Kan det passe at der ingen tilbud findes til et 10-årigt barn i folkeskolen nu om dage?
(Her tænker jeg på skolepsykolog ell. lign.) -Er det korrekt at det er selv-betalt? (ca. 8oo,- i timen)
?
P.S. Hvor henvender man sig/hvor findes evt. regler på nettet?
På forhånd tak.
tilføjet af dulkis
Nej det kan ikke passe
- Der er en skolepsykolog, så jeg kan ikke regne ud, hvem, der skulle have sagt noget andet. Tag fat i klasselæreren er han hun ikke særligt eller nok samarbejdsvillig, så kan du henvende dig hos skoleinspektøren.
- I reglen er det nu klasselærerne der er de første til at foreslå skolepsykologerne, hvis der er et barn, der har problemer.
tilføjet af studt
Til dels rigtigt
Jeg er ked af at sige det, men det er faktisk sådan, det forholder sig mange steder i landet. PPR - den pædagogisk-psykologiske rådgivning - i hhv. min bopælskommune og den kommune, hvor jeg arbejder som lærer, har fuldstændigt indstillet psykologsamtaler med børn og unge og koncentrerer sig nu om fagligt funderede problemer - dvs. udredning af og hjælp til elever med dysleksi m.m.
Direkte adspurgt har ppr-psykologer fra begge kommuner gjort mig opmærksom på, at psykologsamtaler ikke længere er en del af deres arbejdsområde, og at disse skal foregå hos privatpraktiserende psykologer og betales af forældrene. Man kan dog være så "heldig", at barnets problemer er af en sådan karakter, at en udredning på børnepsykiatrisk afdeling er nødvendig. Den er gratis - og der er ofte et års ventetid. Endvidere kan udredningen munde ud i en konstatering af, at der IKKE er tale om en decideret psykiatrisk diagnose, og så er bolden spillet tilbage til forældrene, som så må iværksætte og finansiere psykologhjælp. Man tror, det er løgn.
Men: Mange kommuner har forskellige andre foranstaltninger - diverse projekter og fora for børn med problemer. Det kræver kampgejst og detektivarbejde at finde ud af, om og i hvilken form, noget sådant findes i ens kommune - så det klogeste at gøre er at kontakte sagsbehandleren og få vedkommende til at sætte en ind i tingene. En sagsbehandler er ganske enkelt uundværlig i en sådan situation. Ring til kommunen og få en tid snarest muligt.
I øvrigt er det muligt at få gratis psykologhjælp via den praktiserende læge, hvis man "opfylder" visse betingelser - eksempelvis, at man har mistet en nærtstående eller oplevet noget traumatiserende inden for det sidste halve år.
tilføjet af studt
Nix!
Se mit indlæg. Skolepsykologerne beskæftiger sig IKKE længere med "almindelig" psykologisk hjælp i form af samtaler. De kan evt. svinge sig op til at deltage i et netværksmøde o.lign., men de tilbyder ikke samtaleterapi.
tilføjet af gitta007
familieplejen
Hej
Der er via kommunen sikkert noget der hedder familieplejen. Prøv evt at kontakte en sagsbehandler og høre hende/ham
Held og lykke
kh
Gitta
Til Poul J
Det kunne jo være at barnet har mistet familie eller er blevet mobbet så meget i skolen at psyken ikke kan holde til det.
Så det var en lidt kedelig måde du fik sat dit spørgsmål.. Men det er jo ikke noget nyt herinde... Tænk før i taler/skriver
hilsen en mor til en søn på 15 der lige har mistet sin far....
tilføjet af studt
gitta
Det gør mig ondt for dig og din søn. Jeg giver dig fuldstændigt ret i dine ord til P.J. Selv mistede jeg min far som 4-årig - dengang var det meget specielt eller "mystisk" at gå til psykolog, så det kom aldrig på tale. Jeg er vis på, at jeg ville have været adskillige dårlige oplevelser og svære problemer i mit ungdoms- og voksenliv foruden, hvis jeg havde fået professionel hjælp i tide.
tilføjet af gitta007
Tak
Tak Studt
Ja der er ingen tvivl om at du var kommet bedre igennem det at få tingene bearbejdet
Dog vil jeg sige at hverken min den store på 21 eller ham på 15 kan bruge omtalte psykologer til noget. Så vi bruger hinanden og taler meget om deres far og min eks
Samtale terapi også indenfor familien kan være rigtig godt for alle parter
Også for barnet som tidligere nævnt på 10 år. Vi bør være bedre til at lytte .. række en hånd ud og at være der for den/dem som har brug for os. Og ikke forvente at få noget retur.. Det må da være nok at den der har brugt os er glad for vores hjælp!!!
Som 10 årig er man ekstrem modtagelig for alt udefrakommende både tale handlinger og blikke osv... Så¨jeg håber inderligt at barnet her får den hjælp han/hun har krav på som ung borger i DK
Gitta
tilføjet af studt
Enig
Psykologhjælp kan være en kolossal hjælp for nogen - mens andre slet ikke har glæde af det. Der er måske lidt en tendens til, at "vi" tror, alt kan "fikses" med hjælp fra en psykolog, og sådan er det selvfølgelig ikke. Det er godt, at dine børn har NOGEN at tale med det om - i sorgramte familier kan børn (og unge) let føle, at de ikke kan være bekendt at vise deres følelser over for de voksne, fordi de ikke vil gøre mor eller far ked af det. Heldigvis ved vi langt mere om børns sorg i dag end for bare 15-20 år siden, og det er ikke tabuemne i samme grad som tidligere.
tilføjet af 0009
muligheder
Du kan henvende dig til jeres socialrådgiver i kommunens børn og unge afdeling. Hvis du ikke har haft kontakt med hende før, kan du få oplyst hvem du skal tale med.
Hvis det drejer sig om samtaleterapi, er det sjældent noget PPR går ind i. Så er det muligt selv at betale for en psykolog/psykoterapeut, gå til lægen og få en henvisning hvis det er muligt eller bede kommunen om hjælp. Mange kommuner har familieterapeuter ansat som kan hjælpe familier hvor der er problemer.
Hvis dit barn skal udredes på børnepsykiatrisk hospital, kan din egen læge henvise hvis PPR ikke gør det. Efter de nye regler, er der nu en behandlingsgaranti på 2 mdr.
På nettet kan du gå ind på www.social.dk og søge på hvilke regler der er iflg. serviceloven.
tilføjet af aidah
forslag
Du har ret til at henvende dig selv til PPR / Familieafdelingen i Kommunen, barnet behøves ikke at henvises via skolen, det kan forældrene også selv gøre. En anden mulighed er at gå via egen læge til børnepsyk. Ventetiden er ikke altid så lang som man tror, i Region Syddanmark er der 2 mdr garanti.
Ring til PPR og hør om dine muligheder. De kan måske hjælpe dig videre. Er der behov for familieterapi er der også kommunale centre for dette. Det skal dog ske via en henvisning fra PPR.
Held og lykke
tilføjet af Lost
Hej Dulkis
Tak fordi du blandede dig.
Jeg er kæreste med drengens far.Jeg talte med drengens mor her til aften,og jeg sagde også til hende ,at der må, M-Å, være en skolepsykolog hun kan henvende sig til med dette problem.Jeg kan ikke gøre så meget andet end at stå og betragte hele scenariet fra sidelinien,da jeg jo ikke er drengens biologiske forælder.
Hun påstod hårdnakket,at hun har fået besked på ,at en sådan ordning ikke eksisterer på denne folkeskole.-Og at hun er blevet pisket rundt/sendt videre i systemet.Og at det finale svar var,at hun kunne betale 800,- i timen et eller andet sted i den anden ende af Sjælland.(Hvilket hun hverken har tid eller råd til).
Jeg har foreslået hende at gå til enten skolens ledelse/inspektør ell. til egen læge for at få saglig hjælp.
Hvad ellers kan jeg gøre for at hjælpe?
tilføjet af Lost
tusind tusind tak
for både dit og andres svar.
Jeg vil benytte mig af din anbefaling.(Læs evt. mit svar til Dulkis højere oppe i tråden)
Jeg melder tilbage med resultat.
Lost
tilføjet af studt
Igen:
Din mands ekskone har uden tvivl ret i, at det er den besked, hun har fået. Sådan ER virkeligheden desværre. Jeg skriver dette på baggrund af egne erfaringer - samme besked har jeg som klasselærer måttet give adskillige frustrerede forældre. Desuden har jeg som mor fået nøjagtigt det samme at vide af ppr-psykologen på mine børns skole.
At gå til skolens ledelse hjælper ikke - ud over, at man måske kan få en god snak om problemerne - men skoleinspektøren har altså absolut ingen "magt" over PPR i kommunen. Det er to uafhængige instanser, som begge er underlagt kommunens ledelse.
Som skrevet længere nede, så kan der måske være hjælp at hente igennem egen læge, men det er desværre ikke sikkert, at han/hun kan gøre noget. Men sørg for at få fat på sagsbehandleren - det er den sikreste måde at få besked om eventuelle muligheder på.
tilføjet af Løvemor
Det kommer lige an........
på hvad der er galt.
Hvis det er skolerelaterede problemer der er tale om, kan man godt få en periode hos skolepsykologen.
Men hvis det er til at klare problemer fra hjemmet, skal kommunen på banen. Før kommunen kan komme på banen, skal der foreligge en bekymring for barnet hos kommunen [:|]
Ja jeg har ligesom været det igennem. Kunne godt have tænkt mig, at Løveungen fik bearbejdet denne voldsomme vrede hun en overgang havde til sin far. Kommunen henviste mig til skolepsykologen, som kastede mig tilbage med ordene "Det er ikke skolerelaterede problemer, det skal kommunen ordne."
Nå hvorom alting er, så ville hun alligevel ikke tale med en psykolog, men taler glimrende om den slags med min min søster. 😉
Løvemor
tilføjet af Løvemor
Indgive en......
bekymring til kommunen.
De SKAL reagerer, hvor gode børnepsykologer de har der kan jo så diskuteres, men de skal hjælpe.
Løvemor
tilføjet af dulkis
Det fremgår ikke af indlægget
- at det er samtaleterapi, der efterspørges, eller om problemerne stammer fra hjem, andre relationer, eller familie.
- Jeg kan heller ikke sige om det fungerer forskelligt fra sted til sted.
- Her i kommunen er den skolepsykologiske klinik kommet ind under regionen, så de er, som de altid har været, en selvstændig enhed, men fordelen i det her er da, som jeg ser det, at er du henvist af skolen (skolerelaterede problemer) og fortsætter med en henvendelse fra kommunen, hvis det nu ikke længere er skole, men familieproblemerne, der giver knuder, så kan du fortsætte hos den samme psykolog.
- At det så har givet flere indfaldsvinkler, betyder vel ikke at "skolepsykologen er nedlagt".
- Det er da også stadig der man henvender sig, for at få børnesagkyndige udtalelser til eksempelvis statsforvaltningen i forældremyndighedssager.
tilføjet af dulkis
Ordningen har aldrig ligget på skolen
- prøv simpelthen at google "skolepsykologisk rådgivning, xxxxx" med stedangivelse af by.
tilføjet af flaks
Ikke helt gratis
"I øvrigt er det muligt at få gratis psykologhjælp via den praktiserende læge, hvis man "opfylder" visse betingelser - eksempelvis, at man har mistet en nærtstående eller oplevet noget traumatiserende inden for det sidste halve år. "
Man får et tilskud, så prisen slås betragtelig ned. Og i første omgang 10 samtaler. I enklettilfælde kan der beviliges flere ved lægens hjælp.
Og det skal være noget pludseligt opstået. Eksempelvis dødsfald mv. Ikke noget der har fået lov at vokse sig støre over en længere periode. Men nogen læger er lidt large og ser ikke så firkantet på det, at de kan skrive en henvisning til psykologhjælp.
Det kan være lavet om i dag end for ca 12 år siden da jeg fandt ud af dette her. Da jeg ikke har haft brug for at undersøge det siden.