Bør Henning Daltorn frifindes?
Den tidligere hjemmeværnsmand Henning Daltorn vil ikke acceptere at skulle fire år i fængsel.
Det var ellers den straf, som Retten i Holbæk i maj nåede frem til, da Daltorn blev dømt for at have ligget inde med 112,8 kilo sprængstof på sin landejendom i Mørkøv.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser nu, at 59-årige Henning Daltorn har anket dommen med påstand om, at forbrydelserne bliver set som en overtrædelse af våbenloven og ikke straffeloven, som han blev dømt for.
Daltorn kom i besiddelse af den store mængde sprængstof, da hans mentor i hjemmeværnet ved juletid 2012 ringede ham op og fortalte, at han var dødeligt syg.
Mentoren var kaptajn i hjemmeværnet og havde gennem årene samlet store mængder militært sprængstof sammen, som han opbevarede derhjemme, hvor det blandt andet var gravet ned.
Daltorn ønskede at værne om sin mentors eftermæle, og derfor valgte Daltorn at opbevare sprængstofferne hos sig selv, frem for at indlevere dem til forsvaret.
Retten i Holbæk lagde ved dommen vægt på, at der var tale om en meget stor mængde sprængstof, som udgjorde en potentiel fare for andre, og idømte Daltorn fire års fængsel.
Senioranklager Thomas Brædder havde forlangt op mod seks års fængsel, hvilket ville betyde, at strafferammen for våbenkriminalitet skulle udnyttes til fulde.
Under sagen i Holbæk argumenterede forsvarsadvokat Esben Roslev for, at selv om der var tale om store mængder sprængstof, så burde Daltorn alene straffes for en simpel overtrædelse af våbenloven. Den slags vil kun udløse få måneders fængsel eller en bøde.
Retssagen afslørede desuden, at også myndighederne kan udvise sløset omgang med sprængstoffer.
Daltorns ejendom blev ransaget to gange med syv ugers mellemrum. Ved den anden ransagning opdagede man, at det første ransagningshold havde efterladt sprængstof, som lå frit fremme i hele perioden.
Det er endnu ikke bestemt, hvornår sagen skal behandles ved Østre Landsret.