Jeg har netop modtaget et godt tilbud om nyt arbejde, som jeg allerede har takket ja til. Pt. er jeg ansat som 14dages-lønnet (timelønnet) under Dansk Industri (er dog ikke medlem af 3F, men virksomheden har ikke været efter mig endnu - men af samme grund vil jeg heller ikke kontakte 3F for at undgå gnidninger - mit nye job er heller ikke efter en aftale under DI men derimod under funktionærloven).
Så vidt jeg ved har man normalt 14 dages opsigelsesvarsel som 14dageslønnet (der står dog ikke noget direkte i min nuværende ansættesleskontrakt om det, men jeg har set uddrag fra andre tilsvarende ansættelseskontrakter). Imidlertid er der under 14 dage til at jeg starter i mit nye job.
I morgen har jeg så tænkt mig at sige op på min nuværende arbejdsplads - men da der er under 14 dage til jeg starter i mit nye job, så skal jeg vel indgive en kontraopsigelse? Hvordan er det nu lige mulighederne er for det? Er der umiddelbart ikke nogen hindringer for det? Hvordan står jeg i den situation?
PS: jeg takkede "ja" med det samme til mit nye job, da det ville være for sent med betænktningstid til i morgen - så jeg tog chancen!
tilføjet af kkhm
opsigelse
Hvis du er almindelig timeløns ansat har du en uges opsigelses var and no more.
tilføjet af dulkis
Begrebsforvirring
Det havde været skønt om man ikke havde været for nærig til at spare fagforeningskontingetet, hva´? Og nej selvfølgelig har din arbejdsgiver ikke været efter dig, fordi du ikke er medlem. Jo mere uorganiseret arbejdskraft, jo bedre.
Se at få dine fagforeningsforhold bragt i orden.
En KONTRA-opsigelse er en modrettet opsigelse. Dvs når du nu siger op i morgen, så kan det være at din arbejdsgiver siger dig op, f.eks med omgående virkning. DET ville være en kontraopsigelse.
Det du kan gøre er at bede om at få accept, for den kortere opsigelse på 14 dage eller sige til din nye arbejdsgiver, du er nødt til at overholde dit opsigelsesvarsel - det har de fleste forståelse for. Ingen ønsker jo nogen, der bare render af pladsen i utide.
Vil din arbejdsgiver ikke acceptere den kortere frist og du holder alligevel, kan han sagsøge dig for en 14 dages løn.
tilføjet af dommeren
Opsigelse...
Når du er ansat som timelønnet, så har du formodentligt 14 dages opsigelse...
Opsigelsesvarsel eller ej, så har jeg endnu ikke hørt om en arbejdsgiver som har stået fast på netop dette krav...
Grundene til det er mange, f.eks er du ikke at regne i en "betroet" stilling, derfor er et evt. søgsmål ikke relevant. Rasler arbejdsgiver med sablen alligevel, så kan der jo opstå sygdom i den korte periode, osv...
Mit bedste råd til dig er alligevel at snakke med din arbejdsgiver om at du har været heldig at få et tilbud indenfor noget som du ønsker, og at du derfor ønsker at stoppe nogle få dage før dit varsel...
Få en sund og fornuftig dialog, der er ingen grund til at brænde broerne bag dig...
Husk nu at en god ansøgning skaffer dig jobbet...
Med en god indsats beholder man jobbet...
Med en god afvikling af jobbet for man den bedste anbefaling...
Og sådan en er altså ikke at kimse af... ;o)
Held og lykke i dit nye job...
tilføjet af kkhm
et godt råd
Læs din overenskomst og du vil få svar på alt. Hvis dit nye job indebærer at du skal være arbejdsleder, som jeg formoder. så skal du kunne overenskomsten uden ad. så på med vanten du.
tilføjet af snart nyt arbejde
tak...+forklaring
Jeg vil sige tak for dit råd - jeg havde egentlig nok på fornemmelsen at en kontraopsigelse for det meste gøres her-og-nu. Jeg vil følge dit råd og bede om accept hos min nuværende arbejdsgiver for jeg har ikke muligheden for senere ansættelse hos min kommende arbejdsgiver, da der er et vigtigt introforløb for flere nye medarbejdere der...
Angående det med min rent faglige tilknytning, det forholder sig altså ikke således at jeg ikke er medlem af fagforening eller A-kasse. Jeg ER medlem af en anden fagforening + anden A-kasse i forvejen, som blot ikke hører ind under DIs overenskomst - og det ville være direkte dumt af mig at skifte fagforening nu her hvor jeg står og skal skifte job fra timelønsansat til funktionæransat, hvor mit nuværende medlemskab af fagforening + A-kasse passer til.
tilføjet af snart nyt arbejde
Tak :-)
Du gav mig forhåbninger - dog, det med særlig betroet stilling ved jeg ikke rigtig, selvom jeg er timelønsansat, så tager det megen tid at få oplært ny medarbejder indenfor det arbejde jeg pt. bestrider.
Men ja en god og afslappet snak med min nuværende arbejdsgiver - og en lille aftale om, at jeg stopper få dage før mit 14dages opsigelsesvarsel burde være muligt.
Ja, man kan komme langt med de 3 gyldne sætninger, men jeg kan så tilføje en:
Husk at holde dit netværk vedlige - og pleje det, det kan give job før du aner det...
For det var således jeg fik mit nye job :-)
tilføjet af kkhm
time
Det sådan som en skriver at naturligvis vil ingen have interesse i at bremse dit ønske. Men dit opsigelses varsel er og bliver en uge, med mindre at du har skrevet under på noget andet. hvilket ikke kan være tilfældet, da det forringer en overenskomst. så sådan en pasus er ikke lovlig.
jeg har været arbejdsleder i 23 år og kender til det, hvad jeg siger og skriver.
tilføjet af snart nyt arbejde
nej dog ikke :-)
Jeg skal ikke være arbejdsleder, blot "højere funktionær", ja ellers var jeg godt klar over at jeg burde være bedre inde i paragrafferne :-)
tilføjet af snart nyt arbejde
er du sikker?
Jeg var ellers ret sikker på - og har snakket med min A-kasse om det, som mener det samme (men de er godtnok ikke helt sikre da de udelukkende tager sig af funktionærkontrakter), men når man som jeg er 14-dages lønnet, så er der vel 14 dages opsigelse?
Hvis det virkelig kun er 1 uge, så passer pengene helt perfekt :-)
tilføjet af dulkis
Fint nok
Men du kunne jo spørge dine nærmeste kolleger, hvad deres opsigelsesvarsel er. Det er ikke afgørende hvilken fagforening du er medlem af, men under hvilken overenskomst du er ansat.
Hvis du ikke er uorganiseret, svarer 3F gerne på de spørgsmål du måtte have.
tilføjet af dommeren
Tag det lige roligt...
Din opsigelse er formodentlig 14 dage...
Det er fuldt lovligt at fravige overenskomst i nogle tilfælde, hvis der altså modregnes en tilsvarende kompensation. Ingen herinde bør give dig et råd uden at kende din ansættelseskontrakt + hoved og lokalaftaler !
Der er så mange forskellige lokalaftaler i landet, som der næsten er ansatte !
Lad os derfor holde os til det primære...
Nemlig at du kommer ud af dit job med en succesoplevelse... Selvom at du føler dig betroet og oplærer nye ansatte op, så er jeg også sikker på at din arbejdsgiver har indsigten i at ganske få dage ikke gør nogen forskel !
Da du har en agtet stilling i firmaet, så er jeg også sikker på at de eventuelt gerne vil have dig tilbage på et senere tidspunkt. Det får de aldrig hvis ikke at de viser dig en smule goodwill nu og som du tilsyneladende har optjent en del af...
Lad være med at male fanden på væggen...
tilføjet af Anonym
Kig aldrig tilbage
Når du først har forladt et firma, så skal
du aldrig vende tilbage. Ting kan og vil
ændre sig over tid, så det kan blive en
skuffende oplevelse.