Bør utroskab holdes hemmeligt?

Mange har prøvet at være utro, og jeg er én af dem.
Hvis vi lige først skal tage udgangspunkt i mig, så fortalte jeg det til min kæreste med det samme. Ham jeg var utro med havde også en kæreste, og i de syv år de havde været sammen, havde han været utro en enkelt gang før uden at sige det til kæresten. Nå men han er så typen der holder det for sig selv, og jeg er så den der skynder mig at fortælle det og derved betaler en høj pris.
Jeg har så ikke samvittighed til at holde den slags skjult, og mener at alle har fortjent at vide hvad der foregår.
Min kæreste valgte ikke at gå fra mig, fordi han godt vidste at han havde ignoreret mig fuldkommen i meget lang tid. Det var for os et wake up call, men det kostede også dyrt.
Hvordan kan man have samvittighed til at holde utroskab hemmeligt?
Hvis man gør det flere gange, er det så ikke tid til at deale med parforholdet?
Er man bare hjerteløs eller retarderet når man gør den slags igen og igen uden at sige det til partneren?
Hvad mener i her på sol? Kom gerne med erfaringer og begrundelser.
Hav ellers en god weekend.

Hvorfor ikke bare holde den slags for sig selv.
Hvorfor skal kæresten vide noget om den slags.??
Det såre mere end det gavner.

Jamen jeg tænker at det er trist hvis et parforhold-ægteskab skal bygges på en løgn.
Jeg ved godt at mange siger, at hvad man ikke ved har man ikke ondt af. Men er det ikke at leve livet med bind for øjnene?

Mange har prøvet at være utro, og jeg er én af dem.
Hvis vi lige først skal tage udgangspunkt i mig, så fortalte jeg det til min kæreste med det samme. Ham jeg var utro med havde også en kæreste, og i de syv år de havde været sammen, havde han været utro en enkelt gang før uden at sige det til kæresten. Nå men han er så typen der holder det for sig selv, og jeg er så den der skynder mig at fortælle det og derved betaler en høj pris.
Jeg har så ikke samvittighed til at holde den slags skjult, og mener at alle har fortjent at vide hvad der foregår.
Min kæreste valgte ikke at gå fra mig, fordi han godt vidste at han havde ignoreret mig fuldkommen i meget lang tid. Det var for os et wake up call, men det kostede også dyrt.
Hvordan kan man have samvittighed til at holde utroskab hemmeligt?
Hvis man gør det flere gange, er det så ikke tid til at deale med parforholdet?
Er man bare hjerteløs eller retarderet når man gør den slags igen og igen uden at sige det til partneren?
Hvad mener i her på sol? Kom gerne med erfaringer og begrundelser.
Hav ellers en god weekend.

Hvis det drejer sig om en one-night-stand, kan jeg ikke se hvad det skal väre godt for at partneren ved det, medmindre man lever i et åbent forhold; og gör man det, er det ikke utroskab.
Hvis det drejer sig om gentagne gange, så er der noget galt i forholdet og så er det hele forholdet der bör tages under lup for at finde ud af hvad der er gået galt.

Okay, så må jeg lige pointere at min kæreste satte pris på at jeg fortalte ham det. Vi har også haft en aftale fra starten, at hvis én af os lavede noget med en anden, ville vi sige det. Den aftale kunne jeg ikke bryde.
Det er sagen uvedkommende hvorfor jeg gjorde det. Men som jeg også nævner i første indlæg, så forstod min kæreste på en måde godt hvorfor jeg gjorde det, i og med han har ignoreret mig i meget lang tid, og ikke ville lytte når jeg sagde vi skulle arbejde på forholdet.
Men ud fra de fleste svar herinde, kan jeg forstå at i fleste af jer vil leve i uvidenhed selvom jeres tætteste virkelighed lugter af mug.
Er dog overrasket over at så mange har denne indstilling til at en slipper skal holdes hemmeligt.

Hvorfor ikke bare holde den slags for sig selv.
Hvorfor skal kæresten vide noget om den slags.??
Det såre mere end det gavner.

End forgive sig med løgn..
Mennesker fornemmer den slags..
Sandhed finder altid en vej! [f] [f] [f]

Ikke alle 🙂
Kan godt forstå dig, og synes du gjorde det rigtige, at leve sammen kræves et indsats, eller er sammenholdet jog ikke eksisterende,
At blive ignoreret er uforskammet, og det burde straffes
Du viste at du har brug for kærlighed, nu må han vise dig at jeres forhold er baseret på og overlever på samme principper
Han har helt sikkert været ude og været utro, sådan virker det jog i livet.
Mest vigtigt er at i snakker, gør du det er der en fremtid for jer, gør i det ikke burde du skifte(s) ham ud med de samme.
Livet er for kort og kostbart at leve det alene

Okay, så må jeg lige pointere at min kæreste satte pris på at jeg fortalte ham det. Vi har også haft en aftale fra starten, at hvis én af os lavede noget med en anden, ville vi sige det. Den aftale kunne jeg ikke bryde.
Det er sagen uvedkommende hvorfor jeg gjorde det. Men som jeg også nævner i første indlæg, så forstod min kæreste på en måde godt hvorfor jeg gjorde det, i og med han har ignoreret mig i meget lang tid, og ikke ville lytte når jeg sagde vi skulle arbejde på forholdet.
Men ud fra de fleste svar herinde, kan jeg forstå at i fleste af jer vil leve i uvidenhed selvom jeres tætteste virkelighed lugter af mug.
Er dog overrasket over at så mange har denne indstilling til at en slipper skal holdes hemmeligt.

Mange har prøvet at være utro, og jeg er én af dem.
Hvis vi lige først skal tage udgangspunkt i mig, så fortalte jeg det til min kæreste med det samme. Ham jeg var utro med havde også en kæreste, og i de syv år de havde været sammen, havde han været utro en enkelt gang før uden at sige det til kæresten. Nå men han er så typen der holder det for sig selv, og jeg er så den der skynder mig at fortælle det og derved betaler en høj pris.
Jeg har så ikke samvittighed til at holde den slags skjult, og mener at alle har fortjent at vide hvad der foregår.
Min kæreste valgte ikke at gå fra mig, fordi han godt vidste at han havde ignoreret mig fuldkommen i meget lang tid. Det var for os et wake up call, men det kostede også dyrt.
Hvordan kan man have samvittighed til at holde utroskab hemmeligt?
Hvis man gør det flere gange, er det så ikke tid til at deale med parforholdet?
Er man bare hjerteløs eller retarderet når man gør den slags igen og igen uden at sige det til partneren?
Hvad mener i her på sol? Kom gerne med erfaringer og begrundelser.
Hav ellers en god weekend.

Hi hi hvor jeg smilede over den med om man var retarderet :-)
Nå men min holdning er bestemt, at man skal fortælle det. Ens partner skal have en mulighed for at tage stilling til det... Tit kan partneren mærke at der er noget galt, og bruger en del tanker og følelser på at finde ud af hvad det er, der er galt... Det synes jeg er hårdere end at skulle bearbejde et utroskab. Ydermere hvordan skal man kunne rette op på forholdet, hvis den ene ingen anelse har om at der er noget galt ???
Kærlighed i mine øjne er ærlighed, meget kan overkommes med kærlighed og hårdt arbejde :-)

http://www.youtube.com/watch?v=-FfbqHQqdK8 [f] [f] [f]

Ikke alle 🙂
Kan godt forstå dig, og synes du gjorde det rigtige, at leve sammen kræves et indsats, eller er sammenholdet jog ikke eksisterende,
At blive ignoreret er uforskammet, og det burde straffes
Du viste at du har brug for kærlighed, nu må han vise dig at jeres forhold er baseret på og overlever på samme principper
Han har helt sikkert været ude og været utro, sådan virker det jog i livet.
Mest vigtigt er at i snakker, gør du det er der en fremtid for jer, gør i det ikke burde du skifte(s) ham ud med de samme.
Livet er for kort og kostbart at leve det alene


[quote="Atrica" post=2742799]Okay, så må jeg lige pointere at min kæreste satte pris på at jeg fortalte ham det. Vi har også haft en aftale fra starten, at hvis én af os lavede noget med en anden, ville vi sige det. Den aftale kunne jeg ikke bryde.
Det er sagen uvedkommende hvorfor jeg gjorde det. Men som jeg også nævner i første indlæg, så forstod min kæreste på en måde godt hvorfor jeg gjorde det, i og med han har ignoreret mig i meget lang tid, og ikke ville lytte når jeg sagde vi skulle arbejde på forholdet.
Men ud fra de fleste svar herinde, kan jeg forstå at i fleste af jer vil leve i uvidenhed selvom jeres tætteste virkelighed lugter af mug.
Er dog overrasket over at så mange har denne indstilling til at en slipper skal holdes hemmeligt.[/quote]

'Hvordan kan man have samvittighed til at holde utroskab hemmeligt?' - spørger du, som dog har samvittighed til at være utro! Hm - svar: Ja, netop derfor! Samvittighedsløse har lige så let ved at holde det hemmeligt, som at være utro, - og i øvrigt lyve om alt muligt andet, hvis det passer i deres kram! - Det passede så i dit kram, at fortælle kæresten om utroskaben! Tjah!

Mange har prøvet at være utro, og jeg er én af dem.
Hvis vi lige først skal tage udgangspunkt i mig, så fortalte jeg det til min kæreste med det samme. Ham jeg var utro med havde også en kæreste, og i de syv år de havde været sammen, havde han været utro en enkelt gang før uden at sige det til kæresten. Nå men han er så typen der holder det for sig selv, og jeg er så den der skynder mig at fortælle det og derved betaler en høj pris.
Jeg har så ikke samvittighed til at holde den slags skjult, og mener at alle har fortjent at vide hvad der foregår.
Min kæreste valgte ikke at gå fra mig, fordi han godt vidste at han havde ignoreret mig fuldkommen i meget lang tid. Det var for os et wake up call, men det kostede også dyrt.
Hvordan kan man have samvittighed til at holde utroskab hemmeligt?
Hvis man gør det flere gange, er det så ikke tid til at deale med parforholdet?
Er man bare hjerteløs eller retarderet når man gør den slags igen og igen uden at sige det til partneren?
Hvad mener i her på sol? Kom gerne med erfaringer og begrundelser.
Hav ellers en god weekend.

Helt grundlæggende mener jeg, at man skal være ærlig overfor partneren, der er jo som regel en grund til at det sker, og det var der jo så også i dit tilfælde.
Som jeg forstår det, så holdt jeres forhold til det, og blev måske endda stærkere?
Men for diskussionens skyld, så lad mig vende den om:
Hvordan ville du reagere hvis partneren kom hjem og fortalte dig, at han/hun har været utro?
Jeg ville selv have helt enormt svært ved at acceptere det, jeg har ikke prøvet det (eller jeg har ihvertfald aldrig opdaget det 😉 ), så hvordan jeg helt nøjagtigt ville reagere, det ved jeg faktisk ikke, men jeg har en ide om at jeg ville have meget svært ved at få tillid til partneren igen.

Ja egentlig - det ville unægtelig spare samfundet og persongalleriet for en masse bøvl og penge.

For at kunne svare på spørgsmålet, skal vi nok blive enige om hvad slags utroskab, der tales om. Men jeg kan læse at det er den fysiske utroskab her. Og det mener jeg man bør holde hemmeligt, sålænge der 'blot' er tale om en kortvarig affære og uden dybere følelser indblandet. Det tilhører efter min mening privatlivets fred, akkurat som når man onanerer. Det vedkommer ikke ens partner - dog! hvis der er fare for at smitte med en kønssygdom, er man selvfølgelig forpligtet til at fortælle kæresten, om hvad han/hun udsætter sig selv for ved seksuelt samvær med den utro. Det er jo et totalt svigt at fortsætte seksuelt samvær med ens partner, hvis der er risiko for at smitte ham/hende med en kønssygdom. [:X]
Men ellers mener jeg ikke man skal udsætte sin partner for uro, som ikke har bund i virkeligheden, da ens følelser jo ikke har skiftet plads så at sige. Noget helt andet hvis der er tale om følelser, der er involveret i en affære - som måske også har en længere varighed. Det bør man nok fortælle om, hvis kæresten ikke selv kan mærke det, og spørger til hvad der evt. er galt, for så må man jo selv melde klart ud.
Så er der den værste - eller sværeste❓form for utroskab: Den følelsesmæssige, den variant, hvor ens hjerte banker for en anden, end ens partner - uden man er fysisk utro. Man er inderst inde optaget af at tænke på denne 'anden', men man siger det ikke, for man udlever jo ikke de følelser fysisk. Hm...
Meeen det er ødelæggende for forholdet i længden, og er for mig at se egentlig og ægte utroskab, da længsel efter denne person (udenfor forholdet) flytter fokus fra det forhold man lever i. Det betyder man er mindre opmærksom, mindre nærværende og ikke ægte kærlig. Men man siger intet, man melder ikke klart ud, måske fordi den person hjertet banker for ikke er indenfor rækkevidde mere, eller man er afventende - han/hun er endnu ikke er opnåelig.
Dette er for mig at se den værste form for utroskab, og det gør partneren usikker på sig selv og forholdet, uden at vide hvorfor, men det gør også den utro ulykkelig. For denne følelsesmæssigt utro person, elsker måske sin partner højt, men er alligevel bundet af en længsel mod en helt anden person - det giver stress og splittelse. Man ved godt man ikke (længere) elsker partneren højt nok til han/hun kan udfylde ens hjerte. Der er et mørkekammer i hjertet, der tilhører en anden person - derfor er man på det dybere plan mindre elskelig overfor ens partner - og det uanset hvor sød og kærlig man ellers er på overfladen. Det er en rædsom situation at være i for den utro.
Så den følelsesmæssige utroskab er for mig at se den egentlige utroskab, som man bør sige til sin partner, men som man ikke afslører, da følelserne jo ikke (længere eller ikke endnu kan ) udleves i fysisk utroskab. Man ønsker jo ikke at miste sin partners kærlighed, derfor røber man intet. Elsker man sin kæreste siger man det - men problemet er jo netop at man ikke elsker sin partner ...nok. 😕
Ja det er svært at være ægte og sand, hvis man elsker flere end een........... 🙁

Jeg kan sagtens forstå, at det kan være svært at få det sagt, hvis man har bedraget sin partner, det er jo ikke noget at være stolt af (selv om det baseret på nogle af indlæggene godt kan se sådan ud).
Uærlighed fører intet godt med sig, sandheden finder altid frem - og ofte på de mest ubelejlige tidspunkter. Så hellere selv få det sagt og få indflydelse på måden, som sandheden bliver præsenteret på.
Argumentet med at man ikke skal såre sin partner med sandheden holder ikke en meter, det er udelukkende af egoistiske hensyn at man vælger løgn og bedrag som vejen frem. Hvis jeg skal leve i et åbent forhold, så foretrækker jeg at vide det, og så må det gerne være gensidigt. Den ensidige respektløse version af et åbent forhold er bare for tarvelig.

Tusind tak fordi i vil dele jeres synsvinkel på spørgsmålet om hvorvidt man bør sige sandheden.
Der er tydeligvis mange forskellige meninger om emnet, men jeg er dog en anelse overrasket over at så mange ville holde utroskab hemmelig.
Hvad nu hvis man fandt ud af at partneren var utro via andre veje? Så tænker jeg ihvertfald at det ville gøre dobbelt så ondt, da bedrageriet bliver forstærket via løgn.
Den mand jeg var sammen med, har nu været sin kæreste utro to gange i de 7 år de har været sammen. Jeg håber faktisk hun finder sig en anden ærlig mand i fremtiden. Jeg har godt nok tænkt meget på hende selvom jeg aldrig har mødt hende. Drømt nogle drømme om hende osv. Jeg har jo også bedraget hende.
Føler dog ikke det er min pligt at sige det til hende. De bor også begge i udlandet, så jeg møder hende aldrig.

Gu skal det da holdes hemmeligt hvis det er i et svagt øjeblik. Hvorfor gøre den anden part ked af det fordi man selv har dummet sig. En gang.
Hvis man er utro flere gange burde man nok leve alene. Så kan man sgu da have alle de forskellige "udenoms" elsker man lyster uden at gøre andre kede af det.....

Mange har prøvet at være utro, og jeg er én af dem.
Hvis vi lige først skal tage udgangspunkt i mig, så fortalte jeg det til min kæreste med det samme. Ham jeg var utro med havde også en kæreste, og i de syv år de havde været sammen, havde han været utro en enkelt gang før uden at sige det til kæresten. Nå men han er så typen der holder det for sig selv, og jeg er så den der skynder mig at fortælle det og derved betaler en høj pris.
Jeg har så ikke samvittighed til at holde den slags skjult, og mener at alle har fortjent at vide hvad der foregår.
Min kæreste valgte ikke at gå fra mig, fordi han godt vidste at han havde ignoreret mig fuldkommen i meget lang tid. Det var for os et wake up call, men det kostede også dyrt.
Hvordan kan man have samvittighed til at holde utroskab hemmeligt?
Hvis man gør det flere gange, er det så ikke tid til at deale med parforholdet?
Er man bare hjerteløs eller retarderet når man gør den slags igen og igen uden at sige det til partneren?
Hvad mener i her på sol? Kom gerne med erfaringer og begrundelser.
Hav ellers en god weekend.

Min kæreste valgte ikke at gå fra mig, fordi han godt vidste at han havde ignoreret mig fuldkommen i meget lang tid.

[strike]Hold dog kæft hvor er du dum!
Hop dog i en sø.[/strike]
[sol] TAL NU PÆNT!

Du er da i den grad forpligtiget, men det er så satans typisk jer utro svin. I VIL ikke tage ansvaret på jer, for I har ingen moral eller medfølelse- GU HAR DU DA RØV INTERESSERET DIG BARE ET ENKELT SEKUND FOR HENDE.
Du ødelægger en masse liv. Bliv du bare ved med det. Du fortæller jo altid sandheden. Du har hjertet på rette sted. Du er så god så god så god.
Kæft dine forældre må være stolte

Du er da i den grad forpligtiget, men det er så satans typisk jer utro svin. I VIL ikke tage ansvaret på jer, for I har ingen moral eller medfølelse- GU HAR DU DA RØV INTERESSERET DIG BARE ET ENKELT SEKUND FOR HENDE.
Du ødelægger en masse liv. Bliv du bare ved med det. Du fortæller jo altid sandheden. Du har hjertet på rette sted. Du er så god så god så god.
Kæft dine forældre må være stolte

Håber da du kommer over de svigt og bedrag du har været udsat for. Måske en terapeut kan hjælpe dig?

Måske jeg lige skal nævne at min partner og jeg ikke havde kysset hinanden i halvandet år inden jeg i min brandert gik ned ad den forkerte sti, og at vi ikke havde sovet sammen i 3 år.
Måske man selv skal prøve at leve i et sådan parforhold inden man kan sætte sig ind i det?

Ja egentlig - det ville unægtelig spare samfundet og persongalleriet for en masse bøvl og penge.

http://www.youtube.com/watch?v=Gmmdw_iVAsE Nogle mænd egner sig kun til ludere alligevel!!! [f] [f] [f]

Jeg kan sagtens forstå, at det kan være svært at få det sagt, hvis man har bedraget sin partner, det er jo ikke noget at være stolt af (selv om det baseret på nogle af indlæggene godt kan se sådan ud).
Uærlighed fører intet godt med sig, sandheden finder altid frem - og ofte på de mest ubelejlige tidspunkter. Så hellere selv få det sagt og få indflydelse på måden, som sandheden bliver præsenteret på.
Argumentet med at man ikke skal såre sin partner med sandheden holder ikke en meter, det er udelukkende af egoistiske hensyn at man vælger løgn og bedrag som vejen frem. Hvis jeg skal leve i et åbent forhold, så foretrækker jeg at vide det, og så må det gerne være gensidigt. Den ensidige respektløse version af et åbent forhold er bare for tarvelig.

http://www.youtube.com/watch?v=Gmmdw_iVAsE Det ligger i luften ligesom! [f] [f] [f]

Hvad bilder du dig ind at svare trådstarter i så afstumpet et indlæg. Og hvorfor tillader [sol] den slags indlæg?
En "debattør" der ikke vil debattere, men kun spamme en ellers sober debat, bør omgående smides ud af som bruger i dette debatforum. Hvis altså [sol] ønsker at fremstå som et seriøst forum.

Men hvad med den gråzone jeg beskriver - den der rumsterer i hjertets afkroge i form af længsel og drøm om en helt anden......end den man lever sammen med. Det kan ske i perioder, men også være en vedvarende tilstand, som masser af forhold lever under, uden den ene eller anden giver sig rigtig til kende.
Dette er for mig langt værre, da det gør forholdet til et overfladisk samvær, hvor man spiller videre på kærlighedsforholdets sammenhold, for at holde på en ydre velbehagelig levemåde med tryg økonomi, gode venner og familie osv. Man hopper derfor på parforholdstoget, og lader normerne overtage styringen, men uden der er dybere intimitet og ægte erkendte følelser mellem de to længere. >For man kører ikke selv toget, behøver det heller ikke - det går automatisk og skinnerne er jo lagt.
Hvor mange lever ikke sådan sammen - med en modstrøm af følelser, der brænder indvendigt for et dybere og kærligere forhold til et andet menneske. 😕
At bryde ud af denne form for løgn og være utro for en stund - eller i en længere periode - er vel blot at være ærlig overfor sig selv og kærligheden, og dermed i sidste ende den anden.
For tar' man skridtet og springer ud i utroskab, så gir man samtidig sin partner fri (da skuespillet bliver svært at fastholde) - den anden fornemmer jo udemærket godt, at kærligheden ikke længere er personlig, men mere vanens magt. Men fordi man nu engang brændte for at leve sammen og har lagt mange byggestene i dette, og der herefter står en uoverstigelig mur omkring ens ægteskab/parforhold, er det ikke ensbetydende med at man lever lykkeligt sammen med intimitet i en ægte gensidig kærlighed.
Mit input her er bare, at selve utroskaben ikke behøver være den egentlige løgn, da det i det mindste er en HANDLING ud af løgnen. Den egentlige løgn er, at der oftest slet ikke er dækning for de følelser man udstiller for hinanden og omverdenen.
Det ved vi, der har kendt til eller selv har været involveret i utroskab, hvor flere års sult efter kærlighed afsløres som en almindelig tilstand - i mange mange ægteskaber. Her kan man så sætte tidszone ind som en tilstand der var der før (og efter ?) utroskabs ophør.

[quote="Atrica" post=2743343]Måske jeg lige skal nævne at min partner og jeg ikke havde kysset hinanden i halvandet år inden jeg i min brandert gik ned ad den forkerte sti, og at vi ikke havde sovet sammen i 3 år.

Hmm!
Kan man kalde det et forhold?

Mange har prøvet at være utro, og jeg er én af dem.
Hvis vi lige først skal tage udgangspunkt i mig, så fortalte jeg det til min kæreste med det samme. Ham jeg var utro med havde også en kæreste, og i de syv år de havde været sammen, havde han været utro en enkelt gang før uden at sige det til kæresten. Nå men han er så typen der holder det for sig selv, og jeg er så den der skynder mig at fortælle det og derved betaler en høj pris.
Jeg har så ikke samvittighed til at holde den slags skjult, og mener at alle har fortjent at vide hvad der foregår.
Min kæreste valgte ikke at gå fra mig, fordi han godt vidste at han havde ignoreret mig fuldkommen i meget lang tid. Det var for os et wake up call, men det kostede også dyrt.
Hvordan kan man have samvittighed til at holde utroskab hemmeligt?
Hvis man gør det flere gange, er det så ikke tid til at deale med parforholdet?
Er man bare hjerteløs eller retarderet når man gør den slags igen og igen uden at sige det til partneren?
Hvad mener i her på sol? Kom gerne med erfaringer og begrundelser.
Hav ellers en god weekend.

Nu kan jeg af uransagelige årsager ikke læse de øvrige svar i tråden, så andre har sandsynligvis givet samme svar.
Selv har jeg aldrig været utro eller har været udsat for utroskab (tror jeg da!), men derfor kan jeg nu alligevel godt sætte sig ind i situationen og tankerne der måtte komme fra dig og din partner.
Jeg selv er af den overbevisning at kun psykopater kan gemme på løgne overfor deres nærmeste gennem et helt liv. På et tidspunkt vil den dårlige samvittighed få overtaget på normalt fungerende mennesker, og facaden vil uundgåeligt krakkelere.
Men prøv at se fremad i forholdet:
Ville du kunne leve med at have bedraget din partner og skjult sandheden i flere år?
Ville du kunne leve med din partners reaktion, hvis/når han fik det at vide ved en tilfældighed efter flere år?
Jeg synes, det er en god beslutning, du har truffet. Det viser blot, at du er et ærligt menneske.
Jeres største udfordring bliver dog den manglende tillid, som kan poppe op som et lyn fra en klar himmel i tilspidsede situationer.
Er du klar til at leve med dette - og til at leve med tålmodigheden og håbe på, at hans tillid vender 100% tilbage. Det er jo ikke sikkert, den nogensinde gør det.

Gu skal det da holdes hemmeligt hvis det er i et svagt øjeblik. Hvorfor gøre den anden part ked af det fordi man selv har dummet sig. En gang.
Hvis man er utro flere gange burde man nok leve alene. Så kan man sgu da have alle de forskellige "udenoms" elsker man lyster uden at gøre andre kede af det.....

Hvor er det da baaaare en god Florence Nightingale-gerning, hva? Fordi man ikke har store nosser nok og er konfliktsky som ind i helvede og undskylde sig med at man vil beskytte den, som man bedrager?
[:X] [:X] [:X]
Hvad så hvis partneren alligevel opdager det ad omveje? Det er da om muligt værre.
Den utro må tage det som en mand og stå ved sine gerninger. Hvem kan dog leve sammen med en, som man har bedraget med hemmelige kaffemøder eller enddog ligefrem fysisk kontakt?
Om jeg begriber folk, der vil leve med løgnen [:X] Herfra er der jo ikke en skid forskel på dem og dopingsyndere og kynikere som Lance Armstrong, Michael Rasmussen og Bjarne Riis. Ikke en skid forskel.
Nå, jeg kommer alligevel aldrig til at fatte en sk*d af utros tankegang.

Men hvad med den gråzone jeg beskriver - den der rumsterer i hjertets afkroge i form af længsel og drøm om en helt anden......end den man lever sammen med. Det kan ske i perioder, men også være en vedvarende tilstand, som masser af forhold lever under, uden den ene eller anden giver sig rigtig til kende.
Dette er for mig langt værre, da det gør forholdet til et overfladisk samvær, hvor man spiller videre på kærlighedsforholdets sammenhold, for at holde på en ydre velbehagelig levemåde med tryg økonomi, gode venner og familie osv. Man hopper derfor på parforholdstoget, og lader normerne overtage styringen, men uden der er dybere intimitet og ægte erkendte følelser mellem de to længere. >For man kører ikke selv toget, behøver det heller ikke - det går automatisk og skinnerne er jo lagt.
Hvor mange lever ikke sådan sammen - med en modstrøm af følelser, der brænder indvendigt for et dybere og kærligere forhold til et andet menneske. 😕
At bryde ud af denne form for løgn og være utro for en stund - eller i en længere periode - er vel blot at være ærlig overfor sig selv og kærligheden, og dermed i sidste ende den anden.
For tar' man skridtet og springer ud i utroskab, så gir man samtidig sin partner fri (da skuespillet bliver svært at fastholde) - den anden fornemmer jo udemærket godt, at kærligheden ikke længere er personlig, men mere vanens magt. Men fordi man nu engang brændte for at leve sammen og har lagt mange byggestene i dette, og der herefter står en uoverstigelig mur omkring ens ægteskab/parforhold, er det ikke ensbetydende med at man lever lykkeligt sammen med intimitet i en ægte gensidig kærlighed.
Mit input her er bare, at selve utroskaben ikke behøver være den egentlige løgn, da det i det mindste er en HANDLING ud af løgnen. Den egentlige løgn er, at der oftest slet ikke er dækning for de følelser man udstiller for hinanden og omverdenen.
Det ved vi, der har kendt til eller selv har været involveret i utroskab, hvor flere års sult efter kærlighed afsløres som en almindelig tilstand - i mange mange ægteskaber. Her kan man så sætte tidszone ind som en tilstand der var der før (og efter ?) utroskabs ophør.

Jeg er sådan set enig med dig i det meste af det, du skriver - sådan kan det sagtens være i mange parforhold. Jeg har bare et anstrengt forhold til uærlighed og er derfor uenig i din prioritering (markeret med fed) - mange mennesker kunne undgå sår og ar på sjælen hvis du ændrede rækkefølgen til: Først er du ærlig overfor din partner, så sætter du ham fri, og så kan du knalde hvem du måtte have lyst til.

tro i to skal stoppe det forhold i er kommet ud i

Utroskab er noget af det ondeste, man kan begå. Jeg kunne ikke tilgive utroskab, og utroskab er for mig også et engangssex. Har vi lyst til utroskab, så sig det, inden du gør det.
Og lad din partner selv vurdere, hvorvidt det kan tilgives eller ej. Så gør det nok ikke lige så ondt.

Rigtigt:
"Utroskab er noget af det ondeste, man kan begå."
Det er en af de overtrædelser jeg syntes at "Sharia-loven" virkeligt bedømmer godt STENING!

Det har du helt ret i Jaguaren, og det skulle være på byens Torv ...

Det har du helt ret i Jaguaren, og det skulle være på byens Torv ...

Den som kaster den første sten .... Siger det dig noget?? ... 😉

Har selv ikke kunnet have sexuelt samkvem(pga en skade,der opstod for 1 år siden pga.lægefejl..)jeg forstår min kærestes frustration-vi har forsøgt,men jeg kan ikke,der er kun smerte forbundet ved det,og derfor vil han heller ikke plage mig..har vist forståelse for hvis han vil gå,men indtil vidre er han blevet hos mig,det har holdt hårdt-vi havde et helt normalt sexliv i starten(første 2 år)Ang.Utroskaben! [ide] som sagt vi mennesker har virkelig en 6 sans,der opfatter ubevidst,når vi bliver løjet for(det er rigtigt det med,at det typisk fremkommer på værst tænkelige tidspunkt-jeg går ind for ærlighed,så tager han valget for om han vil blive hos dig,kæmpe,og tilgive dine fejl,og om du selv holder til kampen for,at gøre dig fortjent til hans tillid,og trøste ham en del gange,når tvivler rammer..måske oz)Jeg ville godt kunne tilgive min kæreste hvis han kom,og var oprigtigt/hvis noget var sket,og han inderligt fortrød..jeg elsker ham meget,meget højt..tror ikke jeg kunne give slip!medmindre han selv bad mig om det...

Hej Atrica
Jeg synes man skal fortælle det, og jeg ville selv sætte pris på, at få det af vide, såfremt det måtte ske.
Jeg tror jeg ville reagere 20 gange mere negativt, hvis jeg fandt ud af det, af andre veje.
Men der er nok ikke nogen endelig "opskrift" på, hvad der er det rigtige. Nogle har det måske bedre med ikke at vide det.
MVH
Megaprofilos

om man skal sige det eller ej er der nok mange meninger om, jeg vil aldrig tilgive det, hvis jeg hørte det andre steder og jeg så ville tilgive det, hvis jeg fik det af vide ved jeg ikke man tanken om andre viste det før mig, ville være utilgiveligt, fordi man ovni utro ville følle sig til grin.

Mange har prøvet at være utro, og jeg er én af dem.
Hvis vi lige først skal tage udgangspunkt i mig, så fortalte jeg det til min kæreste med det samme. Ham jeg var utro med havde også en kæreste, og i de syv år de havde været sammen, havde han været utro en enkelt gang før uden at sige det til kæresten. Nå men han er så typen der holder det for sig selv, og jeg er så den der skynder mig at fortælle det og derved betaler en høj pris.
Jeg har så ikke samvittighed til at holde den slags skjult, og mener at alle har fortjent at vide hvad der foregår.
Min kæreste valgte ikke at gå fra mig, fordi han godt vidste at han havde ignoreret mig fuldkommen i meget lang tid. Det var for os et wake up call, men det kostede også dyrt.
Hvordan kan man have samvittighed til at holde utroskab hemmeligt?
Hvis man gør det flere gange, er det så ikke tid til at deale med parforholdet?
Er man bare hjerteløs eller retarderet når man gør den slags igen og igen uden at sige det til partneren?
Hvad mener i her på sol? Kom gerne med erfaringer og begrundelser.
Hav ellers en god weekend.

Hvordan kan man have samvittighed til at holde utroskab hemmeligt, spørger du. Jeg spørger så, hvordan kan man have samvittighed til at være utro.
Du får den vendt til at det er din kæreste der ikke har været der for dig og at du derfor faldt for fristelsen. Du indrømmer din utroskab for din egen skyld. Din kæreste har ikke et valg om han vil vide det eller ej. Det er 100% din beslutning. Som det også var din beslutning at være utro.
Men sket er sket og du har truffet dit valg. Jeg går ud fra, at du vil være lige så storsindet som din kæreste når han har været dig utro. Du har jo selv åbnet ballet.

Rigtigt:
"Utroskab er noget af det ondeste, man kan begå."
Det er en af de overtrædelser jeg syntes at "Sharia-loven" virkeligt bedømmer godt STENING!

Og det gælder selvfølgelig også når det er mænd der er utro, ikke sandt ?

[quote="jetset" post=2743520]Det har du helt ret i Jaguaren, og det skulle være på byens Torv ...[/quote]

Den som kaster den første sten .... Siger det dig noget?? ... 😉

Så er der den med ØJET fx? 😖
http://jesusnet.dk/index.php?special_id=14&artikel_id=1496
http://www.youtube.com/watch?v=FFyRDm7pP2E

Øhh læste du hvad jeg skrev eller blev du bare sur ???
Jeg sagde på ingen måde at utroskab er okay. Faktisk sagde jeg at man hellere måtte leve alene hvis man ikke kan leve kun med en.
Jeg sagde så også at hvis man dummede sig en gang( og det har intet med hemmelige kaffemøder at gøre ),for hvis man mødes mere end en gang er det overvejet utroskab og det er bestemt ikke i orden. Men måske i en brandert hvor hjernen har slået fra et kort øjeblik.
Hvorfor straks gå hjem og fortælle vedkommende at man har dummet sig en gang. Hvorfor skal den anden part blive ulykkelig fordi man selv skal have lettet sit hjerte for at komme videre.
Det er det jeg ikke forstår..

[quote="anonymk" post=2743292]Gu skal det da holdes hemmeligt hvis det er i et svagt øjeblik. Hvorfor gøre den anden part ked af det fordi man selv har dummet sig. En gang.
Hvis man er utro flere gange burde man nok leve alene. Så kan man sgu da have alle de forskellige "udenoms" elsker man lyster uden at gøre andre kede af det.....[/quote]
Hvor er det da baaaare en god Florence Nightingale-gerning, hva? Fordi man ikke har store nosser nok og er konfliktsky som ind i helvede og undskylde sig med at man vil beskytte den, som man bedrager?
[:X] [:X] [:X]
Hvad så hvis partneren alligevel opdager det ad omveje? Det er da om muligt værre.
Den utro må tage det som en mand og stå ved sine gerninger. Hvem kan dog leve sammen med en, som man har bedraget med hemmelige kaffemøder eller enddog ligefrem fysisk kontakt?
Om jeg begriber folk, der vil leve med løgnen [:X] Herfra er der jo ikke en skid forskel på dem og dopingsyndere og kynikere som Lance Armstrong, Michael Rasmussen og Bjarne Riis. Ikke en skid forskel.
Nå, jeg kommer alligevel aldrig til at fatte en sk*d af utros tankegang.

[quote="jetset" post=2743520]Det har du helt ret i Jaguaren, og det skulle være på byens Torv ...[/quote]

Den som kaster den første sten .... Siger det dig noget?? ... 😉

Sådan foregår det i Sharia love landene, beklager - og jeg synes det er helt fint ... 🙂

Jeg kan sagtens forstå, at det kan være svært at få det sagt, hvis man har bedraget sin partner, det er jo ikke noget at være stolt af (selv om det baseret på nogle af indlæggene godt kan se sådan ud).
Uærlighed fører intet godt med sig, sandheden finder altid frem - og ofte på de mest ubelejlige tidspunkter. Så hellere selv få det sagt og få indflydelse på måden, som sandheden bliver præsenteret på.
Argumentet med at man ikke skal såre sin partner med sandheden holder ikke en meter, det er udelukkende af egoistiske hensyn at man vælger løgn og bedrag som vejen frem. Hvis jeg skal leve i et åbent forhold, så foretrækker jeg at vide det, og så må det gerne være gensidigt. Den ensidige respektløse version af et åbent forhold er bare for tarvelig.

[l] Hvis intet andet virker,så ❓
http://www.youtube.com/watch?v=RtrCmMVV8Ug
Skreg min kæreste hovedet fuldt,som en værre heks en dag for noget tid siden hvor afstand var begyndte,at vokse mellem os,det skræmte ham fra vid,og sans,så han rystede helt(blev helt ked..)så lå vi,og holdt længe om hinanden-fik ligesom åbnet op ind til hinanden han trøstede mig,og han BLEV....Jeg tvivlede på ham der,men han beviste igen han udholdt mig..

Det siges at hver 3. af os er utro, det er hver 3. for mange - sikke en holdning af have til sit forhold, Vor Herre Bevars ... [:X]

Jeg tror simpelthen ikke på, at en mand kan undvære sex i 3 år! 😃
Mit kendskab til mænd er at de allerede føler sig udsultet, hvis der går mere end to uger mellem snapsene. Jeg tror derfor manden her har været utro inden trådstarter blev det - altså i den periode, hvor hun ikke havde noget seksuelt med ham - det er bare min fornemmelse. Men han har intet sagt om det, siger intet om det. Efter hendes ophør af utroskab og bekendelse, er han måske vågnet op, og har valgt hende. Men altså at han skulle være en engel, mens hun er den skyldige, det synes jeg ikke det lyder som om - så døm hende ikke for hårdt.
Hun skriver:"Måske jeg lige skal nævne at min partner og jeg ikke havde kysset hinanden i halvandet år inden jeg i min brandert gik ned ad den forkerte sti, og at vi ikke havde sovet sammen i 3 år."
Sådanne mænd findes bare ikke, der kan holde fingrene fra den kvinde de lever sammen med - og i så laaang tid. Nej den tror jeg bare ikke på. Enten er han skabsbøsse og har udlevet de steder det nu udleves, eller også har han været utro med en anden kvinde. Sådan tolker jeg denne historie.

http://www.youtube.com/watch?v=WgawyEH-5bQ Lukkede,som sagt min indre hundjævel ud,men han omfavnede den bare,og blev! [l] [l] [l]

Utroskab, hvis det er en engangsfornøjelse og det ikke har været andet end et impulsivt, tabt hjernen for et par minutter eller hvad du nu kalder det. Burde du efter min mening have holdt din viden for dig selv. Kan ikke se, hvad bevæggrund der er til at gøre ens partner ked af det for egen vinding skyld, så din samvittighed kan have det bedre. Du burde selv leve med, hvad du har gjort og give det en eftertanke, hvad gjorde du havde behov for at se ud i verden og ydermere også hoppe ned i den og gøre noget som ikke er etisk korrekt.
Jeg tror utroskaben er en del af mange menneskers hverdag, og om du kan leve med den, fordi den giver dig noget du ikke allerede har. Gør det det mere acceptabelt, nej overhovedet ikke, men jeg er af den overbevisning, er ens forhold vigtigt nok for en, så sker den slags ting ikke, da utro godt ved, at ved denne handling kan man miste. Er man parat til at miste, så er spørgsmålet om man ikke i en lang periode før utroskaben skete har været sig selv utro, dvs. dermed ikke gået efter det man ville med livet. Kun en tanke.
Du skal deale med forholdet allerede første gang du vælger utroskab, utroskab er et valg, og dermed en handling, som alle ved sårer og gør ondt. Selvfølgelig skal du deale med forholdet, men det skal du gøre allerede første gang du vælger at være utro.
Er man bare hjerteløs, når man gør den slags ting. Nej, det er overhovedet ikke min tilgang til utroskaben. Jeg tror til gengæld på at alt for mange bliver i noget der ikke er godt nok, og ikke tør springe ud og være dem selv. Fordi hvad så, og kan jeg det, kan jeg finde ud af at være alene, hvad med min identitet og hvem er jeg så nu, hvor der kun er mig. Det er nu også meget rart at komme hjem til mand/kone, børn, familie, da det jo er en skøn faktor at have i sit liv. Er man parat til at miste når utroskab sker, det tror jeg faktisk rigtig mange er, men lytter mig til at der håbes på at den anden part tager valget for en, så man har fri for at tage en af de største beslutninger i ens liv, nemlig at gøre det forbi med et menneske man har holdt utrolige meget af, måske endda har elsket af hele sit hjerte engang. Det er en kæmpe beslutning og nogle gange vælger vi at "håbe", satse på, at der er nogle andre der tager valget for en her livet. Der kan være mange andre årsager, men jeg tror vi ofte taler om mod, når vi taler utroskab. Modet til at tale med sin partner om ens behov, modet til at vælge at gøre noget andet, modet til at gøre det man tror på og modet til at miste sin identitet via sin partner.
Hvem er man mest utro, sig selv eller sin partner og kan man overhovedet stille det op på den måde. Det ved jeg lige, men nogle tanker der vender oppe i mit hovedet engang imellem.

Det skal nok være rigtigt at utro vælger utroskaben fremfor at tale problemerne igennem og gøre noget ved dem, - derunder at opløse et dårligt fungerende forhold, hvilket man overlader til partneren. Mange tænker sig bare ikke om, drømmer ikke om at forlade sin partner, men vil bare ud og ha' en på opleveren og vender på en tallerken når det bliver opdaget og partneren vil skilles.
Kogt ned til den skinbarlige sandhed så er utroskab ganske enkelt bare et tegn på ansvarsløshed, manglende empati og i korthed: en skidt karakter!

JA jeg har været utro.
Først fordi jeg havde svært ved at slippe min gamle kæreste helt, da jeg fandt en ny. Vi levede fint sammen i mange år, og fik endda et barn sammen. Først da hun "droppede sex" - eller lysten forsvandt stort set som et lyn fra en klar himmel efter vi fik barnet, så var jeg det 3 gange til.
Nu er vi gået fra hinanden, men ikke pga utroskab.
Havde jeg nu været så hudløst ærlig fra starten af, så havde jeg ikke haft en datter i dag, og jeg kan SLET ikke se hvad det skulle gavne at fortælle partneren sådan noget man ved vil såre helt vildt, og med stor sandsynlighed helt ødelægge forholdet.
P.s. De kvinder jeg var sammen med vidste godt jeg faktisk var "optaget" - men det rørte dem ikke ;)

Har du tænkt på, at du "sårer helt vildt" allerede på det tidspunkt, hvor du knalder ved siden af - din kæreste ved det bare ikke endnu?
Det er ikke ærligheden, der sårer, det er bedraget.

Vores hverdag forsatte da helt som normalt.
Det er nok igen det der "alt det som ingen ved har ingen ondt af".
Der var tale om en enkelt aften hvor både mig og hende var blevet fulde og i rusen havde glemt at vi hver især havde en kæreste i forvejen, men ingen af dem var i nærheden lige til den fest...
Har i øvrigt ikke talt eller mødtes med hende siden, så hvorfor i alverden skulle jeg gå til min "alm kæreste" og risikere et 9 år langt forhold og sige "Hej skat, jeg bollede uden om i går for resten... *host*"..
Nej da så skal man da holde sin mund.
Det var noget andet hvis jeg fx var forelsket i den pige, og så hende jævnligt. Nu taler vi om en enkelt gang i en brandert.

Jeg forstår godt din tilgang, og mange mener da også, at hvis der er tale om en engangsforestilling, så hold bøtte. Jeg køber den bare ikke af tre årsager, som du selv kommer ind på i dit indlæg.
"Det som ingen ved, det har ingen ondt af" - det er et flittigt brugt ordsprog, som på overfladen virker tilforladeligt. Men prøv lige at give det en dybere tanke, er du helt sikker på, at ingen har ondt af noget, hvis de blot har bind for øjnene? Tror du selv på, at alt i dig og alt imellem jer er ganske uforandret? Nej, du har forandret dit syn på dig selv, dit forhold, din kæreste, utroskab og moral. Intet er som det var før, bortset fra universelle ting som at kloden drejer præcis som før.
Du spørger selv, hvorfor du skulle risikere et 9 år langt forhold ved at sige "Hej skat..." Til det vil jeg gentage mig selv men formulere det på en anden måde, synes du ikke selv, at det var det øjeblik du besluttede at smide tøjet sammen med en anden, at du i virkeligheden risikerede dit forhold? Alt det andet er jo blot følgerne af den beslutning.
For det tredje; hvorfor mener du, at din kæreste ikke skal vide, hvem hun er kæreste med? Hvorfor må hun ikke kende den sande version af dig? Det er jo netop der intimiteten i et parfold findes - det at man kender hinanden med hud og hår, fra inderst til yderst, styrker og svagheder, og accepterer og elsker det hele. Du vil gerne male et falsk billede af dig selv, som du så præsenterer din kæreste for. Hvordan har du det med at hun elsker en anden end den version af dig, som hun rent faktisk lever sammen med?
Hvorfor må hun ikke selv få lov at vælge, om hun vil leve sammen med en, for hvem utroskab ikke er et problem? Er hun ikke myndig, eller er der andre årsager til at hun ikke må tage beslutninger på et oplyst grundlag?

Utroskab er sin grundlæggende form, noget ikke aftalt sexuelt som man foretager man foretager med en anden end sin partner.
Selv om det ærligste ville være at sige det, så ville jeg nok holde det hemmeligt så længe det er en enkelt dumhed. Flere gange ja så trænger forholdet til en grundig vurdering. Uærlighed er en risiko, men ærlighed om en enkelt "fejl" kan også slide på forholdet (kraftlig jalousi m.m.).
Det er en vurdering fra den enkelte i den specifikke situation der afgør det.

Har været i forhold hvor min partner har været utro. Selv har jeg ALDRIG været utro. Når jeg har opdaget det, har jeg pakket mandens kuffert, og så var det bare farvel og tak. Jeg kan tilgive det, men jeg kan ikke fortsætte med at leve med manden. Gider ikke gå og være mistrodisk fremover. Og hvis der opstår utroskab i en forhold, så er det vel også et tegn på, at der er noget galt, og så kan man lige så godt droppe det, og søge et nyt forhold.

Har været i forhold hvor min partner har været utro. Selv har jeg ALDRIG været utro. Når jeg har opdaget det, har jeg pakket mandens kuffert, og så var det bare farvel og tak. Jeg kan tilgive det, men jeg kan ikke fortsætte med at leve med manden. Gider ikke gå og være mistroisk fremover. Og hvis der opstår utroskab i en forhold, så er det vel også et tegn på, at der er noget galt, og så kan man lige så godt droppe det, og søge et nyt forhold.

Hej- Safir.
Så kan jeg regne ud at du snart er vant til at pakke kuffert, 😉 (det var EN til mænnerne) [(:]
Spøg til side, jeg er ked af at du har været ude for nogen der svigtede din tillid så groft
Jeg har prøvet det selv, det er som at blive kasseret som en gammel sko, 😖
Og man ønsker bare at være alene med sine egne triste tanker. 😖
God morgen til dig, [f]

Og jeg er en tidligere nu pensioneret kontorfuldmægtig i en mellemstor dansk virksomhed, som jeg da ej vil nævne ved navn her. Jeg vil da godt starte med at sige at jeg har et langt og lykkeligt ægteskab - vi har det så godt sammen, tager da ofte på dyr restaurant, i operaen eller på luksusferier til Thailand. Alligevel er det da helt skønt for mig at være sammen med de unge damer eller fra tid til anden da også de unge fyre, må jeg da nok indrømme. Den slags kunne det da aldrig finde mig ind at fortælle til min hustru, da det ville ødelægge hele vores forhold. Men jeg blander mig jo heller ej i hendes huslige pligter med videre, vel?
Kærlig hilsen Albert Johansen