6tilføjet af

betale skat som freelancer ? (studiejob)

Jeg er SÅ forvirret, så jeg håber, nogen kan hjælpe mig.
Jeg er stadig under uddannelse og er lige startet i nyt job som freelancer oversætter. Jeg bliver således betalt per stykke arbejde (per ord), jeg udfører. Jeg modtager en opgørelse over, hvor mange ord, jeg har oversat inkl. beløbet, jeg har tjent og skal derefter sende en faktura.
Da der er tale om et studiejob, der ikke overskrider den magiske grænse på 50.000 kr/år behøver I ikke kommentere på MOMS - spørgsmålet - det er ikke aktuelt i denne sag.
MEN jeg er meget i tvivl om SKATTEN
- er skatten allerede betalt af firmaet skal jeg selv indbetale 39 % af det beløb, jeg får opgivet af dem, jeg har oversat for?
- Får SKAT automatisk besked via firmaet, at jeg har arbejdet for dem så de kan sende mig et skattesmæk hvis ikke jeg selv sender skat til dem eller er det i virkeligheden at arbejde sort?
Jeg har allerede været inde på SKAT's hjemmeside men kors hvor er jeg bare endnu mere på bar bund!
Hjælp mig med at få styr på det skattevirvar..
tilføjet af

Jeg tror det letteste

og mest forståelige for dig ville være, hvis du personligt henvender dig på dit skattecenter.
Jeg har i al fald kun mødt stor velvillighed og fortåelse de gange jeg har været der samtidig med at de har givet mig gode ideer og forslag til hvordan jeg skulle forholde mig i given situation.
tilføjet af

du skal betale skat

Hej freelancer,
hvis du sender en faktura, så betaler firmaet dig pengene direkte. Og af de penge skal du betale skat. Det skal du selv sørge for at opgive på din selvangivelse.
Det smarteste er at regne ud, hvad du forventer at tjene hver måned og så få nogle giro-kort til frivillig indbetaling af B skat. Så kan du betale skat løbende og undgå skattesmæk til næste år.
Hvorledes firmaet indberetter det kan jeg ikke svare på. Men jeg har selv engang oversat noget for et firma, og de indbetalte mig nogle kroner, som jeg siden hen skulle betale skat af (det vidste skattefar godt, da firmaet havde indberettet deres udgift).
Mvh Halfdan
tilføjet af

Uanset hvad

- så skal du have et CVR nummer for lovligt at skrive en faktura. Så skattecenteret kalder, det er der du skal ned.🙂
- Det er ikke sort arbejde, før vi har overstået skatteåret og du ikke selv har angivet det indtjente beløb, men du kan roligt regne med at virksomheden, du arbejder for, sender oplysningerne på den ene eller anden måde - om ikke andet så via deres regnskab, hvor det jo er vigtigt for dem at få alle udgiftsposter til driften af virksomheden med.
- Det var langt nemmere, hvis du kunne aflevere et bi- kort til dem. 🙂
tilføjet af

Hvor står det ????

- Jeg har udskrevet flere fakturaer uden at have et CVR nummer. Jeg importerer også fra udlandet - uden at have et CVR nummer. Ganske vist har toldvæsendet opfordret mig til at få et når jeg betaler min moms kontant ved importen, og igen ved salget, men de har aldrig sagt jeg SKAL have et. Sålænge jeg frivilligt betaler både moms og skat korrekt er der vel ingen der kan anklage mig for snyd eller bare forsøg derpå ?
tilføjet af

jeg må tilføje

at selvfølgelig skal jeg importørregistreres og får derved et CVR nummer, - jeg har bare ikke haft tid til det endnu, da jeg har haft travlt med forretningen der nu er et halvt år gammel og kører fint, - nej hverken told eller skat jager med dig når bare du er ærlig.
tilføjet af

Ikke nødvendigt med CVR-nr

Som personlig erhvervsdrivende behøver man ikke et CVR-nr sålænge man omsætter for under 50.000 kr. om året.
Moms er der ingen af - men indtægten skal med på selvangivelsen
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.