Der virker som om at jagt tit er noget folk laver i flok - drivjagt, klapjagt osv. Men hvad hvis man har lyst til at jage alene, eller kun to personer plus hund. Lidt mere stille, og mindre "aggressiv". Hvor man stille finder frem til vildtet frem for at tvinge det op fra dets ly.
Skal man ha egen jagt til det. Eller er det muligt hvis man jager gennem en forening.
Og hvad hedder det forresten, er det pürschjagt?
tilføjet af GladJæger
Tjaahh...
Jeg foretrækker selv at jage alene. Både med hagl og riffel. Nu er jeg så priviligeret, at jeg har min egen jord med god jagt. Så det er ikke det store problem. Derudover har jeg gode bekendte, der jævnligt inviterer mig med. Her er vi oftest 2 eller 3 mand afsted.
Det er sjældent foreninger råder over jord. Her skal du købe dig ind i et konsortie, hvilket er pokkers dyrt. Der kan være mere ide i at KØBE et stykke jord med jagt. Det er naturligvis også dyrt, men langsigtet sansynligvis en god forretning.
Den mest tilgængelige mulighed er at involvere sig i en forening, for på den måde at skabe kontakt til andre jægere. Herved er chancerne for at blive inviteret med også større.
Enkelte steder kan du leje dagjagter.
Billigste mulighed er at dyrke jagt på fiskeriterritoriet. Havjagt er gratis og frit for alle med jagttegn. Og så er det faktisk ret sjovt. :)