Nu har jeg jo læst om, at hvide ris faktisk indeholder tomme kalorier...Hvordan kan man egtl sælge tomme kalorier❓ Jeg mener bare...hvad kan vi bruge mad til, som ikke indeholder vitaminer og mineraler..?
Og tør man drikke piskefløde hvis man gerne vil ta på..? For det er jo ellers et animalsk produkt - som derfor ikke indeholder det sunde umættede fedt...
tilføjet af AnneWRavn
hvide ris indeholder tomme kalorier...
Der sælges desværre rigtig mange "tomme kalorier". Og meget som slet ikke er mad men kun egnet til nydelse og kun i små mængder. Alligevel sælges det i poser med ½ kg fx.
Ris vil jeg dog kalde rigtig mad. I 100 g hvide ris er der ca. 363 kalorier OG diverse vitaminer og mineraler - fosfor, kalium, B1 og B2 fx. Da skaldelene er fjernet, forsvinder meget af det gode - og mængden af kostfibre og næringsstoffer bliver, som du antyder, ret lavt. De hvide ris mætter ikke ret meget, så derfor kommer man nemt til at spise alt for mange - og dermed for mange kalorier, og det er derfor, man kan høre nogle sige, at kulhydrater som brød og ris feder.
Fuldkornsbrød - hvor alle skaldelene er bevaret - fx rugbrød eller groft brød af grahamsmel, fuldkornsmel, havregryn etc. - er rigtig godt, fordi det mætter godt - og på samme måde med brune ris, der også mætter godt pr. kalorie.
I øvrigt er kartofler sundere og indeholder færre kalorier end for eksempel ris og pasta. Kartofler indeholder både B- og C-vitaminer og er også rige på kostfibre. 100 gram kartofler indeholder 80 kalorier, mens brune ris indeholder 368 kalorier.
Så spis kartofler oftere end ris og pasta.
tilføjet af AnneWRavn
Piskefløde til vægtøgning
Du har helt ret i at piskefløde måske ikke er det bedste, når man gerne vil tage på på den sunde måde. Spis store portioner sund mad, hvis du kan - masser af fed fisk, avocado, nødder, havregryn, tørret frugt m.v. og tilsæt evt. godt med olie til kartofler, ris og pasta og dressinger og marinader med olie til salaterne.
God fornøjelse med spiseriet :-)