Astrologi - til debat
Jeg ville egentligt have oprettet dette indlæg i debattens egen "husastrolog". Men inden jeg fik trykket på knappen til oprettelse af indlæg så jeg en lille "disclaimer", i den omtalte debats emnebeskrivelse. Her stod der at stærkt skeptiske indlæg ville blive slettet uden varsel. Så jeg vælger at lave mit indlæg her, for at undgå nogle kontroverser.
Jeg vil nu alligevel gerne lige give min forundrelse til kende. For det falder mig lidt svært at forstå hvorfor en tro (i.e. troen på at astrologi rent faktisk virker) der i sin natur er ekstremt skeptisk overfor moderne videnskab finder det nødvendigt, at censurere brugernes spørgsmål. Men jeg må vel bare håbe husastrologen også kigger lidt med her.
Men for at komme til sagens kerne, så kunne jeg godt tænke mig at stille tilhængerne af astrologi et spørgsmål. Det helt grundlæggende spørgsmål er sådan set ret simpelt: Hvorfor tror i på astrologi?
Det vil jeg gerne uddybe lidt, for vi kommer ikke rigtigt videre med det alt for oplagte svar: Fordi det virker.
Sagen er jo den at der, til dato, ikke eksisterer et eneste kontrolleret forsøg der understøtter astrologiens grundlæggende påstande. Dvs. astrologi har ikke skyggen af opbakning fra videnskaben og det har en succésrate der overhovedet ikke formår at bringe astrologi en millimeter over rene tilfældige gæt, som metode for besvarelse af diverse relevante spørgsmål (eks. bestemmelse af individuelle personers karaktértræk, forudsigelse af særlige begivenheder osv.).
Man kan jo så, og det er der også nogle der har gjort, sige at videnskab og astrologi er to forskellige ting. Man kan sige at astrologi ikke lader sig underkaste videnskabelige undersøgelser, men derfor virker det alligevel.
Jo bevares, men nu forholder det sig nu engang sådan at astrologi helt grundlæggende forudsættes at have nogle helt bestemte og klart definerede egenskaber. Det er egenskaber som eks. de førnævnte beskrivelser af karaktértræk og forudsigelse af bestemte begivenheder. Det er altså ikke ting man bare kan påstå og så ellers hive dem ud af enhver videnskabelig kontekst. Påstår man dette og hint om verdens indretning (f.eks. at jeg vil opleve det og det, fordi jeg er født den og den dato) så må man nødvendigvis også acceptere at den påstand enten kan af- eller bekræftes. Og netop den metode er jo, hvor primitiv og ikke udfyldende den end måtte være, faktisk en dybt videnskabelig grænskning af astrologien. Og viser det sig at de astrologiske udregninger kun leder til en succésrate der statistisk set kun kan beskrives som rent tilfælde, hvad har man så af begrundelse for at påstå astrologien virker?
Man kan endvidere se historisk på astrologiens succésrate. Antallet af "hits" der skulle kunne gøre astrologi til andet end rene gætterier glimrer altså ved deres fravær. Videnskaben har imidlertid en ganske imponerende "rekordliste" og selv når videnskaben fejler formår den at udvikle sig og blive mere præcis. Man kan tage opdagelsen af Neptun som et glimrende eksempel. Neptun blev opdaget fordi man ikke kunne få Uranus´ omløb til at passe med de udregninger man havde gjort. Med Newtons love i baghånden gjorde man så den antagelse, at der nok måtte være en hidtil uset planet der (så at sige) hev i Uranus og derfor kunne forklare afvigelserne. Det hele passede fint og man døbte planeten Neptun - og lur mig om ikke der rent faktisk befandt sig en planet der hvor astronomerne havde regnet sig frem til at den måtte være! Man rendte så ind i lidt af samme problem med Merkur og astronomerne endte med at lede efter planeten Vulkan i mange år. Der eksisterer imidlertid ikke en planet der hvor forskerne regnede med at finde Vulkan og man kan vel sige videnskaben tog fejl. Men enden på den historie er at Einstein publicerede sin relativitetsteori i starten af det 20. århundrede. Merkurs omløb kunne udregnes ekstremt præcist og jagten på Vulkan stoppede nærmest øjeblikkeligt - videnskaben havde altså taget fejl, men man gravede sig ikke ned i dogmer. Nej man tog den bedre teori til sig og videnskaben kunne bevæge sig videre med en nu langt større forklaringskraft end før.
Det kan man jo så overføre til astrologien, og spørge om hvor mange pletskud man der har haft på den konto? Så vidt jeg ved INGEN! Astrologerne har i tidens løb forsøgt sig med at forudsige eksistensen af diverse planeter, men vi venter stadigvæk på at der bliver fundet en af dem. Men det er jo hvad det er, videnskaben tager jo også fejl en gang imellem. Men hvordan reagerer astrologien på sine fejltagelser? Bliver den grundlæggende metode ændret? Udvikler astrologien sig? Mit indtryk er at svaret er nej. Astrologien har ganske enkelt en imponerende liste af fejltagelser og en lige så imponerende evne til at se bort fra disse fejltagelser, udelukkende for at holde fast i påstanden om at det her altså virker.
Så derfor spørgsmålet: Hvorfor tror I på at astrologi virker?
Bedste Hilsener
"Bacon"
Jeg vil nu alligevel gerne lige give min forundrelse til kende. For det falder mig lidt svært at forstå hvorfor en tro (i.e. troen på at astrologi rent faktisk virker) der i sin natur er ekstremt skeptisk overfor moderne videnskab finder det nødvendigt, at censurere brugernes spørgsmål. Men jeg må vel bare håbe husastrologen også kigger lidt med her.
Men for at komme til sagens kerne, så kunne jeg godt tænke mig at stille tilhængerne af astrologi et spørgsmål. Det helt grundlæggende spørgsmål er sådan set ret simpelt: Hvorfor tror i på astrologi?
Det vil jeg gerne uddybe lidt, for vi kommer ikke rigtigt videre med det alt for oplagte svar: Fordi det virker.
Sagen er jo den at der, til dato, ikke eksisterer et eneste kontrolleret forsøg der understøtter astrologiens grundlæggende påstande. Dvs. astrologi har ikke skyggen af opbakning fra videnskaben og det har en succésrate der overhovedet ikke formår at bringe astrologi en millimeter over rene tilfældige gæt, som metode for besvarelse af diverse relevante spørgsmål (eks. bestemmelse af individuelle personers karaktértræk, forudsigelse af særlige begivenheder osv.).
Man kan jo så, og det er der også nogle der har gjort, sige at videnskab og astrologi er to forskellige ting. Man kan sige at astrologi ikke lader sig underkaste videnskabelige undersøgelser, men derfor virker det alligevel.
Jo bevares, men nu forholder det sig nu engang sådan at astrologi helt grundlæggende forudsættes at have nogle helt bestemte og klart definerede egenskaber. Det er egenskaber som eks. de førnævnte beskrivelser af karaktértræk og forudsigelse af bestemte begivenheder. Det er altså ikke ting man bare kan påstå og så ellers hive dem ud af enhver videnskabelig kontekst. Påstår man dette og hint om verdens indretning (f.eks. at jeg vil opleve det og det, fordi jeg er født den og den dato) så må man nødvendigvis også acceptere at den påstand enten kan af- eller bekræftes. Og netop den metode er jo, hvor primitiv og ikke udfyldende den end måtte være, faktisk en dybt videnskabelig grænskning af astrologien. Og viser det sig at de astrologiske udregninger kun leder til en succésrate der statistisk set kun kan beskrives som rent tilfælde, hvad har man så af begrundelse for at påstå astrologien virker?
Man kan endvidere se historisk på astrologiens succésrate. Antallet af "hits" der skulle kunne gøre astrologi til andet end rene gætterier glimrer altså ved deres fravær. Videnskaben har imidlertid en ganske imponerende "rekordliste" og selv når videnskaben fejler formår den at udvikle sig og blive mere præcis. Man kan tage opdagelsen af Neptun som et glimrende eksempel. Neptun blev opdaget fordi man ikke kunne få Uranus´ omløb til at passe med de udregninger man havde gjort. Med Newtons love i baghånden gjorde man så den antagelse, at der nok måtte være en hidtil uset planet der (så at sige) hev i Uranus og derfor kunne forklare afvigelserne. Det hele passede fint og man døbte planeten Neptun - og lur mig om ikke der rent faktisk befandt sig en planet der hvor astronomerne havde regnet sig frem til at den måtte være! Man rendte så ind i lidt af samme problem med Merkur og astronomerne endte med at lede efter planeten Vulkan i mange år. Der eksisterer imidlertid ikke en planet der hvor forskerne regnede med at finde Vulkan og man kan vel sige videnskaben tog fejl. Men enden på den historie er at Einstein publicerede sin relativitetsteori i starten af det 20. århundrede. Merkurs omløb kunne udregnes ekstremt præcist og jagten på Vulkan stoppede nærmest øjeblikkeligt - videnskaben havde altså taget fejl, men man gravede sig ikke ned i dogmer. Nej man tog den bedre teori til sig og videnskaben kunne bevæge sig videre med en nu langt større forklaringskraft end før.
Det kan man jo så overføre til astrologien, og spørge om hvor mange pletskud man der har haft på den konto? Så vidt jeg ved INGEN! Astrologerne har i tidens løb forsøgt sig med at forudsige eksistensen af diverse planeter, men vi venter stadigvæk på at der bliver fundet en af dem. Men det er jo hvad det er, videnskaben tager jo også fejl en gang imellem. Men hvordan reagerer astrologien på sine fejltagelser? Bliver den grundlæggende metode ændret? Udvikler astrologien sig? Mit indtryk er at svaret er nej. Astrologien har ganske enkelt en imponerende liste af fejltagelser og en lige så imponerende evne til at se bort fra disse fejltagelser, udelukkende for at holde fast i påstanden om at det her altså virker.
Så derfor spørgsmålet: Hvorfor tror I på at astrologi virker?
Bedste Hilsener
"Bacon"