At bo sammen med en X.

Min X-kæreste og jeg har lige slået op med hinanden. En del af vores problem var at han savnede en mor og ikke en kæreste, han er "offer" i stort set alle henseendender og hvis ikke han er "offer" så ligger han ansvaret på mig. Det er uudholdeligt i længden.
Et eks. er at han har gået hjemme i 3 måneder, jeg arbejder hårdt (vi er stadig kærester på det tidspunkt). Jeg vasker op efter maden som jeg laver eller bestiller, når jeg kommer hjem dagen efter så flyder alt,tallerkner, kopper askebægere på bordet og han sidder ved computeren og har spillet hele dagen. Spørger om han har luftet hundene det har han én gang på otte timer.
Jeg stikker til ham og siger jeg er træt af at han går hjemme og laver ikke en røv .. hele lejligheden flyder jo.
Så siger han gudhjælpemig at han altså ikke kan rydde op fordi han føler han skal lave alt hjemme? Øhm det har han jo ikke gjort hidtil .. hvor kommer den drama fra?.
Der er ikke vasket tøj jeg spørger hvorfor.."jamen jeg ligger ikke mærke til det kan du ikke bare sige hvornår det skal vaskes så skal jeg gøre det" .. Det gør jeg og han vasker EN maskine .. dvs ingen af os har rent tøj til hele ugen mens vasketøjet hober sig op. "bare fordi vi ikke vasker´på samme måde behøver din ikke være den rigtige" .. NEJ men jeg får det gjort !!
Ansvaret over på mig IGEN.
Jeg slog så op for nogen måneder siden og nu bor vi sammen ... Det er et helvede .. jeg har STADIG alle pligterne. Vi lavede faktisk en plan som endte med at jeg lavede alt og han vaskede tøj.
Han kan ingenting!!!! ..
vi var uenige om hvor vi skulle købe maling. Så vi kunne ikke komme igang i mandags .. "Jeg sagde Silvan du sagde den lokale.. det er din skyld vi ikke var i gang i mandags".. Sagde han i dag efter at jeg har knoklet hele dagen i køkkenet .. Malet altså .. jeg sendte i dag en mopset sms om at han burde komme hjem og hjælpe som han havde lovet efter sport .. som viste sig at være en date så jeg på hans msn .. daten er jeg ligeglad med det er bare løftet om at hjælpe efter nogen timer ..
Hvis jeg sætter mig og drikker en kop kaffe så logger han på dating og jeg skal BEDE ham om at rejse sig når jeg går i gang igen ...
Vi havde et skænderi i dag som har udløst min trang til at skrive i debatten. Det et så nedenstående .. Jeg har aldrig mødt sådan et hadsk menneske før.. Hvis bare jeg havde set det før ..
Jeg loggede på Dating.dk som jeg har været på on/off i 7 år .. Min X er der og han er temmelig respektløs. Han beder en anden om at smide mig af fordi han "orker" ikke at jeg er der. Jeg logger af .. jeg gider ikke børnehaveforhold. Hvorefter jeg konfronterer ham med det og han siger " du så jo ikke samtalen" ..Jeg mener bare det er SÅ respektløst at bede en anden smide mig af fordi han er i Offermode.
Jeg skal aldrig aldrig nogensinde finde SÅ uselvstændigt, offerrolle og ugideligt et menneske igen .. Er der nogen af jer der har prøvet noget lignende❓... Hjælpeløse mænd er YT i min verden . .. i starten troede jeg bare han ville have min omsorg .. Men ak hvor tog jeg bare fejl ... Jeg har da aldrig fejlbedømt et menneske så meget at jeg er kommet til at foragte som jeg gør ham.

at vi bor sammen endnu fordi vi er ved at sælge lejlighed.

fuldstændig som mit liv - indtil jeg skred fra min ex-mand for tre år siden...
Jeg føler sgu med dig, og håber I får den lejlighed solgt i en fandens fart! For det er virkelig opslidende at skulle omgås et SÅ hjælpeløst og uudholdeligt fjols!
Har du ikke mulighed for at opholde dig andetsteds indtil lejligheden er solgt?
Vi havde et stort hus, som jeg simpelthen var nødt til at forlade efter 2 måneders seperation. Da var det bare for meget! Efter yderligere knap 3 måneder var huset solgt og overdraget til køber, så det måtte han simpelthen stå for... Jeg følte at jeg havde gjort nok, fundet mig i alt for meget osv. Så hvilken stand huset blev afleveret i, ved jeg ikke... Og idag er jeg da også rygende ligeglad - er kommet videre i mit liv forlængst, med en mand der ved hvordan man skal opføre sig!
Held og lykke - du fortjener det, og får brug for det!
Knus fra en lidelsesfælle

Jeg undrer mig over at du kalder ham et offer...det er jo dig der er et offer... du nyder din martyrrolle, og du dyrker den. Læs dit indlæg igen, og find bare een eneste ting deri ved din nuværende eks, som fi dig til at tage ham i første omgang.
Er han virkelig SÅ dumt et svn som du beskriver, så ud med ham... det er da enkelt!
Eller: Er det bare dig, der er forelsket i at være et offer og som nyder at fortælle, hvor meget martyr du er? Er det det sidste der er nærmest sandheden så gør noget ved det, og find derefter ud af om han er værd at samle på.

Sikke et skvat. Du er nød til at kontakte Red barnet når du forlader ham, ellers går han da helt i hundene.
Håber at du kommer væk fra ham hurtigst muligt, kan du ikke tage et par dage hist og her hos de gamle eller nogle veninder. Kan du ikke finde et sted at bo. Jeg krydser fingre for at du snart finder noget.
Mvh Jacob

Din teori er ikke utænkelig og ganske almindelig, nogle mennesker fungerer bedst med modsætninger. En har behov for et los bag i og en anden har behov for at lossse andre bag i.
Problemet er bare at sådan noget kan være svært at se for den der sidder midt i problemet.
Jeg hørte engang at en fyr vælger en kæreste der minder om ens mor (og det passer jo nok på hendes fyr) og en pige vælger en kæreste som sin far.
Mvh Jacob

Fuldkommen.
I mit forhold er det også mig der laver alt.
Lige pt. går jeg hjemme, har gået hjemme i et par måneder og bruger temmelig meget tid på at søge arbejde. Det er faktisk en fuldtidsbeskæftigelse at søge arbejde.
Men hvis ikke jeg sørgede for vasketøjet, havde vi aldrig rent tøj. Hvis ikke jeg sørgede for at købe ind, ville vi aldrig have noget i huset. Hvis ikke jeg gjorde rent, ville vil leve i en svinesti.
For et lille års tid siden siden sagde jeg stop. Jeg holdt simpelthen op med at gøre noget, hvis ikke min kæreste lavde noget først. Uha det har været svært og engang i mellem starter jeg den hvide tornado. Men først efter at jeg har råbt og skreget i dagevis og fået ham til at foretage sig noget.
Forleden brokkede han sig over min 12 årige datters måde at aflevere sit vasketøj på. Hun har sin egen vasketøjskurv, som hun så tømmer i vores. Enig - hun kunne godt gøre det inden der har top på, men han mente at hun burde kunne sortere og vaske selv.
Jeg flippede helt ud! Hvad i alverden blander han sig i det for, det er jo aldrig ham der vasker tøj, så han kan da være bedøvende ligeglad med hvilken service jeg yder overfor mit barn. I løbet af ganske kort tid kom vi frem til, at han var fortørnet over at hun kunne slippe afsted med noget han ikke kunne slippe afsted med.
Manden er 35 år, og vil have samme priviliger som en 12 årig - altså når det handler om pligter i hjemmet. Og når det handler om rengøring, opvask, indkøb, madlavning. Han vil simpelthen også bare have en mor.
I søndags gjorde han rent! Dvs. han støvsugede gangarealerne, tørrede støv af på store overflader der er under 1,2m i højden, ordnede håndvasken og toilettet i badeværelset... Og ikke andet.
Gulvene blev ikke støvsuget ordentlig under borde og stole, der blev ikke vasket gulv, hverken i opholdsrum, køkken eller bad. Der blev ikke tørret støv af i andre rum end i stuen, og ikke på hylder eller høje reoler, eller steder hvor der først skulle flyttes noget før han kunne komme til.
Men han gjorde rent, og har derfor helle nu og det næste halve års tid. For, for h...... hvor har han knoklet!
Jeg har erkendt at min kæreste - hvis kærlighed jeg overhovedet ikke tvivler på - bare ikke har samme standarder som jeg har. Han har simpelthen aldrig lært det. Der er også altid møgbeskidt hos hans forældre, og hans mor behandler ham stadig som om han er 8 år - serverer alt og forventer ikke han kan noget som helst selv.
Vi har nu indgået en aftale om en jobkrukke - hans forslag. Jeg kan bare ikke rigtigt komme igang. Det er mig temmelig meget imod at skulle sætte en voksen mand igang på den måde, men hvis det kan afhjælpe vores evige skænderier omkring de hjemmelige opgaver, så er det jo måden.
Jeg havde aldrig troet at jeg skulle leve på en måde hvor hjemmets opgaver var klart defineret og delt op. Jeg har altid troet, at det ordner vi bare når det kommer.
Jeg tror desværre at rigtigt mange mænd er sådan. De har simpelthen ikke lært det, det har aldrig været nødvendigt. Deres mødre har stået på pinde for dem. Og jeg tror desværre at det bliver værre endnu. Min søster har 2 drenge der intet kan selv. INTET. De er helholdsvis 12 og 15 år, og ikke engang oprydning på deres egne værelser kan de klare.
(Ja, det er korrekt at jeg som oftest vasker min 12 årige datters tøj. Men hun er ofte med i sorteringen - af hele familiens tøj - hun har pligter i hjemmet, ikke kun hendes værelse, også noget med opvask, tøjvask, indkøb, skrald, osv osv osv.)
Som min veninde siger: Mænd er intet andet en små drenge der vil have deres moar omkring sig hele tiden, undtagen når de leger med deres ynglinglegetøj, deres kvinder!

Kort og godt; Du har overhovedet ikke fejlbedømt ham fra starten.
Det kunne tyde på at din eks. kæreste lider af en depression, siden
han ikke orker at gøre noget af egen fri vilje. Så han burde gå
til lægen og få noget medicin. Eller gå til samtaleterapi hos en psykolog.
Det nemmeste er at flygte fra et forhold, bare fordi der er nogle
problemer. Det er årsagen til en stor del af de mange skilsmisser
i Danmark.
Mange mænd har ikke det samme psykiske overskud som
kvinderne, og derfor går de hurtigere psykisk ned.
Der er faktisk mange hjælpeløse mænd i denne verden, og
der findes også nogle kvinder. Men mændene er i overtal.
Men det er ikke hans eller dit problem, med mindre han
var hjælpeløs dengang du fandt ham.
1. Først mister han sit job.
2. Derefter mister han sin kæreste.
3. Han har været arbejdsløs i et stykke tid.
Hvis han i forvejen har en lille selvtillid, så der de meget
svært at komme ovenpå igen.
Det er altid nemt at sparke på en der ligger ned!

Hej
Det er et af de store dilemmaer med os mænd, som ikke er moden nok til et forhold.
Jeg havde nok som kvinde, sparket denne mandsperson længere ud end, hvor kragerne vender.
Jeg ville i dit sted prøve at give Carl-Mar en chance på søndag i "spørg Carl-Mar" debatten. Han er faktisk rimelig kritisk, også overfor mænd.

Hej igen igen
Jeg havde desværre sendt den til Kate første gang
Det beklager jeg mange gange.
Det er et af de store dilemmaer med os mænd, som ikke er moden nok til et forhold.
Jeg havde nok som kvinde, sparket denne mandsperson længere ud end, hvor kragerne vender.
Jeg ville i dit sted prøve at give Carl-Mar en chance på søndag i "spørg Carl-Mar" debatten. Han er faktisk rimelig kritisk, også overfor mænd.

;-)

Har I læst hendes indlæg? Hun skriver jo netop, at hun har slået op med ham og kun bor sammen med ham, fordi de er ved at finde anbdre steder at bo hver for sig. Altså har hun "nydt" sin "offerrolle" så meget, at hun ER SKREDET! Der er bare nogle fysiske omstændigheder der gør, at hun stadig bor sammen med ham.
Og hermed kan det konkluderes, at hun nok overså en masse faresignaler om hans personlighed grundet forelskelse og flyttede sammen med ham, selvom det vat temmeligt u-smart. Nu er hun så ovre det og kan se klart igen. Det gør hende altså ikke til martyr!

Det er svært at måtte gå igennem alt det du har gået igennem, blot for at konstantere "fiasko". Men det jeg ser i det du skriver er at du er blevet klogere, og det er rigtig godt!
Det var en hård lærestreg, men du lærte og du kommer videre. Det tror jeg ikke han gør lige nu.
/T