Besværlig kærlighed til ung pige

Hvad gør jeg i denne situation?
Jeg har et forhold til en ca 15 år yngre pige, vi er i bund og grund rigtig glade for hinanden. Meeeeeeeen hun er tilsyneladende ikke helt afklaret med hensyn til vores kærlighed, hun er utrolig glad for mig, men samtidig er hun lidt skræmt over at jeg er så glad for hende. Hun misopfatter tit noget af det jeg siger til hende, dette sammenholdt med at hun er uafklaret omkring vores kærlighedsforhold gør at hun svinger meget. Det ene øjeblik er hun helt oppe at køre hvor jeg bliver kysset, krammet og overhældt med kærlighed, og næste øjeblik vil hun knapt svare på de simpleste spørgsmål.
Hun siger selv at jeg er hendes livs største kærlighed, og der ikke er andre som har elsket hende så højt og uden betingelser som jeg gør og hun tvivler meget på at hun vil finde en mand som mig igen, hvis vores forhold skulle gå i stykker. Netop dette gør at jeg har svært ved at forstå hendes svingen, hun har endelig fundet det hun har savnet, og nu ved hun ikke om det er "godt nok", man kan altså blive noget rundforvirret over sådan et uafklaret pigebarn.
Det gør bare så forbandet ond at være i sådan et forhold, der går alt for meget af ens tid med at spekulere, både når jeg er på jobbet og derhjemme. Jeg forkæler hende nok en smule, men ikke overdrevent og bestemt ikke for at "købe" hendes hjerte, men fordi at jeg har lyst til det og for at vise at jeg påskønner hendes selvskab.
Har her på det sidste seriøst overvejet at droppe forholdet til hende, og begive mig ud på livets landevej, og se om der skulle være en anden kvinde som jeg kunne dele livets glæder og sorger med. Men det er jo absolut ikke det jeg har lyst til, jeg føler at her har jeg fundet kvinden i mit liv, jeg mangler såmænd bare at hun bliver afklaret om det.
Hvorfor kan hun dog ikke bare, tage og give kærlighed af samme skuffe som jeg?
Og hvad endnu værre er, så er eks'en begyndt at tage kontakten til mig op igen, så sent som i går fik jeg en SMS, med en invitation til hendes fødselsdag midt i november, jeg takkede dog pænt nej, straks jeg fik beskeden.

Jeg har forøvrigt heller ikke mødt hverken hendes familie eller venner endnu, når vi har talt om det bliver jeg altid mødt med en dårlig undskyldning. Om det er fordi hun på en måde skammer sig over at være sammen med en 15 år ældre fyr, eller om hun bare ikke ved hvordan hun skal håndtere det, det er ikke nemt at finde ud af.

Du skal slappe af i dit forhold til hende. Den iver du viser gør at hun kan te sig som hun vil, for du vil altid være der!
"hold døren åben til fugleburet", så hun kan flyve når hun vil. Vil hun noget, kommer hun tilbage. Kommer hun ikke tilbage, så har hun aldrig været din!
Det virker! 🙂

Du skriver at hun er 15 år yngre end dig selv, men dog alligevel regner du med at hun er nået lige så langt som dig i hvordan man er i et forhold. Det er en ting. En anden ting er at folk er forskellige og hun vil nok aldrig blive lige som dig. En anden ting er som der bliver nævnt i et andet svar, at de homon svingninger der er i kvinders kroppe, betyder et svingene humør. nogle gange er de super glade, andre gange nedtrykte.. og det kan også sagtens være på samme dag det svinger lidt frem og tilbage. Sådan er det bare. Det afhænger også ofte af om hun tager p-piller hvor længe hun har taget dem, hvilke hun tager osv.
Hvis du vil finde en der ikke har de svingninger, er det nemmeste nok at få dig selv en mand.😉hehe

Det er desværre ikke kun når hun har menes at hun svinger, det er meget værre, hun kan gå ind i soveværelset og være i strålende humør, når hun så kommer tilbage til stuen, kan den være helt galt med hende.
Det skal lige understreges, at jeg er en meget rolig mand, og vi ALDRIG skændtes selv om hun svinger så meget, men jeg skal indrømme at jeg har haft stor lyst til at afklapse hende verbal, men jeg holder mig i skindet og taler stille og roligt med hende om episoderne, hvis hun altså vil svare mig.

det var bare ment som joke, det skulle ikke forstås som en hentydning eller lign. Jeg er bestemt ikke til mænd. :-) ikke at der er noget i vejen med dem som er det. ... :-)

- så bliver vi - med aldren - trætte af at være flyvske og finder hjem i buret😃😃
- Jeg tror også på den metode. 😉

Jeg havde regnet med at det nok var hormonsvingninger, men efter at have kendt hende i et godt stykke tid fandt jeg ud af at svingningerne var uforudsigelige
Havde nu heller ikke regnet med at hun blev som mig, og det er heller ikke noget jeg vil prøve at få hende til at være, hun er en rigtig sød pige når hun ikke lige er nede i en bølgedal.
Selvfølgelig er jeg klar over at hun ikke er nået ligeså lang som mig i livet, alt andet vil være for naivt at være.

de er hele tiden påvirket af deres menstration, derfor deres skiftende humør hele tiden

Hvorfor har du valgt at være sammen med en så ung pige?
Føler du dig underværdig ift. kvinder på din egen alder? Har de for mange krav til dig? Eller hvorfor?
Unge piger har også krav, bare nogle helt andre. Og så kan de humørsvinge fra den ene dag til den anden, som var det en efterskole på hyttetur i Sverige 😮 Been there, done that. Og man ender op med at blive misforstået i tide og utide, fordi hun i den alder tager ting meget mere personligt og måske ikke har en ligeså veludviklet ironisk sans og ikke er stærk nok til sarkastiske bemærkninger. Desværre trak jeg med sådan en "møgunge" hele 2 år i et forhold, ja egentlig var det mig, der var den uintelligente, jeg burde jo have slået op lææænge før.
Hvor gamle er I og hvor lang tid har I været sammen? Du kan jo nok godt indstille på, at der går NOGLE år, før hun er mentalt moden nok til dig. Og hvad har I af baggrund? Kommer I fra samme baggrund? Er du højtuddannet mens hun er ved at tage sig en ungdomsuddannelse? Alle sådanne detaljer ville være rart at få med, for at kunne give dig et mere fornuftigt svar.

Skæbnen bragte os sammen, ingen af os var sådan set ikke på udkig efter en partner da vi mødte hinanden, men vi faldt i snak og udvekslede mobilnumre, og efter et stykke tid begyndte vi se rigtig meget til hinanden.
Hun er 29 år og jeg er 44 år, så min overskrift er måske ikke helt korrekt, men i forhold til mig er hun ung.
Vi har kendt hinanden i omkring 5 måneder, måske ikke længe men dog længe nok til at konstatere at hun svinger helt utroligt meget.
Vi kommer begge fra såkaldte arbejderfamilier, hun har en kontoruddannelse og jeg er håndværker med en del administrative opgaver.
Og det er såmænd ikke fordi at jeg føler mig underværdig, ift. jævnaldrende kvinder, men nu har jeg altså mødt denne pige som jeg er rigtig glad for(bortset fra svingningerne), hvorfor skulle jeg så droppe det forhold hvis vi kan få det til at køre.

lider jo af humørsvingninger. Det ene øjeblik er alt i orden, det næste er vedkommende sur. Det kan jeg ikke holde ud, men det er jo heller ikke mig.
Jeg kender en mand, som også havde en kæreste meget yngre end han. Han gav op og brød forholdet. Det kommer jo en smule an på, hvor gamle I er. Er hun 18 og du 15 år ældre, tjae, så er det sikkert for meget. Men det er jo helt op til dig om du kan klare den slags.

Jeg drøner ned og stiger på bussen, og når jeg er hjemme lader jeg døren til "fugleburet" stå åben, så må jeg se om den er der i morgen. 😃

citat
Og hvad endnu værre er, så er eks'en begyndt at tage kontakten til mig op igen, så sent som i går fik jeg en SMS, med en invitation til hendes fødselsdag midt i november, jeg takkede dog pænt nej, straks jeg fik beskeden.

citat slut
Du lyder da underlig. Hvorfor er det værre. Sådan noget pjat. Hvis du gerne vil til fødselsdag siger ja tak, hvis du ikke vil, så nej tak.
Hører du til de mennesker, der kan gøre en flue til en elefant.
Har I børn, hvorfor så ikke. Har I ingen, ja, så ville jeg da også sige nej tak, hvis det var mig.
Og mere er der ikke i det.
Er den den slags hun er betænkelig over for. Det kan jeg godt forstå.

😃😃

Jeg er 32 år, og er gift med en dejlig mand på 44 år. I vores forhold har det aldrig kunne mærkes, at der er den aldersforskel på os.
Selvfølgelig er der forskel på, hvordan man er, og du kan selvfølgelig også være en gammel morfar-type, som sidder og ryger pibe i lænestolen hver aften. Og så kan jeg godt forstå, at hun svinger sådan. Der er da ikke noget mere skræmmende, end at se sig selv med sådan en kedelig fætter. Uanset, hvor sød vedkommende er.
Men hvis hun ikke giver så meget igen, som du gør, vil jeg mene, at det er bedst at ende forholdet. Du er ikke tjent med en, som kun gider dig nogen gange. Og så skal hun nok finde ud af, om det virkelig er dig hun vil have. Der er selvfølgelig den risiko, at hun finder ud af, at du ikke er manden for hende. Men så er det trods alt også bedre, at du finder ud af det nu.
Held og lykke

Jeg har allerede svaret dig i en helt anden tråd. Men nu får jeg jo nys om, at I begge er voksne (du 44, hende 29), så lyder det lidt underligt at hun stadig skulle svinge sådan, synes jeg. Jeg var 31, hun var 19 dengang, før vi indledte det omtalte forhold på 4 år. På de 4 år udviklede hun sig meget, mens jeg stod ret stille.

Kære Mand
Har du prøvet at fortælle hende præcis, hvordan du oplever hende?
Min kæreste synes også at mit humør svinger meget, og jeg synes bestemt også at det svinger mere end hans, men han oplever det tit som langt alvorligere eller større end jeg selv gør.. Jeg er et følelsesmenneske og har brug for at komme ud med tingene, så for mig er det ofte bare "over and done" - hvor det til gengæld virker som om han tror at følelser er lig at det drejer sig om himmel og helvede.
Der er ikke nogen af os der har "ret" - men sådan er det bare.
Vh Dunja

Rent faktisk er der mere drive i mig end i hende, hun sidder i sofaen før jeg gør.
Og jeg tager min del af de daglige pligter, servere morgenkaffe på sengen for hende, sørger i det hele taget for at hun har det som blommen i et æg.

Det er ikke fordi at pigen i mit liv er jaloux over at min eks henvender sig, det der bekymrer mig er det faktum at eks'en er begyndt at lægge an på mig her på det seneste, det tog rigtig fart da hun opdagede at jeg havde et forhold til en yngre pige.

Lige umidelbart virker det på mig som om hun ikke er særlig moden. Og ikke har lært at det der med at surmule kun er nuttet når man er 4 år. Måske er det lige hårdt nok dømt. Men når du skriver hvordan du ligger bånd på dig selv for at hun ikke skal blive sur.
Så tror jeg det forhold er dømt en hård omgang.
For på et tidspunkt bliver du irreteret over hendes barnlige opførsel og så kan det ende med du stopper forholdet. Det kan være du skulle spille kostbar. Lad vær med at være den der tager initiativerne. Måske lukker det lidt op.
Nå men jeg kan så se at hun ikke er en teen ager, men det du beskriver tyder på det.

Hun er nok ikke så moden af sin alder, tror at hun er lidt hæmmet af hendes forældre, som er af den opfattelse at hun ikke rigtigt kan klare sig selv(måske har de på visse punkter, nok lidt ret i det), hendes liv har ikke altid været en dans på roser, og det har hun lidt svært ved at lægge bag sig.
Jeg lægger ikke bånd på mig selv for at undgå at hun bliver sur, men fordi jeg har brugt nok af mit liv på at skændes med en pige, og det ønsker jeg ikke at opleve igen, så hellere tage en stille og rolig snak om tingene, hvis hun da vil svare.
Må nok prøve det du skriver med at lade hende tage initiativerne, selv om det kan være svært, mange gange skal hun lige have et lille kærligt puf for at komme igang, selv de simpleste ting kan det knibe hende at få gjort noget ved hvis hun ikke bliver sat igang.
Jeg kan godt selv se at sådan et forhold er uholdbart i længden, og jeg før eller senere måske vælger at stoppe forholdet, men det er bare forbandet svært at gøre det, for hun er en sød og dejlig pige, som et sted gemmer nogle kvaliteter som jeg er faldet for, så jeg går hver dag og håber på at hun holder op med at svinge så meget, og giver sig helt hen til mig, men det kan kun tiden vise.

Vi har talt om det mange gange, hun siger at det bare kommer drivende som sorte skyer, og at hun ikke ved hvad hun skal stille op med disse humørsvingninger.
Problemet er vel nok også, at det er MEGET sjældent at jeg kan få at vide hvad årsagen til humør svingningerne er, de få gange det er lykkedes at få hende i tale omkring det, kommer tårene væltende og jeg får en lille forklaring på hvad det er der trykker hende, men jeg tror ikke at det er alt der kommer frem.

Det var nu ikke det jeg mente.
Det kan vel være ligegyldigt om hun lægger an på dig.
Jeg fatter simpelthen ikke det er noget at bekymre sig over. Medmindre hun ligefrem forfølger dig. Fordi hun sender nogle sms, jae, hvad så.

lyder lidt som om du vil have glorien pudset.....😉
For mig at høre / læse.. så er du vist bedre stillet uden hende... så drop den der stolthed over at du kunne score en ung kvinde...😉 hende der er vist for viderekommende, hende får du kun ballade med....... vælg dig en voksen kvinde i stedet...🙂 og lad drengene klare den unge umodne tøs.. de kan nok bedre end du sige fra.....
Held og lykke 🙂

Det er ikke stolthed der driver mig i denne sammenhæng, det er såmænd heller ikke fordi hun er hammer flot, og hun ser ældre ud end de 29 år hun er, men jeg er blot forelsket i denne pige.
Jeg kan såmænd godt sige fra, men jeg vil hellere snakke tingene igennem på en pæn måde, fremfor at hæve stemmen og skælde ud, det kommer man længst med i min verden.
Jeg ser lige tingene an en uges tid eller to, så må jeg se hvad der sker med hendes sind i mellemtiden, fortsætter det uændret må jeg heller følge dit råd og skippe hende, og se om jeg ikke kan finde en anden kvinde uden et så komplimenteret sind.
Hvorfor f..... skal kærlighed være så besværligt???

Det er måske lidt søgt. Men hvad med par-terapi? Så i får vendt tingene på en anden måde end i er vant til og måske kan komme det videre?
Held og lykke, det giver lidt håb at rende på en mand der ikke bare stopper sådan uden videre. Hvor der flere af dig?😉[s]

Tænker, at det er en skam, at alt det du brænder inde med og lufter her på sitet, -ikke bliver delt med din kæreste i stedet. Man får fornemmelsen af, at det der er virkelig vigtigt at tale om, -forbliver usagt imellem jer! Kunne du forestille dig, at det ville lette situationen for dig (og hende) med en åben og ærlig snak om, hvad hendes svingninger gør ved? Hvordan det opleves, at hun ikke vil præsentere dig for sin familie, hvordan du lider under, at hun ikke vil committe sig? Kunne du forestille dig, at det ville afhjælpe din egen usikkerhed på om du kan/ønsker at blive i forholdet?
Endelig tænker jeg, at hendes humørsvingninger sandsynligvis ikke har noget med hendes alder at gøre (hun er godt 30 år! ) - men måske siger mere om hende, -og hendes tvivl på om hun virkelig vil forholdet. Jeg tror, at i bliver nød til at snakke om den tvivl, -som begge oplever -på hver sin måde. I er begge mellem-tilfredse, -måske kunne man snakke om hvad der skal til for at i begge blive rigtig tilfredse i forholdet. Udgangspunktet for en snak behøver derfor ikke at være "skal vi gå fra hinanden -eller hvad" , -men kan også være lidt mere optimistisk og fremadrettet f.eks. " når vi nu begge er i tvivl om forholdet, -hvordan kan vi så arbejde på at styrke forholdet"

Men vi bliver nød til at snakke tingene igennem, en dag når hendes humør er i top.
Jeg ved desværre ikke hvor der er flere som mig :-), men der er nok andre der har hjertet på rette sted, det skulle da være underligt hvis det kun er mig som ikke bare stopper, på grund af noget modgang. Men hvis mit nuværende forhold ikke ændrer sig radikalt, ender jeg som single inden længe.
Det er bare underligt at pigen ikke tager sig sammen og siger om jeg er hot eller not, når hun nu endelig har fundet en som bliver trods hendes svingninger(det har været en årsag til at et par stykker har droppet hende). Det ene øjeblik taler hun om fælles ting som ligger langt ud i fremtiden, det næste øjeblik ved hun knapt om hun har lyst til at være sammen med mig om en uge.

"BBS" - bekend lige kulør hvis det er dig der har skrevet indlægget...

men det er jo sikkert heller ikke sjovt for hende......
Men alligevel...... måske skal du finde en der er lidt ældre .-)
Good luck

sæt hend på plas en gang for alle for noget siger mig hun vil have dig til det men hvor gammel er hun og gammel er du

Nu har jeg jo kun læst din version og dit syn på forholdet, og derfor er mit svar også med forbehold.
MEN, som jeg umiddelbart læser og forstår det, så tror jeg det handler om, at du må give hende tid til at vænne sig til, at hun rent faktisk HAR fundet alt det hun kunne ønske, tro og håbe på i dag - ligesom hun selv siger - men det kan være ufattelig svært og tro og håbe på, at det nu også er helt rigtigt, hvis man er blevet skuffet eller såret tidl.
Så hvis du virkelig vil hende, så giv hende tid.
Hold måske lidt igen med "forkælelsen" - selvom jeg personligt synes det lyder for lækkert - men hold lidt igen med alt af dig. Jeg siger ikke du skal trække dig helt væk, men "spar lidt på det", så kan det være hun selv opsøger det/dig igen, og finder ud af, at selvom hun har skulle bruge noget tænketid, så er du der stadig.
Skrider du nu, bekræfter du bare hende - formentlig i forvejen - dybt indgroet hvad-sagde-jeg-tanker om, at mænd ikke er til at stole på.
Held og lykke 🙂

Du skriver, at hendes humør kan svinge fra det høje humør til den kulsorte klæder på få min.
Har du (og/eller hende for den sags skyld) seriøst overvejet, om hun evt. lider af en maniodepressiv sygdom?
For mig lyder det som helt klokkeklare symptomer på en maniodepression, det du beskriver der, og det kan man behandles for!

Glæd dig over at hun kan hjælpe dig med alt muligt når du en dag skal gå med ble og stok. Og fortæl hende at du elsker hende lige så meget som hvis du var hendes far, hvilket du jo også godt kunne være.
Kram:)

For det første er jeg ikke BBS!
For det andet vil det da være rart at høre hvad det er der virker bekendt, er du lige så humørsvingende eller søger du efter en anden fyr fordi du heller ikke kan bestemme dig?

Hvor mange gange skal han svare på det. 😮

Hej Smukke!
Nej det er ikke mig der har startet denne tråd, må dog erkende at der er mange lighedspunkter, i denne tråd og vores bekendtskab.
Dine humørsvingninger er for længst borte, men må da sige at "mand2's" tanker omkring pigens humørsvingninger ligner dem jeg havde, mens du var på vej til at blive afsporet.
Det eneste der stadig nager mig er, at du stadig har vær ved at beslutte dig til om vi har en fremtid sammen, men det ved du jo alt omkring.

Jeg har selv et bekendtskab med en yngre pige, og har været igennem næsten det samme som dig, idag er hendes humørsvingninger væk.
Hun er begyndt at tænke over humørsvingningerne, og det har hjulpet gevaldigt på hendes humør, og måske hjalp det også at jeg blev stædig, og ville have det uddybet når humørsvingningerne var der.
Men havde det været for 10 år siden, så var jeg smuttet, men jeg er blevet mere overbærende med alderen, og jeg er glad for at jeg ikke opgav, den dejlige pige blev bare endnu dejligere da humørsvingningerne forsvandt.

Jeg vil kæmpe, tror at hun trods alt er værd at kæmpe for.
Ja man bliver nok lidt mere blødsøgen med alderen, og så orker jeg ikke at skændes med en pige mere, den slags hører fortiden til.
I dit tilfælde kan man se at det hjælper at kæmpe, så jeg håber også at det lykkedes mig at komme helt igennem til pigen.

Muligvis er det en tillært beskyttelse strategi. En der har oplevet svigt fra barndomen af. Ville muligvis beskytte sig med at skubbe den anden væk. For han/hun forsvidnr og svigter alligevel.
Som mand siger angreb er det bedste forsvar.
Det er så ikke bare særligt hensigts mæsigt forsvar, da hun mister dig. Alvorligt ment med profesionel hjælp. Du har med at gøre en forsvarsmekanisme der bunder i barndommen. Hvis det er det. Je gkender dig og hende selvfølgelig ikke. Men jeg har det lidt selv. Jeg skubbede min kærste fra mig fordi jeg var vandt til at blive efterladt/svigtet. Men det er min erfaring jeg taler ud fra og kan ikke overføres ukritisk på andre.
Klø på¨. Hun må være værd at kæmpe for. 😃[l]

Du skriver udelukket at det er en ung pige, men hvor ung en pige er det lige du har med at gøre her?

hele tråden, det står klart og tydelig at hun er 29 år

Jeg kæmper vildt for at få forholdet til at fungere, men det hjælper ikke meget.
Efterhånden er jeg ved at være kørt træt af hendes omskiftelige sind, så hun får ikke ret mange ekstra chancer, det gør efterhånden meget ondt i min sjæl, og det ender helt galt hvis forholdet ikke bliver "normaliseret", jeg har det svært ved at hun det ene øjeblik gengælder mine føleser for hende og i næste øjeblik er hun kold og afvisende.