blir ked af at se deres liv karriere skrider frem
jeg er en pige på de snart 22 år, der føler jeg har spildt mit liv..
jeg dovnede den af i skolen, pjækkede tit og havde ingen venner. jeg var stort set mig selv.. efter 9 klasse gjorde jeg ik andet end at arbejde.. jeg vidste dengang jeg skulle ikke tage på gymnasiet ligesom alle de andre..
men i dag arbejder jeg på en macdonald og alle dem der arbejder der, er yngre end mig og god igang med deres karriere.. de har allesammen den røde fine hue, eller skal til og ha den.. og føler mig bar tom og livløs tilbage - en stor misundelse fra min side! at, jeg arbejder på fuldtid på mac d, mens de lever videre i deres liv, de skal enten være jurister, socialrådgiver, eller på uni? - jeg har aldrig været dygtig til det med skole, men arbejde det har jeg altid ku finde ud af..
jeg brænder bar sådan med et ønske om at jeg ville ønske det var mig der ku klare og ik gav så nemt op med af få en hue.. jeg vil så gerne ud og opleve verden i 6 mdr som de fleste gør.. og ved bar at jeg blir mere og mere provins agtig hvis jeg bar blir hægende, men det er desværre sådan jeg er.. og ja i tænker nokm, sikke som hun klager, hvorfor ikke bar komme igang og leve det ud du drømmer om.. men jeg kan ikke .. jeg har for længst hængt mig selv i gamle vaner - og tro mig, hvis jeg kunne gå tilbage i tiden, ville jeg bestemt ha ønsket jeg tog på gymnasiet som alle andre!
jeg dovnede den af i skolen, pjækkede tit og havde ingen venner. jeg var stort set mig selv.. efter 9 klasse gjorde jeg ik andet end at arbejde.. jeg vidste dengang jeg skulle ikke tage på gymnasiet ligesom alle de andre..
men i dag arbejder jeg på en macdonald og alle dem der arbejder der, er yngre end mig og god igang med deres karriere.. de har allesammen den røde fine hue, eller skal til og ha den.. og føler mig bar tom og livløs tilbage - en stor misundelse fra min side! at, jeg arbejder på fuldtid på mac d, mens de lever videre i deres liv, de skal enten være jurister, socialrådgiver, eller på uni? - jeg har aldrig været dygtig til det med skole, men arbejde det har jeg altid ku finde ud af..
jeg brænder bar sådan med et ønske om at jeg ville ønske det var mig der ku klare og ik gav så nemt op med af få en hue.. jeg vil så gerne ud og opleve verden i 6 mdr som de fleste gør.. og ved bar at jeg blir mere og mere provins agtig hvis jeg bar blir hægende, men det er desværre sådan jeg er.. og ja i tænker nokm, sikke som hun klager, hvorfor ikke bar komme igang og leve det ud du drømmer om.. men jeg kan ikke .. jeg har for længst hængt mig selv i gamle vaner - og tro mig, hvis jeg kunne gå tilbage i tiden, ville jeg bestemt ha ønsket jeg tog på gymnasiet som alle andre!