Bliv ryger hvis du vil behandles for lungekræft.
Jeg er lige nu så gal på sundhedsvæsnet, der gang på gang oplyser om, at dem der får lungekræft er rygere.
Det har åbenbart smittet godt af på lægerne.
Min far har været syg i over et år. Han har tabt sig 20 kg. og været unaturligt træt.
Første gang han opsøgte sin læge, fik han målt blodtryk, blodprocent og reflekser.
Lægen konkluderede at han ikke fejlede noget, og nok bare havde mistet appetitten og ikke spiste så meget pga. hans kones død for et år siden.
Da han stadig blev ved med at tabe sig, pga. kvalme hver dag, og blev mere og mere træt, gik han til lægen igen.
Lægen tog så lidt prøver for at se, om der evt. skulle være en infektion i kroppen.
Det var der så ikke.
Min far fortalte lægen, at han havde ondt i ryggen med prikkende smerter.
Han var selv bekymret for, om det kunne være lungekræft.
Det afslog lægen med det samme, da min far aldrig har røget og han heller ikke har været udsat for passiv rygning, da ingen i familien ryger og han ikke opholder sig på beværtninger med røg.
Lægen mente bare det måtte være en forstrukket muskel, og anbefalede varme og rygøvelser.
Efter rigtig mange lægebesøg, havde min far opgivet at finde en løsning.
Jeg har kunnet se hvor dårlig han er blevet, så jeg ringede til lægen og forlangte der blev taget et røntgenbillede af min fars lunger.
Det syntes lægen var overflødigt, da der helt sikkert ikke var tale om lungekræft når han ikke røg, eller havde arbejdet med farlige stoffer/asbest, men han indvilligede dog, nok mest så han fik fred for mig.
På røntgenbilledet kunne lægen på sygehuset se, at der var en skygge.
Men han kørte også på, at min far jo ikke var i risikogruppen, så det var nok bare en gammel infektion fra en lungebetændelse, der ikke var blevet opdaget.
Så han gav min far penicillin og så måtte vi lige se om det ikke hjalp.
Det gjorde det selvfølgelig ikke og så blev der endelig taget en biopsi af lungerne.
Den viste desværre at det var lungekræft.
Formentlig meget fremskreden, da nogle læger åbenbart ikke troede en ikke ryger kunne få lungekræft.
I dag har jeg været på Rigshospitalet med min far, der blev indlagt med det samme, og nu skal have taget prøver, for at klargøre om en behandling overhovedet er muligt på nuværende tidspunkt.
Imens jeg sidder og venter på stuen, taler jeg med en anden indlagt patient, der også har lungekræft.
Han fortæller præcis den samme historie omkring hans sygdomsforløb.
Der gik lang tid før de ville undersøge ham, da han er ikke ryger.
Han sagde han ville ønske han havde røget hele sit liv, da lægerne så ville mistænke lungekræft med det samme og opdage det i bedre tid.
Næste gang jeg skal til lægen, vil jeg oplyse ham om, at jeg er storryger, selvom jeg ikke ryger.
Så er der formentlig større chance for, at blive taget seriøs ved sygdom.
Det har åbenbart smittet godt af på lægerne.
Min far har været syg i over et år. Han har tabt sig 20 kg. og været unaturligt træt.
Første gang han opsøgte sin læge, fik han målt blodtryk, blodprocent og reflekser.
Lægen konkluderede at han ikke fejlede noget, og nok bare havde mistet appetitten og ikke spiste så meget pga. hans kones død for et år siden.
Da han stadig blev ved med at tabe sig, pga. kvalme hver dag, og blev mere og mere træt, gik han til lægen igen.
Lægen tog så lidt prøver for at se, om der evt. skulle være en infektion i kroppen.
Det var der så ikke.
Min far fortalte lægen, at han havde ondt i ryggen med prikkende smerter.
Han var selv bekymret for, om det kunne være lungekræft.
Det afslog lægen med det samme, da min far aldrig har røget og han heller ikke har været udsat for passiv rygning, da ingen i familien ryger og han ikke opholder sig på beværtninger med røg.
Lægen mente bare det måtte være en forstrukket muskel, og anbefalede varme og rygøvelser.
Efter rigtig mange lægebesøg, havde min far opgivet at finde en løsning.
Jeg har kunnet se hvor dårlig han er blevet, så jeg ringede til lægen og forlangte der blev taget et røntgenbillede af min fars lunger.
Det syntes lægen var overflødigt, da der helt sikkert ikke var tale om lungekræft når han ikke røg, eller havde arbejdet med farlige stoffer/asbest, men han indvilligede dog, nok mest så han fik fred for mig.
På røntgenbilledet kunne lægen på sygehuset se, at der var en skygge.
Men han kørte også på, at min far jo ikke var i risikogruppen, så det var nok bare en gammel infektion fra en lungebetændelse, der ikke var blevet opdaget.
Så han gav min far penicillin og så måtte vi lige se om det ikke hjalp.
Det gjorde det selvfølgelig ikke og så blev der endelig taget en biopsi af lungerne.
Den viste desværre at det var lungekræft.
Formentlig meget fremskreden, da nogle læger åbenbart ikke troede en ikke ryger kunne få lungekræft.
I dag har jeg været på Rigshospitalet med min far, der blev indlagt med det samme, og nu skal have taget prøver, for at klargøre om en behandling overhovedet er muligt på nuværende tidspunkt.
Imens jeg sidder og venter på stuen, taler jeg med en anden indlagt patient, der også har lungekræft.
Han fortæller præcis den samme historie omkring hans sygdomsforløb.
Der gik lang tid før de ville undersøge ham, da han er ikke ryger.
Han sagde han ville ønske han havde røget hele sit liv, da lægerne så ville mistænke lungekræft med det samme og opdage det i bedre tid.
Næste gang jeg skal til lægen, vil jeg oplyse ham om, at jeg er storryger, selvom jeg ikke ryger.
Så er der formentlig større chance for, at blive taget seriøs ved sygdom.