barn i høj alder...

jeg overvejer at få et sidste barn....men i en alder af 42 år er jeg meget i tvivl om det er en god ide. har en datter der snart er 20 år men handicappet og derfor har jeg ikke fået flere, men tanken har naget mig i et års tid. min mand har ingen børn.
jeg er godt klar over det er forfra og hårdt arbejde.
Mnage af mine venner mener jeg er for gammel, hvad mener I?

... er man jo ikke som 42- årig.
Men er man for gammel til at få børn?... Jeg er, men kun fordi jeg har fået de børn jeg skulle have, og nu nyder at have 2 store dejlige selvstændige teenagere.
Andre skal ikke bestemme om jeg skal have flere... Det er kun en beslutning jeg og en evt. far kan tage.
Min bror er 58.... Han har en søn på 3 1/2.. Det var godt nok sort uheld at min svigerinde blev gravid og at det var for sent at gøre noget (hun er 45) - og gu` er de da lidt gamle forældre... Men hold da op hvor de elsker den dreng.
Så hvis du og din mand har lyst til et barn, så lad da være med at spørge om andres mening.. Det rager ikke dem.

...at du allerede har et handicappet barn så skal du i alt fald overveje om der er tale om et arveligt handicap, og om der er høj risiko for igen at få et handicappet barn?
Fordi, selvom du uden tvivl er frisk på et barn mere så ér det ikke det samme at få barn i 40´rerne som i 20´erne. Energien er ikke den samme og endnu et handicappet barn kunne jo slide dig totalt ned.
Jeg er absolut for tilvalget af handicappede børn men du skal tænke på hvad du har at byde både barnet, din ægtefælle og dig selv. Har du reelt overskuddet til at opleve det igen og har du tænkt på at din alder i sig selv betyder en øget risiko for defekter/handicaps hos dit barn?
De ting synes jeg i alt fald du skal tænke over, inden du tager en beslutning.
Og ja, personligt synes jeg også det er for sent at få et barn. Når barnet er teenager vil du være tæt på pensions-alderen og "barnet" vil måske opleve at være alene tidligt i livet fordi du ikke når at få flere børn. Det synes jeg er synd, men det er jo en smagssag.

... over de børn man ikke får, ikke over de børn man har fået
over 40 - og hvad så? - der findes 1. gangs fødende der er over 40
at du skal til at have nr. 2 er fordi det passer til dig godt - nu her efter at du har fulgt din ældste godt på vej
så held og lykke med det!

Hej freya
Jeg er 41 og har også haft samme drøm som dig.
min mand er dog uenig, så det må jeg så indrette mig efter.
Jeg har også en lille gemt drøm som handler om at få et ønskebarn mere, men det bliver der så ikke noget af.
Jeg opgiver min drøm fordi jeg ikke kan andet.
Håber det lykkes for jer, hvis i begge ønsker det´.
ønskedrømmer

om man ikke skal forfølge sine drømme??
på den anden side har vi vores frihed nu...
jeg føler mig ikke gammel og det er sådan set ligemeget hvad andre tænker, men inden jeg tager springet er det ok at få vendt alle tanker godt og grundigt.
jeg er ikke bange for at få et handicappet barn til, jeg får hvad jeg får og jeg skal nok klare det en gang til!
men lad os se, der ikke så meget tid at tænke længere!!

og vil ikke fortryde det. Tværtimod.

Tænk på aldersforskellen. De 2 børn får først glæde af hinanden som voksne, jeg taler af erfaring, der er 18 års forskel på min søster og mig, hun var nok 20 før vi begyndte at forstå hinanden. Derfor tænk jer godt om.

Det er da bare med at få fart på og få lavet et barn mere, hvis det er ønsket. For som der også tidligere er blevet skrevet, - det er de børn man IKKE får, man fortryder.
Angående aldersforskellen mellem din datter og et evt. kommende barn synes jeg absolut ikke der er nogen som helst grund til bekymring!
Jeg er selv efternøler, og min ældste søster er også 18 år ældre end mig. Jeg har i den grad nydt godt af at have ældre søskende, og vi har altid forstået hinanden.
Jeg har haft glæde af mine søskende hele livet, og de har efter sigende også haft stor glæde af mig... HELE livet :)
Min mor var 44 da hun fik mig, så jeg er da en af dem, der har en "gammel" mor. Heldigvis er hun ikke gammel klog, men tilgengæld noget af det mest erfarende og velovervejet menneske jeg kender.
Hvis de biologiske forhold er iorden synes jeg bare I skal se efter at få den lille drøm til at gå i opfyldelse.
Det bliver garanteret hårdt, men helt sikkert også det hele værd! :)
Held og lykke!

Synes 42 er for sent at få.. Det er jo ikke fordi du ikke har kunne få.. Så vær glad for en du har og lad de yngre komme til..

Når nu du har ønsket dette i flere år, måske mange år og det ligefrem har naget dig, så synes jeg du skulle springe ud i det! Det ville også give din mand en meget dejlig oplevelse- at blive far for 1. gang!
At du får 2 handicappede børn, er meget, meget usandsynligt, så bare rolig!

"Lad de yngre komme til", skriver du.
Hvilken aldersgruppe, mener du??

Hej.
Jeg er 17 år, og har altid været ked af at min mor er gammel. Hun er lige fyldt 50 år og har også en dreng der lige er fyldt 8 år.
Det er ikke alle børn der tager det så tungt, men jeg har gjort det.
Jeg kan godt forstå at du gerne vil have et barn, for de er jo skønne;
men det ville være svært for barnet, tror jeg.
Som barn, er det altså bare flovt at have gamle forældre, lige meget hvor latterligt i synes det lyder.
Hvis det at få et mere barn er en virkelig stor drøm for dig, så synes jeg på en måde, at det ville være okay, hvis du fik et.
Men hvis du får et, så skal du være forberedt på at dit barn ikke ønsker at tage til forældremøder på skolen med dig.
*Jeg har altid ladt min mor gøre det alene!
- Hvilket jeg nu, faktisk synes har været latterligt;
for hun er jo min mor, så jeg burde jo have respekteret hende!
Held og lykke ...