At blive forladt til fordel for en anden kvinde.
Dette er en sætning som vi hører ganske tit i hverdagen, når en mand vælger at forlade sin kæreste/kone til fordel for en anden kvinde. Men sætningen kan også opnå en anden og mere ubehagelig betydning der får den efterladte til at føle sig umådelig lille og efterladt.
Det er blevet mere accepteret at man er bøsse og lesbisk også kaldet homoseksuel og personligt har jeg intet imod den verden, men havde aldrig forventet at den skulle komme så tæt på mig.
For lidt over 2½ år siden møder jeg en dejlig kvinde som jeg bliver nære venner med inkl. De goder som det kan give at være sammen med en kvinde. Efter lidt over 1 år vælger vi at blive kærester og tingene ser ud til at gå den vej som den slags skal. Lidt op og ned som i alle forhold.
Men pludselig omkring nytårs skifte hvor vi netop er flyttet sammen i en større 3 vær. Lejlighed begynder tingene at ændre sig. Jeg bliver syg af en virus som senere viser sig at være min gamle allergi der er brudt ud igen og over en længere periode bliver jeg ganske umulig at være sammen med og slås kun for at passe mit arbejde.
Derfor er jeg ikke der nok for min kæreste og hun begynder at søge nye omgivelser over nettet og via hendes veninde som er lesbisk kommer hun i kontakt med girlfriend.dk som er et af de danske websites der giver plads til de homoseksuelle/biseksuelle. Dette er der intet forkert i for drømmen for os begge var lidt at finde en 3 partner til lidt leg.
Nu begynder det uhyggelige så at ske, for det jeg troede der kunne være optakten til lidt ”kinky” leg mellem 3 mennesker, var enden på vores forhold sammen og en konvertering af min kæreste der i dag ligger og svæver mellem heteroseksuel og lesbisk fordi hun var sammen med en pige, der satte gang i noget inden i hende.
De mænd der synes den slags er fedt har aldrig tænkt tanken at deres kæreste potentielt bærer på evnen til at skifte seksuel side og jeg havde heller ikke haft tanken inde på kroppen.
Jeg mistede min kæreste til en anden kvinde. Det var sætningen jeg pludselig skulle nævne på mine egne læber og når man som mand siger og tænker denne sætning, så sker der en reaktion inde i kroppen. Hvis man som jeg var blevet mere og mere forelsket i min kæreste så starter den klassiske ”dybe” sorg over at man har mistet den man elsker mest af alt, men denne sorg bliver overgået af en tanke som de færreste har oplevet.
Jeg er blevet overgået af en anden kvinde, så der må ikke være ret meget mand i mig. Jeg troede selv at jeg til at starte med kunne håndtere denne følelse, men stille og roligt brænder den sig dybere og dybere ind i sindet og graver i den rest af selvværd der findes i kroppen.
Man bruger så meget tid på at fokusere på den som skifter seksualitet og det er selvfølgelig også retfærdigt på en måde, for de gennemgår en udvikling der er fremme for dem, men hvad med de mennesker der bliver forladt med følelsen og tanken som tabere.
Når man taber til et andet menneske af sammen køn som en selv, vil man for det meste kæmpe en naturlig kamp for at se om det er muligt at vinde ens udkårende tilbage, men i sådan en situation som jeg selv er endt med at sidde i har man intet at kæmpe for.
Derfor kan den gejst ved at kæmpe for tingene ikke bruges til at komme i gang og videre med livet som de fleste gør indtil de evt. vinder personen tilbage eller kommer over deres sorg og videre i livet.
Men sidder bare med fuldt hus på den følelsesmæssige side og kan på ingen måde slippe af med tanken om at man har mistet den man elsker og man ikke kan få hende tilbage på nogen som helst måde.
Dette er med til at gøre tankerne og sorgen utrolig hård at arbejde med og nu er det ens venner og familie der spiller en rolle, hvis man ellers sørger for at holde kontakten.
Man har ganske nemt ved at lukke sig totalt inde i sådan en situation og alene kæmpe med følelsen om det totale nederlag. Det er også her at man let kan komme til at hade den homoseksuelle verden, men det er jo ikke dens skyld og det bør ikke gå ud over dette område.
Så begynder man lidt at håbe på ens kæreste med tiden måske fortryder hendes konvertering, at det er forvirring som har fået hende til at foretage hendes valg. Man håber på at hun måske ”bare” er biseksuel og der altid vil være en chance for at hun kan/vil bruge tid sammen med en igen på det plan som man havde førhen.
Den tanke og det håb er det bedst at slippe af med hurtigt, for det kan holde en i et jerngreb så længe at man mere eller mindre mister kontakten til hverdagen og ens omverden. Så begynder det at blive farligt, og det er her nogle allerede har begået selvmord af bare skam.
Jeg har tidligere været ved at tage livet af mig selv fordi jeg ikke vidste hvordan jeg skulle håndtere min kærlighed til en person som forlod mig. Dengang var det til en anden mand, men jeg svor også at det aldrig skulle ske igen.
Det skete heller aldrig igen, for der skulle ske noget som var meget værre. Noget der er så slemt at jeg har valgt at oprette dette domain og denne blog for at få gang i emnet omkring dem som bliver efterladt i sådan en konvertering. Der er ingen som rigtigt tænker på hvor meget den person mister når kæresten går fra heteroseksuel til lesbisk og det er faktisk lige meget om det er mand eller kvinde.
Jeg selv er i den meget hårde fase for tiden, hvor jeg slås med følelserne om at have mistet en jeg elsker så højt, tankerne om det måske vender til noget godt og det bare skal have lidt tid så bliver alt godt.
Jeg ved også at vi snart sidder overfor hinanden og tingene i lejligheden bliver delt. Dagen hvor alting er slut og jeg virkelig skal kæmpe for at komme tilbage til et liv som er acceptabelt at leve mentalt.
Hvad med fremtiden, hvad med kontakten til ens konverterede kæreste. Hun håber selvfølgelig på at vi kan forblive nære venner, da hun siger jeg betyder utroligt meget for hende og hun endnu elsker mig. Hun elsker mig selvfølgelig ikke som kæreste længere, hvilket jeg troede hun gjorde når hun sagde at der endnu være kærlighed og det var grunden til ”pausen” i forholdet. Dette er en tanke og fornemmelse der er så svær at leve med og det er bedre at stoppe forholdet med det samme, end at gå igennem sådan en periode selvom den kan gå over få uger.
Her er det lidt over 2½ uge vi snakker om nu, men det har også været et helvede især fordi det hele skete mens jeg selv havde fødselsdag og hun forlod mig på en måde som var ydmygende overfor min person og mandelighed. En tur i byen på PAN var vigtigere end at dele dagen med mig og vennerne, hvilket er svar på hvad hun tænkte på dengang og jeg skal acceptere i dag. Livet med mig som person er overstået og hun har helt andre interesser jeg ikke længere kan påvirke og være en del af.
Hun er lesbisk og tænker kun på piger!
Det er blevet mere accepteret at man er bøsse og lesbisk også kaldet homoseksuel og personligt har jeg intet imod den verden, men havde aldrig forventet at den skulle komme så tæt på mig.
For lidt over 2½ år siden møder jeg en dejlig kvinde som jeg bliver nære venner med inkl. De goder som det kan give at være sammen med en kvinde. Efter lidt over 1 år vælger vi at blive kærester og tingene ser ud til at gå den vej som den slags skal. Lidt op og ned som i alle forhold.
Men pludselig omkring nytårs skifte hvor vi netop er flyttet sammen i en større 3 vær. Lejlighed begynder tingene at ændre sig. Jeg bliver syg af en virus som senere viser sig at være min gamle allergi der er brudt ud igen og over en længere periode bliver jeg ganske umulig at være sammen med og slås kun for at passe mit arbejde.
Derfor er jeg ikke der nok for min kæreste og hun begynder at søge nye omgivelser over nettet og via hendes veninde som er lesbisk kommer hun i kontakt med girlfriend.dk som er et af de danske websites der giver plads til de homoseksuelle/biseksuelle. Dette er der intet forkert i for drømmen for os begge var lidt at finde en 3 partner til lidt leg.
Nu begynder det uhyggelige så at ske, for det jeg troede der kunne være optakten til lidt ”kinky” leg mellem 3 mennesker, var enden på vores forhold sammen og en konvertering af min kæreste der i dag ligger og svæver mellem heteroseksuel og lesbisk fordi hun var sammen med en pige, der satte gang i noget inden i hende.
De mænd der synes den slags er fedt har aldrig tænkt tanken at deres kæreste potentielt bærer på evnen til at skifte seksuel side og jeg havde heller ikke haft tanken inde på kroppen.
Jeg mistede min kæreste til en anden kvinde. Det var sætningen jeg pludselig skulle nævne på mine egne læber og når man som mand siger og tænker denne sætning, så sker der en reaktion inde i kroppen. Hvis man som jeg var blevet mere og mere forelsket i min kæreste så starter den klassiske ”dybe” sorg over at man har mistet den man elsker mest af alt, men denne sorg bliver overgået af en tanke som de færreste har oplevet.
Jeg er blevet overgået af en anden kvinde, så der må ikke være ret meget mand i mig. Jeg troede selv at jeg til at starte med kunne håndtere denne følelse, men stille og roligt brænder den sig dybere og dybere ind i sindet og graver i den rest af selvværd der findes i kroppen.
Man bruger så meget tid på at fokusere på den som skifter seksualitet og det er selvfølgelig også retfærdigt på en måde, for de gennemgår en udvikling der er fremme for dem, men hvad med de mennesker der bliver forladt med følelsen og tanken som tabere.
Når man taber til et andet menneske af sammen køn som en selv, vil man for det meste kæmpe en naturlig kamp for at se om det er muligt at vinde ens udkårende tilbage, men i sådan en situation som jeg selv er endt med at sidde i har man intet at kæmpe for.
Derfor kan den gejst ved at kæmpe for tingene ikke bruges til at komme i gang og videre med livet som de fleste gør indtil de evt. vinder personen tilbage eller kommer over deres sorg og videre i livet.
Men sidder bare med fuldt hus på den følelsesmæssige side og kan på ingen måde slippe af med tanken om at man har mistet den man elsker og man ikke kan få hende tilbage på nogen som helst måde.
Dette er med til at gøre tankerne og sorgen utrolig hård at arbejde med og nu er det ens venner og familie der spiller en rolle, hvis man ellers sørger for at holde kontakten.
Man har ganske nemt ved at lukke sig totalt inde i sådan en situation og alene kæmpe med følelsen om det totale nederlag. Det er også her at man let kan komme til at hade den homoseksuelle verden, men det er jo ikke dens skyld og det bør ikke gå ud over dette område.
Så begynder man lidt at håbe på ens kæreste med tiden måske fortryder hendes konvertering, at det er forvirring som har fået hende til at foretage hendes valg. Man håber på at hun måske ”bare” er biseksuel og der altid vil være en chance for at hun kan/vil bruge tid sammen med en igen på det plan som man havde førhen.
Den tanke og det håb er det bedst at slippe af med hurtigt, for det kan holde en i et jerngreb så længe at man mere eller mindre mister kontakten til hverdagen og ens omverden. Så begynder det at blive farligt, og det er her nogle allerede har begået selvmord af bare skam.
Jeg har tidligere været ved at tage livet af mig selv fordi jeg ikke vidste hvordan jeg skulle håndtere min kærlighed til en person som forlod mig. Dengang var det til en anden mand, men jeg svor også at det aldrig skulle ske igen.
Det skete heller aldrig igen, for der skulle ske noget som var meget værre. Noget der er så slemt at jeg har valgt at oprette dette domain og denne blog for at få gang i emnet omkring dem som bliver efterladt i sådan en konvertering. Der er ingen som rigtigt tænker på hvor meget den person mister når kæresten går fra heteroseksuel til lesbisk og det er faktisk lige meget om det er mand eller kvinde.
Jeg selv er i den meget hårde fase for tiden, hvor jeg slås med følelserne om at have mistet en jeg elsker så højt, tankerne om det måske vender til noget godt og det bare skal have lidt tid så bliver alt godt.
Jeg ved også at vi snart sidder overfor hinanden og tingene i lejligheden bliver delt. Dagen hvor alting er slut og jeg virkelig skal kæmpe for at komme tilbage til et liv som er acceptabelt at leve mentalt.
Hvad med fremtiden, hvad med kontakten til ens konverterede kæreste. Hun håber selvfølgelig på at vi kan forblive nære venner, da hun siger jeg betyder utroligt meget for hende og hun endnu elsker mig. Hun elsker mig selvfølgelig ikke som kæreste længere, hvilket jeg troede hun gjorde når hun sagde at der endnu være kærlighed og det var grunden til ”pausen” i forholdet. Dette er en tanke og fornemmelse der er så svær at leve med og det er bedre at stoppe forholdet med det samme, end at gå igennem sådan en periode selvom den kan gå over få uger.
Her er det lidt over 2½ uge vi snakker om nu, men det har også været et helvede især fordi det hele skete mens jeg selv havde fødselsdag og hun forlod mig på en måde som var ydmygende overfor min person og mandelighed. En tur i byen på PAN var vigtigere end at dele dagen med mig og vennerne, hvilket er svar på hvad hun tænkte på dengang og jeg skal acceptere i dag. Livet med mig som person er overstået og hun har helt andre interesser jeg ikke længere kan påvirke og være en del af.
Hun er lesbisk og tænker kun på piger!