fejl var at jeg troede at jeg kunne genoptage en moderat drukvane a la være fuld næsten hver 2. dag og i det mindste kunne gå på druk hver weekend lissom alle vennerne kan.
Efter et halvt års selvovertalelse gik jeg tilbage og tog kuren igen i januar 2006. Denne her gang dog med den regel at jeg kun må drikke i højtiderne og aldrig dagen før en arbejdsdag eller på hverdage selv om de ligger i ferieperioden.
En weekend, barnedåb, at møde en gammel ven, whatever er ikke en særlig anledning til druk. Jeg vil dog til enhver tid give mig selv lov til at drikke på en første date, da vin jo kan få stemningen til at blive mere afslappet.
KUN ferier. F.eks. kan man i påsken nå en drukweekend i påskeferien (eller to, hvis man regner udfra skolernes påskeferie) og igen nyde at sjove den på bajere, men må så vente helt til pinse med næste gang.
Jeg var stiv fire gange i påsken i de to weekender og kunne mærke at jeg havde lyst til at drikke videre, men fordi jeg havde tre måneders afholdenhed med i bagagen og vidste at det så ville ende som sidt var det ikke ubehageligt lige at overleve en enkelt dag med drikketrang og så var det væk.
Nu glæder jeg mig til pinse, hvor jeg igen skal fulde mig med vennerne og jeg tror faktisk selv på at jeg kan overholde det denne her gang.
Mit mål i længden er måske at kunne drikke mig stiv den første weekend hver måned.
Det behøver ikke være sort/hvidt, men som alkoholiker med selvindsigt bør man vide med sig selv at man bare ikke kan drikke mere som 'alle andre gør'.
Dels fordi mange af 'de andre' faktisk ikke drikker halvt så meget som en selv på en uge eller absolut skal på druk hver weekend eller også fordi at mange af 'de andre' faktisk også burde gøre noget ved deres forbrug af alkohol.
At det kan synes 'normalt' at drikke sig stiv i tide og i utide i vores samfund betyder jo ikke at man selv skal være det, når man først har indset at man ikke selv kan styre sprutten.
Jeg er simpelten så glad hver eneste dag over at jeg ikke mere har dårlig samvittighed eller stinker af øl.
Sidste år faldt jeg i - i sommerferien, men jeg tror faktisk på at jeg denne gang kan lade være fordi jeg ved at jeg ikke kunne styre det sidste sommer.
Min næste trin er at arbejde på mit forbrug af cannabis og cigaretter. Jeg er bekymret for sundhedsfaren ved cigaretter og selv om cannabis er udskadeligt for helbredet og lægernes mindste bekymring, så sløver det jo stadig en, men langt hellere det end alkohol som smadrer kroppen og gør en afstumpet og ulækker.
Tak fordi du læste dette indlæg. Jeg bruger det til at komme videre i mit liv og til at vende tilbage til, hvis jeg en dag hænger med næbbet.