Jeg har været sammen med min kæreste i 1½ år. Vi har haft et rigtig godt og åbent forhold. Idag sprang han dog lidt af en bombe!
Han fortalte han af og til tager kokain når han er i byen, og også gjorde det inden vi begyndte at være sammen. Jeg har før spurgt ham direkte, hvor han har svaret nej. Jeg blev meget chorkeret! Jeg har før sagt jeg ikke ville være sammen med en som tager stoffer, og derfor har han ikke været meeget for at indrømme det, men nu når jeg ved det elsker jeg ham jo ikke mindre, og så længe han ikke er afhængig eller skylder masser af penge væk, kan jeg ikke se det er et problem. Eller er det? Kan jeg overhoved stole på ham? Kan jeg tillade mig at stille nogle krav?
tilføjet af AnnT
Hvis du føjer dig nu
så gør du det osse næste gang og næste gang og næste gang ->
Du må sætte hælene i. Det er i det han ønsker af dig. Det skal du vide. Han har brug for det. Du har ikke brug for at hænge på en narkoman! Hvis han er andet, så kan han jo passende bevise det.
Selvfølgelig elsker du ham. Elsker han osse dig? Hvem af jer elsker han højest? Hvem af jer kan han undvære? Dig eller Coke?
Hvis du elsker ham, går du IKKE på komprimis her! Tag det fra en, der ved hvad hun snakker om. Det hårde/svære, det er NU. Hvis ikke konfrontation nu, så dumper han dig lige så stille, og du kan aldrig kunne stole på ham mere. Det er helt 100.
Held og lykke søster. V
tilføjet af Karate-kyllingen
.....
Ikke for at forsvare ham, men du får det jo til at lyde som han er narkoman allerede! Sådan er det slet ikke. Han kna ikke undvære mig, og jo netop derfor han ikke har sagt noget.
tilføjet af bum
kan du acceptere det?
jeg har haft en kæreste - præcis det samme "problem". jeg er meget stærk modstander af stoffer. så jeg havde det ikke godt med det.
hvis du acceptere at han tager coke en gang imellem, bliver det lige pludselig til hver gang han er i byen, og måske på daglig basis!
Jeg ville sætte hælene i, det er ikke holdbart for jer. og hvad med børn? - hvem har lyst til at have en fritids narkoman som far?! - ja undskyld udtrykket, men det er jo det man er.
tilføjet af Thomas_sød
Du har sagt din mening
Du har jo sagt til ham at du ikke vil have en som taget stoffer, så er det ikke nok til at han ikke gør det mere så
1) er det et problem
2) elsker han dig så nok?
Jeg syns du skal holde fast og skride eller smide ham ud.
tilføjet af duffy
Nåh sådan er det slet ikke?
hvorfor tror du han løj om det tidligere? Tror du det er fordi det er nemt at undvære det?
Hvis han ikke stopper helt NU, så er det udelukkende et spørgsmål om tid, hvornår det bliver mærkbart - og husk! Du accepterede det undervejs.
Hvis du vil prøve et liv som medmisbruger, så skal du bare "give ham lov" nu og blive, hvor du er.
Det er helt ude i hampen - øhhh coken
tilføjet af dulkis
Om du kan stole på ham?
Jeg stoler ikke på narkomaner, men det siger du jo han ikke er - han tager bare stoffer!! Hmmmm.
Hvis der ikke er nogen form for afhængighed af skidtet, hvorfor løj han så over for dig? Er det fordi han er ligeglad med dig, eller fordi han ikke kan lade være? Du siger han ikke kan undvære dig - men tilsyneladende kan han jo så heller ikke undvære coken.
Det tyder lidt på han både vil blæse og have coke i næsen, gør det ikke?
Indrømmet, min viden om lige præcis coke er meget begrænset, for da "mor var dreng" var det luksusstoffet, og vi almindelige dødelige holdt os til økologien. Vi røg noget hash og noget pot, men det var jo hverken hver dag eller hver uge.
I det hele taget har jeg altid været hunderæd for kemikalier og holdt mig på lang afstand, men jeg kan da huske, der var nogle luksusflippere, der brugte coke.
De holdt noget længere til mosten end de tåber der åd amfetamin, men resultatet var det samme - det tog bare lidt længere tid, og så kan man jo gøre sig nogle spekulationer om det var miljøbetinget eller stofbetinget.
- Det har jeg da en klar fornemmelse af det var det miljø de kom fra. De var jo jetsetterne og havde en økonomisk formåen, der betød at de stadig havde råd til at gå til tandlæge, stadig havde råd til nyt tøj trods deres misbrug. Coke er jo ikke så dyrt mere, så det vil være at finde i "almindelige" miljøer også, og mon ikke resultatet er det samme, som hvis det var alle de andre stoffer.
Jeg synes du skal gøre Jer begge den tjeneste at du præcisere for ham det er et must, han holder sig fra stoffer.
Så en hel anden ting - en ting er afhængigheden, men en anden ting er den risiko man løber med kemikalier. Folk dør ikke af at få noget dårligt hash - det er de forgiftede kemikalier, der slår festbrugerne ihjel. Prøv at se på de dødsfald, der har været bare i år. Det er jo en ting man som festbruger nærmest er prisgivet. Der er sådan lidt russisk roulette over det.
Brug din sunde fornuft og pas på dig selv først og fremmest.
tilføjet af Karate-kyllingen
....
Børn synes jeg er for tidligt at tænke på!
Jeg tror bare at hvis det nu kunne blive værre, hvorfor er det så ikke det nu? Han har trodsalt taget det lort i over 1½ år.
tilføjet af Karate-kyllingen
tak for svar
Jge kan godt se hvad du mener, og min fornuft skriger til mig at jeg skal se at komme væk! Men 1½ år, og han er ikke død endnu, og ike afhængig. Jeg ved nemlig han ikke har penge til at ta det hver gang han er i byen, og jeg ved også han ikke har lånt nogle penge til det.
Men kan jeg godt tillade mig og forlange han stopper, når det nu ike har generet mig det 1½ år? Jeg har jo ikke mærket noget til det OVERHOVED?!
tilføjet af Karate-kyllingen
forretsen
Han har jo netop ikke sagt noget til mig, fordi han vidste jeg ville blive sur, og han derfor troede jeg ville gå fra ham. Jeg er meget sikker på han ikke er afhængig!
tilføjet af Nina sørense...
...
En dame skrev dette til mig engang, hvor jeg ligesom dig sad i klemme.. tag det til dig..
Jeg har været en som faldt for tabere med taberadfærd - med andre ord; jeg var selv en taber, fordi jeg tiltrak disse sørgelige skæbner.
Jeg har brugt en del år på at indse problemet, det er bittert, men det var det der skulle til, altså uundgåeligt for mig at gøre anderledes. Jeg var dengang drevet af at tage mig moderligt af denne mand, ofrede mig selv i en sådan grad, at hans liv kom nogenlunde på ret køl, så længe jeg holdt ham oven vande. De sidste ord i forrige sætning er meget vigtige, for så snart jeg opgav, blev han hjælpeløs og kunne intet selv.
Jeg hjalp med andre ord en mand som ikke ville hjælpes - ud i hjælpeløshed. Det skabte en ligeså stor afhængighed i mig, da han var mit "værk" og han satte mig på en piedestal. Det var et uligevægtigt forhold, som ikke byggede på kærlighed, men falsk omsorg og afhængighed.
Jeg har kæmpet mig ud af dette helvede, som ikke føles som et decideret helvede, når man er i det. Man er med andre ord afhængig og ser ikke klart. Jeg er taknemmelig for ikke at være sammen med ham i dag, men dengang troede jeg, at han var manden i mit liv... fordi jeg var en taber der havde brug for den bekræftelse, det gav mig.
Min erfaring siger mig, at manden ikke ændrer sig med mindre han føler motivation for det. Jeg skulle have en vild motivation for at ville ændre mig. Motivationen var at undgå total ydmygelse.
Med mine øjne virker det bedrag, som man udsætter sig selv for dagligt i årevis så uvirkeligt. Det værste var at tilkendegive overfor mig selv, at jeg ikke elskede ham. Det gjorde ondt at opgive det syn, men smerten gik hurtigt over.
Man kan godt føle sig dum at se tilbage på al den tid, alle de ydmygelser, al den forsvundne og spildte energi. Jeg har levet højt på at være et offer af hans uretfærdige opførsel. Faktisk vil jeg anse mig selv for at have været den største taber. Med taber mener jeg en, som er langt fra et lykkeligt og balanceret liv.
Dengang havde jeg nok i at have kontrollen og vide, at jeg udadtil blev anset som den ofrende perfekte kæreste. Jeg kunne gøre hvad jeg ville, for jeg vidste hvordan jeg fik ham til at ligne skurken hver gang.
Jeg taler i dag ikke længere med ham, men jeg har skrevet et brev til ham, hvor jeg fortæller hvad jeg er nået frem til. Jeg kan ikke angre min adfærd, ej heller hans. Jeg skrev til ham, at jeg vidste, at jeg ikke havde gjort hans selvværd eller evne til at klare sig selv bedre, og at han ikke alene bærer ansvaret for alt der er sket.
Jeg ville ikke selv blive påvirket af andres ord dengang, men du kan blive lykkeligere et andet sted og bør efter min mening tænke mere på dig selv. Du vil komme ud af forholdet før eller siden, for så længe han ikke har indset sit problem er du sikker på, at han fortsætter sit misbrug.
Pas på du ikke selv kommer ud i misbruget..
tilføjet af dulkis
Jamen jamen
hvorfor har han ikke bare undladt at tage det, når du har pointeret at du ikke ville være sammen med én der tog stoffer?
Han snyder jo.
tilføjet af Karate-kyllingen
Kan se hva du mener
Kan se hva du mener, har dett med at tiltrække tabere, dem som dropper deres uddannelse osv. Det eneste som jeg ved er 100 % sikkert, er at jeg ikke begynder at ta stoffer.
tilføjet af Karate-kyllingen
jeg ved det ikke
Jeg ved det virkelig ikke, har ikke tænkt på det før du sagde det. Måske gruppepres spille rind. Hans bedste ven er 27 (han 19) og han tar en del stoffer, så ku godt forestille mig han havde en del indflydelse. Noget at sige til jeg ikke kan li hans kammerat?
tilføjet af Eve28
Ulykkelig
Hej
Jeg sidder lige nu i den situation, at min kæreste (nu exkæreste)er blevet indlagt på psykiatrisk afd. med en kokainpsykose.
Det er et helvede...for jeg elsker ham stadig og mit hjerte bløder for ham..men jeg bliver nødt til at lade ham sejle i sin egen sø..jeg er så afmægtig..og tænker hele tiden på hvor ondt han har lige nu, og jeg kan ikke engang være der for ham..for jeg ved at der altid vil kome en næste gang og næste gang og næste gang..svigter jeg ham??????
Dette er skrevet som en lille advarsel til dig. Kokain er det mest afhænighedsskabende stof som findes..og det går kun en vej.
DU KAN IKKE STOLE PÅ EN AKTIV MISBRUGER..samtidig lever de i benægtelse..han siger at han ikke er afhængig, og tror det sikkert også selv..men se om han kan undvære det???
Mit råd: LØB LANGT VÆK..ved det er svært..men du ødelægger dig selv hvis du bliver
Kærligst Eve28
tilføjet af Karate-kyllingen
Ja,
Ja, det er lige præcis hvad min hjerne siger til mig, løb! Men mit hjerte kan ikke. I det 1 ½ år vi har været sammen har han jo altid taget kokain, og jeg mærker ikke noget til,.
Jeg tror jeg ser det ldit an. Jeg er ikke så gammel endnu, må se hvor livet fører mig hen. Tak for rådet!
tilføjet af tille
være ikke naiv
Hvis han siger han kun gøre det nogen gange i byen, så vendt og se så gør han det også i hverdagen, du kan ikke umiddelbart se det på ham hvis han bare tager små baner... Har en ven, hvor jeg lige har opdaget at han har taget det i flere år dagligt uden jeg vidste en skid... Har selv prøvet det en enkelt gang, den selvtillid og tro på sig selv som man oplever er ubeskrivelig og gør dig afhængig... Pas på dig selv.