10tilføjet af

Fliser på trægulv

Jeg har købt nogle flotte gulvfliser til min entre - det er bjergarten labradorit (også kaldet Blue Pearl som forhandlernavn).
Jeg bor i en gammel københavnerlejlighed fra 1915, hvor der er plankegulv i entréen. Desværre er plankegulvet i hele min lejlighed af ret dårlig kvalitet (nåletræ), og nogle tidligere ejere har slebet det for langt ned og behandlet det skidt, så man får splinter i fødderne.
Jeg vil derfor gerne lægge fliser i min entre, men sådan et plankegulv er jo ret "bevægeligt", så jeg går ud fra, at jeg er nødt til at lægge ét eller andet underlag under fliserne, hvis jeg ikke vil risikere, at de knækker efter kort tid.
Hvordan skal jeg bære mig ad, hvis det ikke skal ende med, at mit gulv bliver hævet 10 cm i forhold til de andre rum?!!!
Tak for hjælpen!
tilføjet af

Fliser

Det at lægge fliser på et trægulv er i følge eksperterne umuligt. Humlebien kan heller ikke flyve, den ved det bare ikke! Du skal lægge en tynd, stærk plade på gulvet. Evt hård masonite, måske to lag! Derefter skal du montere fliserne med en gummiklæber, da denne kan følge gulvets bevægelser uden at gå løs. Og til sidst skal du fuge med en grov fugemasse, som kan tåle små-bevægelser. Jeg har selv gjort det og fik at vide, at det kunne man ikke. Nu har de ligget i 22 år! Men rådfør dig alligevel med en ekspert for en sikkerheds skyld. God arbejdslyst! Spørg, hvis du " er på den"!
tilføjet af

Jeg har hørt,

at fugerne hurtigt kommer til at gabe/revne, hvis man lægger klinker direkte på et trægulv - fordi trægulvet nedenunder arbejder.
"Jeg vil ha' en handyman" Betty
tilføjet af

Det må du ikke

Du må endelig ikke begynde at lægge fliser oven på en trægulv, det holder aldrig. Du bliver nød til at hive det gamle trægulv op først
Med venlig hilsen
Gauron
Kan også anbefale denne debat: http://hotstart.dk/forum/
tilføjet af

gå du bare igang

Anonym med indlæg 12:24 har helt ret, det kan sagtens lade sig gøre, har selv lagt fliser i min gang.
tilføjet af

TILLEGGSOPPLYSNING

hvis du legger flytegulv må du prime det først, deetter legges flytesparkel, i anbefalt tykkelse, spør i en byggevare, MAXIT er det bra produkt,tror det finnes i Danmark også,jeg skriver fra Norge,Har utført dette i egen bolig på tregulv ingen problemer har oppstått etter 5 -6 års bruk
Lykke til
tilføjet af

Tjener fedt

Ja, følg du bare de klamphuggeres råd, så får mureren arbejde.
Her er recepten
Skram lidt af bjælkerne, læg svalehaleplader, støb, læg fliser. Det holder 200%
Alt det klamp de andre foreslår, har skaffet mit firma mange gode ordrer, når der skal laves om efter dygtige gør det selv folk.
tilføjet af

Hjælp

Har samme problem som beskrevet ovenfor. Købt en lejlighed med planke-gulv. Nu vil jeg gerne have lagt klinker i entre/gang og i køkkenet. Men kunne godt bruge lidt mere udførlig beskrivelse end i har givet
tilføjet af

En anden løsning

Har et hus fra 20'erne med fyrtræsgulv i entreen, hvor jeg nu har lagt granit fliser som støder helt op til hinanden, dvs ingen fuge.
Min løsning bestod i at lime glasvævsmåtter fast på det eksisterende trægulv og derefter hælde en flydespartel, med glasfibertråde, ud over de fastlimet måtter. Fliserne har nu ligget i 5 år uden problemer.
tilføjet af

Tåbeligt og ulovligt ikke at dobbeltsikre!

Det er i dag ulovligt (og tåbeligt) ikke at have dobbeltsikring (det ved jeg af BITTER erfaring – fra overtagelse af hjemmelavet sjusk med fliser på tyndt lag beton som kun var forstærket med hønsenet og tynde armeringsjern!).
Dobbeltsikring" i badeværelser med pvc Eksemplet er udgivet som supplement til SBI-anvisning 180: "Badeværelser. Eksempler på planlægning, projektering og udførelse af badeværelser i nye og gamle boliger" - hvor det udgør det femte eksempel.
Læs mere på:
http://sbi.dk/byggeteknik/bygningsdele/vadrum/dobbeltsikring-i-badeverelser-med-pvc
Citat fra ovenstående: ”Det er oftest i forbindelse med renovering af gamle boliger, at behovet for lette badeværelser opstår. Her kan etageadskillelsen af træ ofte ikke bære en såkaldt tung løsning, udført af beton, letbeton og fliser.
Eksemplet tager derfor udgangspunkt i, at væggene udføres som en skeletkonstruktion af træ eller stål med en pladebeklædning, og at gulvet udføres med konstruktionskrydsfiner på træbjælkelaget.
Den føromtalte dobbeltsikring består i, at underlaget for pvc-beklædningen på væggene i bruseområdet - der hvor man står og bader - er kalciumsilikatplader indstøbt i glasfiberarmeret polyester. Dette nye byggeelement er helt vandtæt - og kan derfor optræde som den anden "forsvarslinje" mod fugtindtrængning.
På gulvet i bruseområdet består dobbeltsikringen i, at der oven på konstruktionskrydsfineren er udlagt en bund af rustfrit stål, som danner underlag for pvc-belægningen.
Ved at benytte disse to dobbeltsikringer kan utætheder i fremtidige lette badeværelser forhindres.” citat slut!
tilføjet af

Lyder hult efter 6 mndr.

Hej!
Har fulgt debatten her inden vi skulle have lagt fliser på trægulve i køkkenet. Der blev vandtætnet med sådan en sort gumimembran. Der var lagt et armeringsnet og derefter blev der støbt med universal flexibel selvnivelerende gulvmasse til trægulve. Og lagt fliser.
Efter et halvt år lyder der hult under fliserne, det knaser når man går på dem. Virkelig træls, for hvis vi skal ordne det , så skal det hele laves om, og for at nævne det mindste, skal vores nye lækre køkken demonteres!!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.