3tilføjet af

Bør man afholde sig fra blodtransfusioner?

Jv siger, at Bibelen lærer kristne skal afholde sig fra blod. Der er nok ikke så mange der interesserer sig for om Jv'erne spiser blodpølse, men sjovt nok har deres nej til blodtransfusioner vakt en del furore. Mange indlæg er skrevet der handler om, at det jo nok ikke lige var livreddende blodtransfusioner Bibelen omtalte, men det har været som vand på en gås ift Jv'erne. Heller ikke argumenterne om, at dette ikke var et absolut bud, men en indrømmelse til jøderne gør indtryk på Jv'erne.

I dette indlæg vil jeg gå en lidt anden vej og gå ind på Jv'ernes tankegang. Jeg vil derfor stille dem spørgsmålet: Hvad vil det iflg. Bibelen selv sige, at kristne skal afholde fra blod, hvis vi lader skriftsted tolke skriftsted?
"I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt" ApG 15:29
De første kristne skulle altså afholde sig fra:
1) Kød ofret til afguderne
2) Blod
3) Kvalte dyr
4) Fra utugt
Jv'erne bemærker ofte, at ligesom budet om at afholde sig fra utugt ikke kan omgås, kan budet om at afholde sig fra blod heller ikke, om det så gælder livet. Men hvad med det første forbud - må man spise kød ofret til afguderne?
"Alt, hvad der sælges på kødtorvet, kan I spise med god samvittighed uden at undersøge, om det er offerkød. v26 For jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren. v27 Hvis I bliver indbudt af ikke-troende, og I siger ja, kan I med god samvittighed spise alt, hvad der sættes på bordet, uden at undersøge, hvad det er" 1 Kor 10:25-27
Er dette et totalt forbud imod at spise kød ofret til afguderne? Nej, vel! Her står faktisk, at det er i orden at spise kød ofret til afguderne - blot skal man gøre det med taknemmelighed (v30) og til Guds ære (v31). Og så må andre ikke tage anstød deraf (v28-29).
Forbudet imod offerkød var altså ikke et absolut forbud (faktisk blev det indført for ikke at støde jøderne - begrundelsen for begge "forbud" var nemlig: "For Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byer" ApG 15:21
Mit spørgsmål til debattens Jv'ere er: Hvorfor opfatter I forbuddet imod blod som et absolut forbud iflg. ApG 15:29, når forbudet imod afgudsofferkød i samme vers ikke er et absolut forbud, iflg. 1 Kor 10:24-30?????
tilføjet af

ops, det havde jeg ikke set :)

jeg kommer til at tængke på dette stykke.
_______________________________
v36 Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«Joh 3
_______________________________
og er man ulydig hvis man ikke følger dette skriftsted?
_______________________________
"Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.«" Rom 13:9
_______________________________
eller dette?
_______________________________
v7 Havde I fattet, hvad det betyder: ›Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer,‹ havde I ikke fordømt de uskyldige. Matt 12:7
_______________________________
Er mandødsdømt, hvis man modtager blod?
_______________________________
v37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort; Joh 6
_______________________________
så ingen vil blive afvist.
tilføjet af

kosher

Jøderne må gerne spise kosher, men ikke halal. Muslimer må både spise halal og kosher. Reglerne for kosher er strengere, end reglerne for halal.
Men hvis der var specielle regler for JV's kød, ville det jo blive dyrere. Så ville de jo ikke have så mange penge at donere til (ja, jeg taler ikke om Røde Kors):
tilføjet af

Hæ hæ

Skarp og helt rigtigt set.
Boning
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.