Vil jeg altid have, hvad jeg ikke kan få?!

Jeg er så træt af ALTID at falde for mænd, som er afsat til anden side.
Jeg er 23 år gammel, og er faldet for 2 mænd, der har været på min alder. Resten har været mellem 10-20 år ældre end mig. I nogle tilfælde endda endnu ældre. Og det giver sig selv, at når en mand når den alder, er han typisk gift, har børn, uddannelse, hus og bil.
Hvorfor er det dem jeg vil have? Jeg forstår det virkelig ikke - det slår bare stort set aldrig fejl. Det jeg falder for, er personligheden; hans intelligens, hans "magt", det, at han hviler i sig selv og giver udtryk for at være faldet til ro og er være loyal og hengiven. Udseendet kommer i anden række.
Mine venner og veninder har også lagt mærke til det, og kommenterer det tit. Min familie spørger undertiden også ind til, hvorfor jeg ikke har en kæreste eller om jeg har "gang i noget for tiden" - hvad skal jeg sige? "Joh, der er ham her - men han er desværre gift!"?
Er der andre end mig, der har det sådan? Det går mig så meget på, for i langt de fleste tilfælde bliver det ved lidt harmløs flirt - han har jo en dame hjemme og i mange tilfælde børn. Og det har jeg jo ingen intentioner om at ødelægge!
Når jeg ser på jævnaldrende fyre kan jeg bare ikke se, at han kan udvikle sig til at blive "en af de mænd", som jeg falder for. Og så har jeg lidt låst mig selv jo. For så får jeg hverken den jævnaldrende fyr - og heller ikke den gifte mand!
Doomed til et liv som single? Er det en fase? Er jeg helt forkert på den?
Aner ikke, hvad jeg skal gøre...
Og lige for at få en ting på det rene; skulle ikke mene, at jeg har komplekser af nogen art. Har haft en ganske normal opvækst 😉

Alle kvinder er suckers for magt og penge det er det bedste Afrodisiakum en kvinde kender. Bliver mere og mere overbevist om kvinder vælger partner ud fra hvilket status han giver dem mere end noget andet.

Erfaringen har lært os at forelskelse forsvinder som bruset i colaen.

Så når nu kærsten skifter dig ud med en bedre yngre model med mindre gravitation skader på røv og bryst så er du helt kosher med det går jeg ud fra siden kærlighed er en saga blot

Det sker da aldrig søde. Hvorfor tror du skilsmissesæreje er opfundet? Desuden er han dybt afhængig. Han SKAL have blå skjorte på, på kontoret og han er farveblind.

Du er kun 23 år, så mon du skal være så urolig, medmindre dit mål er at få 13 børn, så er der altså ingen ko på isen. Det er de færreste der ender med den de datede i begyndelsen af 20'erne.
Derudover tror jeg faktisk, når du falder for dem der er afsat er det et tegn på du ikke er parat til forhold. Det ved din underbevidsthed udemærket godt. Og det lyder jo også som om der er lidt pres på dig fra dine forældre - heldigvis har mine aldrig været sådan - hvad med bare at sige det skal de slet ikke blande sig i...
Arbejde med dig selv og hvad DU vil, ikke hvad andre vil have du skal have. Kig ind ad og brug noget tid, hvor du ikke flirte og mærk efter om du virkelig vil have en partner lige nu. Umiddelbart tror jeg svaret er nej.
Mennesket er normalt rigtig godt indrettet, så man opnår og får hvad man virkelig gerne vil have, men løber panden mod muren for det man tror man vil, men egentlig ved nærmere eftersyn ikke vil.
Held og lykke

Det har jeg faktisk ikke rigtig tænkt over. Men det giver da god mening, hvis min underbevidsthed er klar over, at jeg ikke er klar til et forhold lige nu. Og derfor (ubevidst) går efter dem, som jeg med stor sandsynlighed aldrig vil få - og nok heller aldrig ville gå 100% efter.
Det er vel også trygt på en eller anden måde? At være lidt småforelsket i og flirte med én, hvis man ved, at det bare bliver ved det. Så kommer han aldrig til at kunne såre mig, og jeg får ikke det forhold til ham, som jeg (i virkeligheden) heller ikke søger.
Du gav mig virkelig noget at tænke over - tak for et meget konstruktivt svar 🙂

Jeg tror ikke (eller også er jeg bare ikke klar over det), at jeg bevidst går efter hans status. Det jeg godt kan li', er den intelligente samtalepartner, den erfarne mand og så det, at han ligesom er faldet til ro, og ved, hvad han vil. Og det kendetegner også tit magtfulde mænd, synes jeg. At han så har penge er bestemt ikke et minus i karakterbogen, og følger da også ofte magten. Men det er ikke noget jeg går efter som det første - slet ikke 🙂