Bruger du din intuition?

Jeg har en fornemmelse, en nagende følelse i maven, ”sommerfugle” eller en indre isnende uro, der fortæller mig, at noget har forandret sig. Jeg kan ikke sætte fingeren på det; jeg ved bare, at noget er anderledes eller er ved at ske.
Kender I kvinder den følelse? Hos os klassificeres det ofte som (kvindelig) intuition, for det meste i en lidt nedladende tone, da vi netop ikke kan pege på årsagen til, vi føler sådan.
”Jeg kan ikke bruge dine ”fornemmelser” til noget; når du har noget konkret, så sig til” - således var ordene til en god veninde fra hendes chef, da hun var inde og gøre opmærksom på, at der var noget galt med en kollega. Få uger senere brød kollegaen sammen midt i et personalemøde og måtte indlægges med nervesammenbrud efter mange ugers intens mobning fra en anden kollega. Hun havde ikke turde sige noget til nogen, heller ikke når de spurgte, havde faktisk holdt en rimelig god facade op, da det kun var min veninde, der havde bemærket noget. Og selv der kunne hun ikke komme med noget konkret, andet end en stadig stærkere følelse af, at noget ikke var, som det skulle være.
Hvor ofte kan kvinder ikke mærke, længe før det reelt sker, at ægteskabet eller et venskab er slut? Eller at manden er utro, veninden dødssyg eller barnet har rodet sig ud i noget snavs grundet dårligt selskab? Og bagefter sidder man der og kan pege nøjagtig på det tidspunkt, hvor den første alarmklokke ringede, selv om man altså ikke kunne sige noget konkret, mens det stod på?
Den samme fornemmelse hos manden bliver derimod klassificeret som en god vurderingsevne, som et skøn, der bliver værdsat på lige fod med andre kvalifikationer. Om det er et økonomisk eller forretningsmæssigt skøn, det bliver oftere godtaget af andre, når det er en mand, der fremsætter det. For manden siges at være mere styret af logik og fornuft i sådanne situationer, mens kvinder får skyld for at være følelsesmæssigt ustabile, ulogiske og uberegnelige. ”Selvfølgelig er der ikke noget galt, det er bare dig, der er hysterisk” – ja, den kender vi også godt, ikk? To uger senere forlanger han skilsmisse. ;O)
Forskere siger, det er et urgammelt beskyttelses-instinkt, vor intuition, der bygger på især ubevidste iagttagelser af omgivelserne og deres reaktioner. Uden at tænke over det vurderer vi reaktionsmønstre og afvigelser derfra og danner et billede ud fra det. Intuition, siger forskerne, er også en stærk udviklet empatisk evne, der fornemmer andres følelser ud fra deres skjulte (ubevidste) kropssprog. Årsagen, til at denne evne har bibeholdt sin naturlige plads hos kvinden, siges at være fordi hun helt frem til vores tid stadig har haft behov for den evne, når hun skulle tage sig af familiens behov (især børnenes). Små børn har ikke noget sprog endnu, hvorfor det er vigtigt at kunne læse deres følelser og behov på anden vis.
Mændene, derimod, har ikke skulle jage og slås for føde i hundredvis af år, lige som de heller ikke har stået først i rækken til at tage sig af børnene, og har derfor ikke haft den samme brug for evnen. Den er stadig til stede, men ligger så dybt i dvale, at den kun kommer frem i faretruende situationer, eller når manden er meget empatisk anlagt af natur.
Men balancen er ved at forrykke sig, ser det ud til. Flere og flere mænd viser en veludviklet intuition, mens kvinderne er begyndt at benytte sig af intuitionen meget mindre end før. Måske skyldes det udviklingen i samfundet, hvor kvinder og mænd er mere ligestillede, både hvad angår job, familie og børnepasning? Måske fordi kvinder bliver mere og mere ”hjernevaskede” til at tro, at det netop bare er hysteri og paranoia, som sætter dem i et dårligt lys i forhold til mændene, når det drejer sig om karriere og ligestilling? At skal de opnå det samme som manden, skal de arbejde og fungere ud fra mandens forudsætninger?
Når jeg tænker tilbage på mit eget liv, kan jeg slå fast, at min intuition var korrekt i over 95 % af tilfældene. Den lille fejlprocent er selvfølgelig til stede, men det er vist sikkert at sige, at når jeg næste gang føler noget udefinerbart, så burde jeg lære at reagere derefter. Hvorfor gør jeg det så ikke? Selv i de 95 % har jeg ikke altid taget min fornemmelse for gode varer, kun bagklogskaben har vist mig, at jeg altså havde ret.
Måske har jeg for meget tid til at tænke lige nu (*G*), men jeg har virkelig spekuleret over dette fænomen og kunne godt tænke mig at høre andres mening om dette. Er I stadig, kvinde eller mand, i besiddelse af intuition og mere vigtigt reagerer i på den? Hvis ikke, hvorfor?
;O) Deci

der er jo nogen som må lide for det de laver tildagligt."MEN! om de behøver at knække under som et lidende nerve billed-er jo optil den som yder de mange sår på den udsatte-!?
-det er jo et dyrt emne for nogen!!!
"det er sgu da enlig ret sjovt det her -på en måde.
for lidt sident læste jeg netop om en som havede det samme problem omkr.mobning,vedkommende var i alderen 24år-meget ung endame-
"så..det jeg vil sige til den historie her,det er somsagt optil den enkelte ,hvor dyrt et mobberi skal VÆRE på den pågældenes spsyke?
..-der menes med ,at de kommer til ,at koste i lægelige udgifter-samfundets udgifter,tjah!!det er jo et finansserrings spørgsmål?:-)

Et fedt indlæg af de rigtig saftige! Super godt skrevet...og godt indhold! Yes Yes!
Jeg hader at læse lange kedelige indlæg, men jeg elsker at læse dine...for de er bare overhovedet ikke kedelige...du rammer SÅ meget ned i nogle tanker jeg også har, næsten hver gang.;o)
Min søn kom til verden for snart 12 år siden ved en MEGET dramatisk fødsel, som nær havde kostet os begge to livet. Følgerne af den sendte mig ud i en fødselspyskose og depression (yeps begge dele!). Og derfor havde man ikke øje på min søns tilstand og udvikling. Man tilskrev hans langsomme udvikling, min psykiske tilstand og manglende evner til kontakt med barnet. Men sådan VAR det bare ikke. Jeg VIDSTE, der var noget galt. En meget lang historie i ultrakort udgave: Jeg blev fuldstændig rask igen, og hyrede faktisk privat en børneneuropsykolog, til at udredde min søn. Resultatet viste sig, at han har en mindre hjerneskade opstået ved iltmangel under fødslen. Det giver ham ikke begvægelsesvanskeligheder, men den forårsager problemer med at opfatte komplekse sammenhænge, hvilket betyder, at han har en autisme-lignende adfærd uden at være det. Samt massive hukommelsesvanskeligheder.....
Det var der ikke andre end mig, der vidste, og der var ingen der tillagde mine udsagn vægt, fordi jeg var så tynget af depresion.
Men et eller andet i mig fik mig til at skide på hvad folk sagde. Jeg VIDSTE jeg havde ret, så jeg blev nødt til at blive rask og markere overfor verdenen, hvordan tingene hang sammen. Og hvorfra jeg vidste det...tjahh....det ved jeg sgu ikke...det gjorde jeg bare...
Idag underviser jeg selv min søn 20 timer om ugen. Hans vanskeligheder er fuldt anerkendte og man arbejder i systemet for at finde frem til et skoletilbud, han kan trives i.
Siden dengang hvor jeg fik så BRAGENDE ret i mine antagelser, har jeg aldrig mere accepteret andres tvivl på min intuition. Og jeg har lært at have MEGET respekt for andres intuition.
Jeg har ikke nogen glæde ved at triumfere ud i den der du ved "Hvad sagde jeg"...det giver mig sgu ikke noget...men det bliver næsten altid som jeg har sagt det, eller følt/ fornemmet det....
Når jeg kigger tilbage i tiden, ser jeg, at jeg både har forudsagt sygdom, dødsfald og vejrkatastrofer og alt muligt. Og det er IKKE fordi jeg er clairvoyant...det er ALENE fordi jeg aflæser tegn i omgivelserne.
Jeg tror, det er rigtigt at kvinder er meget gode til at aflæse tegn. Men mænd kan også, og alle kan blive gode til det, de skal bare lære at stole på det.
Jeg tror også det hænger sammen med, at når man har ansvaret for umælende væsner, så er det vigtigt at kunne aflæse tegn på deres tilstand....Nu nævner du også kvinders moderrolle...og det er i sandhed mine evner i DEN retning, der har givet mig styrken til at stole på min evne...også i andre sammenhænge.
Men man KAN jo altså også tage fejl, ikke aflæse noget forkert, men TOLKE forkert...man skal passe meget på ikke at forveklse tegn man aflæse og fortolkninger af folks handlinger og udsagn!
Intuition er fornemmelser. Man registrerer vibrationer og strømninger hele tiden, men nogen gange samler der sig nogle knuder eller energiblokeringer omkring en bestemt person. Man opdager, hvor de stammer fra, og man får en fornemmelse af at der er noget, der ikke stemmer...det er som regel, disharmonier, der trigger ens underbevidsthed...Når tingene er som de skal være, så er der ingen blokeringer, så er strømmen jævn, men det er blokeringerne der kræver ens opmærksomhed.
Og man kan ikke stille noget op overfor dem. Det er ikke muligt at forstærke dem, eller få dem til at forsvinde, for man modtager dem fra andre mennesker og har ikke magt til at ændre noget der.
Man kan kun, som sagt, registrere det, tage det ind, og fornemme i forhold til ens eget følelsesmæssige materiale, hvad der blokerer, og hvad der bør gøres for at ændre tilstanden...
Det er SÅ mange gange lykkedes mig at "svinge med" i folks følelser, så jeg kan mærke, hvad der vil være godt for dem....Og som sagt...man kan tage fejl. Men der hvor man tager fejl, det er mht. de forslag man kommer med til at løse folks problemer....det er ALDRIG i registreringen af folks blokeringer....
Jeg har lært at stole på det, og det gør man bare! Man siger til sig selv: "Enten, så går det ad h. til, eller også så kører det bare derudaf...men at træde vande hele livet...det er spild af tid!"
Nå.....det blev vist MEGET personligt...pyt...håber det er ok...det her er hvordan jeg bruger min intuition, og som konklusion vil jeg sige: Fuck ham chefen! At han ikke værdsætter sine medarbejderes evner, det er fandme en svag leder og ingen virksomhed er stærkere end sin leder!.....Selvfølgelig havde hun ret...hende den medarbejder der "havde noget på fornemmelsen" mht. sin kollega....hun havde jo registreret tegnene! Der er INTET hokuspokus, voodoo eller sort magi over det....
Intuition er faktum....og som sådan ændrer det jo ikke noget, om folk tror på det eller ej. Sådan er det bare ;o)
Tak for ordet...det var sgu dejligt at få sagt alt det...det har jeg haft lyst til længe...

Hej min ven
Du ville have skuffet mig, hvis du havde skrevet andet. *Gg* Kom til at tænke på, om det ikke er jobbets art, der også har været med til at udvikle og vedligeholde din intuition. Det er jo en branche, hvor man netop skal have fingeren på pulsen, for at kunne følge med? Og hvor det er mere almindeligt og acceptabelt at have og udnytte sin intuition, end i mange andre brancher?
Jeg kan godt følge dig i det med, at intuitionen kan sætte ud, når man står midt i krisen. For mig opleves det tit med, at jeg - midt i et skænderi eller en anden følelsemæssig ophedet situation - føler på en mærkelig måde, at jeg nærmest hænger oppe i et hjørne og ser ned på mig selv, men ikke kan stoppe ordene eller vælge at reagere anderledes, selv om min intuition fortæller mig, at dette er møgforkert og direkte brandfarligt. Bagefter er man så pokkers bagklog og ved jo godt, hvordan man burde have læst situationen og den andens reaktion, ikk? ;O)
Men er der så noget vi kan gøre for at blive bedre til at bruge intuitionen? En måde at træne den på, så vi også kan bruge den i privatsfæren, hvor der vel er endnu mere brug for den? Måske lære at være lidt mere direkte og pågående, uden selvfølgelig at være for meget?

at jeg kunne være medvirkende til, at du kunne få "luft" for nogle presserende tanker. ;O) At vi åbenbart tænker i samme tråd nogle gange gør jo også sit til, at det ikke bliver så kedeligt at læse, men tak for rosen. ;O)
Jeg kan godt lide din formulering:
"Intuition er fornemmelser. Man registrerer vibrationer og strømninger hele tiden, men nogen gange samler der sig nogle knuder eller energiblokeringer omkring en bestemt person. Man opdager, hvor de stammer fra, og man får en fornemmelse af at der er noget, der ikke stemmer...det er som regel, disharmonier, der trigger ens underbevidsthed...Når tingene er som de skal være, så er der ingen blokeringer, så er strømmen jævn, men det er blokeringerne der kræver ens opmærksomhed."
For det er nok hovedet på sømmet. Det er nemlig altid, uden undtagelse, det, der er forkert, jeg reagerer mest på, ikke alt det rigtige, for som du skriver, så blokerer det jo ikke. Jeg har nok dannet mig et billede i hovedet af, hvordan situationen eller personen skal være, ud fra hvordan det hidtil har været. Når en forandring så melder sig, alarmerer det mit sind - nogle gange som en øredøvende alarmklokke, så jeg næsten ikke kan tænke, og andre gange som en nål, der er blevet glemt i tøjet og nu hele tiden påminder mig på en ubehagelig, men lidt distræt, måde.
Men jeg har så også tænkt på noget andet. Det du skriver med at fortolke forkert (I get it...*S*), hvordan kan man bagefter se, om det vitterligt var en korrekt intuition eller "bare" misfortolkning efterfulgt at selvopfyldende profeti, fordi man med sin egen reaktion fjerner sig fra målet og afstedkommer en modreaktion, der ikke ville være kommet ellers? Forstår du, hvad jeg mener? Resultatet blev det samme, det man frygtede og fornemmede skete virkelig, men af hvilke grunde? Var man selv delvis skyld deri, fordi man tog afstand, da man blev bange (igen fordi man fornemmede, hvor det var på vej hen - altså man forstærker disharmonien)?
Jo mere vi kender et andet menneske, jo bedre kan vi også se et "mønster" i reaktioner. Jeg kan f.eks. forudsige min datters reaktioner næsten ned til mindste detalje, mens folk jeg kun har skrevet med, der kniber det straks noget mere, selv om jeg så ved ret så mange intime detaljer om personen og derfor kender denne bedre, end jeg egentlig kender mange af dem, der er "kødeligt" til stede i mit liv. Så kan man også konkludere, at man har brug for at se, føle og mærke personen og dennes kropssprog, for at opnå en sand intuition?
Og hvis man nu får lært sig selv at stole på den intuition, betyder det samtidig, at man også er nødt til at være mere aktiv og impulsiv? Jeg kunne forestille mig, at personer, der netop er meget afhængige af logik og fornuftkontrol, kunne have et stort problem der?
Hmm, det var så lidt mere input til tankeboksen. ;O)
;O) Deci

Men hvor er det fedt!
"Hvordan kan man bagefter se, om det vitterligt var en korrekt intuition eller "bare" misfortolkning efterfulgt at selvopfyldende profeti, fordi man med sin egen reaktion fjerner sig fra målet og afstedkommer en modreaktion, der ikke ville være kommet ellers?"
Altså for det første vil jeg sige, at som jeg ser det er det ikke vigtigt om det er det ene eller det andet, der er årsagen. En situation, der er fejludviklet skal handles på og bagfeter kan man lære af det. Det giver en mulighed for at blive klogere på det som du snakker om, folks handlingsmønstre.
Men man kan ikke få en forkert intuition...man kan kun handle forkert på den.
Man kan have ingen, få eller mange impulser/strømninger, men ikke nogen forkerte. Det er faktsik ligesom gravisitetstesten...hvis det er konstateret at du producerer østrogen, så producerer du østrogen. At det så i næsten 100% af tilfældene skyldes at du er gravid...det har at gøre med erfaringen, men der kan jo også være andre årsager til at man pludselig begynder at producere Ø. Men man kan ikke konstatere Ø. hvis ikke det er der.....og ligesådan kan du ikke registrere blokeringer,/knuder i energierne...hvis ikke de er der. De ville jo ikke kræve din opmærksomhed, hvsi ikke de var der.
Hvis situationen ikke udvikler sig heldigt eller fornuftigt, så skyldes det ofte, at man vælger at agere uheldigt, uigennemtænkt eller at der er andre af de involverede, der handler utilsigtet.
Det er vigtigt at vide, at man ALDRIG nogensinde gør noget alene. Der vil være involverede i flere led, og deres handlinger vil jo også komme til at få indflydelse på forløbet.
Men hvordan man sklener imellem fortolkning og intuition, ja, DER kan man jo have sine problemer, men man kan faktisk bruge sin intuition til at vise sig vej.
Intuition handler om at åbne op og modtage. Ikke stille spørgsmål og ikke begrunde.
Jeg har kendt en kvinde gennem nogle år, som af mange betragtes som klog, og jeg har brugt hende en del til at hjælpe mig med at forstå nogle ting. Men der gik altså ikke ret lang tid, før jeg fortstod hvori hendes klogskab lå...og det er netop som du også peger på, at hun er afsindligt dygtig til at se folks mønstre og så tolke ud fra det....og det er da også godt langt hen ad vejen, men det begrænser bare sig selv.
For hun er ikke særlig god til at modtage en stadig strøm. Hun modtager en protion, og så fortolker hun på den, og lægger folks handlingsmønstre i baner og forudsiger ting og sager på den baggrund. Hun er dygtig til at forstå....men ikke dygtig til at følge igennem længere tid, og ikke fleksibel nok til at åbne op og modtage nye input fra de samme mennesker, som måske kunne ændre de baner hun nu en gang har lagt for dem. Men altså ikke et ondt ord....hun er fandme en knag...og har hjulpet mig meget.....
At fastlægge mennesker i mønstre begrænser dem, begrænser ens egen muligheder for at opleve noget nyt ved dem, og begrænser i sidste ende også ens muligheder for at forstå dem. Men at være god til at fortolke i kombination med at være åben for intuitioner...det er det optimale! Det er mit mål...men jeg er der sgu da ikke endnu....man kæmper vel hele sit liv for at opnå sine mål....og det er et af mine ihvertfald....
Intuitionen afhænger ikke af og bliver ikke forbedret at man har kendskab til folks mønstre. Intuition indebærer ikke årsagsforklainger...den registrerer bare...man kan blive god til at modtage impulser registrere strøminger, og man kan lukke af for dem. Om man er det ene eller det andet forhindrer ikke, at man lærer om menneskers reaktionsmønstre. Det er mere baseret på baggrund af logik.
Jeg tror du har meget ret i tankerne omkring logik. Deri ligger også forklaringen på, hvordan man adskiller viden og intuition. Intuition er IKKE baseeret på et logisk resonnement. Det betyder IKKE, at det dermed ingen værdi har...det er MEGET forfejlet at denne verden kun befatter sig med målbare værdier....
Tænk hvis mødre ikke kunne "mærke" deres børn, men kun planlagde deres behovsdækning ud fra logisk resonnement på baggrund af viden om deres behov og udvikling? Boink mand!...alle børn ville dø af følelsesmæssig kulde....og der ville ikke i denne verden være mere kunst, kultur og sanselige oplevelser....og sex ville være overstået på ca. 3 minutter alt iberegnet! ;o)
Så jeg håber vi er enige om, at lige så vigtigt at kunne tænke ulogisk som logisk...og at udtryk som :"Det er sgu da logik mand...tænk dig om"...de er ulogiske i sig selv! For det er ikke givet, at man ikke har tænk sig om, fordi det man siger er resultat af en ulogisk proces....netop som følge af, at man har skruet helt op for intuitionen ;o)
Øhhhh...var det her sådan der, hvor du også var...eller cyklede jeg bare derudaf? (som jeg plejer ;o))

I hovedindlægget snakker du om de 5 fejlprocent...naaa efter min erfaring er de der ikke. Man kan af mange forskellige årsager ikke have lyttet ordentligt til dem, og af usikkerhed (alt, alt for ofte den af den grund) kan man have valgt at lytte til andres meninger og gode råd.
Det er IKKE ensbetydende med at andre mennesker er lige gyldige SLET ikke. De er de allervigtigste...det er jo dem man opfatter, men når andre fortæller hvad man BØR gøre...så er det produkter af deres egen tankeproces...dvs. de er fortolkede og oftest støvsugede for intuitive indfald. Dem skal man lytte på og lære af, men ikke lade sig dirigere af...det er en slags pejlemærker....ikke guider.
Du snakker også om, at du kan se dine fornemmelser var rigtige bagefter....det svære er jo at lære at stole på de er rigtige FØR en eller anden situation. Man kan ikke bruge bagklogskab til så meget...det er i mine øjne ihvertfald, meninge at man skal dygtiggøre sig så man bliver god til at handle i nuet. Og der tror jeg det er vigtigt at blive god til at lytte til sig selv og stole på det er rigtigt hvad man fornemmer.

men så ville det ikke publicere, hvorefter det forsvandt...så jeg må se om jeg kan sætte det sammen igen og prøve i morgen. Øv, altså...;O(
Men tak for responsen so far, er bare så interessant det her emne. ;O)
Hav en god aften...