Hash

Nu har jeg oplevet det med.
Jeg har mistede to gode venner, via alkohol, den første var min kære ven Bjørn, han mistede sin familie pga. druk, men "levede" vidre, så godt han kunne, med hans misbrug, hans børn og ekskone havde frasagt alt samvær og vendt ham ryggen, godt nok var han 40 år ældre en jeg, men han var min ven og jeg var den som kom og fandt ham liggenden på gulvet, ligbleg og næsten uden liv, hans lever havde sat af, jeg holdte hans hånd og græd, løb så efter hjælp, vi havde haft meget sammen, han lærte mig at lytte til musik, han var meget musikisk, spillede violin og var et meget dybt menneske, men han bukkede under for alkoholen, jeg blev angst og ked, for han var min ven, og selv om det nu er næsten 30 år siden har jeg aldrig glemt det syn og hans våde bedene øjen om ikke at lade ham ligge på hans stuegulv alene, men jeg måtte løbe efter hjælp, han døde indenfor et døgn af de skader alkoholen havde forvoldt ham, den anden er min mor som er en notorisk alkohokiker og hvem jeg har opgivet at nå.
Jeg selv har et meget moderart forhold til alkohol, jeg drikker meget sjældent og bryder mig ikke om fulde mennesker. Men derimod ryger jeg en joint engang imellem, hvilket jeg har det godt med, omvel jeg føler jeg bliver krimiliseret når jeg vil købe en "fed", jeg har gennem mange år kommet på Christiania, det var det hyggeligste jeg kunne finde på "alene", eller sammen med ligesindet, sidde og nyde en joint se på mennesker gå forbi, men den tid er forbi, Politikerne har definitivt sat en stopper for det, uden at vide hvad de hvad de har forbudt,
"hvad vi ikke ved om, er vi bange for", vi har miste en Perle i København, ikke bare turist sted og et velkendt landemærke i lille Danmark, men en del af os selv, vi har bare ikke fundet ud af det endnu.
Jeg er for en libralisering og afkrimilialisering af canabisen, hellere det end at sælge øl og alkolhol til unge mennesker, som ser os "ældre" som forgangsbilleder, altid med en øl eller drink i hånden ved en hver sammemkomst.
Jeg græder indvendig efter tabet af den " spirit " som fandtes på "staden" Christiania, sjællendt har jeg mødt så imødekommende og rare mennesker som på denne lille perle af en plet i Dk, men det var engang.

Mads

Hej Mads!
Jeg har været gift med en alkoholiker, og ekstrem storryger. Mine børn har til tider været budet til købmanden efter øl og smøger før der blev lavet en aldersgrænse for indkøb af dette. Og ja, de har alle 4 fået deres første bajer i en meget tidlig alder. Men deres far tog skarp afstand for hash. Jeg har selv nydt den fed en gang i mellem som ung. Skulle jeg til en koncert, en festival, eller var der lige blevet købt en god vinyl plade, så var anledningen der. Det var ikke hver uge. Jeg er vestjyde, og har derfor ikke haft min gang i Fristaden, men har haft stor sympati for Staden. Jeg var vild med beslutningen i 1979 omkring de hårde stoffer. For er det legalt at sælge hash, canabis, hamp etc. og der så ligger det forbudte speed, kokain eller lignende så er friselsen der for nybegynder. Det er det jo med alkohol som er legalt, så hvorfor ikke også omkring stofferne. Derfor kan jeg give dig fuldstændig ret. Jeg går også ind for en legalisering af Hash. Og ja, jeg tilkendegiver også min mening overfor mine børn, samtidig med at jeg viser at jeg er meget utilfreds med beslutningen af normalisering af Christiania. NORMALISERING hvad er det da for et ord.
Jeg har også mistet nogle af mine venner og alle er årgang 59
2 blev kørt ned af spritbilister og det var medens vi stadig gik i skole. 2 er døde af et alkoholmisbrug. 1 af en overdosis og en er blevet skudt pga. narkogæld. Og det er i det mørke Vestjylland, en meget lille købstad, dette er sket. Og ja, vi er alle fra 1959.
Derfor en opfordring til de kære politikker, kom ned på gadeplan, bland jer blandt "almindelige" mennesker, brug øjnene aktivt, og husk høre apperatet, når i går rundt. Jeg ved i vil få et kulturchok.

Ryg selv noget hash