Bliv evig

Vi søger allesammen det evige. I filmene siger de altid, jeg vil elske
dig for evigt. Jeg vil aldrig forlade dig.
I virkelighed er det blot endnu en Hollywood løgn. Kærlighed varer
aldrig evigt. Enten skrider han eller også skrider hun, eller også dør
en af dem. Varig kærlighed til en anden materiel krop er simpelthen
umulig.
Men Krishna kan man elske for evigt, for Han er der altid. Det er den
kærlighed vi alle søger, vi søger den bare i en illusionen i stedet for
at søge den i Krishna.
Krishna siger:
De, der er fri for falsk prestige, illusion og falsk omgang, som
forstår det evige, som er færdige med materiel lyst og begær, som er
blevet befriet for dualiteterne lykke og lidelse, og som vejledt af
korrekt kundskab ved, hvordan man skal overgive sig til den Højeste
Person, opnår det evige rige. (Bhagavad Gita 15.5)

Jeg tror du misforstår meningen. Om en person man elsker, bruger de fleste mennesker vendingen i betydningen, til døden skiller os.
Iøvrigt elsker jeg stadig mine forældre og børn, men jeg kan da godt forstå hvis dine børn har et stramt forhold til dig.
Krishna kan jeg ikke engang elske i et splitsekund. Så skulle jeg også elske nissemænd og enhjørninge.

Det, jeg snakker om, er drømmen og varig romatisk kærlighed. Konstant romatisk kærlighed eksisterer ikke i virkeligheden. Det er en løgn, som Hollywood har skabt. Hvis ens kærlighed til andre levende væsener udelukkende er baseret på kropslig tiltrækning, vil man gå rundt fra partner til partner i sin søgen efter en umulighed.
Jeg elsker også mine børn og mine forældre. Jeg har et udemærket forhold til mine børn. Men kærligheden til familie og samfund er dømt tilat ende i sorg, fordi den er kropsbaseret. Kroppen har kun et eneste bestemmelsessted lige fra den bliver født af, og det er at dø.
Alle mennesker i den materielle verden sørger over ting, de har tabt. Den sorg kan man med et blive kvit ved at føje Krishna til sit liv. Krishna går aldrig tabt.
Krishna siger:
Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)