Begravet fredag - søndag er graven tom
Det er nu sidst på eftermiddagen om fredagen, og sabbatsdagen, den 15. nisan, vil begynde ved solnedgang. Jesu legeme hænger livløst på pælen, hvorimod de to røvere ved siden af ham stadig er i live. Fredag kaldes for „beredelsesdag“ fordi man om eftermiddagen tilbereder måltider og færdiggør det arbejde som ikke kan vente til efter sabbatten.
Den nært forestående sabbat er ikke bare en almindelig sabbat (ugens syvende dag) men en dobbelt eller „stor“ sabbat. Hvordan det? Jo, ud over at den 15. nisan år 33 er dagen for den sædvanlige sabbat, er den også den første dag under de usyrede brøds højtid (og den er altid en sabbatsdag, uanset på hvilken dag i ugen den falder).
Guds lov siger at et lig ikke må blive hængende natten over på en pæl. Jøderne beder derfor Pilatus om at fremskynde de pælfæstedes død ved at brække deres ben. Af den grund brækker soldaterne de to røveres ben. Men Jesu ben bliver ikke brækket, for han er tydeligvis allerede død. Dette er en opfyldelse af skriftstedet: „Ingen knogle på ham skal sønderbrydes.“
Men for at fjerne enhver tvivl om hvorvidt Jesus virkelig er død, stikker en af soldaterne ham i siden med et spyd. Spydet gennemborer hjerteregionen og straks kommer der blod og vand ud. Apostelen Johannes, der er øjenvidne til dette, siger at det opfylder et andet skriftsted: „De skal se hen til ham som de har gennemboret.“
Josef fra byen Arimatæa, som er et agtet medlem af Sanhedrinet, er også til stede ved henrettelsen. Han har ikke været meddelagtig i domstolens uretfærdige behandling af Jesus. Josef er faktisk en discipel af Jesus, selv om han har været bange for at bekende det. Men nu tager han mod til sig og går til Pilatus og beder om at få Jesu legeme. Pilatus tilkalder den ansvarlige centurion, og efter at denne har bekræftet at Jesus er død, overlades liget til Josef.
Som forberedelse til begravelsen tager Josef legemet og svøber det ind i rent, fint linned. Nikodemus, et andet medlem af Sanhedrinet, hjælper til. Også Nikodemus har af frygt for at miste sin stilling undladt at give udtryk for sin tro på Jesus. Men nu kommer han med en rulle som indeholder omkring et hundrede romerske pund (33 kilo) myrra og kostbar aloe. Jesu legeme svøbes ind i bind med disse vellugtende stoffer, sådan som jøderne har for skik at berede et lig til begravelse.
Derefter lægges legemet i Josefs nye mindegrav, der er udhugget i klippen i den nærliggende have. Til sidst rulles en stor sten for indgangen til graven. For at begravelsen kunne gennemføres inden sabbatten har de måttet skynde sig med at gøre legemet i stand. Maria Magdalene og Maria, moderen til Jakob den Lille, der måske har hjulpet til, skynder sig hjem for at tilberede flere vellugtende stoffer og olier. Efter sabbatten vil de så give Jesu legeme yderligere behandling for at kunne bevare det i længere tid.
Den næste dag, lørdag (sabbatten), går de øverste præster og farisæerne til Pilatus og siger: „Herre, vi er kommet i tanker om at denne bedrager, da han endnu levede, sagde: ’Om tre dage vil jeg blive oprejst.’ Befal derfor at gravstedet skal sikres indtil den tredje dag, for at hans disciple ikke skal komme og stjæle ham og sige til folket: ’Han er blevet oprejst fra de døde!’ og dette sidste bedrag blive værre end det første.“
„I har vagtmandskab,“ svarer Pilatus. „Gå hen og lad stedet sikre så godt som I kan.“ De går så hen og sikrer gravstedet ved at forsegle stenen og lade romerske soldater holde vagt.
Tidligt søndag morgen kommer Maria Magdalene og Maria, Jakobs moder, sammen med Salome, Johanna og andre kvinder ud til graven for at behandle Jesu legeme med vellugtende stoffer. På vej dertil spørger de hinanden: „Hvem skal rulle stenen væk fra indgangen til mindegraven for os?“ Men idet de kommer derhen opdager de at der har været et jordskælv og at Jehovas engel har rullet stenen væk. Vagterne er forsvundet og graven er tom!
Mattæus 27:57–28:2; Markus 15:42–16:4; Lukas 23:50–24:3, 10; Johannes 19:14, 31–20:1; 12:42; 3 Mosebog 23:5-7; 5 Mosebog 21:22, 23; Salme 34:20; Zakarias 12:10.
Den nært forestående sabbat er ikke bare en almindelig sabbat (ugens syvende dag) men en dobbelt eller „stor“ sabbat. Hvordan det? Jo, ud over at den 15. nisan år 33 er dagen for den sædvanlige sabbat, er den også den første dag under de usyrede brøds højtid (og den er altid en sabbatsdag, uanset på hvilken dag i ugen den falder).
Guds lov siger at et lig ikke må blive hængende natten over på en pæl. Jøderne beder derfor Pilatus om at fremskynde de pælfæstedes død ved at brække deres ben. Af den grund brækker soldaterne de to røveres ben. Men Jesu ben bliver ikke brækket, for han er tydeligvis allerede død. Dette er en opfyldelse af skriftstedet: „Ingen knogle på ham skal sønderbrydes.“
Men for at fjerne enhver tvivl om hvorvidt Jesus virkelig er død, stikker en af soldaterne ham i siden med et spyd. Spydet gennemborer hjerteregionen og straks kommer der blod og vand ud. Apostelen Johannes, der er øjenvidne til dette, siger at det opfylder et andet skriftsted: „De skal se hen til ham som de har gennemboret.“
Josef fra byen Arimatæa, som er et agtet medlem af Sanhedrinet, er også til stede ved henrettelsen. Han har ikke været meddelagtig i domstolens uretfærdige behandling af Jesus. Josef er faktisk en discipel af Jesus, selv om han har været bange for at bekende det. Men nu tager han mod til sig og går til Pilatus og beder om at få Jesu legeme. Pilatus tilkalder den ansvarlige centurion, og efter at denne har bekræftet at Jesus er død, overlades liget til Josef.
Som forberedelse til begravelsen tager Josef legemet og svøber det ind i rent, fint linned. Nikodemus, et andet medlem af Sanhedrinet, hjælper til. Også Nikodemus har af frygt for at miste sin stilling undladt at give udtryk for sin tro på Jesus. Men nu kommer han med en rulle som indeholder omkring et hundrede romerske pund (33 kilo) myrra og kostbar aloe. Jesu legeme svøbes ind i bind med disse vellugtende stoffer, sådan som jøderne har for skik at berede et lig til begravelse.
Derefter lægges legemet i Josefs nye mindegrav, der er udhugget i klippen i den nærliggende have. Til sidst rulles en stor sten for indgangen til graven. For at begravelsen kunne gennemføres inden sabbatten har de måttet skynde sig med at gøre legemet i stand. Maria Magdalene og Maria, moderen til Jakob den Lille, der måske har hjulpet til, skynder sig hjem for at tilberede flere vellugtende stoffer og olier. Efter sabbatten vil de så give Jesu legeme yderligere behandling for at kunne bevare det i længere tid.
Den næste dag, lørdag (sabbatten), går de øverste præster og farisæerne til Pilatus og siger: „Herre, vi er kommet i tanker om at denne bedrager, da han endnu levede, sagde: ’Om tre dage vil jeg blive oprejst.’ Befal derfor at gravstedet skal sikres indtil den tredje dag, for at hans disciple ikke skal komme og stjæle ham og sige til folket: ’Han er blevet oprejst fra de døde!’ og dette sidste bedrag blive værre end det første.“
„I har vagtmandskab,“ svarer Pilatus. „Gå hen og lad stedet sikre så godt som I kan.“ De går så hen og sikrer gravstedet ved at forsegle stenen og lade romerske soldater holde vagt.
Tidligt søndag morgen kommer Maria Magdalene og Maria, Jakobs moder, sammen med Salome, Johanna og andre kvinder ud til graven for at behandle Jesu legeme med vellugtende stoffer. På vej dertil spørger de hinanden: „Hvem skal rulle stenen væk fra indgangen til mindegraven for os?“ Men idet de kommer derhen opdager de at der har været et jordskælv og at Jehovas engel har rullet stenen væk. Vagterne er forsvundet og graven er tom!
Mattæus 27:57–28:2; Markus 15:42–16:4; Lukas 23:50–24:3, 10; Johannes 19:14, 31–20:1; 12:42; 3 Mosebog 23:5-7; 5 Mosebog 21:22, 23; Salme 34:20; Zakarias 12:10.