2tilføjet af

Er privatisering asocial ?

Og er det legalt at stat&kommune sælger nogle "demokratiets" ejendomme og udliciterer driften af nogle af myndighedernes arbejdsprocesser❓
Er det ikke lidt underslæbsagtigt❓Risikerer samfundet ikke at "stå i vandkanten i bar røv" når og hvis vi mangler offentlige institutioner og fælles kvalitative kompetencer ?
Og ved frasalg af statens aktiver som skatteborgere har betalt til i årtier eller mere hvor er så vælgernes og skatteborgernes fortjeneste af disse frasalg til virksomheder og private der er underlagt love som lovgivningen om privates konkurs . . ❓
Kan et demokrati uden store kollektive financielle værdier og faste ejendomme og virksomhedsdrift, faktuelt eksistere ?

Politikerne og demokratiet laver lovene
lovene skal sikre social tryghed
social tryghed fordrer ressourcer og kompetencer
staten&kommunen sælger ressourcer&kompetencer til private
private går konkurs og private begår skandaler . .
hvor er så det funktionelle demokrati og forudsætningerne for social tryghed ??
tilføjet af

Begrebsforvirring?

Det er vigtigt at holde tingene adskilt. Privatisering er, når staten sælger ejendomme eller virksomheder. Den danske stat ejer en række aktieposter i bl.a. SAS og man kan vel næppe argumentere for at det giver social slagside at frasælge SAS. Argumentet for at luftfart er en offentlig opgave er et historisk levn - som i øvrigt er noget som bidrager til at SAS ikke er konkurrencedygtige i dag. Jeg kan ikke se at det er en offentlig opgaver at inddirekte subsidiere billige flybilletter.
Udlicitering er anderledes, for der bevarer det offentlige stadig myndighedsopgaven. Ved hjemmehjælp er det eksempelvis kommunen der fastsætter hvor meget hjælp den ældre skal have, men det kan være en privatvirksomhed der varetager rengøring eller andre plejeopgaver. Det er slet ikke tilladt at udlicitere myndighedsopgaver. Man kan godt argumentere for at eksempelvis hjemmehjælp er godt at udlicitere, for i det traditionelle kommunale set-up er der kommunen der varetager alt - inklusive klager over sig selv. Og vi ved jo godt hvordan det går når det offentlige skal kontrollere sig selv. Hvis man mangler inspiration, så er vagtlægesagerne et godt eksempel.
Der er altid en risiko for at en privatvirksomhed kan gå konkurs. Det kan en offentlig virksomhed jo ikke idet den har skatteyderne som tvangsejere. Det betyder til gengæld også, at der slet ikke er noget incitament til at være effektiv eller ressourcebesparende - for det belønnes ikke i det politiske system. Derfor er det klogt at udlicitere de opgaver som kan løses billigere af andre.
Der er selvfølgelig også opgaver som ikke kan udliciteres, fordi der er tale om rene myndighedsopgaver. Eksempelvis kunne man forestille sig det problematiske i at udlicitere domstole o.lign.
tilføjet af

Vil ikke prøve

at forklare eller forsvare privatisering, iøvrigt har "skole ole" gjort det udmærket, jeg vil blot hæfte mig ved noget af det du skrev:
"Politikerne og demokratiet laver lovene
lovene skal sikre social tryghed
social tryghed fordrer ressourcer og kompetencer"
Jeg er enig i dette synspunkt, det konflikter heller ikke med privatisering, ressourcer og kompetencer kan, alt andet lige, kun forbedres ved privatisering.
-
"staten&kommunen sælger ressourcer&kompetencer til private
private går konkurs og private begår skandaler . ."
Jeg ser det sådan at det er lige omvendt, det er private der sælger ressourcer og kompetencer til kommunen, kommunen kan behøver jo ikke at privatisere alle institutioner og det er vigtigt at der er offentligt tilsyn.
Offentlige begår så sandelig også skandaler, du kan jo blot se på plejesagerne (vanrøgt)hvor det offentlige virkeligt spillede fallit.
-
Jeg kan ikke se polemikken ! kan du ?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.