Behøver kvinder mænd ? eller eksisterer Amazonkvinderne virkelig

Kvinder er jo verdensborgere og det stærke køn. indse det drenge vi er det svage køn.
Før i tiden var manden en nødvendig person i livet, vi skulle skaffe føden ordne det håndværksmæssige praktiske osv.
I dag er vi ganske overflødige, Kvinder kan i dag det hele, de kan i dag stort set det hele uden hjælp af en mand.
Ikke engang en mand til at levere sæden til et barn behøves mere, og slet ikke hvis kvinden er singel.
Ja undskyld jeg føler mig ganske overflødig og unødvendig.
Man skulle have været født som en kvinde :-)

VI kan altså endnu ikke sidde i bilen og pisse mens vi køre,dette må vi have en løsning på!!

Sex ville kun være halvt så sjovt uden ;-)

det var da en fæl påstand, at munde ud i, men synes nu min ex har været til stor nytte i splittelsen mellem mig, og min mor(den lede kælling?
ja, skabt afstand, og sådan*S*

som alt andet, forsøg er at finde balancen indbyrdes, hvad andre mener er ligegyldigt.
Der er stærke mænd og kvinder, i parforholdet mange gange som stærk person gift/samlever med en svagere person, den sidste ikke nødvendigsvis tandløs og uden holdninger.
Alt er ikke synligt i et forhold for dem som ser udefra på dem.
Jeg er glad for den måde jeg fik mine 2 børn,
nært kærligt forhold, at det ikke varede, er vi begge skyld i.
Så konklusionen for mig er jeg vil ikke undvære mænd :-)

er manden ikke længere for at kvinden, men derfor kan vi stadig have behov for en manden. Behovet er bare anderledes.
Jeg har ikke behov for en mand til at forsørge mig, klare de praktiske ting o.s.v. Og tak for det!;o) Behovet for en mand er af mere følelsesmæssig karakter for mig. Jeg elsker mænd (eller nogle af dem!*S*) på trods af vores forskelligheder, og jeg sætter stor pris på deres selskab.
Så nej jeg vil bestemt ikke undvære mænd. Heller ikke til undfangelsen af børn eller opdragelsen af dem ;o)

Kære alvorlige, spøgefulde mand:
du overser noget vigtigt, og det gør du naturligvis fordi du tænker som en mand: instrumentelt.
Uden at du selv er opmærksom på det, når du til slutningen "kvinder behøver ikke længere mænd" ved at indtænke ordet "praktisk" som det sidste ord i din sætning.
Men nu er kvinder som bekendt en hel del anderledes end mænd. I den forstand at de baserer deres livsholdning og de fleste af deres følelser og handlinger overvejende på det der hedder relationer til andre mennesker, herunder især relationer til en partner og til deres børn. De har med andre ord en udpræget følelsesmæssig tilgang til fænomenet parforhold, og (stærke eller dybe eller i hvert fald nogle intense) relationer til - helst ét eneste eksemplar af - en mand er stadig en slags krumtap i de fleste kvinders oplevelse af meningen med tilværelsen. Lad så være, at relationen i dag er (mere) præget af kvindens mindre hjælpeløshed på det økonomiske og praktiske plan. Men måderne, hvorpå en kvinde behøver en mand for at føle sig tryg og lykkelig i verden er stadig lige så mange og lige så stærke.
Hvem kan ellers vise kvinder, at alt (praktisk ) kan lade sig gøre og at de gerne vil sætte alt ind på det? Husk af for de fleste kvinder er og bliver tekniske ting et mysterium eller i hvert fald et nødvendigt onde, og et tidsspilde. Hvem kan vise kvinder, at de er ok som de er, og tilmed dejlige og begærede? Hvem kan vise kvinder at de insisterer på at få børn sammen med dem og skabe en lille fælles flok, som manden vil slås for? Hvem kan udgøre det grænseløst interessante men for altid lukkede og delvis uforståelige univers, som gør kvinder evne til menneskelig indsigt og diplomati så tvingende nødvendig??
Jeg kunne godt fortsætte listen.
Har du fået en lille smule begreb om nu at mænd - for de fleste kvinder - er og bliver det mest interessante, der eksisterer?
Når kvinder agerer så selvstændigt som de gør i dag, er det alene for at vise mænd, at de er kløgtige nok til ikke længere at lade sig byde meget af den vilkårlige (og umyndiggørende) behandling fra mænds og især fra samfundets side, som var almindelig for kun et par menneskealdre siden!!
Et eks.:
Thit Jensen prøvede i et af de første årtier i 1900-tallet forgæves at hjælpe en kvinde med 12 børn. Hendes mand havde spillet én går væk og det gik på samme måde med den næste, som var hendes fædrende arvegård (men kvinder kunne ikke eje formue). Kommunen ville IKKE gøre manden økonomisk umyndig, så kvinden og hendes børn havnede på fattiggården. Én af døtrene, der senere kom til at arbejde for sin morfar, hadede sin egen far så meget (på grund af den nød, som hun og hendes søskende havde oplevet) at hun kunne slå ham ihjel..
Det er sådanne former for magtesløshed, som kvinder af i dag stadig ubevidst erindrer, og som de prøver at vise mændene at de ikke længere ønsker at opleve.
Beundrende og over alt påskønnende tanker til og om dig og din køn, nemlig mændenes!
En vis kvinde

Jeg behøver ikke mænd, forstået på den måde, at jeg ikke er afhængig af dem for at få mad på bordet eller få haven gravet.
Men jeg ser det som noget positivt for min mand, han ved at jeg er 100% sammen med ham fordi jeg elsker ham og synes han er noget ganske særligt - og ikke fordi, at han tjener penge eller kan bore huller i væggen. :)

Kvinderne står altså stadigvæk i et slemt dilemma hvis de skrottede os mænd totalt. Hvem skulle de lade deres frustrationer gå ud over? Hvem skulle de give skylden for alt det der går dem på?
Nej, indse det. Vi er uundværlige.
PMS

Forstår jeg nu nok dine lidt dystre tanker her på søndags kvisten. ;o))
Kvinden har gået på de verse ”gør det selv kurser..” Hun vil og kan selv.. Nu har ”gør det selv manden” fået konkurrence om jeg så må sige.
Men selv her er det jo fortrindsvis mænd der må lære fra sig og undervise ikke..?? I har altså en ekspertise, på nogle områder som ikke er at tage fejl af og ingen kvinde kan konkurrere imod, ligesom vi jo også har nogle. Men disse to kan altså ganske sikkert overleve og vil bestå, det jeg sikker på… ;o))
Undtagen måske ham ”gør det selv gutten..” der er ansat i Sædbanken, han får måske nu kronede dage, ser det ud til…
Og tiden som den er nu ser da også lidt dyster med de briller du her har på, når vi tænker formering, kerne familie, far. Mor og børn, som det nu oprindeligt var meningen/ tænkt fra tidernes begyndelse.., da det nu er besluttet at de enlige og -lesbiske kvinder, nu kan få hvad de vil ganske gratis, når de får lyst til den virkelige ”realistiske” kernefamilie med børn, som jeg mener de selv har valgt fra. De får endda dobbelt chance de lesbiske, da alle barnløse kvinder har ret til 3 forsøg..!! Grotesk ikke..??
Men selv de ville jo ikke kunne undvære jer helt, da i jo stadig er nødt til at være leverandører af den sæd de nu en gang skal have.
I den forbindelse fik jeg lige her en sjov tanke, da jeg så dit indlæg…!! Nu det er så populært med strejker og arbejds nedlæggelser eller for den sags skyld, masse sygemeldinger. Så er det måske manden der skal til at tænke i langsigtede planer…!!.
Kan du se det for dig..?? Sædbanken er lukket pga. Strejke..!!
For hvad mener manden i bund og grund virkeligt om den her udvikling..??
Jeg vil dog trøste dig med, at jeg nu er sikker på at det stadig er en minoritet gruppe og kvinden der vil manden, stadig er i overtal og overflod, så fat mod kære mand ;o))
Manden er og bliver en uundværlig og dejlig brik i livets puslespil… I kan ikke undværes..!!
Må du få en fortsat dejlig pinse søndag ;o))
/Mummi

-men født som kvinde..??
Naa, det skulle du nu ikke ønske dig trods alt, vær du blot ganske glad for dit eget køn som det faldt ud ;o))

Er seksualitet noget man vælger fra og til? Nej, det tror jeg ikke. Derimod tror jeg, at lysten til at få børn ligger dybt i mange kvinder. Om de så er til det ene eller andet køn.
Om det så skal være på statens regning, er en anden sag ;o)

Vores seksualiteten er vi jo nok ikke selv herre over nej. Heri har du så ganske ret.
Og det biologiske ur vil begynde at tikke i kvinden på et eller andet tidspunkt, det er ganske sikkert og vist.
Men det får unægtelig nogle tanker i gang hos nogle mænd, som jeg synes vi ser her ;o)
/Mummi

som du selv skriver, tror jeg at langt de fleste heteroseksuelle kvinder vil foretrække at få barn med en mand. Personligt ville jeg da foretrække at være to om det.*S* Så jeg tror ikke, at der er grund til bekymring fra mændenes side. Men måske skal de flytte fokus fra at tro, de skal være i den forsørgende rolle, men derimod se sig som den støttende og ligeværdige mand.
Hvad angår de lesbiske kvinder, så er mændenes rolle jo alligevel udspillet ;o)

Jeg ville nu heller ikke undvære den måde hvorpå jeg fik mine piger ”puttet ind på” i sin tid *ss*
Men jo ;
Citat;
Men måske skal de flytte fokus fra at tro, de skal være i den forsørgende rolle, men derimod se sig som den støttende og ligeværdige mand.
Der er langt mere og vigtigere/dejligere ”make your own pick” -det er stavet med ”CK” så ingen misforståelser her ;o)) - egenskaber i manden end lige forsørger rollen….
Mit valg af mand i dag ville aldrig være forsørger rollen, men klart det modspil, samspil, samvær jeg ikke ville kunne undvære fra manden ;o))
Jeg tror i bund og grund at vi er enige du og jeg.
Smil til dig fra
/Mummi