Johannes Møllehave
Svært med trøstende ord,
når du lever med smerten.
Men du ta´r fejl, når du tror,
du skal flygte fra verden.
Du er det lys som blev tændt,
du skal varme og lyse.
Slukkes det lys som blev tændt,
er der fler´der må fryse.
Tro at livet fornyes,
uden tro går det næppe.
Ingen bør sætte sit lys
under mismodets skæppe.
Du er det lys der blev bragt,
trods de tungeste dage.
Husk hvad der engang blev sagt,
sæt dit lys i en stage!
Vantro er mismodets gys,
pas på vægen og luen.
Og lad det skinne dit lys,
for dem alle i stuen.
når du lever med smerten.
Men du ta´r fejl, når du tror,
du skal flygte fra verden.
Du er det lys som blev tændt,
du skal varme og lyse.
Slukkes det lys som blev tændt,
er der fler´der må fryse.
Tro at livet fornyes,
uden tro går det næppe.
Ingen bør sætte sit lys
under mismodets skæppe.
Du er det lys der blev bragt,
trods de tungeste dage.
Husk hvad der engang blev sagt,
sæt dit lys i en stage!
Vantro er mismodets gys,
pas på vægen og luen.
Og lad det skinne dit lys,
for dem alle i stuen.