Bedre beskæftigelse via. skatten
Arbejdsløshedens størrelse afhænger af mange ting- skatten på arbejde, eksempelvis. Populært sagt giver det bedre beskæftigelse, hvis marginalskatten sænkes, men uheldigvis betyder det også en omfordeling fra de "fattige" til de "rige". Jeg har prøvet at lave nogle modelkørsler, for at se, om det er muligt at sænke marginalskatten, samt øge beskæftigelsesfradraget, uden at det giver urimelige sociale konsekvenser? Kørslerne og konklusionerne stammer fra "Finansministerspillet" som kan findes her: http://www.danskmetal.dk/sw7695.asp
Her er de skattelettelser som bør bedre beskæftigelsen:
1) En afskaffelse af mellemskatten
2) En afskaffelse af topskatten
3) En fordobling af beskæftigelsesfradraget (til 5%)
Ved financieringen har jeg forsøgt at hente pengene fra "de rige", så de selv er med til at financiere deres større pengepung:
4) Hæve ejendomsværdiskatten fra 1% til 1,5%
Mindske rentefradraget med 10%. Dette gøres ved at:
5) Sænke Amts/Kommuneskatten med 10%, samt tilsvarende hæve bundskatten med 10%
For ikke at ramme børnefamilierne urimeligt hårdt har jeg fundet det nødvendigt at mindske daginstitutionstaksterne med en trediedel (forældrebetalingen mindskes fra 7,5 mia til 5 mia), samt at forhøje børnecheken (udgiften øges fra 13 mia til 15,5 mia).
I financieringen mangler så 12,2 mia. kroner (for at forslaget er financieret krone for krone). Jeg forestiller mig at ændringerne implementeres over 5 år, hvilket betyder at der årligt skal findes ca. 2,4 mia. kroner. Opdriften i økonomien betyder, at der årligt er ca. 4 mia. at dele ud af ved finanslovsforhandlingerne (sådan som VKO i øjeblikket gør det), så der vil stadig være lidt at give ud af, til de småting politikerne bare må bruge penge på (en årligt tilbagevendende sygdom hos politikere). Politikerne kalder denne form for financiering "at benytte det økonomiske råderum".
Hvad betyder ændringerne så for den enkelte? Spillet har nogle faste modeltyper, som man kan se virkningerne for (man har også selv mulighed for at tilføje en type). For dem er virkningerne, iflg. modellen (jeg nævner kun de totale ændringer, men man kan se, hvad de enkelte ændringer har betydet i spillet):
Type 1: Enlig lavtlønnet med et barn, som bor i lejebolig. Vedkommende får ialt 2696 mere til forbrug om året
Type 2: Lavtlønnet ægtepar i lejebolig, med 2 børn. De får ialt 11.035 mere til forbrug om året
Type 3: Højtlønnet ægtepar i ejerbolig, med to børn. De får i alt 2981 mere til forbrug om året
Type 4: Et ægtepar, hvor den ene er direktør. Ingen børn og en dyr ejerbolig. De får i alt 60.783 mere til forbrug om året
Type 5: En studerende får i alt 148 mere til forbrug om året
Type 6 og 7: Modellen pensionistægtepar, samt førtidspensionisten får uændret indkomst.
Når ingen får færre penge, skyldes det formentligt, at forslaget delvist er financieret ved at politikerne undlader at "klatte" så mange penge væk ved finanslovsforhandlingerne.
Forslaget giver en marginalskat på ca. 43,7%. Dette er i anden sammenhæng vurderet at bedre beskæftigelsen med mellem 40.000 og 60.000 personer! Forøvrigt vil dette medføre større skatteindtægter, så der igen bliver mulighed for at dele lidt penge ud, når beskæftigelsen stiger pga. forslaget...
Her er de skattelettelser som bør bedre beskæftigelsen:
1) En afskaffelse af mellemskatten
2) En afskaffelse af topskatten
3) En fordobling af beskæftigelsesfradraget (til 5%)
Ved financieringen har jeg forsøgt at hente pengene fra "de rige", så de selv er med til at financiere deres større pengepung:
4) Hæve ejendomsværdiskatten fra 1% til 1,5%
Mindske rentefradraget med 10%. Dette gøres ved at:
5) Sænke Amts/Kommuneskatten med 10%, samt tilsvarende hæve bundskatten med 10%
For ikke at ramme børnefamilierne urimeligt hårdt har jeg fundet det nødvendigt at mindske daginstitutionstaksterne med en trediedel (forældrebetalingen mindskes fra 7,5 mia til 5 mia), samt at forhøje børnecheken (udgiften øges fra 13 mia til 15,5 mia).
I financieringen mangler så 12,2 mia. kroner (for at forslaget er financieret krone for krone). Jeg forestiller mig at ændringerne implementeres over 5 år, hvilket betyder at der årligt skal findes ca. 2,4 mia. kroner. Opdriften i økonomien betyder, at der årligt er ca. 4 mia. at dele ud af ved finanslovsforhandlingerne (sådan som VKO i øjeblikket gør det), så der vil stadig være lidt at give ud af, til de småting politikerne bare må bruge penge på (en årligt tilbagevendende sygdom hos politikere). Politikerne kalder denne form for financiering "at benytte det økonomiske råderum".
Hvad betyder ændringerne så for den enkelte? Spillet har nogle faste modeltyper, som man kan se virkningerne for (man har også selv mulighed for at tilføje en type). For dem er virkningerne, iflg. modellen (jeg nævner kun de totale ændringer, men man kan se, hvad de enkelte ændringer har betydet i spillet):
Type 1: Enlig lavtlønnet med et barn, som bor i lejebolig. Vedkommende får ialt 2696 mere til forbrug om året
Type 2: Lavtlønnet ægtepar i lejebolig, med 2 børn. De får ialt 11.035 mere til forbrug om året
Type 3: Højtlønnet ægtepar i ejerbolig, med to børn. De får i alt 2981 mere til forbrug om året
Type 4: Et ægtepar, hvor den ene er direktør. Ingen børn og en dyr ejerbolig. De får i alt 60.783 mere til forbrug om året
Type 5: En studerende får i alt 148 mere til forbrug om året
Type 6 og 7: Modellen pensionistægtepar, samt førtidspensionisten får uændret indkomst.
Når ingen får færre penge, skyldes det formentligt, at forslaget delvist er financieret ved at politikerne undlader at "klatte" så mange penge væk ved finanslovsforhandlingerne.
Forslaget giver en marginalskat på ca. 43,7%. Dette er i anden sammenhæng vurderet at bedre beskæftigelsen med mellem 40.000 og 60.000 personer! Forøvrigt vil dette medføre større skatteindtægter, så der igen bliver mulighed for at dele lidt penge ud, når beskæftigelsen stiger pga. forslaget...